Når journaliststuderende går rundt på journalisthøjskolens gange, ser de studerende overraskende ens ud. Illustreret Bunker har undersøgt, hvem de studerende er.
Skribent og grafik: Simon Stensgaard
Hvor ens er journaliststuderende egentlig? Er der overvægt af piger eller drenge? Er der virkelig så få etniske minoriteter, som det ser ud til?
I denne artikel kan du finde svar på disse spørgsmål.
Køn er det punkt, hvorpå de studerende er mest balancerede. I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1944 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det gælder alle uddannelser – både på Helsingsforsgade i Aarhus og i Emdrup. Af dem var 812 mænd og 1132 kvinder. Det svarer til 58 procent kvinder og 42 procent mænd.
Sådan fordeler kønnene sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
Det er en rimelig ny udvikling. Fra 2005 til 2014 var der en overvægt af mænd på studiet. I 2014 vendte det rundt – her var 48 procent mænd, mens 52 procent var kvinder på studiet. Året før var fordelingen omvendt – 52 procent mænd og 48 procent kvinder.
Alder
Nogle studerende har brugt mange forsøg på at komme ind, mens andre end ikke færdiggør gymnasiet. Andre kom i gang med en anden uddannelse, før de indså at journalistik var vejen frem. Alle disse ting kan have indflydelse på gennemsnitsalderen på skolen.
Sådan er de studerendes alder fordelt:
Ifølge Danmarks Statistik var 95 procent af de studerende, der gik på skolen i 2019, mellem 20 og 29 år gamle. Kigger man nærmere på denne aldersgruppe, er der en overvægt i alderen 20-24 år, hvor man finder 60 procent af de studerende. I den andenstørste gruppe, 25-29 år, finder man 35 procent af de studerende.
Kun fire studerende var under 20 år. En enkelt studerende har rundet de halvtreds.
Generelt er mændene ældre end kvinderne.
Se, hvordan de studerendes alder er i forhold til deres køn:
En af dem, der ligger over gennemsnitsalderen, er 62-årige Carsten Mortensen. Han studerer på 4. semester og er i øjeblikket i gang med praktikforberedelse.
Han fortæller, at han i starten tænkte en del over, at han var alderspræsidenten. Han fik frygteligt mange spørgsmål om sin alder. Men med tiden fyldte det mindre og mindre for ham.
”Så skal man også huske på, at der altid vil være én, der er ældst,” siger han.
Nu føler han sig tilpas på semesteret og oplever, at han er blevet en del af flokken.
Oprindeligt er han uddannet i historie med sidefag i samfundsfag. I mellemtiden har han dog nået at arbejde på et skibsværft, som orkesterbetjent og i en skolefritidsordning.
Politisk parti
Også de studerendes stemmer til sidste valg ligner hinanden.
Helt overordnet svinger vægten mod rød blok. 70 procent af de studerende stemte på et parti fra rød blok, mens 21 procent stemte på et parti fra blå blok. De resterende stemte enten blankt, på et andet parti eller slet ikke.
Den klare vinder blandt journaliststuderende er Radikale Venstre, som fik næsten hver fjerde af de studerendes stemme ved sidste valg. På andenpladsen kommer Enhedslisten med 17 procent, mens Venstre indtager tredjepladsen med hver tiende stemme.
En enkelt stemme gik til både Stram Kurs og Kristendemokraterne, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fik to hver.
Etnicitet
National oprindelse er klart den største skillelinje. Det er blot to procent af de studerende, der ikke har dansk oprindelse. De er henholdsvis indvandrere og efterkommere.
Ud af de 1994 studerende er der blot 45 med anden etnisk oprindelse. 17 af disse har indvandrerbaggrund, mens de resterende 28 er efterkommere.
Danmarks Statistik opgør national oprindelse på denne måde:
Dansk oprindelse: En eller begge forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Indvandrer: Født i udlandet, og ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Efterkommer: Født i Danmark, men ingen af forældrene er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab.
Sami Kleit går på 4. semester og er også i gang med sin praktiksøgning. Hans far er libaneser, mens han mor er dansker. Det betyder, at han tæller med i statistikken under dansk oprindelse.”
Lige siden jeg startede, har jeg undret mig over, at der ikke er flere med immigrantbaggrund. Der er jo generelt et åbentsindet miljø på skolen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man vil trives bedre her end på andre uddannelser,” siger han.
Selv er han ikke tilhænger af, at man forsøger at ramme en bestemt andel elever med anden etnisk baggrund. Han mener, at mange indvandrer og efterkommere slet ikke overvejer at blive journalister.
SÅDAN GJORDE SKRIBENTEN:
Danmarks Statistik fører statistik over de studerende på professionsbachelorerne i Danmark. Ved at hente tallene for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har Illustreret Bunker beregnet, hvor store de forskellige grupper for køn, alder og etnicitet er.
Tallene om de studerendes politiske overbevisning stammer fra et spørgeskema, som de studerende bliver bedt om at udfylde, når de starter på uddannelsen. Her skal de studerende svare på en lang række spørgsmål.
Dermed er der blandt andet mulighed for at undersøge, hvilke partier de studerende stemte på ved sidste valg.