Hackerangreb sendte DMJX på pause

af Sissel | jun 1, 2023 | INDE

Hackerangreb sendte DMJX på pause

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blev i påskeferien udsat for et hackerangreb, som påvirker de studerendes redskaber og skolegang i lang tid efter.

TEKST: EMILY HOLLAND-FISCHER & KATHRINE MØLLER NIELSEN
FOTO: MIRJAM MWAKA KAPEMBWA ROED

Udgivet den 01. juni 2023

Studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mødte ind efter en lang påskeferie. Det gik hurtigt op for dem, at de ikke kunne tilgå skolens systemer. Alt var nede. Skolen var lammet.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles IT-systemer hører under IT-fællesskabet ITS, som har base hos VIA University College.

Det var ITS, som blev ramt af hackerangrebet, hvilket også påvirkede DMJX.

Påskelørdag sendte Center for Cybersikkerhed en advarsel til VIA om, at der var unormalt meget trafik på systemerne. Det fortæller Jørgen Johansen, økonomi- og administrationschef på DMJX. Det har senere vist sig, at advarslen kom en time inden, angrebet blev iværksat.

Fra VIA’s systemer kunne man se, at der var talrige angreb i gang, og de valgte derfor at trække stikkene på alle servere.

“Det er jo næsten ligesom en film, hvor man står desperat og hiver stikkene ud, og man kan bare se at angrebet bliver ved, og til sidst beslutter man sig for at hive dem alle sammen ud,” forklarer Jørgen Johansen.

Derfor kunne de studerende på DMJX ikke få adgang til systemerne tirsdagen efter påskeferien.

”Det er jo næsten ligesom en film, hvor man står desperat og hiver stikkene ud”

– Jørgen Johansen, økonomi- og administrationschef på DMJX

Systemgenåbning var længe undervejs

Det var lige pludselig mere besværligt at være studerende på DMJX. Man havde ikke mulighed for at booke et grupperum ved Tove i receptionen, man havde ikke adgang til Itslearning og skolens VPN virkede ikke, så man kunne ikke arbejde hjemmefra.

Det tog lang tid, inden alle systemerne var oppe at køre igen. Jørgen Johansen forklarer, at VIA har haft to eksterne firmaer til at gå gennem hver enkelt server og undersøgt, om der var noget, der skulle genoprettes, fordi det var nået at blive slettet af hackerne.

Jørgen Johansen anslår, at VIA i alt har 250 servere, som firmaerne har skullet gennemgå, inden de kunne åbnes op for de studerende.

“De har først gennemgået de helt grundlæggende programmer for vores IT-system og derefter de vigtigste systemer for de studerende,” forklarer Jørgen Johansen.

Motiv for angreb

Det har endnu ikke været muligt at finde frem til, hvorfor ITS blev udsat for et hackerangreb, men ekspert i cybersikkerhed Sofie Freja Christensen fortæller, at det mest almindelige motiv er penge.

“Motivet falder typisk ind i kategorierne penge eller ødelæggelse af data. For den gængse hacker handler det dog om penge,“ siger Sofie Freja Christensen.

Der er ikke yderligere informationer om, hvilke konsekvenser hackerangrebet har medført. Jørgen Johansen tænker særligt over, om der er data, der nåede at blive lækket:

“Uddannelsesinstitutioner som DMJX og VIA har mange personnumre og adresser. De ved, hvad du hedder, og de kender dit telefonnummer. Det er meget data om rigtig mange mennesker,“ siger Jørgen Johansen.

”Hver gang vi lærer noget nyt og lukker hullerne i ofrenes systemer, så bliver hackerne samtidigt klogere.”

– Sofie Frejs Christiansen, ekspert i cypersikkerhed

Et evigt kapløb

Hackerangreb er blevet en mere normal form for kriminalitet. Ifølge Sofie Freja Christensen er en del af forklaringen, at vores samfund er blevet mere digitaliseret blandt andet med AI-teknologien. Det gør, at AI kan programmeres til at udføre selve angrebet. Det er en nemmere måde at komme til penge på end ved eksempelvis at lave et bankrøveri.

