Er det underligt og ensomt at skulle tilbage ”i skole” igen efter halvandet års blod, sved og tårer som barista og Instagram-konsulent på Politiken? Eller er det omvendt faktisk et tiltrængt afbræk fra en hektisk mediebranche, som det ottende og sidste semester giver? Vi har snakket med en ottende semesterstuderende om dagligdagen tilbage på DMJX. 

Forestil dig, at du har haft det fedeste praktikophold. Du har prøvet kræfter med og for alvor mærket det hæsblæsende, medrivende medielandskab, fået en masse erfaring og begået dig helt selvstændigt som journalist uden for de trygge rammer på DMJX.
I løbet af praktikken synes du måske også gradvist lidt, at du sådan for alvor er blevet til en ”rigtig” journalist.

Men nu lakker praktikopholdet så småt mod enden, og du kan se frem til et halvt år, hvor de fede kilder og daglige breakinghistorier nu bliver erstattet af videnskabsteori eller
journalistisk entreprenørskab på journalistuddannelsens ottende og sidste semester. Den udsigt kan måske umiddelbart virke nedslående for nogen.
For hvad er pointen med at skulle tilbage i skole, når man lige har været ude i mediebranchen og bevise, at man godt kan være journalist i den virkelige verden?
For at forstå hvordan det er at vende tilbage til studielivet efter praktik, har Illustreret Bunker talt med en nuværende ottende semesterstuderende og undervisere på skolen.

Ensomt gensyn
For Asger Hinsch var overgangen fra praktik til ottende semester en omvæltning. De vante rammer på Katrinebjerg var naturligvis de samme, men der var store dele af hans tidligere sociale liv, der manglede.

”Da jeg kom tilbage, føltes det ikke som om, der stod dørvagter og nægtede os adgang, men det var mærkeligt at være et sted, hvor jeg kendte bygningen, men ikke menneskene,” siger han.

Asger Hinsch vil selv skyde på, at lidt over halvdelen af hans medstuderende nu bor i København. Mange har ikke deres daglige gang på campus, og det er ikke mange gange på et semester, at alle samles. Det er bare ikke helt det samme som i tiden før praktikken.

”Hvis studielivet før praktik var et perfekt puslespil, føles ottende semester lidt som et halvt og afdanket puslespil, der er umuligt at samle. Der er simpelthen ikke brikker nok,” siger Asger Hinsch.

Det kan være svært at samle sine medstuderende, når alle er spredt over hele landet. Den geografiske afstand har gjort, at Asger Hinsch bruger mere energi på at tage initiativ til at lave arrangementer. Der skal lægges flere kræfter i. Det sociale liv kommer ikke af sig selv.

”Ottende semester minder lidt om første semester. Dengang kendte man heller ikke så mange. Men forskellen er, at man nu skal anstrenge sig meget mere for at være social,” siger han.

En bygning fuld af nye studerende, som man ikke har mødt før, kan føles intimiderende. Selv sidder Asger Hinsch ofte på skolen og prøver at lære flere nye mennesker at kende. Men han har lagt mærke til, at mange prøver at undgå at skulle være på skolen, fordi det føles for mærkeligt.

”Vi har en kerne i Aarhus, men det sociale bliver ikke, som det var før praktikken,” siger han.

Asger Hinsch forstår godt, at situationen er, som den er. Halvandet år i praktik går ikke ubemærket hen, og det er naturligt, at det er anderledes at skulle være studerende igen. Men hvis han kunne gøre situationen anderledes, ville han efterspørge flere dage på skolen, hvor alle var samlet. Han fortæller, at der på dette semester kun har været én dag, hvor de to hold, videnskabsteori og journalistisk entreprenørskab, har haft timer på samme tidspunkt.

”Man er meget på egen hånd, når det kommer til at se folk. Det kommer ikke af sig selv,” siger han.

