1. april 2025 markerede et århundrede med DR. En public service-institution i dansk radio og TV, der har prydet det offentlige mediebillede gennem generationer – og hvis programmer gennem tiden har fanget, farvet og formet danskerne. Sammen med medieprofessor Hanne Bruun ser Illustreret Bunker tilbage på udvalgte nedslag i DR’s historie.

“Det socialdemokratiske projekt, hvis formål er at tale til og danne dele af danskerne, som har gået meget lidt i skole” – Hanne Bruun

1.  april 1925: Statsradiofonien bliver grundlagt som et public service-forsøg af trafikminister Johannes Friis-Skotte. Kammerherre Christian Lerche står i spidsen for Radiorådet.   

Lytning til radio er ”et offentligt gode,” alle bør have ret til, når de har betalt deres licens, lyder begrundelsen. Kun 23 måneder inden er det ved lov vedtaget, at almindelige borgere kan modtage radio – ikke længere kun skibsfart. Med 28.000 licensbetalende lyttere har Statsradiofonien monopol på udbuddet af radio. Men kun så langt radiosenderen rækker, nemlig til hovedstadsområdet. På kanalen kan man høre radioteater, transmitterede gudstjenester og overvejende klassisk musik.

“Kimen til det danske oplysningsprojekt ved hjælp af lyd- og billedmedier, bliver lagt” – Hanne Bruun

29. august 1927: Det er mandag, klokken er 15, og ordene “Danmarks Radio, København-Kalundborg” indleder den første radioudsendelse sendt af Statsradiofonien fra den nye langbølgesender i Kalundborg. Indtil 1952 er det den frase, man som det første hører, hvis man lytter til kanalen. Med den nye geografiske placering af radiostationen på Gisseløre i Kalundborg, kan de to 100-meter høje sendemaster, som til forveksling ligner to Eiffeltårne, nå ud til alle danskere med deres centrale placering i kongeriget.

“Billederne gør, at man kan udvide indholdet, mens nyhederne bliver bemandet af mennesker” – Hanne Bruun

2. oktober 1951: ”Fra i Dag kan Københavnerne se Fjernsynet! Opfindelsen, der vil faa en lige saa vældig Udvikling som Film og Radio.” Således skriver Politiken på dagen, hvor Statsradiofoniens første TV-udsendelse ruller over skærmen. Klokken slår 20 og Radiorådets formand, Julius Bomholt, præsenterer fjernsynet, efterfulgt af ugerevy og tre scener fra Harlekins Tryllestav.

På Radiorådets anmodning leverer Phillips fjernsynsudstyr til Danmark. Kabler og udstyr, nok til at hele Danmark kan se fjernsyn, vil løbe op i 10 millioner kroner. Et beløb, der kræver, at licensen hæves. Radiodirektør F.E. Jensen, som bliver interviewet til avisen, tager dog pulsen på prisen, da han bliver spurgt om, hvem der vil have råd til det: “Et par Velhavere, som har Raad til at ofre op mod 2000 Kr. for et Modtageapparat! Vi lever dog i et demokratisk Land.”

Fjernsynssenderen, der er placeret ved Radiohuset på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg, rækker kun nogle få kilometer. Året efter helt op til 50. Og ni år efter, at Statsradiofonien indfører flimmerkassen, er det hele Danmarks fjernsyn. 

1959: Statsradiofonienskifter navn til Danmarks Radio

“Den musikalske kulturrevolution, der gør Danmarks Radio mere modtagerorienteret” – Hanne Bruun

1. januar 1963: “Rap journalistik og kvik musik” bliver fra klokken 12 en realitet, når DR P3 for første gang kan høres i radioen. Efter den gennemslagskraftige piratradio Radio Mercurs ophør året forinden, som sender moderne radio, lette nyheder og popmusik, stifter vi for fremtiden bekendtskab med blandt andet “Tæskeholdet”, ‘Monte Carlo” og ‘Karrierekanonen” på DR’s nye ungdomsorienterede kanal. Kanalen er stadig spæd, og kritikken, fra blandt andre Poul Henningsen, går på, hvordan Danmarks Radios bølger kan udsende “alskens pigtrådsmusik”. Sammen med beat, samfunds- og musikjournalistik er det indholdet, der præger lyden de første par årtier. Den oprørske rebel i radioklassen sender de senere år mestendels populærmusik til den yngre lytter.