Derfor er det vigtigt, at virksomheder får gennemset deres systemer, fortæller Sofie Freja Christensen.

“Det er essentielt, at virksomheder tager sikkerhed seriøst og får vurderet hele deres sikkerhedsinfrastruktur. De skal finde hullerne i infrastrukturen og dække dem.“

Samtidigt pointerer Sofie Freja Christensen, at teknologien hele tiden udvikler sig, hvilket betyder, at sikkerheden løbende skal tilpasses.

“Hver gang vi lærer noget nyt og lukker hullerne i ofrenes systemer, så bliver hackerne samtidigt klogere. Så det kommer til at være et evigt kapløb om, hvem der er bedst,” siger Sofie Freja Christiansen.

Tofaktorgodkendelse på menuen

VIA er i gang med at skærpe sikkerheden efter hackerangrebet, hvilket også påvirker eleverne på DMJX. De skal nu bruge en tofaktorgodkendelse for at logge ind på skolens systemer.

“Eleverne får en tidsbaseret kode på telefonen, som de så skal skrive for at logge ind. Det er for at øge sikkerheden. Vi kommer nok til at se flere af disse tiltag i fremtiden, “ siger Jørgen Johansen.

FORSIDEN

Mike Meisner tog orlov: ”Det er sgu okay ikke at have det godt hele tiden”

af Sissel | jun 1, 2023 | INDE

Mike Meisner tog orlov: ”Det er sgu okay ikke at have det godt hele tiden”

Mike Meisner fra journalistuddannelsens tredje semester troede ikke, at orlov var nødvendigt, selv da livet viste sig fra sin hårdeste side. Men efter samtaler med studievejledningen tog han en tiltrængt pause og kom tilbage på DMJX med genvundne kræfter og mod på studielivet.

TEKST: ASBJØRN STEFFENSEN
FOTO: JANNI MOSHAGE MOLDT

Udgivet den 01. juni 2023

Første dag på studiet kan både være spændende og længe ventet, men for mange også nervepirrende. Der er mange nye indtryk. Man skal tilbage på skolebænken, og der kan være en uvished omkring, hvordan ens nye hverdag kommer til at se ud. For 30-årige Mike Meisner, der startede på DMJX’s journalistuddannelse i sommeren 2021, var disse bekymringer dog sekundære. Hans far var nemlig meget syg af kræft i denne periode.

Som ny studerende sad Mike en af de første dage i auditoriet, hvor studievejlederne på skolen præsenterede sig selv og deres funktion på stedet. Det fik Mike til at svinge forbi deres kontor kort tid efter for at fortælle dem om sin situation. Her følte han sig både set og hørt.

Farens tilstand blev værre, og få måneder efter studiestarten gik han bort. Den næste tid blev hård for Mike, der fik svært ved at følge med i undervisningen og kom bagud med flere eksaminer. Alligevel var det først i starten af 3. semester, at han i fællesskab med studievejlederen besluttede sig for at tage orlov.

”Jeg havde jo brug for det. Det havde jeg virkelig. Jeg ville nok bare ikke indse det,” siger Mike Meisner.

En svær beslutning

Joan Husted er studievejleder på DMJX og dermed en af de personer, man som studerende kan tale om trivsel og velvære med, mens man har sin gang på skolen under uddannelsen.

Hun mener, at beslutningen om at tage orlov ofte er svær, uanset hvilken situation man står i, og at der er valg såvel som fravalg i overvejelserne omkring orlov.

”Kan jeg se mig selv gå ind i auditoriet på en helt ny årgang 1. februar, når jeg ikke kender de andre på årgangen? Og hvordan har jeg det egentlig med, at jeg socialt skal starte lidt forfra? Det, synes jeg, man skal overveje”, siger Joan Husted.

I hendes tid på DMJX har hun mærket en stigende grad af, at de studerende er blevet bedre til at kigge indad og tænke over, om de behøver en pause fra studiet.

”Der er kommet en højere grad af eftertanke, tror jeg, hvor de studerende mærker efter, om de egentlig kan se sig selv i det her, eller om der er noget andet, der trækker,” siger Joan Husted.

