Illustreret Bunkers guide til digital sikkerhed

Illustreret Bunkers guide til digital sikkerhed

tEKST OG GRAFIK: SIMON B. PORSE

Udgivet den 19. december 2019

Læser du på mobil? Så klik her

Den teknologi, vi omgiver os med i hverdagen, byder på uendelige muligheder.
Med få klik kan vi opsøge flere hundrede år gamle tekster, reportere direkte fra ethvert givent sted eller følge en pressekonference på den anden side af kloden. Men sammen med fordelene bringer teknologien også en række udfordringer. En af dem er spørgsmålet om digital overvågning.

Det digitale samfund gør det muligt for nationale sikkerhedstjenester, magtfulde tech-virksomheder og ondsindede hackere i højere og højere grad at følge med i vores gøren og laden.
Overvågningen er problematisk i almindelighed, men i særdeleshed for de mere kritiske aktører i samfundet; politisk opposition, menneskerettighedsforkæmpere og ikke mindst journalister.

I en journalistisk sammenhæng handler digital sikkerhed om at beskytte information fra ikke-autoriseret adgang. Det kan være det journalistiske produkt du arbejder på, den research du laver, kommunikationen med dine kilder, deres identitet og (i visse tilfælde) din egen identitet.

I takt med at journalister i højere grad benytter sig af internetplatforme og digital kommunikation, er det nødvendigt, at vi udvikler vores forståelse for det værktøj, vi benytter os af, forbedrer vores omgang med det og begynder at styrke vores sikkerhed allerede i dag.

Derfor vil vi i denne guide give dig et indblik i nogle af de datasikkerhedsudfordringer du til daglig kan møde, samt præsentere en række enkle redskaber til at forbedre din digitale sikkerhed.

Forestil dig, at du åbner din e-mail indbakke, og du har modtaget en mail fra en anonym afsender. Vedkommende tilbyder at dele en række dokumenter med informationer af enorm international betydning. Kilden beder om beskyttelse og en høj grad af sikkerhed.
Du er godt nok superbruger i Microsoft Office, men du har ingen erfaring med krypteret kommunikation. Selv om kilden sender dig en guide, virker projektet uoverskueligt og inden længe lægger du sagen på hylden. Historien er sikkert ikke så vigtig alligevel.

Det var sådan det skete for Glenn Greenwald, journalist for The Guardian, da han i 2012 blev kontaktet af en anonym kilde. Der skulle gå seks måneder inden han, på opfordring fra sin kollega Laura Poitras, besluttede sig for at møde kilden personligt, på et hotelværelse i Hong Kong: den 29-årige NSA-agent Edward Snowden. (Læs historien her.)

Snowdens afsløringer om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSAs massive overvågning af verdenssamfundet var en af de største historier i 2013, og var med til at tydeliggøre nogle af de udfordringer det højteknologiske informationssamfund byder på.

Historien om kontakten mellem Greenwald og Snowden er desuden et fint eksempel på behovet for sikker omgang med vores færden på det digitale plan.

Som journalister har vi en professionel forpligtelse i at beskytte vores kilder, især når det gælder udveksling af følsom eller potentielt inkriminerende information. Derfor er krypteret kommunikation uvurderligt, særligt i arbejdet med kritisk eller undersøgende journalistik.

 END-TO-END KRYPTERING

End-to-end kryptering (E2E) fungerer ved, at en besked gøres ulæselig før den afsendes, og først gøres læselig igen, når den ankommer til den tiltænkte modtager.
Det betyder i princippet, at ingen tredje person kan “lytte med”, hverken nationale efterretningstjenester eller udviklerne af kommunikationsplatformen.

(Screenshot fra Snowdens guide til GPG-kryptering – den meget lidt brugervenlige video kan ses her)

I tilfældet Snowden-Greenwald gjaldt det brugen af GPG-kryptering, en krypteringsform, der stadig er et standardelement i den digitale værktøjskasse.
Alligevel bliver den af nogle datasikkerhedseksperter udskældt for sin manglende brugervenlighed.

Siden 2013 er end-to-end-krypteret kommunikation blevet langt mere tilgængeligt for almindelige brugere. En række virksomheder har udviklet programmer, der gør det muligt at kommunikere sikkert. En af disse er chat-appen Signal.

