SEIN oder Nichtsein?

Den 12. februar gik SEIN i sort. Danmarks eneste ungdomsmagasin skabt af unge stod over for konkurs, og i et sidste forsøg i kampen om overlevelse råbte holdet bag SEIN om hjælp. Nu har magasinet tændt lyset igen – og med nyt gåpåmod og en økonomisk indsprøjtning vil SEIN bevise, at der stadig er behov for en stemme for ungdommen.

TEKST: Emilie Gammelgård Jørgensen
Illustration: Lotte Skjødt Nielsen

Udgivet den 21. marts 2024

”Det har været noget af en ilddåb.”

Sådan beskriver Kristian Ryberg med et grin sin første tid ved SEIN. Han har været redaktionschef i magasinets Aarhus-afdeling siden december 2023, og det har mildest talt været en hektisk opstart.

Den sidste måned har SEIN nemlig kæmpet for sin egen overlevelse. Truet af konkurs skulle der indsamles 100.000 kroner, hvis magasinet skulle overleve – og det har været noget af et maraton mod målstregen.

Men lad os lige gå lidt tilbage.

Ungdommens stemme

Siden 2017 har ungdomsmagasinet SEIN kæmpet for at give den unge generation en stemme i det danske medielandskab. Hver dag udkommer magasinet med historier, der alle handler om at være ung. Historier om alt fra kærlighed og kærestesorger til klimaangst og kultur får liv gennem artikler, podcasts og dokumentarer – og de er alle produceret af 130 unge frivillige. Ifølge Kristian Ryberg er det netop det, der gør SEIN unikt:

”Vores styrke er, at vi selv er unge. Vi er Danmarks eneste magasin, der laver indhold til unge, der også er skabt af unge. Ingen er over 25 år, og det kan man mærke. Vi skriver ungt, ærligt og ufiltreret,” siger han.

Det er netop det, der får Kristian Ryberg til at søge mod SEIN i første omgang. Han savner et medie, hvor unge bliver repræsenteret og hørt, og han mangler et sted, hvor han selv kan gå hen med de ting, der rører ham som ung.

”SEIN kan noget helt specielt. Det er en platform, unge kan søge til, når de har noget på hjerte, og hvor de kan læse om sig selv. Et blad, de kan spejle sig selv i,” siger redaktøren.

Det er dog lettere sagt end gjort at få trukket de unge hen til SEIN, medgiver Kristian Ryberg. Den unge målgruppe er svær at nå, og det betyder også, at unge nedprioriteres i nyhedsdækningen.

”Jeg synes, der er en tendens til, at man ikke inviterer unge til bordet. Vi bliver stigmatiseret og set på som en flok curlingbørn, der bare ligger på den dovne side,” siger han.

Mangel på selvtillid

Kristian Ryberg synes ikke, at de unge er dovne eller forkælede. Når unge ikke opsøger den offentlige debat, skyldes det ifølge ham noget andet. Han peger på den årlige demokratianalyse, Dansk Ungdoms Fællesråd laver med Epinion. Undersøgelsen fra 2023 viser, at 53 procent af unge har lav demokratisk selvtillid. Ifølge Kristian Ryberg forklarer det, hvorfor man ikke hører mere til dem i den offentlige debat:

”Mange unge er ikke engang i stand til at føre en demokratisk samtale med venner og familie. De føler ikke, at deres holdninger er noget værd, og de føler sig ikke klædt på til at deltage i demokratiet,” siger han.

For Kristian Ryberg og resten af SEIN er det derfor vigtigt, at de unge har et medie, de kan søge til.

”Vi unge skal afstigmatisere os selv. Vi er en del af samfundet som alle andre. Det er også derfor, vi giver spalteplads til unge. Vi håber, at det kan få dem til at engagere sig i samfundsdebatten,” siger han.

I starten af 2024 må SEIN dog vende opmærksomheden et andet sted hen. Pludselig er det usikkert, om magasinet overhovedet overlever, for SEIN står over for en konkurs.

Et gammelt lån

Den pludselige konkurstrussel har sine rødder tilbage under corona. Her indfører Folketinget coronalån, der giver pressede virksomheder mulighed for at søge rentefrie lån. Det benytter mere end 50.000 virksomheder sig af, og SEIN er én af dem. Men hvor andre virksomheder har mulighed for at betale lånet tilbage, når deres indtjening igen stiger, er situationen en anden for SEIN, forklarer magasinets ansvarshavende chefredaktør, Fria Grand.

”SEIN får ikke mediestøtte og er primært fondsdrevet, så det var svært at betale lånet tilbage, fordi det ikke var muligt at søge penge til tilbagebetaling af lån,” siger hun.

