Senest d. 18. juni skal næste folketingsvalg afholdes. Derfor er der ikke lang tid til, at valgplakater vil pryde landets lygtepæle. 

Side om side med partiernes store valgapparat har medierne lagt en plan for deres valgdækning.

Illustreret Bunker har talt med nogle af de medier, der er ved at samle de redaktionelle kræfter til at dække valgkampen.

For Nordjyske Stiftstidende drejer det sig om at forklare folketingskandidaternes politik til læserne, så de kan træffe et oplyst valg i stemmeboksen. Derfor må partierne ikke få lov til at styre debatten alt for meget under valget.

”Partierne og kandidaterne har nogle emner, som de gerne vil have på dagsordenen. Det vil vi selvfølgelig gerne skildre. Men vi vil også belyse nogle emner, som de ikke vil have på dagsordenen,” siger Søren Wormslev, samfundsredaktør hos Nordjyske Stiftstidende.

Valget skal handle om danskerne

Det betyder blandt andet, at avisen afholder traditionelle vælgermøder. Det har de haft stor succes med ved tidligere valg. Vælgerne vil gerne møde folketingskandidaterne ansigt til ansigt, hvilket ikke kan lade sig gøre på de sociale medier.

”Folk vil gerne se kandidaterne i øjnene og ikke bare på Facebook,” siger Søren Wormslev.

Vælgermøderne er avisens måde at gøre dækningen så relevant som mulig for almindelige danskere.

Hos DR, der er landets største medie, har de planer om at gøre noget lignende. Endnu engang er formålet at få danskerne til at interessere sig for valget.

”Den politiske samtale må ikke opfattes som noget, der kun foregår mellem politikerne. Det skal handle om danskernes hverdag og fremtid. Det må ikke kun være centreret omkring Christiansborg,” siger Thomas Falbe, nyhedschef på DR. 

DR har derfor lanceret ”Uenige Sammen,” som er et nyt koncept til dette års folketingsvalg. Det går ud på, at almindelige danskere mødes og diskuterer hinandens uenigheder i en god tone. Det vil blandt andet blive arrangeret på uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet. Ideen er, at befolkningen bliver en del af den politiske dialog.

Medierne kæmper om de samme historier

Valget bliver en rygende travl tid for medierne. Det skaber konkurrence mellem medierne, men det er også det, der gør det sjovt, lyder det. 

”Et folketingsvalg er vores svar på De Olympiske Lege. Vores planlægning står på i flere år, og vi har dejlig travlt,” siger Thomas Falbe.

Travlheden og konkurrencen kommer for eksempel til udtryk ved, at medierne ofte jager de samme historier og kilder, fortæller Mark Ørsten, lederen af journalistuddannelsen på RUC.

Som et eksempel nævner han en sag fra valget i 2015. Under valgkampen brugte Lars Løkke Rasmussen en anekdote. Den stammede fra en virksomhedsejer, der angiveligt havde haft en ansat, der sagde sit job op, fordi han fik flere penge på kontanthjælp end ved at arbejde. Da virksomhedsejeren var en tur i Tivoli, blev han jaget af næsten samtlige danske medier, fordi de ville faktatjekke anekdoten.

”Det kan gå voldsomt for sig. Der er et pres på at komme først med en historie. Og medierne sætter meget tid af til at faktatjekke politikerne,” siger Mark Ørsten.

Medierne sætter alle kræfter ind

Søren Wormslev fra Nordjyske Stiftstidende ser valget som en demokratisk højtid, hvor meninger brydes. Ifølge Mark Ørsten har langt de flest medier den præcis samme opfattelse af valget.

”Journalister kan godt lide valget, fordi der sker en masse ting. Det er helt klart en demokratisk højtid,” siger Mark Ørsten.

Både DR’s nyhedsredaktion og Nordjyske Stiftstidendes samfundsredaktion får tilført ekstra ressourcer under valget. Journalister fra for eksempel kultur- eller erhvervsredaktionen bliver sat til at dække valgkampen.

”Der vil ske ting under valgkampen, som vi vil dække, men som ikke er en del af vores plan på forhånd. Derfor vil der være behov for mange redaktionelle kræfter,” siger Søren Wormslev.