 SIGNAL

‘Signal’ er en gratis og open-source smartphone-app, der tilbyder end-to-end krypteret kommunikation med gruppechats, online opkald, fildeling og endda brug af GIFs. Brugeren kan desuden indstille beskeder til at ‘selvdestruere’ efter en given tidsbegrænsning.
Signal fungerer på samme måde som Messenger eller WhatsApp, men er tilknyttet dit telefonnummer, istedet for din Facebook-profil.
Appen tager få minutter at installere og sætte op, og kan findes på Google Play Store for Android-devices og App Store for Apple-devices.

Guide til installation og brug af Signal findes her til iPhone og her til Android

Når man surfer på nettet, efterlader man spor, ens færdsel registreres. Selvom det foregår usynligt, kan man se det ske. Du har måske selv oplevet det.
Du har i løbet af ugen kigget på den nye krimi fra Jussi Adler Olsen og tjekket priserne hos din internetforhandler.
En dag begynder bogen at dukke op som en reklame på din Facebook-væg.

Det der er i spil her, er det, digitale sikkerhedseksperter kalder for ‘browser fingerprinting’.

FINGERPRINTING

Når man loader en internetside, udveksles en række informationer automatisk.
Med de indsamlede informationer kan siden analysere browseren, for at finde ud af en række faktorer
, eks.hvilket styresystem man bruger, hvilket sprog ens browser er sat til, hvilken tidszone man befinder sig i, hvilke andre sider man har besøgt, og meget mere. På baggrund af den information kan siden i de fleste tilfælde opbygge en unik profil, et såkaldt ‘fingerprint’, som kan bruges til at identificere en person.

(Er din browser unik og identificerbar? Test den her eller her!)

Ved hjælp af ‘cookies’ og ‘trackers’, spores din internettrafik på tværs af hjemmesider. Information om din færdsel og dine vaner på internettet er naturligvis interessant for annoncører, der eks. vil sælge dig den nyeste krimi af Jussi Adler Olsen.

 ‘Fingerprinting’ og ‘tracking’ er meget præcise metoder til at identificere og følge internetbrugere. De bruges på mange hjemmesider, og er generelt set svære at omgå. Alligevel er det muligt delvist at modvirke det.

Browserudvidelse: PRIVACY BADGER

Browserudvidelsen ‘Privacy Badger’ er lavet som et værn imod ‘tracking’ og ‘fingerprinting’.
Imens du surfer samler den information om de forskellige ‘cookies’ og ‘trackers’ du møder, og finder frem til hvilke, der forfølger dig. På den baggrund udvikler den en personlig sikkerhedsstrategi, der blokerer de mest relevante ‘cookies’ og ‘trackers’.

Find Firefox-udvidelsen her eller Chrome-udvidelsen her

Når man besøger en hjemmeside, sender en mail, eller på anden måde danner forbindelse til en anden server, afslører man desuden sin IP-adresse. IP-adressen er det mærkat, der bruges til at identificere enhver netværksenhed.
Ved hjælp af IP-adressen kan din færden på internettet spores direkte tilbage til dig.

Et af de stærkeste værktøjer imod ‘fingerprinting’, og IP-tracking, er at benytte sig af ‘Tor-browser’.

Internet-browser: TOR BROWSER

Tor Browser er en internetbrowser særligt udviklet til at anonymisere sin internettrafik.

Når man surfer på en almindelig browser (Firefox, Chrome, Safari, m.v.), bevæger datastrømmen sig direkte mellem din browser og den hjemmeside du besøger. På den måde kan din internetudbyder, hjemmesidens administratorer, eller andre personer på samme netværk som dig følge med i din internettrafik.

Benytter du dig af Tor-browseren, forbindes du ikke direkte med den hjemmeside du besøger. I stedet sendes du først igennem en række servere på Tor-netværket. Her er datastrømmen mellem hvert led krypteret, så ingen udefrakommende kan følge med.
De flere lag gør det muligt ikke alene at omgå tracking, men også at omgå eventuel statslig blokering af internettet (som vi kender det fra eks. Kina.)

Tor-browseren kan downloades her)

I januar 2019 blev en liste med over 773 millioner emails og tilhørende adgangskoder udbredt på et populært hacker-forum. Selv om samlingen af lækkede informationer er rekordstort, er lignende datalæk intet usædvanligt. Store samlinger af hackede adgangskoder knyttet til mailkonti deles flere gange årligt på nettet. 

(Er din email eller adgangskode blevet offentliggjort på nettet? Tjek her eller her!) 

Vi bruger adgangskoder hele tiden, på flere forskellige platforme. Email, sociale medier, netbank… JustEat. Med så mange konti kan man være tilbøjelig til at bruge de samme adgangskoder igen og igen. Men som det ovenstående eksempel viser, betyder det en relevant sikkerhedsrisiko.
Når først din email-adresse og din adgangskode er endt i hænderne på hackere, kan alle dine internetkonti være kompromitteret, hvis du bruger den samme adgangskode.