”Jeg havde jo brug for det. Det havde jeg virkelig. Jeg ville nok bare ikke indse det.”

– Mike Meisner, studerende på DMJX

Tid til at tænke

I starten af sin orlov nød Mike først og fremmest, at han ikke skulle tænke på afleveringer og læsning af pensum, og at han nu havde mulighed for at komme helt ned i tempo, som han længe havde haft brug for.

Som tiden gik, fik han dog også tid og mulighed for at dykke mere ind i sindet og arbejde med sig selv og den sorg, han bar rundt på.

”Jeg lærte meget om mig selv, og jeg lærte, at det er sgu okay ikke at have det godt hele tiden,” siger Mike Meisner.

Havde du spurgt Mike for 10 år siden, ville han ikke have hørt tale om at tage til terapi, selvom det stod slemt til. I dag er han blevet klogere og går imod, hvad han er vokset op med at høre om mænd, der udviser følelser.

”Jeg kender mig selv og ved, at jeg er en følsom fyr. Men jeg kommer også fra et miljø, hvor det ikke lige er noget, man viser”.

I slutningen af sin orlov begyndte det at krible lidt i fingrene på Mike. Han ville gerne tilbage på DMJX for at gense sine venner og fordybe sig i studiet. Han følte sig godt veludhvilet og havde fået nogle redskaber til at kunne bearbejde tabet af sin far og fortsætte sit eget liv.

Ikke alene

Selvom de studerende, der vælger at tage orlov, ikke er fysisk på skolen i en periode, bliver de ikke glemt af studievejledningen. Joan Husted fortæller, at der gøres en indsats fra studievejledningens side for at holde en vis kontakt til de studerende. Specielt dem, hvor orloven er blevet taget under svære omstændigheder. Dermed får de en idé om, hvordan det står til, og den studerende ved, at der er noget at vende tilbage til.

”Nogle studerende kan i den situation føle sig udenfor og være bekymret for at blive hægtet af deres uddannelse og det sociale fællesskab. Derfor vil en af os fra studievejledningen typisk sende en mail eller sms for at høre, hvordan det står til, og om der er nogle studiemæssige bekymringer, vi kan hjælpe med,” siger Joan Husted.

Når man som Mike tager orlov under nogle svære omstændigheder, er det ikke altid lige nemt at vide, hvad man skal bruge tiden på, nu hvor studiet er sat på pause. Til dem, hvor beslutningen blev taget på en hård baggrund, giver Joan Husted et råd med på vejen.

”Uddannelse og skole løber ikke nogen steder, tværtimod. Det vigtigste er at bruge tid og energi sammen med familien.”

Derudover fortæller hun, at studievejledningen gør meget ud af at fortælle de studerende under deres orlov, at de naturligvis stadigvæk er meget velkomne til at tage del i sociale arrangementer for at kunne mærke fællesskabet.

Anden første skoledag

På vej i skole første dag efter orlov gik der en masse tanker igennem hovedet på Mike. Det mindede ham om første dag på studiet året forinden, men denne gang var det anderledes. Han var mere afklaret og havde mere ro i sindet. Så selvom turen til DMJX-bygningen var en smule angstprovokerende, glædede han sig mest af alt.

Inde bag skydedørene tog hans venner imod ham med åbne arme og store krammere og bød ham velkommen tilbage. Det varmede hos Mike, der følte sig hjemme igen med det samme.

”Jeg havde jo været lidt på sidelinjen noget tid, så det var bare rart, at de faktisk havde lagt mærke til, at jeg ikke havde været der. Det var en dejlig bekræftelse.”

Mike vil råde alle, der står i en svær situation midt i deres studie til at mærke efter, om det at tage orlov ikke kan være med til at give dem et pusterum. For ham gav det tid til refleksion og til at arbejde med tabet af sin far.

”Tag en snak med studievejlederne, hvis du har ondt i sjælen. Det er noget, jeg har fået øjnene op for, som jeg ikke har skænket en tanke før,” siger Mike Meisner.

