Folketingsvalget er mediernes Olympiske Lege

Medierne betragter det kommende folketingsvalg som en demokratisk højtid. Det handler om at oplyse vælgerne bedst muligt, og derfor har medierne for længst udtænkt en strategi for dækningen af valget.

Illustration: Asta Aaholm. 

Skribent: Andreas Nykjær

Udgivet den 24. marts 2019

Senest d. 18. juni skal næste folketingsvalg afholdes. Derfor er der ikke lang tid til, at valgplakater vil pryde landets lygtepæle. 

Side om side med partiernes store valgapparat har medierne lagt en plan for deres valgdækning.

Illustreret Bunker har talt med nogle af de medier, der er ved at samle de redaktionelle kræfter til at dække valgkampen.

For Nordjyske Stiftstidende drejer det sig om at forklare folketingskandidaternes politik til læserne, så de kan træffe et oplyst valg i stemmeboksen. Derfor må partierne ikke få lov til at styre debatten alt for meget under valget.

”Partierne og kandidaterne har nogle emner, som de gerne vil have på dagsordenen. Det vil vi selvfølgelig gerne skildre. Men vi vil også belyse nogle emner, som de ikke vil have på dagsordenen,” siger Søren Wormslev, samfundsredaktør hos Nordjyske Stiftstidende.

 

Valget skal handle om danskerne

Det betyder blandt andet, at avisen afholder traditionelle vælgermøder. Det har de haft stor succes med ved tidligere valg. Vælgerne vil gerne møde folketingskandidaterne ansigt til ansigt, hvilket ikke kan lade sig gøre på de sociale medier.

”Folk vil gerne se kandidaterne i øjnene og ikke bare på Facebook,” siger Søren Wormslev.

Vælgermøderne er avisens måde at gøre dækningen så relevant som mulig for almindelige danskere.

Hos DR, der er landets største medie, har de planer om at gøre noget lignende. Endnu engang er formålet at få danskerne til at interessere sig for valget.

”Den politiske samtale må ikke opfattes som noget, der kun foregår mellem politikerne. Det skal handle om danskernes hverdag og fremtid. Det må ikke kun være centreret omkring Christiansborg,” siger Thomas Falbe, nyhedschef på DR. 

DR har derfor lanceret ”Uenige Sammen,” som er et nyt koncept til dette års folketingsvalg. Det går ud på, at almindelige danskere mødes og diskuterer hinandens uenigheder i en god tone. Det vil blandt andet blive arrangeret på uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet. Ideen er, at befolkningen bliver en del af den politiske dialog.

Medierne kæmper om de samme historier

Valget bliver en rygende travl tid for medierne. Det skaber konkurrence mellem medierne, men det er også det, der gør det sjovt, lyder det. 

”Et folketingsvalg er vores svar på De Olympiske Lege. Vores planlægning står på i flere år, og vi har dejlig travlt,” siger Thomas Falbe.

Travlheden og konkurrencen kommer for eksempel til udtryk ved, at medierne ofte jager de samme historier og kilder, fortæller Mark Ørsten, lederen af journalistuddannelsen på RUC.

Som et eksempel nævner han en sag fra valget i 2015. Under valgkampen brugte Lars Løkke Rasmussen en anekdote. Den stammede fra en virksomhedsejer, der angiveligt havde haft en ansat, der sagde sit job op, fordi han fik flere penge på kontanthjælp end ved at arbejde. Da virksomhedsejeren var en tur i Tivoli, blev han jaget af næsten samtlige danske medier, fordi de ville faktatjekke anekdoten.

”Det kan gå voldsomt for sig. Der er et pres på at komme først med en historie. Og medierne sætter meget tid af til at faktatjekke politikerne,” siger Mark Ørsten.

 

Medierne sætter alle kræfter ind

Søren Wormslev fra Nordjyske Stiftstidende ser valget som en demokratisk højtid, hvor meninger brydes. Ifølge Mark Ørsten har langt de flest medier den præcis samme opfattelse af valget.

”Journalister kan godt lide valget, fordi der sker en masse ting. Det er helt klart en demokratisk højtid,” siger Mark Ørsten.

Både DR’s nyhedsredaktion og Nordjyske Stiftstidendes samfundsredaktion får tilført ekstra ressourcer under valget. Journalister fra for eksempel kultur- eller erhvervsredaktionen bliver sat til at dække valgkampen.

”Der vil ske ting under valgkampen, som vi vil dække, men som ikke er en del af vores plan på forhånd. Derfor vil der være behov for mange redaktionelle kræfter,” siger Søren Wormslev.