Hvis man skal have forskellige, stærke og unikke kodeord til hver enkel brugerkonto, kan man nemt ende med at snuble over sin egen hukommelse (eller mangel på samme.)
Et af de bedste muligheder i den forbindelse, er at benytte sig af en såkaldt password-manager.

Password-manager: KEEPASSXC

KeePassXC er en password-manager, der gør det muligt at gemme brugernavne og adgangskoder i en lokal, krypteret database, beskyttet af en ‘master’-adgangskode.
Programmet indeholder en kode-generator, der kan lave stærke, unikke og tilfældigt genererede adgangskoder.
Download programmet (til macOS, Windows eller Linux)
her, og følg henvisningerne her.

Ved hjælp af programmer som KeePassXC, behøver du ikke selv kunne huske dine kodeord. Det gør programmet for dig. Som nævnt ovenfor vil alle dine adgangskoder være krypteret og låst med en selvvalgt ‘master’-adgangskode. Denne hovednøgle vil give fri adgang til alle de adgangskode du har gemt. Derfor er det vigtigt, at dit ‘master’-password er unikt og ikke mindst stærkt.

Når hjemmesider opfordrer til at bruge stærke adgangskoder, lægger de typisk vægt på variation i de tegn man bruger. I stedet for at skulle bakse med Store Bogstaver, små bogstaver, tal OG specialtegn i en kombination, du aldrig helt kan huske, kan du i stedet benytte dig af den såkaldte Diceware-teknik.

Adgangskoder: DICEWARE

Diceware er en teknik til at udvikle tilfældigt genererede adgangskoder, der udover at være stærke, også er nemme at huske. Det eneste du har brug for, er en håndfuld terninger, en computer, og noget at skrive med.
Udgangspunktet for Diceware-teknikken, er en lang liste med ord, der hver især er tilknyttet en talkombination. Eksempelvis er ordet ‘deadline’ tilknyttet tallet ‘16433’, og ‘guldregn’ tilknyttet ‘26351’. (Diceware ordlistenfindes her på dansk eller her på engelsk.)

Systemet fungerer således:

  1. Slå fem terninger (eller én terning fem gange).
  2. Noter tallene.
  3. Find talkombinationen i ordlisten.
  4. Noter det korresponderende ord.
  5. Gentag fem gange.

De fem ord du har slået dig frem til er dit nye kodeord. Skriv evt. koden ned på et stykke papir, behold sedlen, indtil du har lært koden udenad, og destruér så sedlen.
Husk, det er hovednøglen til alle dine adgangskoder.

For at tydeliggøre hvordan sådan et kodeord kan se ud, følger et eksempel til højre.

Ikke alene er et kodeord udviklet med denne teknik relativt nemt at huske, det er også stærkt.

Diceware ordlisten indeholder 7776 forskellige ord. Det vil sige, at en fem ord lang adgangskode er én af i alt 7776 x 7776 x 7776 x 7776 x 7776 forskellige kombinationer. Det er rundt regnet 2,8 x 10^19, altså 28.000.000.000.000.000.000. Med så mange muligheder vil det være uhyre tidskrævende, selv for PET, at bryde din kryptering. Også selvom de ved, at du bruger Diceware.

OBS! En adgangskode kan være nok så stærk, men hvis ikke du låser dit udstyr, er den ligegyldig. Så når du forlader din computer, så husk at logge ud. Også når du bare lige skal hente en kop kaffe.

KORT NOTITS OM ‘FACE UNLOCK’

Flere nyere telefoner tilbyder funktionen Face Unlock, hvor din telefon kan låses op vha. dit ansigt. Selvom det virker smart, har det i flere tilfælde vist at være usikkert. En række videoer på internettet har vist, hvordan Face Unlock funktionen kan snydes med et billede af ejerens ansigt. Printet, eller på en anden telefons skærm. Læs mere om det her eller her, eller se det ske her eller her. Helt ærligt, bare lad være.

I midt oktober 2019 blev 6 russiske forskellige journalister ofre for en række politirazziaer indenfor 48 timer af hinanden. Her beslaglagde russisk politi computere, telefoner, dokumenter og bankkort tilhørende journalisterne. Nogle af dem var kendt for bl.a. at have dækket nationale anti-korruptionssager.