FORSIDEN

DMJX skal være kendt som stedet, der graver. Og du får også en skovl

af Sissel | jun 1, 2023 | INDE

INDE

DMJX skal være kendt som stedet, der graver. Og du får også en skovl

Du har måske hørt, at DMJX har fået et gravercenter for undersøgende lokaljournalistik. Men hvad betyder det egentlig for dig og skolen? Illustreret Bunker har mødt graverchef Bruno Ingemann og undersøgt centret, som skal undersøge de lokale skandaler. Hvis altså pengene snart kommer.

TEKST: ELISA MORTENSEN
FOTO: KATRINE ÅSLEFF EDVARDSEN

Udgivet den 01. juni 2023

Da medieaftalen landede sidste år i november, var der jubel på DMJX. Et af aftalens punkter sikrer nemlig fem millioner kroner hvert år i tre år til et nyt gravercenter for lokalt undersøgende journalistik, som skolen skal huse. Siden sidste år er Bruno Ingemann blevet hyret som graverchef. Samarbejde med undervisere er sat i værk og et dansk og internationalt advisory board, som skal rådgive centeret, er blevet nedsat.

Men centret er endnu ikke helt oppe at flyve, fordi pengene stadig lader vente på sig. Først trak finansloven ud i historiske længder, og nu skal medieaftalen lige genforhandles.

”Men pengene kommer,” forsikrer Bruno Ingemann. Det siger politikerne i hvert fald udenfor citat, og det tager vi udgangspunkt i til denne artikel.

Den nyansatte graverchef Bruno Ingemann har, siden han dimitterede hos Danmarks Journalisthøjskole i 1983, haft en lang karriere ved forskellige lokale medier, hvor han især har beskæftiget sig med den undersøgende journalistik. I år 2000 stiftede han med nogle kollegaer organisationen Et Spadestik Dybere, som fremmer og fejrer lokale og regionale mediers undersøgende journalistik. Det gør de blandt andet gennem seminarer, netværk og den store pris på 100.000 kroner, Spadestiksprisen.

Alt sammen fordi de lokale mediers mulighed for at lave gravearbejde er trængt. De små redaktioner har ikke samme ressourcer og overskud, som de store redaktioner og gravergrupper på TV2 eller Berlingske har til at agere fjerde. statsmagt. Her kommer det nye gravercenter ind i billedet.

Hvis et medie, en borgergruppe eller en enkeltperson får et tip eller snuser en lokal historie frem, som de har brug for hjælp til at løfte, kan de nemlig kontakte gravercentret. Centret stiller så sine ressourcer til rådighed og kan hjælpe med at gennemtrævle store mængder data, søge aktindsigt eller håndtere sårbare kilder. Alt det som i dag kan være svært at finde tid til som en lille redaktion.

”Når de ikke gør det i tilstrækkeligt omfang i dag, er der mange forklaringer. De vigtigste grunde er mangel på ressourcer, altså mandskab og tid, og mangel på kompetencer og værktøjer.” siger Bruno Ingemann.

Et lykketræf

Ideen til gravercentret opstod, da Bruno Ingemann for et par år siden tilfældigvis stødte ind i Roger Buch, som bekendt underviser på DMJX. De faldt i snak netop over de lokale mediers mangel på ressourcer til at grave. Det er sværere at være graverjournalist i Sønderjylland end på Slotsholmen. Og det måtte man kunne gøre noget ved.

”Hvorfor er det ikke sket noget før? Det giver sig selv, at det er en god idé at hjælpe de lokale medier.”

– Bruno Ingemann, graverchef DMJX

Den analyse var flere af medieordførene på Christiansborg enige i, og på den måde fik Roger og Bruno deres ide om et gravercenter med på finansloven, da det netop skal hjælpe de lokale medier med undersøgende journalistik.

”Det var et lykketræf. Timingen var god,” siger Bruno Ingemann og uddyber: ”Mange, jeg har snakket med om det, siger, at det er en indlysende idé. Hvorfor er det ikke sket noget før? Det giver sig selv, at det er en god ide at hjælpe de lokale medier.”

Undersøgende undervisning

En del af gravercentrets rolle på skolen bliver også at engagere de studerende til at opsøge den lokale, undersøgende journalistik.

