Det uafhængige faktatjekkermedie Tjekdet.dk blev i medieaftalen for 2022 til 2026 udvalgt som et af fire medier, der årligt skulle have millionstøtte fra staten. Prioritering af mediestøtten giver god mening, når man skæver til den offentlige samtales tilstand i udlandet.

Hvis man har fulgt bare en lille smule med i det amerikanske præsidentvalg i år, har man helt sikkert hørt den nu valgte præsident Donald. J. Trump komme med alverdens vilde postulater, som for eksempel: 

”In Springfield, they are eating the cats, they are eating the dogs, the people that came in.” 

Det er senere blevet afkræftet gennem faktatjek. På sociale medier har valgkampen båret lige så meget præg af masser af florerende des- og misinformation. Også krigen i Ukraine har, som en form for afledt effekt, medført et væld af russisk propaganda og desinformation på sociale medier. 

Derfor er det ikke overraskende, at lidt over 72 procent af respondenterne i en undersøgelse fra analyseinstituttet Verian, foretaget af Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati, svarer, at de er bekymrede for, at udbredelsen af Fake News skævvrider deres billede af, hvad der foregår i resten af verden. 

Det kan altså være svært som mediebruger i 2024 at kategorisere alle de informationer, der fyger rundt på sociale medier som enten ’fup’ eller ’fakta’. Derfor lancerede Ugebrevet Mandag Morgen i 2016 faktatjekkermediet TjekDet, samme år som netop Donald Trump med sin valgkamp blev katalysator for et øget fokus på faktatjekdisciplinen.

TjekDet tjekker den offentlige samtale

TjekDet, som i dag er et selvstændigt medie ejet af foreningen TjekDet, fik i år cirka 6,2 millioner i projekttilskud fra Kulturministeriet. Et tilskud, der ifølge medieaftalen skal ”anvendes til at styrke indsatsen for at imødegå mis- og desinformation på digitale platforme.”

Journalist hos TjekDet Søren Engelbrecht mener, at den demokratiske samtale bliver styrket af mediets tilstedeværelse.

”At vi kan lave så mange artikler, og at vi ofte bliver tippet i indbakken, synes jeg, er en tydelig eksistensberettigelse,” siger han.

Mediet udkommer med artikler ugentligt og poster også til de 2.235 følgere på Instagram om alt fra falske påstande ved valgkampen i USA til en viral video, der angiveligt viser One Direction-stjernen Liam Payne falde i døden, men som i virkeligheden stammer fra en helt anden hændelse. De er faktisk de eneste i Danmark, der skiller skidt fra kanel i informationsboblerne på sociale medier.

”Det er også en af grundende til, vi er blevet en del af medieforliget. Fordi der ikke er andre deciderede faktatjekmedier. Der er en del medier, som begynder at lave deres egne faktatjek, og det er rigtig godt. Men vi har jo den fordel, at det er det, vi udelukkende gør, og at vi har nogle særlige kompetencer,” siger Søren Engelbrecht.

For eksempel har mediet en såkaldt Open Source Intelligence-specialist. OSINT, som det bliver forkortet til, betyder, at man kan bruge digitale redskaber til at analysere billeder og videoer ved hjælp af åbne kilder på nettet.

Danmark er ikke helt desinformeret endnu

Men selvom det som mediebruger kan føles som om, at man ikke kan åbne for

Insgram uden at blive bombarderet med opslag, som man ikke ved, om man kan stole på, mener Jesper Tække, lektor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet, ikke, at vi skal frygte amerikanske tilstande endnu. 

”I Danmark er det kun en lille gruppe af 18 til 24-årige, der kun får deres nyheder fra sociale medier. I lande som Tyskland og USA er det meget værre. Her henter mange flere deres nyheder på sociale medier og polariseringen vokser,” siger han.

Søren Engelbrecht fra TjekDet er enig i, at vores demokratiske offentlighed i Danmark endnu ikke bliver lagt ned af desinformation og Fake News i samme grad som i andre lande. 