Sikker omgang med kommunikation, webtrafik og stærke adgangskoder kan gøre underværker, men hvis din computer eller smartphone ender i hænderne på de forkerte, kan tiden være spildt.

Hvis andre får adgang til dine enheder, er det relativt nemt at læse eller kopiere filerne på din harddisk, inklusiv kontakter, beskeder, opkaldslister, mails, dokumenter og billeder. Det kan både umuliggøre din fortsatte research i en sag, eller afsløre dine kilder. Med mindre du har taget de fornødne forholdsregler. Her gælder det kryptering af dine filer.
Heldigvis er det relativt enkelt.

Det er især enkelt, når det gælder kryptering af smartphones eller tablets.
Hvis du har en iPhone (3GS eller nyere) eller en iPad, og enheden er beskyttet af en adgangskode, er dine filer allerede krypteret. Android-enheder er ikke som udgangspunkt krypteret, men det er ganske enkelt at kryptere den, ved at gå ind i ‘Settings > Security > Encrypt phone’. Processen tager omkring en time, og telefonen skal være fuldt opladet og sat til laderen.

 Det er også muligt at kryptere hele din computers harddisk.
Her er der igen gode nyheder til brugere af Apple-enheder. Nyere MacBooks har programmet FileVault installeret, der gør Full-Disk Encryption let som en leg.
På en Windows-computer er det lidt mere kompliceret, men ikke som sådan svært. Her kan man benytte sig af programmet Veracrypt.

Kryptering: VERACRYPT

VeraCrypt er et krypteringsprogram, der gør det muligt at kryptere filer eller hele mapper.
Med VeraCrypt kan man også kryptere hele sin harddisk, og gøre alle dine filer utilgængelige for enhver, der ikke kender din adgangskode. (Inklusiv dig selv, hvis du glemmer din kode!)

Installationsfilen findes her og guide til installation og brug findes her.

Både med VeraCrypt og med FileVault er det vigtigt at danne en Recovery Key, så du kan få adgang til dine filer, hvis harddisken eller boot-programmet på en eller anden måde beskadiges. Gendannelses-nøglen kan du gemme på et eksternt drev (eks. en USB-nøgle) eller brænde som en CD.

 OBS! Husk (naturligvis) at benytte stærke adgangskoder, når du krypterer din harddisk.

Ovenfor har vi præsenteret en række relativt nemme værktøjer, man kan benytte sig af for at styrke sin daglige digitale sikkerhed. Det er til gengæld vigtigt at pointere, at denne guide kun ridser overfladen. Det er nødvendigt, at vi til stadighed lærer mere om informationssikkerhed i en teknologisk verden, der konstant udvikler sig.

For at lære mere om digital sikkerhed fra et journalistisk udgangspunkt anbefaler vi bogen ‘Cryptoguide for Journalister: Håndbog i Digitalt Selvforsvar’ af Freja Wedenborg, journalist, foredragsholder og gæsteunderviser i digital kildebeskyttelse.

 Andre kilder til videre undersøgelse:

– EFF’s Surveillance Self-Defense: Tips, Tools and How-tos for Safer Online Communications

– ICJ – Infosec for journalists: (downloader automatisk)

Illustreret Bunkers guide til digital sikkerhed – Mobil

tEKST OG GRAFIK: SIMON B. PORSE

Udgivet den 19. december 2019

Læser du på computer? Så klik her

Den teknologi, vi omgiver os med i hverdagen, byder på uendelige muligheder.
Med få klik kan vi opsøge flere hundrede år gamle tekster, reportere direkte fra ethvert givent sted eller følge en pressekonference på den anden side af kloden. Men sammen med fordelene bringer teknologien også en række udfordringer. En af dem er spørgsmålet om digital overvågning.

Det digitale samfund gør det muligt for nationale sikkerhedstjenester, magtfulde tech-virksomheder og ondsindede hackere i højere og højere grad at følge med i vores gøren og laden.
Overvågningen er problematisk i almindelighed, men i særdeleshed for de mere kritiske aktører i samfundet; politisk opposition, menneskerettighedsforkæmpere og ikke mindst journalister.

I en journalistisk sammenhæng handler digital sikkerhed om at beskytte information fra ikke-autoriseret adgang. Det kan være det journalistiske produkt du arbejder på, den research du laver, kommunikationen med dine kilder, deres identitet og (i visse tilfælde) din egen identitet.

I takt med at journalister i højere grad benytter sig af internetplatforme og digital kommunikation, er det nødvendigt, at vi udvikler vores forståelse for det værktøj, vi benytter os af, forbedrer vores omgang med det og begynder at styrke vores sikkerhed allerede i dag.