”Vi vil motivere og inspirere journaliststuderende til at få en interesse for den her type journalistik. Vi har brug for flere journalister, der kommer ud med den interesse og de værktøjer og kompetencer,” fortæller Bruno Ingemann.

Hvis alt går vel, får nogle af de studerende på 4. semester i efteråret allerede lov til at få gravearbejdet i fingrene.

I samarbejde med underviserne Jan Dyberg og Kresten Roland på forløbet om datajournalistik skal de studerende hjælpe med at undersøge en konkret sag fra gravercentret. Kresten Roland håber, at samarbejdet træder i kraft allerede i efteråret, formentlig i uge 41.

”Det er oplagt, når man laver sådan et gravercenter her, at det også kommer skolen og de studerende til gode,” siger Kresten Roland.

Efter de studerende har fået Excel og andre dataværktøjer under huden, får de fem sammenhængende dage, hvor de skal assistere på et af gravercentrets projekter. Kresten Roland tror, at de studerende vil få stor gavn af samarbejdet.

”Det med at have et virkeligt samarbejde med dygtige journalister og rigtige medier, det kan bare noget. Så kan man løfte nogle historier, som man ellers ikke vil kunne løfte. Det kan give noget erfaring med at arbejde sammen om et stort projekt, som vi ellers ikke øver så meget på skolen,” siger Kresten Roland.

Men som tidligere nævnt, er der stadig det store aber dabei, at pengene lader vente på sig. De studerende på det kommende dataforløb behøver dog ikke bekymre sig om, at de vil stå uden noget at lave.

”Det er jo et eksperiment, så der er ingen garantier. Men hvis det hele falder til jorden, kan vi jo falde tilbage til det, vi plejer at lave,” understreger Kresten Roland.

Udover undervisningsforløb kommer gravercentret også til at få brug for studentermedhjælpere og frivillige kræfter fra skolen. På lang sigt håber Bruno Ingemann, at gravercentret bliver en forankret del af DMJX’ identitet. Vi skal være kendt som stedet, der graver.

FORSIDEN

De studerende råber op: Censor skal tilbage til eksamensbordet

af Sissel | mar 30, 2023 | INDE

De studerende råber op: Censor skal tilbage til eksamensbordet

Efter fire år uden en censor til årsprøven på andet semester på journalistuddannelsen har DMJX ombestemt sig. Nu sidder eksaminatoren ikke alene ved bordet, når de studerende fra andet semester skal forsvare deres opgaver. Denne nyhed glæder både undervisere og de studerende.

Tekst: Asbjørn Steffensen & Charlotte Nike Albrechtsen
FOTO: katrine åsleff edvardsen

Udgivet den 30. marts 2023

Da Sofie Dyhm-Junge skulle til det mundtlige forsvar af førsteårsprøven i januar 2023, havde hun en god mavefornemmelse. Hun var sammen med en medstuderende kommet i mål med en opgave, som de var glade for. Men da de forlod lokalet igen, godt en halv time senere, var de dumpet. Stadig i chok over hvad der var sket, gik Sofie direkte fra eksaminationslokalet ned til studievejledningen. De havde følt sig meget alene inde til eksamen – alene med vejlederen og uden en uafhængig part til at vurdere opgaven.

For fire år siden besluttede ledelsen på DMJX sig for at fjerne interne censorer til førsteårsprøven på uddannelsens andet semester, så der kun var én bedømmer på de studerendes opgaver. Nu vil DMJX dog vende tilbage til en model, der minder om den gamle. Denne gang med en intern censor udover vejlederen. Det kommer på bagkant af kritik fra både de studerende, men også underviserne, der ønsker en sparringspartner.

”Jeg tror, det havde været nemmere for mig at forstå kritikken af opgaven, hvis der havde været en censor.”

– Sofie Dyhm-Junge, journaliststuderende DMJX

Sparet væk

Ifølge Henrik Berggren, der er institutchef på DMJX’ journalistuddannelse, var afskaffelsen af censoren en rent økonomisk beslutning.

Han mener dog ikke, at kvaliteten af førsteårsprøven er faldet efter beslutningen om at sløjfe den eksterne censor.