Som 14-årig vidste Morten Løkkegaard, at han skulle være journalist. Udover fodbold og piger interesserede han sig for samfund og politik. Og så havde han talent for at skrive.

For ham var journalistikken, det han var skabt til.

Aldrig havde han drømt om at skulle beskæftige sig med politik. Alligevel endte den journalistuddannede TV-stjerne i Europa-Parlamentet.

Fra spørgsmål til svar

Morten Løkkegaard var med til at sætte standarden for danske nyhedsværters fremtoning. Han og kollegaen Steffen Kretz gjorde det til kutyme, at nyhedsværter  i fjernsynet skulle bære italienske jakkesæt frem for striktrøjer, da de relancerede Søndagsmagasinet på Danmark Radio i 1997.

Den daværende TV-vært blev kendt for sin kritiske spørgemetode, hvor kilderne blev sat på pinebænken, når ”den løkkegaardske vridemaskine” begyndte sit maskineri. 

I dag er Morten Løkkegaard stadig iført jakkesæt, men han sidder på den anden side af bordet. Her sidder han og smågriner over, hvor nemt det var at sidde i den spørgende stol.

”Jeg har tit filosoferet over, hvorfor man bliver så skide upopulær på at svare, mens man meget nemt kan blive populær bare på at stille spørgsmålet,” siger han.

Morten Løkkegaard føler sig endnu mere udsat på grund af sin fortid som journalist. Han har ofte følt, at han skulle bevise sig selv dobbelt, da han bliver mødt med dobbelt mistro sammenlignet med andre politikere. Dels fordi journalisterne ikke vil legitimere hans skifte til den anden side. Og dels fordi de kan føle sig gennemskuet af den tidligere vridemaskine.

”Først griner de af én, så er man en forræder, og så ender det med, at de ligefrem undgår én,” siger Morten Løkkegaard og uddyber: ”Det er ubekvemt, fordi de føler sig gennemskuet. De ved jo godt, at jeg har en fornemmelse af, hvad de er efter.” 

Modbeviste mistroiske kolleger

Et holdningsmæssigt livsprojekt 

Det var ikke en nem beslutning, da Morten Løkkegaard forlod Danmarks Radio efter 15 års værnepligt. Det kostede ham søvnløse nætter og et års overvejelse, før han forlod journalistikken endegyldigt i 2005. Og allerede her skiftede han kurs mod den anden side af bordet, da han stiftede sit eget kommunikationsfirma, Løkkegaard Kommunikation. Skiftet faldt i kølvandet på en 40-års krise, hvor behovet for et selvrealiserende frihedsprojekt blomstrede hos den garvede journalist.

Særligt dette skifte blev kendetegnet for hans politiske karriere.

  ”Jeg tror aldrig, jeg var kommet direkte fra journalistik til politik. Det ville simpelthen være for voldsomt. For mig var det voldsomme spring at stige ud af Danmarks Radio og journalistikken og starte som rådgiver. Det er jo også på den anden side af bordet,” siger Morten Løkkegaard.

Med frihed følger ansvar

Efter 20 år i journalistikken havde Morten Løkkegaard et ønske om at frigøre sig økonomisk og i særdeleshed holdningsmæssigt. Han brugte de efterfølgende år på at realisere sig som holdningsmenneske, hvor han jævnligt bidrog med debatindlæg i diverse aviser.

Springet udløste en ultimativ frihed for Løkkegaard. Men med friheden fulgte et ansvar, som han behændigt havde undgået  i journalistikken.

”For mange journalister er det væsensfremmed at springe ud holdningsmæssigt. Overhovedet. De siger, de gør en dyd ud af det, når de er journalister. I virkeligheden er det også af dovenskab. Så slipper man for at forholde sig til ret meget her i tilværelsen. Især noget af det alvorlige. Jeg kan tydeligt huske det selv,” siger Morten Løkkegaard.

Han mindes, hvordan han undgik at tage stilling til de store spørgsmål, da han var journalist. Nu forholder det sig anderledes for den valgaktuelle politiker.  

”Man kan ikke tvangsfrit mene noget, når man sidder til et middagsselskab og så glemme det igen. Nu skal man stå på mål for det,” siger han.