Derfor vil vi i denne guide give dig et indblik i nogle af de datasikkerhedsudfordringer du til daglig kan møde, samt præsentere en række enkle redskaber til at forbedre din digitale sikkerhed.

Forestil dig, at du åbner din e-mail indbakke, og du har modtaget en mail fra en anonym afsender. Vedkommende tilbyder at dele en række dokumenter med informationer af enorm international betydning. Kilden beder om beskyttelse og en høj grad af sikkerhed.
Du er godt nok superbruger i Microsoft Office, men du har ingen erfaring med krypteret kommunikation. Selv om kilden sender dig en guide, virker projektet uoverskueligt og inden længe lægger du sagen på hylden. Historien er sikkert ikke så vigtig alligevel.

Det var sådan det skete for Glenn Greenwald, journalist for The Guardian, da han i 2012 blev kontaktet af en anonym kilde. Der skulle gå seks måneder inden han, på opfordring fra sin kollega Laura Poitras, besluttede sig for at møde kilden personligt, på et hotelværelse i Hong Kong: den 29-årige NSA-agent Edward Snowden. (Læs historien her.)

Snowdens afsløringer om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSAs massive overvågning af verdenssamfundet var en af de største historier i 2013, og var med til at tydeliggøre nogle af de udfordringer det højteknologiske informationssamfund byder på.

Historien om kontakten mellem Greenwald og Snowden er desuden et fint eksempel på behovet for sikker omgang med vores færden på det digitale plan.

Som journalister har vi en professionel forpligtelse i at beskytte vores kilder, især når det gælder udveksling af følsom eller potentielt inkriminerende information. Derfor er krypteret kommunikation uvurderligt, særligt i arbejdet med kritisk eller undersøgende journalistik.

 END-TO-END KRYPTERING

End-to-end kryptering (E2E) fungerer ved, at en besked gøres ulæselig før den afsendes, og først gøres læselig igen, når den ankommer til den tiltænkte modtager.
Det betyder i princippet, at ingen tredje person kan “lytte med”, hverken nationale efterretningstjenester eller udviklerne af kommunikationsplatformen.

(Screenshot fra Snowdens guide til GPG-kryptering – den meget lidt brugervenlige video kan ses her)

I tilfældet Snowden-Greenwald gjaldt det brugen af GPG-kryptering, en krypteringsform, der stadig er et standardelement i den digitale værktøjskasse.
Alligevel bliver den af nogle datasikkerhedseksperter udskældt for sin manglende brugervenlighed.

Siden 2013 er end-to-end-krypteret kommunikation blevet langt mere tilgængeligt for almindelige brugere. En række virksomheder har udviklet programmer, der gør det muligt at kommunikere sikkert. En af disse er chat-appen Signal.

 SIGNAL

‘Signal’ er en gratis og open-source smartphone-app, der tilbyder end-to-end krypteret kommunikation med gruppechats, online opkald, fildeling og endda brug af GIFs. Brugeren kan desuden indstille beskeder til at ‘selvdestruere’ efter en given tidsbegrænsning.
Signal fungerer på samme måde som Messenger eller WhatsApp, men er tilknyttet dit telefonnummer, istedet for din Facebook-profil.
Appen tager få minutter at installere og sætte op, og kan findes på Google Play Store for Android-devices og App Store for Apple-devices.

Guide til installation og brug af Signal findes her til iPhone og her til Android

Når man surfer på nettet, efterlader man spor, ens færdsel registreres. Selvom det foregår usynligt, kan man se det ske. Du har måske selv oplevet det.
Du har i løbet af ugen kigget på den nye krimi fra Jussi Adler Olsen og tjekket priserne hos din internetforhandler.
En dag begynder bogen at dukke op som en reklame på din Facebook-væg.

Det der er i spil her, er det, digitale sikkerhedseksperter kalder for ‘browser fingerprinting’.

FINGERPRINTING

Når man loader en internetside, udveksles en række informationer automatisk.
Med de indsamlede informationer kan siden analysere browseren, for at finde ud af en række faktorer
, eks.hvilket styresystem man bruger, hvilket sprog ens browser er sat til, hvilken tidszone man befinder sig i, hvilke andre sider man har besøgt, og meget mere. På baggrund af den information kan siden i de fleste tilfælde opbygge en unik profil, et såkaldt ‘fingerprint’, som kan bruges til at identificere en person.

(Er din browser unik og identificerbar? Test den her eller her!)