“Når der kun er et par øjne på en opgave, er der større risiko for, at der sker fejl. Men ser man på, hvor få klager der er, mener jeg ikke, at noget tyder på, at det er et problem,” siger Henrik Berggren.

I år har skolens juraafdeling modtaget fire klager fra seks studerende om førsteårsprøven i 2023. Alle klager er over bedømmelsen til eksamenen, og de behandles nu i klagesystemet. Det er kun klager over eksaminatoren, der sendes direkte afsted til ledelsen, fordi sagen så bliver en personalesag.

Men efter at De Studerendes Råd har italesat emnet på et møde med Henrik Berggren i januar, har DMJX taget kritikken til sig og skifter nu kurs.

Er jeg en god nok journalist?

For Sofie Dyhm-Junge startede reeksamenen allerede tre dage senere. Efter to uger skulle de to studerende igen op til et mundtligt forsvar af deres nye artikel. Men oplevelsen havde gjort Sofie Dyhm-Junge i tvivl om hendes evner. Var hun overhovedet en god nok journalist, hvis hun ikke kunne vurdere sin egen artikels niveau?

“Jeg tror, jeg var så chokeret, fordi det var noget helt nyt for mig. Jeg er vant til at klare mig ret godt, og jeg plejer ikke at tage så meget fejl af mine egne kompetencer,” siger Sofie Dyhm-Junge.

Førsteårsprøven er en eksamen i slutningen af andet semester. Det er et krav fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de studerende skal bestå eksamen for at kunne færdiggøre uddannelsen. Derfor var det for Sofie Dyhm-Junge særligt hårdt at dumpe netop denne eksamen. Hendes kritik af eksamenen går på, at det var den samme underviser, der vejledte hende igennem arbejdsprocessen og dumpede hende til eksamenen.

“Jeg tror, det havde været nemmere for mig at forstå kritikken af opgaven, hvis der havde været en censor,” siger Sofie Dyhm-Junge.

Og selvom Sofie Dyhm-Junge bestod førsteårsprøven i anden omgang, synes hun, at oplevelsen er svær at glemme.

“I den opgave jeg laver lige nu på studiet, har jeg virkelig svært ved at stole på, at jeg overhovedet kan snakke med kilder, skrive godt eller vinkle en historie. Det har sat sig i mig,” siger Sofie Dyhm-Junge.

”Jeg tror, at sikkerheden bliver bedre. Både for de studerende og for os. Hvis vi alle sammen synes, det bliver bedre, så er det en god investering.”

– Kim Albæk, underviser DMJX

Underviserne stemmer i

Kim Albæk har været vejleder på førsteårsprøven de sidste to semestre. Han er enig i, at det også er vigtigt for vejlederne at have en censor med til en mundtlig eksamen. Selvom underviserne laver niveaulægning af opgaverne sammen, er arbejdsbyrden større, når de skal bedømme uden en censor.

“Jeg synes umiddelbart, det er en god ide. Så kan det være, man får nogle flere nuancer med og får set noget andet, når man sidder to og to sammen,” siger Kim Albæk.

Han forventer dog ikke, at en censor vil ændre på, hvilken bedømmelse de studerende får. Men han tror og håber, at eksamensprocessen bliver bedre, både for underviserne og de studerende.

“Jeg tror, at sikkerheden bliver bedre. Både for de studerende og for os. Hvis vi alle sammen synes, det bliver bedre, så er det en god investering,” siger Kim Albæk.

DMJX tager kritikken til sig

Ændringen i eksamensforholdene sker efter De Studerendes Råd har bragt fornyet opmærksomhed på emnet efter førsteårsprøven blev afholdt i januar. Ifølge Henrik Berggren har underviserne hvert semester påpeget, at en censor burde genindføres. Men det var først, da De Studerendes Råd råbte op om det, at en ændring blev sat i gang.

“Jeg tror ikke, der er nogen, som synes, at det var en optimal situation. Vi lytter til det nu, når DSR, på vegne af de studerende, siger, at der er en utryghed, og at man er usikker på, om man får en ordentlig behandling,” siger Henrik Berggren.

