Mens Berlingske vil få kaffekopperne til at klirre på Slotsholmen, mener Zetland, at der skal være plads til mere dialogkaffe. Så hvad er kritisk journalistik egentlig, når det kommer til stykket? I sidste ende handler det nok om din egen mavefornemmelse.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, kaldte i oktober Zetland for “Danmarks mindst kritiske medie” i en kommentar i egen avis. I kommentaren spekulerede Tom Jensen på, om Lea Korsgaard var blevet valgt som bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fordi Zetland ikke har afsløret magtmisbrug eller væltet ministre. 

Men Tom Jensen mener, at hans kommentar er blevet misforstået.

“Min kritik var rettet mod regeringen og ikke mod Lea Korsgaard og Zetland,” siger han.

Men du kalder alligevel Zetland for Danmarks mindst kritiske medie. Så i det ligger der vel en kritik af, at de har andre kritiske idealer end Berlingske?

“Jeg har intet imod, at Zetland gør det, de gør. Det er dejligt, at der er forskellige medier i Danmark. Jeg peger på, at regeringen bruger Zetland i deres kommunikation, og det ville jeg være trist over, hvis jeg var dem.”

Du afslutter din kommentar med at sige, at Mette Frederiksen aldrig kommer til at stå model til en kritik fra Zetland, som den hun står model til fra Christian Jensen i Politiken. Vil du uddybe, hvad du mener, hvis det ikke er kritik? 

“Det er jo ikke nogen kritik. Det er en konstatering. Min konstatering er, at det ikke er Zetlands tilgang til journalistik.”

Har du set pressemødet om de slettede sms’er?

“Ja, og jeg har set de udmærkede spørgsmål, Zetlands journalist stiller, så det er jo glimrende. Men jeg er også medlem, og jeg kan konstatere, at det ikke er Zetland, der har været drivende i at lave kritisk journalistik, for eksempel under pandemien.”

Journalister tjener samfundet

Hos Zetland på Islands Brygge ser man lidt anderledes på det. Ifølge chefredaktør, Ida Ebbensgaard, handler det at være kritisk også om andet end at agere vagthund over for magthaverne.

“Vi ønsker grundlæggende en journalistik, som både er vedkommende og rørende, og som skaber gode diskussioner. Og nogle gange laver man det ved at stille tusinde kritiske spørgsmål. Andre gange gør man det faktisk bedre ved at stille nysgerrige og åbne spørgsmål,” siger hun.

Ida Ebbensgaard mener, at der ligger en præmis bag meget kritisk journalistik, som ikke altid gør modtagerne klogere.

“Jeg tror, der er en tendens til, at man i den journalistiske og politiske verden kommer til at lukke sig om sig selv, og at man altid skyder hinanden dårlige motiver i skoene,” siger hun. 

Og hun mener ikke, at alle problemer kalder på hård kritik. For hende er det ikke et problem, at forsvarsministeren har fået et lift til et partimøde i hjemmeværnets båd. En historie som Berlingske bragte stor kritik af. Til gengæld er det ifølge Ida Ebbensgaard et stort problem, at statsministeren har slettet sine sms’er i minksagen. 

“Det handler ikke om, at man skal moderere sin kritik. Det handler om, at man skal forstå proportionerne i det samfund, man lever i. Der er bare nogle ting, hvor man må sige, at det er lige meget – gå ud og find nogle rigtige problemer,” siger hun. 

Kritikken har et formål 

Den udlægning er Tom Jensen dog ikke helt enig i. For ham at se er det velbegrundet, når Berlingske generelt forholder sig kritisk til magten.

“Vi bringer ikke kritik for kritikkens skyld, som Zetland nogle gange beskylder de øvrige medier for at gøre. Vi bedriver kritik, fordi vi vil være med til at gøre samfundet bedre. Og en del af det er at pege på, hvor det ikke fungerer. Det er det, medier er til for,” siger han.

Han mener også, at den konstruktive journalistik udspringer af den magtkritiske tilgang. 

“Kritisk journalistik og det konstruktive er ikke hinandens modsætninger. For mig at se er det ene en forudsætning for det andet. Man kan ikke være konstruktiv, før man har identificeret, hvad det er for et problem, der skal løses,” siger han.

I sin kommentar i Berlingske skriver han: “Det er ikke Zetland, der får kaffekopperne til at klirre på Slotsholmen. Zetland skriver gerne rundt om, men spidder næsten aldrig. Zetlands journalistik gør ikke ondt på nogen.” 

Han mener dog ikke, at det er en gylden standard for kritisk journalistik, at det skal få politikerne til at ryste på hånden. Men Berlingske har magtkritik som en journalistisk målsætning.

På Zetland er målet ifølge Ida Ebbensgaard at “kaste lys over samfundet”. Og til den opgave er kritik ikke altid den bedste metode, mener hun.

“Selvfølgelig skal man gå kritisk til magthaverne. Det er slet ikke det. Det handler bare om, at man også har andre værktøjer i kassen,” siger hun

Der er ikke én rigtig  måde 

Uanset hvad er der ingen af de to chefredaktører, der kan finde en opskrift på én rigtig måde at bedrive kritisk journalistik.

“Vi smasker jo ikke kritikken op i en eller anden ’chokeret’- eller ’raser’-rubrik, men hvis du læser det, vi skriver, så er der masser kritisk tænkning og kritiske spørgsmål,” siger Ida Ebbensgaard.

Ifølge Tom Jensen bør man heller ikke lade sig påvirke til at gøre tingene på én bestemt måde. 

“Jeg vil advare mod, at man køber fortællingen fra Zetland om, at de andre medier gør det på den forkerte måde. Vi gør det på hver vores måde, og det, synes jeg, er en styrke i demokratiet,” siger han.

Ida Ebbensgaard mener også, at det er positivt, at der er forskel på medier. Og i sidste ende lander begge chefredaktører på noget, der lyder i retning af, at man skal lytte til sin egen mavefornemmelse som journalist.

“Hold fast i, hvilken journalistik du selv vil lave. Man bliver lynhurtigt socialiseret til at gøre tingene på en bestemt måde. Lad være med at indstille radaren efter, hvad praksis siger,” siger Ida Ebbensgaard.

“Jeg synes, man skal gå efter det, man kan mærke i maven, der driver én. Jeg synes, det er en nobel målsætning som journalist at beskrive samfundet og demokratiet og være med til at sikre, at det er lige så godt eller bedre i morgen,” siger Tom Jensen.