Ved hjælp af ‘cookies’ og ‘trackers’, spores din internettrafik på tværs af hjemmesider. Information om din færdsel og dine vaner på internettet er naturligvis interessant for annoncører, der eks. vil sælge dig den nyeste krimi af Jussi Adler Olsen.

 ‘Fingerprinting’ og ‘tracking’ er meget præcise metoder til at identificere og følge internetbrugere. De bruges på mange hjemmesider, og er generelt set svære at omgå. Alligevel er det muligt delvist at modvirke det.

Browserudvidelse: PRIVACY BADGER

Browserudvidelsen ‘Privacy Badger’ er lavet som et værn imod ‘tracking’ og ‘fingerprinting’.
Imens du surfer samler den information om de forskellige ‘cookies’ og ‘trackers’ du møder, og finder frem til hvilke, der forfølger dig. På den baggrund udvikler den en personlig sikkerhedsstrategi, der blokerer de mest relevante ‘cookies’ og ‘trackers’.

Find Firefox-udvidelsen her eller Chrome-udvidelsen her

Når man besøger en hjemmeside, sender en mail, eller på anden måde danner forbindelse til en anden server, afslører man desuden sin IP-adresse. IP-adressen er det mærkat, der bruges til at identificere enhver netværksenhed.
Ved hjælp af IP-adressen kan din færden på internettet spores direkte tilbage til dig.

Et af de stærkeste værktøjer imod ‘fingerprinting’, og IP-tracking, er at benytte sig af ‘Tor-browser’.

Internet-browser: TOR BROWSER

Tor Browser er en internetbrowser særligt udviklet til at anonymisere sin internettrafik.

Når man surfer på en almindelig browser (Firefox, Chrome, Safari, m.v.), bevæger datastrømmen sig direkte mellem din browser og den hjemmeside du besøger. På den måde kan din internetudbyder, hjemmesidens administratorer, eller andre personer på samme netværk som dig følge med i din internettrafik.

Benytter du dig af Tor-browseren, forbindes du ikke direkte med den hjemmeside du besøger. I stedet sendes du først igennem en række servere på Tor-netværket. Her er datastrømmen mellem hvert led krypteret, så ingen udefrakommende kan følge med.
De flere lag gør det muligt ikke alene at omgå tracking, men også at omgå eventuel statslig blokering af internettet (som vi kender det fra eks. Kina.)

Tor-browseren kan downloades her)

I januar 2019 blev en liste med over 773 millioner emails og tilhørende adgangskoder udbredt på et populært hacker-forum. Selv om samlingen af lækkede informationer er rekordstort, er lignende datalæk intet usædvanligt. Store samlinger af hackede adgangskoder knyttet til mailkonti deles flere gange årligt på nettet. 

(Er din email eller adgangskode blevet offentliggjort på nettet? Tjek her eller her!) 

Vi bruger adgangskoder hele tiden, på flere forskellige platforme. Email, sociale medier, netbank… JustEat. Med så mange konti kan man være tilbøjelig til at bruge de samme adgangskoder igen og igen. Men som det ovenstående eksempel viser, betyder det en relevant sikkerhedsrisiko.
Når først din email-adresse og din adgangskode er endt i hænderne på hackere, kan alle dine internetkonti være kompromitteret, hvis du bruger den samme adgangskode.

Hvis man skal have forskellige, stærke og unikke kodeord til hver enkel brugerkonto, kan man nemt ende med at snuble over sin egen hukommelse (eller mangel på samme.)
Et af de bedste muligheder i den forbindelse, er at benytte sig af en såkaldt password-manager.

Password-manager: KEEPASSXC

KeePassXC er en password-manager, der gør det muligt at gemme brugernavne og adgangskoder i en lokal, krypteret database, beskyttet af en ‘master’-adgangskode.
Programmet indeholder en kode-generator, der kan lave stærke, unikke og tilfældigt genererede adgangskoder.
Download programmet (til macOS, Windows eller Linux)
her, og følg henvisningerne her.

Ved hjælp af programmer som KeePassXC, behøver du ikke selv kunne huske dine kodeord. Det gør programmet for dig. Som nævnt ovenfor vil alle dine adgangskoder være krypteret og låst med en selvvalgt ‘master’-adgangskode. Denne hovednøgle vil give fri adgang til alle de adgangskode du har gemt. Derfor er det vigtigt, at dit ‘master’-password er unikt og ikke mindst stærkt.

