De partimedier, der er dukket op af mulden de senere år, kan ligefrem være med til at gøre debatten op til det kommende folketingsvalg mere demokratisk.

De traditionelle brede massemedier vil betyde stadig mindre for politikerne og deres partier, fordi der er mange andre kanaler, hvor de kan kommunikere mere direkte med deres vælgere – både på de sociale medier, men også gennem deres egne redaktionelle medier. Det vurderer ph.d. i mediesociologi, journalist og forfatter Søren Schultz Jørgensen.

”Debatten vil være mere spredt og mere mangfoldig, men på ingen måde mindre demokratisk. Tværtimod,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Et af de redaktionelle medier er nyhedssitet ditoverblik.dk, der blev etableret i august 2018 og udgives af Dansk Folkeparti. Redaktionen, der ifølge ansvarshavende redaktør Steen Trolle arbejder uafhængigt af partiet, dækker emner og vinkler med interesse for den borgerligt-nationale debat i Danmark.

”Formålet er at fortælle de historier, vi synes, bliver underdækket i den øvrige presse. Og så er det jo et nyhedssite, som Dansk Folkeparti står bag, og derfor handler det selvfølgelig også om at beskrive noget af partiets politik. Eksempelvis rejste Dansk Folkeparti i sidste uge seks forslag til folketingsbeslutninger i Folketinget, og jeg tror, jeg har set et eller to af dem omtalt i andre medier,” siger Steen Trolle.

Partimedier er en uundgåelig udvikling

I løbet af de senere år har flere partier etableret deres egne medier. Udover Dansk Folkeparti har Alternativet oprettet det tværmedielle Altivisten og Enhedslisten podcasten Listen. Derudover har Netavisen Pio været i vælten for at være mere afhængig af Socialdemokratiet, end hvad der fremgår af mediets hjemmeside. Men et mediebillede, hvor medierne har en tæt tilknytning til politiske partier, er ingen ny opfindelse.

Efter Junigrundloven blev underskrevet i 1849, og Danmark overgik fra enevælde til et repræsentativt folkestyre, opstod politiske partier i slutningen af 1800-tallet og senere aviser med partipolitisk tilknytning.

Pressesystemet med en egentlig partipresse fortsatte frem til mellemkrigstiden, hvorefter omnibuspressen opstod.

Partipressen blev også kaldt firbladssystemet, da de store byer hver havde fire blade, der svarede til de fire største politiske partier: Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale. Og nu er historien altså til en vis grad ved at gentage sig.

Partimedier og andre nichemedier er en uundgåelig udvikling, fordi det er svært at skabe et engagement og et marked hos medier, der er meget brede, mener Søren Schultz Jørgensen.

”Vi får medier, der knytter sig mere og mere til specifikke grupper af befolkningen. Men det er ikke det samme som at sige, at det er en ønskelig udvikling. Den betyder, at vi også får brug for medier, der bygger bro mellem de forskellige befolkningsgrupper,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Bogen Den journalistiske forbindelse, der er skrevet af netop Søren Schultz Jørgensen sammen med Per Westergård, beskriver blandt andet, hvordan omnibusmediet bygger bro mellem forskellige befolkningsgrupper, og hvordan nichemediet dyrker de tætte bånd mellem mennesker med samme interesser eller baggrund. Brugerne efterspørger både objektive nyheder, og dem der har et partis synspunkt, mener Søren Schultz Jørgensen.

”Journalistikken skal leve med et dilemma. Hvis du for eksempel kun leverer bekræftelsen af borgerne, så bliver du et spejl. Omvendt, hvis du kun leverer blikket på den store verden, så kommer du til at mangle en relevans i menneskers liv,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Partimedier som et supplement

Nyheder, der har et partis synspunkt og risikoen for en ukritisk presse, er blandt kritikpunkterne mod de genopståede partimedier. Men på ditoverblik.dk, mener Steen Trolle ikke, at arbejdsprocessen er grundlæggende anderledes i forhold til hans tidligere arbejdspladser.

”Jeg arbejder stadig med den samme journalistiske metode, men det er klart, at emnevalget og de kilder, jeg trækker på, selvfølgelig er nogle andre. Da jeg var redaktør på Politikens Lokalaviser, var jeg optaget af, at vi lavede aviser, som var interessante for de mennesker, som boede i de områder, aviserne udkom i. I dag er jeg optaget af, at det jeg laver, er noget der interesserer de mennesker, som orienterer sig imod den borgerligt-nationale debat i Danmark,” siger Steen Trolle.

Nogle af de argumenter, der har været imod det, som bliver kaldt partipresse, er, at der er risiko for, at der opstår ekkokamre, og at der kun bliver præsenteret én side af en sag, og at det kan skade den demokratiske debat. Hvad siger du til det?

”Den køber jeg ikke så meget ind på. Vi opfatter det som et supplement til de medier, som folk i øvrigt orienterer sig i. Men selvfølgelig er det i særlig grad argumenter fra i og omkring Dansk Folkeparti, jeg citerer, men jeg citerer i øvrigt også de modsatte synspunkter. Derudover er vi også med til at udvikle nogle flere argumenter, som dem i og omkring Dansk Folkeparti kan bruge i den demokratiske debat. Så på den måde synes jeg egentlig, at medier som ditoverblik.dk og Netavisen Pio på en måde er med til at understøtte den demokratiske debat,” siger Steen Trolle.

I forhold til debatten og et kommende folketingsvalg; vil der være noget som ditoverblik.dk ikke vil dække?

”Det har jeg umiddelbart svært ved at se. Det ligger i hvert fald i min opgave, at jeg skal kunne gå kritisk til Dansk Folkepartis politikere og bede dem om at forklare og forsvare sig. Jeg har frie hænder til at lave præcist, hvad jeg har lyst til. Så hvis jeg skønner, at der er en sag, hvor Dansk Folkeparti bliver nødt til at komme ud med en bedre forklaring, end den man har kunnet læse sig til andre steder, så kan jeg gøre det,” siger Steen Trolle.

Stadig behov for brede medier

Selvom flere partier har fået deres egne redaktionelle medier, og Søren Schultz Jørgensen vurderer, at debatten op til det kommende folketingsvalg vil blive mere spredt, så mener han, at der stadig vil være medier, der samler og dækker bredden.

”Hvis de brede medier bliver mindre og færre, så skal man som borger ud at samle information fra mange forskellige kilder. Men jeg tror ikke, vi kommer til at stå i en situation, hvor vi som almindelige nyhedsforbrugere ikke får lidt at vide om alle partierne i løbet af vores almindelige nyhedsforbrug,” siger Søren Schultz Jørgensen.