“Programmæssige eksperimenter blomstrer i DR i monopolets sidste tid” – Hanne Bruun

1976: Folketingspolitiker Erhard Jakobsen stifter foreningen Aktive Lyttere og Seere. Han mener, at særligt Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling er for venstreorienterede.

Gennem de to forgange årtier kunne topfolk i dansk politik nemlig møde op til interviews i TV eller radio med et manuskript over, hvad de ville svare på journalisters næppe særligt kritiske spørgsmål. Bruddet får et andet Folketingsmedlem, Jens Sønderup fra Venstre, til at italesætte fire navngivne DR-journalister som “de røde lejesvende” i 1968. Et udtryk, der bliver genstand for Jakobsens kritik. En kritik DR selv tager til efterretning i programmet af samme navn fra 2010. Her gennemgår journalist Jacob Rosenkrands med en tættekam forholdene internt i organisationen i tidens løb. Foreningen får på få år 30.000 medlemmer, og med kravene om alsidighed, fairness og tilstræbt objektivitet får de i få tilfælde medhold i Radiorådet.

Den præcise dato, for hvornår foreningen bliver stiftet, er svært tilgængelig. Men noget tyder på, at det senest er sket den 28. september i 1976, da Arkiv.dk viser, at lokalafdelingen i Hjørring er fra dette år.

“Kludetæppet, der er et kompromisernes kompromis, som ikke længere får den fornødne politiske energi” – Hanne Bruun

1. oktober 1988: Regeringen nedsætter en mediekommission i 1980, hvis opgave er at afdække udviklingen af fjernsynsmediet. Konklusionen bliver, at der må gøres op med det øgede udbud mod udenlandsk TV, og i stedet øge det danske. Resultatet er monopolbruddet, der revolutionerer ved, at TV 2 ser dagens lys. Nu skal to public service-kanaler virke uafhængigt af hinanden. Alt imens er det publikum, man skal lave indhold for ved at være mere modtagerorienteret. Det indenlandske TV-marked bliver noget, Danmarks Radio skal forholde sig til. Det store politiske spørgsmål er, om institutionen skal finansieres med licenskroner eller via reklameindtægter. Det bliver et kompromis for den selvejende institution.

“Den medieteknologiske udvikling giver borgere en portal, de kan tilgå, når de har brug for det” – Hanne Bruun

3. november 1995: DR-Online præsenteres første gang i TV-Avisen. Dermed er Danmarks Radio kommet på internettet. Christian Schade, hvis afgangsprojekt om internettet er det første fra Journalisthøjskolen, fremlægger sin ide, som indeholder en prototype på en hjemmeside for blandt andre DR’s generaldirektør Christian Nissen: “Lyttere og seere kan med den her teknik i virkeligheden gå ind og være med til at lave programmer.” 30.000 kroner koster den første hjemmeside, og allerede i 1998, hvor DR producerer nyheder direkte til deres hjemmeside, har den 15.000 daglige brugere.

1996: Danmarks Radio skifter navn til DR

“Oplysnings- og kulturprogrammer til dem med de lange uddannelser og den gode pengepung” – Hanne Bruun

30. august 1996: Med samfundsdebat, satire og sind-i-kog-sættende indhold i fokus, lancerer DR deres kun anden tv-kanal, DR2. Kanalen, der først og fremmest tjener som et springbræt for den eksperimenterende sendeflade, har fostret programmer som ‘Bonderøven’, ‘Nak og Æd’ og ‘Banjos Likørstue’. DR begynder nu at segmentere på TV til bestemte målgrupper. Idealet om at danne seeren bliver mere målgruppeorienteret. Programmer om mode, arkitektur, kunst, kultur og musik er i fokus på kanalen.

“Fra flow-kanal til online-portal – mulighed for at personalisere indholdet” – Hanne Bruun

16. marts 2018: Medieaftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti reducerer DR over årene fra 2019 til 2023 med 20 procent – eller godt 500 millioner kroner. Hermed begynder DR at tænke sig selv som en online-virksomhed og nedlægger også en række flow-kanaler. Institutionen skal “ikke sende alt til alle,” som det lyder i aftalen, men have fokus på et dansk indholdsudbyd samt et særligt fokus på at nå børn og unge.