Trods omstændighederne nyder Asger Hinsch den sidste tid, hvor der er lidt ro på, inden arbejdslivet for alvor begynder. Men han mener også, at der er mange, der ønsker at få overstået uddannelsen så hurtigt som muligt. Selv synes han da også, at dette semester mest er til for at få papir på de kompetencer, som man har erhvervet sig i praktikken.

Skolen anerkender problemet
Koordinator for ottende semester, Mette Mørk, mener ikke, at det er hensigten med semesteret.

“Vi har jo tænkt over, hvordan den her overbygning skal se ud. Vi synes, det er vigtigt at få tid til at reflektere over alt det, man har lært i praktikperioden. Måske bliver man en bedre journalist af at få sat sit praktikophold i en større kontekst,” siger hun.
Hun betoner betydningen af at kvalificere de studerende bedst muligt. Hun så dog helst, at flere studerende mødte op på campus og lagde kræfter i det sociale, såvel som det faglige.

“Det er da skideærgerligt, hvis folk ikke kommer tilbage til Aarhus. Og det er godt nok en kort faglig uddannelse, hvis man ikke kommer tilbage og får en overbygning på sin praktik,” siger hun.

Mette Mørk mener, at de fra skolens side tager de studerendes indvendinger alvorligt. De vil fremover forsøge at lægge undervisning for de to hold på samme dage, efter flere studerende har udtrykt, at det gør det svært socialt, hvis de to hold aldrig er på skolen på samme tid.

“Selvfølgelig er vi nødt til at huske, at lige så meget som vi gør ud af det sociale på første og andet semester, lige så meget skal vi gøre for dem, der kommer tilbage og har været 120 forskellige steder. De har brug for at blive samlet igen,” siger Mette Mørk.

Hun nævner selv ændringerne i skemaet og dage med fællesoplæg som eksempler på steder, hvor skolen forsøger at imødekomme ottende semesters ønsker.
Praktikvejleder Røskva Würtz genkender billedet af, at mange studerende på ottende semester har svært ved at finde fodfæste i den nye virkelighed.
”Jeg tror, der er mange, der går og putter sig lidt, fordi de ikke kender så mange på skolen,” siger Røskva Würtz.

Hun mener, det er et problem, hvis mange studerende ikke har det godt i den sidste tid på skolen. Selv har hun forsøgt at lave en dag, hvor alle de studerende på sidste semester kunne mødes, efter praktikken var overstået. Men det er svært at finde dage, hvor alle kan. Især når der er mange, der skal tage den lange rejse fra København.

”I sidste ende er det jo kun skolens ansvar at sikre, at det faglige fungerer. Vi snakker om voksne mennesker, så ansvaret for at have et godt socialt liv ligger hos dem selv,” siger hun.

Hun mener dog, at det er et problem, hvis det manglende sociale liv gør, at de studerende mangler motivation for at færdiggøre uddannelsen og blot ønsker at få den overstået så hurtigt som muligt.

Mette Mørk stemmer i og kommer med et råd til de studerende, som bacheloren hænger langt ud af halsen på.

“Nyd at lave bacheloren. Der kommer til at gå lang tid, før I har så lang tid til ét projekt igen,” siger hun.

Hun forstår godt, at mange af de studerende ønsker at beholde deres praktiksted som arbejdsplads, og derfor ser bacheloropgaven som noget, der hurtigst muligt skal overstås. Men hun mener ikke, at skolen ligefrem kan planlægge uddannelsen på baggrund af, at nogen ønsker at arbejde fuld tid ved siden af. Hun mener heller ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt at være optaget af alt andet end bachelorprojektet.
“Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, så kan man også godt se på et bachelorprojekt, om det er lavet af en, der har haft travlt med et andet arbejde. Det er et konstant dilemma,” siger hun.

Røskva Würtz mener, at de studerende på ottende semester er en god ressource, og at man fra skolens side sagtens kunne trække på deres kompetencer. Eksempelvis i form af oplæg og vidensdeling.

”Vi vil helt vildt gerne høre fra dem, der er kommet tilbage. De ved, hvad der rører sig i branchen, og de kan være med til at give os et bedre billede af den branche, vi sender vores studerende ud i.”