”Særligt i vores europæiske samarbejde hører vi erfaringer fra kollegaer i Syd- og Østeuropa, og der er det meget værre. Både i forhold til trusler mod dem og påstande, der skal tjekkes. Så vi er også meget bevidste om, at vi i Danmark har en mulighed for at komme på forkant med at ’prebunke’ påstande inden, de bliver alt for udbredte,” siger Søren Engelbrecht. ’Prebunking’ betyder, at man advarer mod dis- og misinformation, inden det er udbredt, og dermed forhindrer ,at folk tror på det. 

Desinformation trives på sociale medier

Når lektor i Medievidenskab Jesper Tække taler om, at polariseringen vokser i et land som USA, kan det især skyldes, at algoritmerne på de sociale medier har en tendens til at eksponere os for det indhold, der bekræfter vores egne synspunkter. Og i den mekanisme henter desinformation og Fake News meget styrke. Ifølge Jesper Tække kan de traditionelle medier nemlig kun skrive om, hvad der reelt foregår, sensationelt eller ej, mens man med desinformation kan spille på følelser og vilde udsagn, og dermed tilrane sig langt mere opmærksomhed. 

Og ifølge Ejvind Hansen, forsker i demokratisk offentlighed og ytringsfrihed ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er opmærksomhed en central ressource for alle aktører i den offentlige samtale. 

”Man taler i dag om, at medierne opererer i en opmærksomhedsøkonomi. Den begrænsede opmærksomhed, der trods alt er ved borgerne, er svær for medierne at fange. Og man kan jo heller ikke læse 75 aviser og 57 hjemmesider om dagen,” siger Ejvind Hansen. 

Og med et væld af sociale medier, der klarer sig bedre i opmærksomhedsøkonomien end de publicistiske medier, har desinformationen altså gode vilkår for at sprede sig som steppebrænde.

En fælles forståelse er vigtig

Med desinformation og Fake News på sociale medier og endnu værre i politik, kan man altså godt lykkes med at polarisere befolkningen i et af verdens største lande, og den tilstand vil vi jo helst gerne undgå i Danmark. 

Ejvind Hasen påpeger, at en forvirring omkring, hvor man kan finde sandheden, kan være ødelæggende for demokratiet, som vi kender det.

”Der er nogle filosoffer, som taler om at et demokrati, hvor et skarpt hold omkring sandheden, ikke er en uomgængelig ting, vil gå fra hinanden. Og min egen lille analyse af USA er, at det helt store problem derovre er, at de simpelthen er uenige om, hvad der er virkeligheden. De har ikke et sted, hvor de føler, de kan få den præsenteret,” siger han.

Jesper Tække, professor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet, mener også, at der skal være en fælles forståelse af, hvordan virkeligheden ser ud, hvis et demokrati skal fungere.

”Det er ikke særlig godt fra et demokratisk perspektiv, hvis ikke vi kan forhandle os frem til et fælles vidensgrundlag at være enige eller uenige på baggrund af. Hvis vores diskussioner er baseret på fejlagtige oplysninger, så kommer det til at forvirre den demokratiske samtale,” siger han. 

Faldgruber og fremtiden for faktatjek

Ejvind Hansen advarer dog om, at faktatjek også har faldgruber. 

”Det, der kan blive problematikken, er, hvis man giver falske informationer, der ikke i forvejen har opmærksomhed, en journalistisk blåstempling ved at dække dem. Så kommer man nemlig til at facilitere, at det får et langt større ’reach’, fordi nu er det også på et publicistisk medie,” siger han.

Men ifølge journalist Søren Engelbrecht har erfaring, med det fænomen Ejvind Hansen påtaler, allerede gjort TjekDet langt klogere på, hvad man skal- og ikke skal faktatjekke.

”Jeg var med til at udgive en artikel her i foråret om ’Operation Overload’, som var en russisk kampagne, hvor de ’tippede’ en masse faktatjekmedier i hele verden om noget der skulle forestille at være russisk desinformation. Det kan virke lidt bagvendt, men de gjorde det fordi de ved, at hvis der bliver skrevet meget om noget, så får det langt mere opmærksomhed. Så det er altid noget, vi overvejer, når vi falder over en påstand. Især de ting, der er på sociale medier. Det skal gerne have en vis udbredelse i Danmark, før vi dykker ned i det,” siger Søren Engelbrecht.