Når hjemmesider opfordrer til at bruge stærke adgangskoder, lægger de typisk vægt på variation i de tegn man bruger. I stedet for at skulle bakse med Store Bogstaver, små bogstaver, tal OG specialtegn i en kombination, du aldrig helt kan huske, kan du i stedet benytte dig af den såkaldte Diceware-teknik.

Adgangskoder: DICEWARE

Diceware er en teknik til at udvikle tilfældigt genererede adgangskoder, der udover at være stærke, også er nemme at huske. Det eneste du har brug for, er en håndfuld terninger, en computer, og noget at skrive med.
Udgangspunktet for Diceware-teknikken, er en lang liste med ord, der hver især er tilknyttet en talkombination. Eksempelvis er ordet ‘deadline’ tilknyttet tallet ‘16433’, og ‘guldregn’ tilknyttet ‘26351’. (Diceware ordlistenfindes her på dansk eller her på engelsk.)

Systemet fungerer således:

  1. Slå fem terninger (eller én terning fem gange).
  2. Noter tallene.
  3. Find talkombinationen i ordlisten.
  4. Noter det korresponderende ord.
  5. Gentag fem gange.

De fem ord du har slået dig frem til er dit nye kodeord. Skriv evt. koden ned på et stykke papir, behold sedlen, indtil du har lært koden udenad, og destruér så sedlen.
Husk, det er hovednøglen til alle dine adgangskoder.

For at tydeliggøre hvordan sådan et kodeord kan se ud, følger et eksempel herunder.

Ikke alene er et kodeord udviklet med denne teknik relativt nemt at huske, det er også stærkt.

Diceware ordlisten indeholder 7776 forskellige ord. Det vil sige, at en fem ord lang adgangskode er én af i alt 7776 x 7776 x 7776 x 7776 x 7776 forskellige kombinationer. Det er rundt regnet 2,8 x 10^19, altså 28.000.000.000.000.000.000. Med så mange muligheder vil det være uhyre tidskrævende, selv for PET, at bryde din kryptering. Også selvom de ved, at du bruger Diceware.

OBS! En adgangskode kan være nok så stærk, men hvis ikke du låser dit udstyr, er den ligegyldig. Så når du forlader din computer, så husk at logge ud. Også når du bare lige skal hente en kop kaffe.

KORT NOTITS OM ‘FACE UNLOCK’

Flere nyere telefoner tilbyder funktionen Face Unlock, hvor din telefon kan låses op vha. dit ansigt. Selvom det virker smart, har det i flere tilfælde vist at være usikkert. En række videoer på internettet har vist, hvordan Face Unlock funktionen kan snydes med et billede af ejerens ansigt. Printet, eller på en anden telefons skærm. Læs mere om det her eller her, eller se det ske her eller her. Helt ærligt, bare lad være.

I midt oktober 2019 blev 6 russiske forskellige journalister ofre for en række politirazziaer indenfor 48 timer af hinanden. Her beslaglagde russisk politi computere, telefoner, dokumenter og bankkort tilhørende journalisterne. Nogle af dem var kendt for bl.a. at have dækket nationale anti-korruptionssager.

Sikker omgang med kommunikation, webtrafik og stærke adgangskoder kan gøre underværker, men hvis din computer eller smartphone ender i hænderne på de forkerte, kan tiden være spildt.

Hvis andre får adgang til dine enheder, er det relativt nemt at læse eller kopiere filerne på din harddisk, inklusiv kontakter, beskeder, opkaldslister, mails, dokumenter og billeder. Det kan både umuliggøre din fortsatte research i en sag, eller afsløre dine kilder. Med mindre du har taget de fornødne forholdsregler. Her gælder det kryptering af dine filer.
Heldigvis er det relativt enkelt.

Det er især enkelt, når det gælder kryptering af smartphones eller tablets.
Hvis du har en iPhone (3GS eller nyere) eller en iPad, og enheden er beskyttet af en adgangskode, er dine filer allerede krypteret. Android-enheder er ikke som udgangspunkt krypteret, men det er ganske enkelt at kryptere den, ved at gå ind i ‘Settings > Security > Encrypt phone’. Processen tager omkring en time, og telefonen skal være fuldt opladet og sat til laderen.

 Det er også muligt at kryptere hele din computers harddisk.
Her er der igen gode nyheder til brugere af Apple-enheder. Nyere MacBooks har programmet FileVault installeret, der gør Full-Disk Encryption let som en leg.
På en Windows-computer er det lidt mere kompliceret, men ikke som sådan svært. Her kan man benytte sig af programmet Veracrypt.