Da Kristian Ryberg Nielsen starter hos SEIN, er der nu ingen snak om konkurs, selvom magasinet ikke svømmer i penge. Der går dog ikke lang tid, før virkeligheden er en anden.

”Når skattefogeden beder om sine penge,  så ved vi, at nu skal der ske noget,” siger han.

SEIN går i sort

Pengene skal falde den 1. marts 2024, og med en begrænset indtægt og ingen mulighed for at finansiere tilbagebetalingen gennem fonde beslutter SEINs bestyrelse, at det sidste håb er en indsamling.

”Vi sætter et mål på 100.000 kroner. 59.000 af dem skal bruges til at betale lånet tilbage og resten på et par måneders drift, så vi kan komme ovenpå igen,” siger Fria Grand.

SEIN annoncerer indsamlingen ved at gå i sort, og de næste mange uger arbejder de 130 frivillige på højtryk for at skabe opmærksomhed om den truende konkurs. De arrangerer støtteevents, indgår partnerskaber, sælger merch og optræder i en stribe af danske medier i håb om at kunne samle penge nok ind. Kristian Ryberg beskriver det som en intens periode.

”Folk har arbejdet vildt hårdt. De har været med fra ferier og fra udlandet, og alle har bidraget med alt det, de kunne,” siger han.

Lys i mørket

Magasinets unge frivillige er ikke alene i kampen. På sociale medier deler over 150 mennesker SEINs kamp for overlevelse. En liste af velkendte navne som Jonas Risvig, Lea Korsgaard, Michael Schøt og Maya Tekeli bruger deres platform til at skabe opmærksomhed. Spørger man Kristian Ryberg, viser det SEINs betydning.

”Tit opdager man først, hvor meget noget betyder, når man er ved at miste det. Og det er det, vi kan mærke. Vi kan mærke, at mange donerer. Vi kan mærke, at beskederne vælter ind. Vi kan mærke, at folk rækker ud og tilbyder deres hjælp eller deres platform.”

Succes og forløsning

Den fælles indsats bærer frugt. Den 1. marts kan SEIN annoncere, at målet er nået kun to uger efter startskuddet og lige i tide til månedsskiftet, hvor tilbagebetalingen af lånet skal falde. Over 600 mennesker har doneret, og gennem private donationer alene samler SEIN 70.000 kroner ind. Dertil kommer donationer fra virksomheder og penge fra partnerskabsaftaler, og med en donation på 100.000 kroner fra Tuborgfonden rammer indsamlingen 200.000 kroner, en fordobling af målet. For Kristian Ryberg er det et fantastisk øjeblik.

”Det er en utrolig forløsning, både for os og alle, der har støttet os. At indsamlingen er gået så godt, har været surrealistisk, overvældende og enormt bekræftende. Det har været hårdt, men når man så popper champagnen, er det en fantastisk følelse.”

Og overskuddet er ikke bare et hæderstegn. Ifølge Kristian Ryberg giver det SEIN et velfortjent pusterum. Det er ansvarshavende chefredaktør, Fria Grand, enig i.

”De overskydende penge skal gå til drift af SEIN i hele 2024, så vi kan trække vejret lidt og få lagt en god plan for, hvordan vi kommer videre,” siger hun.

Lyset tændes

Det betyder ikke, at magasinet har tænkt sig at hvile på laurbærrene, siger Kristian Ryberg – for der er store planer:

”Vi skal lige komme os lidt, men så skal SEIN vokse. Vi skal være endnu dygtigere til at udgive, skrive og lede et magasin.”

Kristian Ryberg medgiver, at SEIN kan blive bedre til at ramme deres unge publikum – for hvis målet er, at flere unge skal se sig selv i den offentlige debat, så er 7500 følgere og lige under 100 betalende abonnenter ikke nok. Han mener dog ikke, at det lave antal betalende medlemmer forhindrer dem i at vokse.

”Vi vil gerne nå endnu længere ud og ramme endnu flere! Det er alt for få unge, der kender til os. Det betyder ikke, at vi ikke har vores berettigelse. Det betyder, at vi har potentiale, og det skal vi udnytte.”

Det er Fria Grand helt enig i. Hun ser SEINs overlevelse som den perfekte mulighed for, at magasinet kan vokse, og den mulighed lader hun ikke passere. Derfor vil SEIN nu oprette en klimaredaktion, der skal dække et at de vigtigste emner på de unges dagsorden. Ifølge Fria Grand har magasinet også andre planer.

”Jeg kan ikke sige så meget lige nu, men vi har et momentum og en masse opmærksomhed rettet imod os – og vi har flere planer for, hvordan vi skal få det bedste ud af det,” siger hun.