Journalistuddannelsen er på vej mod forandring, men hvad koster det, hvis vi skærer i praktikken? DMJX vil nedjustere praktikperioden fra 18 til 12 måneder. I stedet får vi et semester mere på skolebænken. Kan vi sikre kvaliteten af vores uddannelse uden at miste værdifuld erfaring?

Jeg har gået på denne skole siden efteråret 2023, og siden dag et har ét emne fyldt mere end alle andre: Praktik. Jeg tror, at alle kan nikke genkendende til den usikkerhed og nervøsitet for fremtiden, der opstår, når man taler om praktik. Hvor kommer jeg hen? Hvad skal jeg lave? Bliver jeg glad for det? Men allervigtigst: Får jeg overhovedet en plads?

For mange journaliststuderende er praktiktiden ikke blot en periode i deres uddannelse. Det er den tid, hvor de for alvor bliver journalister. Det er her, hvor man rigtig får skidt under neglene, kan begynde at skabe det netværk, der kan være med til at forme en karriere efter endt uddannelse og droppe sætningen: Det bliver udgivet på Mediajungle. 

Men lige nu bliver praktikperioden set som et problem, og ledelsen på DMJX har en effektiv løsning: Skær den ned.

Et tveægget sværd
Problemet med praktik er et tveægget sværd. Der mangler så mange praktikpladser, at alt for mange studerende hvert år bliver tvunget til at tage et semesters orlov midt i deres uddannelse. Det er et kæmpe problem. Der er noget grundlæggende forkert ved, at studerende, der gør alt rigtigt, alligevel bliver sat på pause.

På den anden side er den traditionelle journalist truet, og uddannelsen har brug for fornyelse for at følge med den rivende udvikling, som den moderne medieverden kræver. Journalister mangler i dag færdigheder, som vi ikke bliver uddannet tilstrækkeligt i. Hvordan laver vi journalistik, der også fungerer på TikTok? Kan man som journalist klare sig på de markedsvilkår, der eksisterer i dag?

Et drastisk fald i ansøgere, men er løsningen at skære i praktikken?
Ansøgerantallet til journalistuddannelsen på DMJX er faldet drastisk. I 2020 var der fem ansøgere per studieplads. I dag er tallet nede på tre.

”Jeg tror, at en masse unge menesker drømmer om at lave megafedt indhold. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at de tænker, at det er journalistik. Og vi skal hjælpe dem med at lave den kobling,” fortæller bestyrelsesformand på DMJX, Lea Korsgaard, til fagbladet Journalisten.

Forslaget, som er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet, indebærer, at vi i stedet for det tredje semester i praktik skal have et ekstra semester på skolebænken. Motivationen bag giver god mening: Med en ny journalistuddannelse, der appellerer mere til tidens unge, håber bestyrelsen på DMJX at få ansøgertallet til at stige igen og samtidigt løse problemerne med manglende praktikpladser ved at skære i praktikperioden.

Men kan det ikke lade sig gøre uden at skære i den praktikperiode, som både arbejdsgivere og praktikanter er så glade for?

Fremtidens journalistuddannelse
Jeg mener ikke, at man skal skære i praktikperioden – kig i stedet på, hvor den eksisterende undervisning kan optimeres. Så vi studerende bliver klædt ordentligt på til den branche, vi skal ud i. Hvis vi vil sikre, at journalister i fremtiden står stærkere, så skal vi ikke give dem mindre erfaring. Vi skal give dem mere.

I stedet for at skære i praktikken bør vi udvide horisonten for, hvad journalistuddannelsen kan bruges til. Måske giver det bedre mening at tænke journalistuddannelsen som en bachelor, hvor man efterfølgende specialiserer sig med en kandidat. I stort set alle andre fag er det en selvfølge, at en bachelor ikke er nok til at være færdiguddannet, så hvorfor skulle det være anderledes for journalister?

Samtidig bør vi tage et grundlæggende opgør med optaget på uddannelsen. Hvis der er for få praktikpladser, hvorfor så optage så mange? Hvert år hører vi om store fyringsrunder på dagblade og i mediehuse, og tendensen ser ikke ud til at vende lige foreløbig. For mig at se giver det ikke mening at uddanne så mange journalister, når vi ikke har praktikpladser til dem, og i mange tilfælde er der heller ikke relevante jobs til dem bagefter.

Desuden er journalistik ikke længere kun forbeholdt dem, der tager en journalistuddannelse. Mange af dem, der arbejder med journalistik i dag, har vidt forskellige baggrunde, og mange kommer fra den akademiske verden. Journalistuddannelsen skal ikke være et lukket system, og måske bør vi begynde at tænke den som en bredere uddannelse, der kan føre til flere forskellige specialiseringer.

Vi løser ikke fremtidens udfordringer ved at skære i praktikken
Jeg forstår godt behovet for at tænke nyt og ændre journalistuddannelsen. Det kan jeg også høre fra mange af mine medstuderende. Den moderne medieverden har brug for journalister med stærkere specialiseringer, for eksempel bedre færdigheder inden for kunstig intelligens, mere indsigt i internetalgoritmer og evnen til at læse regnskaber. Det er heller ikke noget, der blandt os studerende virker til at være stor modstand imod. Tværtimod.

For mig at se giver det bare ingen mening, at man straks begynder at se på nedskæring af praktikperioden og ikke på antallet af elever, der bliver optaget på skolen. Det er jo uden tvivl den lavest hængende frugt, og dér, hvor man kan løse manglen på praktikpladser nemmest, uden at man tager noget fra nogen. Økonomisk set forstår jeg udmærket, hvorfor bestyrelsen er tilbageholdende med at reducere antallet af elever. Færre elever betyder færre midler til skolen, hvilket naturligvis kan have negative konsekvenser. Men hvis målet virkelig er at uddanne dygtige journalister, der er velforberedte til fremtidens medielandskab, bør man anlægge et mere idealistisk syn på sagen.

Det er langt fra sikkert, at forslaget bliver til virkelighed. Først skal Uddannelses- og Forskningsministeriet bakke op om idéen, og det vil kræve, at de finder flere millioner kroner i en tid, hvor regeringen skærer i de videregående uddannelser. Jeg tvivler på, at det bliver til noget. Men hvis det gør, vil det først blive implementeret om flere år.

Det giver ingen mening, i min optik, at skære det sidste semester af praktikken fra. Det vil være et forkert fokus, da praktikken spiller en afgørende rolle i at styrke de studerendes fundament, før de for alvor træder ud i branchen.