Alligevel mener han ikke, at der er noget i årets fordeling i karakterer, der peger på, at der er sket noget usædvanligt til årsprøven i 2023. Han understreger også, at en dårlig oplevelse lige så godt kan ske, når der er to undervisere til stede.

En chance for forbedring

Sofie Dyhm-Junge mener ikke, at det var karakteren, der fik hende til at klage over eksamenen. Hun følte, at det var hendes ord mod vejlederens ord, og hun ville ønske, at en uafhængig tredjepart havde overværet eksamenen. Alligevel er klagen i systemet gået ind som en klage over bedømmelsen. Det er nemlig DMJX’ juraafdeling, der skal beslutte, om klagen bliver behandlet som en bedømmelsesklage eller en klage over eksaminatoren. Og nogle gange kan de to være svære at skille ad.

Ifølge Henrik Berggren tager DMJX de studerendes klager meget alvorligt.

“Vi mener, det er vigtigt, at de studerende klager, hvis de er utilfredse med noget. Vi betragter det ikke som et angreb mod os, men en chance for at blive bedre,” siger Henrik Berggren.

De interne censorer ved førsteårsprøven bliver genindført allerede til juni, når de studerende fra andet semester skal forsvare deres opgaver.

FORSIDEN

Til fest hos Kurt

af Sissel | mar 30, 2023 | INDE

Til fest hos Kurt

For de fleste studerende slutter skoleugen med et brag, og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det hos Kurt Strandbar. Her tændes der hver fredag op under diskokuglen til druk og dans.

TEKST: Zakarias Forsberg De Los Reyes
FOTO: Rebecca Helene Hoffmann

Udgivet den 30. marts 2023

”Jeg kender en engangspik, når jeg ser en, og jeg ka’ spot’ to, tre stykker herind’. Når jeg rykker videre, så la’ være at bli’ sur, har aldrig været din, det var bar’ din tur.”

Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt der er to-tre stykker eller flere engangspikke, da jeg træder ind ved 22-tiden, men der er godt fyldt op på floor i det gråmatte lys. Her kaster alle lemmer skæve skygger af sig under diskokuglens skær, hvis man da ikke står inde i midten og hopper til Tessas sang ”Engangspik”.

Jeg er taget til Kurt Strandbar på DMJX for at synge og danse med alle de andre studerende, der bruger baren som en kærkommen afslutning på ugen.

Nogle kommer for fadøl, andre for shots. Nogle kommer for husets nye drink, djævlepik, og andre kommer helt sikkert for en engangspik. Uanset om man knevrer ved skabene, ryger i blæsevejret eller venter på næste ledige bord til beer pong, er man omgivet af glade mennesker.

Kurt Strandbar har eksisteret i 43 år og er opkaldt efter journalist Kurt Strand, der selv startede med at servere øl sammen med vennerne, dengang skolen lå oppe i Bunkeren, og han var elev i 70’erne.

Siden har skolen skiftet lokaler, og fredagsbaren ligger i dag lige til højre, når man kommer ind på DMJX.

Forrest i lokalet danser den festglade hob på gulvet, der er glat af øl. Der sidder stadig en del op ad de sorte bænkerækker bagved, som efterhånden er godt fedtet til af drinks.

Bajer med smøger

Frederik Carlson står i modsætning til de fleste andre ikke med en øl i hånden, men en tændt smøg, der stritter ud i den kolde nat og kun lige holdes fast af hans fingre. Forvist til cykelparkeringen.

Han går på første semester på journalistik og føler, at når der kommer alkohol ind, skal cigaretterne følge med. Han er ikke i tvivl om, hvad det fedeste ved fredagsbaren er: Priserne! Men det at møde en masse mennesker hver fredag vægter han også højt.

”Umiddelbart vil jeg sige, at det er et rigtig godt sted at møde nye mennesker fra samme studie. Jeg vil hellere sammenligne det med et gymnasium end et stort uddannelsessted som VIA eller universitetet. Der mødes så mange mennesker, at du ikke snakker med 75 procent af dem, men her kommer du til at snakke med nærmest hvem som helst.”

