Mulighederne er mange, når du skal finde vej gennem labyrinten med den rette praktikplads på den anden side. Vil et studierelevant arbejde hjælpe dig på vej?
TEKST: Amalie Wessel-tolvig & Anders villaume vestergaard
illustration: lotte skjødt nielsen
Du kender dilemmaet. Du kendte det formentlig, inden du startede på DMJX. På første semester præsenteres studiet som en 40 timers arbejdsuge. Snakken om manglende praktikpladser begynder så småt at ringe for dine ører. Med ét rejser spørgsmålene sig. Skal du lave studierelevant arbejde ved siden af? Skal du med i en forening? Er det nok med flid på skolen? Hvem er den gode praktikkandidat?
Illustreret Bunker har talt med praktikkoordinator Røskva Würtz og to studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om netop de spørgsmål.
Røskva Würtz slår fast, at der ikke findes et hack til at blive den gode praktikkandidat.
“Jeg kan godt forstå, at man kan have et behov for, at der eksisterer et hack. At der ligesom er et eller andet, man kan gøre for at komme forrest i køen. Jeg kan også godt forstå, det kan være frustrerende, at det ikke eksisterer,” siger Røskva Würtz.
Til gengæld findes der både råd, erfaring og viden, der kan gøre os klogere.
Arbejde på autopilot
Matilde Sigersted går på fjerde semester på journalistuddannelsen og begynder snart i praktik. I al sin tid på skolen har hun haft studiejob i chokoladeafdelingen i Magasin – et bevidst fravalg af studierelevant arbejde.
“Det er virkelig rart at lave noget andet. Noget, der også bare kører på repeat, så man ikke skal sidde stille og lave mere computerarbejde,” siger hun.
Matilde Sigersted nyder, at hendes studiejob ikke er fagligt relevant. Det er dog svært for hende at gennemskue, hvilken betydning det har haft i hendes praktiksøgning.
“Jeg kan godt se, at nogle af mine medstuderende har et forspring, hvis de har været SoMe-ansvarlige for alle mulige medier eller skriver artikler. Men det er svært at sige, hvor meget praktikpladserne lægger vægt på studierelevant arbejde,” siger hun.
Matilde har til gengæld prioriteret at engagere sig i skolens foreningsliv, hvor hun har været både skribent, redaktør og chefredaktør for Tendens.
“Der har jeg selvfølgelig tænkt, at det ville gavne mig i forhold til praktikansøgning. Både i forhold til det, man laver, men også i forhold til at tage noget ansvar som redaktør og chefredaktør,” siger hun.
Til februar starter Matilde Sigersted i praktik hos Djøfbladet. Et sted, hun blev inspireret til at søge efter at have hørt et oplæg på skolen. Hendes arbejde med Tendens har haft indflydelse på hendes match med Djøfbladet.
“Der, hvor jeg landede, havde de læst Tendens, så der havde det i hvert fald en betydning, at de syntes, det var fedt,” siger Matilde Sigersted.
Person eller produktion
For Jeppe Peschardt Assenholt, der går på 3. semester, er det også svært at vide, om studierelevant arbejde får betydning, når han på næste semester skal igennem praktiksøgningen. Han er både skribent for dagligvarehandlen.dk og redaktør på feltet.dk.
“På den ene side får man at vide, at det ikke betyder noget. Men det kan jo umuligt trække ned, at man har lavet noget, der er relevant ved siden af studiet. Jeg håber på – og regner også med – at det kommer til at betyde en del for den videre proces,” siger han.
Jeppe Peschardt Assenholt har haft studierelevant arbejde siden første dag på studiet, og det fylder meget i hans hverdag.
“Jeg nedprioriterer nogle gange skolen, fordi jeg synes, det er federe at lave noget ude i virkeligheden.”
Arbejdet på feltet.dk har givet ham en oplevelse, han sent vil glemme, da han i foråret blev sendt til Glyngøre for at interviewe Jonas Vingegaard.
“Det er en ‘once-in-a-lifetime’-oplevelse – især som studerende på andet semester. Det var bare at sige farvel til skolen og hoppe på bussen mod Glyngøre. Og den oplevelse ville jeg ikke have været foruden,” siger han.
Jeppe Peschardt Assenholt tilføjer dog, at det ikke betyder, at han skal lytte mindre efter i skolen.
“Der er masser, jeg stadig kan lære. Jeg får bare nogle redskaber og rutiner, der gør, at jeg bliver klædt godt på til, når jeg skal i praktik.”
Ifølge Røskva Würtz er der visse steder, hvor praktikstederne vælger studerende, der har arbejdet for dem.
“For eksempel kan bold.dk godt lide, at man er vant til at skrive hurtige resultatnyheder og kender terminologien. Men det er jo så ét sted ud af mange,” siger hun.
Hvilke kompetencer kigges der efter?
Røskva Würtz pointerer, det er vigtigt at huske, at match-processen lige så meget handler om, at den studerende skal finde ud af, hvilket medie der er det rette sted for dem. Her kan arbejde eller foreningsliv være med til afklare nogle præferencer.
“Tænder jeg på at være på en nyhedsredaktion, eller går jeg kold i det? Synes jeg, det er megaspændende at arbejde med hjemløse, eller har jeg lyst til at lave noget om socialt udsatte på Politiken? Det med at prøve stofområderne eller arbejdsformerne af kan være et godt argument for at have studierelevant arbejde,” siger Røskva Würtz.
Ifølge praktikkoordinatoren kigges der hos praktikstederne i højere grad efter personlige kompetencer som ansvarlighed, modenhed, ordentlighed, interesse og passion.
“Det kan man lige så godt have demonstreret ved, at man har arbejdet frivilligt eller arbejdet i Joe & The Juice og haft en fest med det,” siger Røskva Würtz.
For Matilde Sigersted var chokoladeafdelingen i Magasin tæt på at udløse en gylden chokoladebillet til New York. Hun stod pludselig med en ny kontakt i telefonbogen, da hun en dag faldt i snak med en kunde, hvis søn arbejder hos Office Magazine i New York.
“Hun syntes, jeg skulle prøve at søge til New York, og jeg kunne bare lige få nummeret på hendes søn, så der fik jeg en kontakt. Jeg har ikke gjort brug af den, for jeg vil gerne blive i Danmark,” siger Matilde Sigersted.
Ingen tjekliste
Nu har du fået en række input om studierelevant arbejde, men hvordan skal du gribe labyrinten an? Det har Røskva Würtz et svar på.
“Mit bedste råd vil altid være: Husk, hvem I er. Sørg for at vise det frem. Vær stolt af det, I har med jer. Man tænker, det handler om en tjekliste over præstationer, men det gør det ikke. Det handler om, hvem I er, hvad I vil, og hvad I kan lære.”