Frederik Carlson er typen, der får talt med rigtig mange i løbet af en aften, og han synes, det er fedt at være i fredagsbaren oven på en lang uge med skolearbejde og deadlines. Han anser det som et godt sted at slappe af og nogle gange som opvarmning til byen.

”Min plan er, at jeg skal i byen med de andre, hvis nogen er klar. Men det kan jo altid ændre sig.

Indtil videre har det været meget blandet, om man tog videre eller ej,” siger Frederik Carlson.

Bangere fra fortiden

Momentvis tager klassikere som Abba og Whitney Houston over, og skønt ingen i lokalet var født, da Abba gik fra hinanden, og de færreste måtte drikke, da Whitney døde, bliver der shaket hofter og hænder, når deres musik endnu en fredag lyder ud af højttalerne. ‘How Will I Know?’ er i aften også det, de fleste siger angående tidspunkt og sted for at tage videre.

Bevægelserne er store, og ingen hæmmes af at have øl eller drinks i hænderne, når de står på floor. Den mest populære drink er den helt lyserøde englefisse, der smager sødt og syntetisk. På et tidspunkt begynder flere at drikke den med appelsinsmag. Det kan vel bedst betegnes som en bitterfisse.

Heldigvis er ingen bitre, heller ikke i køen, hvor folk slingrer langsomt frem og mere til siden end hen mod baren. Bagved står spiritus og juice i flere farver og gennemsigtige flasker med vodka og gin. Her blander Sofie Bønnelykke drinks og langer øl ud til de opløftede studerende.

”Når du er i baren, så er du katalysator for den store fest.”

– Sofie Bønnelykke, kommunikationsstuderende på DMJX

Jeg fanger Sofie Bønnelykke på vej ud af Kurt sammen med Ida Højgaard. De er begge på fjerde semester på kommunikation, og netop de er rigtig gode til at møde op, mener Ida. Selvom de er langt henne i uddannelsen, er de glade for at komme her, og det bliver som regel til nogle timer om eftermiddagen.

”Vi er en smule mere intense end andre. Vi er rigtig mange fra kommunikation og kan bare godt lide fredagsbarerne og er sociale og gode til at møde op,” siger Ida Højgaard.

Sofie Bønnelykke supplerer: ”Vi har et rigtig godt sammenhold på vores uddannelse. Vi er mere ens og har en anderledes tilgang til tingene, så det er fedt at komme her og tale med hinanden. Jeg vil skyde på, at de fleste fra kommunikation kommer hver anden fredag.”

Sofie Bønnelykke er selv med i Kurt Strandbar og kender derfor mange, der kommer i fredagsbaren. Hun svarer smilende, at hun er meget glad for sammenholdet i foreningen, men også for at være bartender.

”Man kender alle årgange på skolen og alle uddannelser og en bred skare af mennesker. Det fedeste er at snakke med alle dem, der kommer op i baren, og sammenholdet deroppe. Når du er i baren, så er du katalysator for den store fest,” siger Sofie Bønnelykke.

Den videre færd

Tilbage på floor bevæger flokken sig mellem flagrende kroppe og forsøger at undgå at få øl ned ad nakken eller på skoene. Igen. Ned på deres sko kigger flere også, da midnat nærmer sig, som var de Askepot, der skal nå hjem, inden klokken slår. Her handler det mere om at nå ned i byen eller ud af Kurt, førend DMJX-sangen lyder for tredje gang. Andre tænker på at komme hjem, og døsige blikke fortæller det, som Tessa synger:

”Mine vipper er for tunge til mine øjenlåg. Jeg kan kun se ud af mine øjenkroge.”

De kræfter, der står bag fredagsbaren, bevæger sig nu mindre rytmisk og begynder langsomt at rydde op. Krus ligger henkastet op ad de klistrede trapper og under bordene, som inden længe får hældt mere alkohol på. Nu for at blive gjort rent.

Ved garderoben planlægger folket deres videre færd down town, hvis de ikke leder febrilsk efter deres jakker. Det viser sig, fredagsbaren slutter en lille halv time tidligere end de forrige fredage i februar. Alle skal da med videre.

”Ej, det er bare pis. Medmindre du er klar, bitch?”

FORSIDEN