Kryptering: VERACRYPT

VeraCrypt er et krypteringsprogram, der gør det muligt at kryptere filer eller hele mapper.
Med VeraCrypt kan man også kryptere hele sin harddisk, og gøre alle dine filer utilgængelige for enhver, der ikke kender din adgangskode. (Inklusiv dig selv, hvis du glemmer din kode!)

Installationsfilen findes her og guide til installation og brug findes her.

Både med VeraCrypt og med FileVault er det vigtigt at danne en Recovery Key, så du kan få adgang til dine filer, hvis harddisken eller boot-programmet på en eller anden måde beskadiges. Gendannelses-nøglen kan du gemme på et eksternt drev (eks. en USB-nøgle) eller brænde som en CD.

 OBS! Husk (naturligvis) at benytte stærke adgangskoder, når du krypterer din harddisk.

Ovenfor har vi præsenteret en række relativt nemme værktøjer, man kan benytte sig af for at styrke sin daglige digitale sikkerhed. Det er til gengæld vigtigt at pointere, at denne guide kun ridser overfladen. Det er nødvendigt, at vi til stadighed lærer mere om informationssikkerhed i en teknologisk verden, der konstant udvikler sig.

For at lære mere om digital sikkerhed fra et journalistisk udgangspunkt anbefaler vi bogen ‘Cryptoguide for Journalister: Håndbog i Digitalt Selvforsvar’ af Freja Wedenborg, journalist, foredragsholder og gæsteunderviser i digital kildebeskyttelse.

 Andre kilder til videre undersøgelse:

– EFF’s Surveillance Self-Defense: Tips, Tools and How-tos for Safer Online Communications

– ICJ – Infosec for journalists: (downloader automatisk)

Mere end bare en sød stemme

Mere end bare en sød stemme

Mere end bare en sød stemme

Bag knapperne på Den Korte Radioavis sad kvinden med den søde stemme, Nina Ahrenkiel. Når hun endelig trådte hen foran mikrofonen var det ofte for at blive skældt ud af Kirsten Birgit for sine fejl, men med sin flydende rolle var hun en stor del af programmet både ved mikrofonen og i maskinrummet.

Tekst og foto: Magnus Mio Slott Nielsen

Udgivet den 18. december 2019

Vejen til jobbet som producer på Radio24syv var atypisk for Nina Ahrenkiel, som forinden havde været i praktik på Ekstra Bladet. Hun havde i sit arbejdsliv udelukkende skrevet og arbejdet sporadisk på filmproduktioner, så et job indenfor radio lå ikke i kortene.  

En veninde, der arbejdede på 24syv, taggede hende i et link til en DBA-annonce fra Kirsten Birgit, hvor den efterspurgte vare var en ny Zissel.

”Jeg sad i bussen på vej til Aarhus, og så skrev jeg en ansøgning.. eller, jeg skrev faktisk også et DBA-opslag. De søgte en ny Zissel. Jeg søgte en mentor,” siger hun.

Samtalen foregik i to runder. En klassisk jobsamtale og en jobsamtale, hvor seks forskellige piger skulle til samtale live i radioen.

”De kommer ind en efter en, og så bombarderer jeg dem med spørgsmål om deres privatliv og om deres arbejdsliv, og så finder vi i fællesskab ud af, hvem jeg synes skal være den nye Zissel,” startede Kirsten Birgit programmet med at sige.

Nina, der på daværende tidspunkt ikke var ellevild med ideen om en jobsamtale live i radioen, kom ind i programmet, lige efter den første deltager havde været igennem. Hun blev hurtigt bedt om at beskrive sig selv og point of no return i hendes liv.

”Jeg kommer fra en nordjysk kernefamilie, hvor der aldrig nogensinde er gået mig noget imod. Jeg har på en eller anden måde båret rundt på denne her naive idealist, lige indtil jeg kom på Ekstra Bladet,” svarede hun Kirsten Birgit.

Emnet skiftede hurtigt til, at Poul Madsen var en ”pikspiller”, og styrkeprøven var bestået. Nina blev kort tid efter ringet op med spørgsmålet, om hun kunne starte mandag morgen.

”Det var en periode, hvor jeg tilbragte rigtig meget tid inde på 24syv. Jeg kom til at kalde det hjem et par gange,” siger 28-årige journalist Nina Ahrenkiel.

Ikke hvilket som helst job

Nina fandt hurtigt ud af, at der ligger mere i rollen som producer end blot at få programmet til at køre, når der sendes.

”Den første opgave, jeg fik, da jeg mødte ind på min første dag, var, at jeg skulle finde en mongol, som Kirsten Birgit kaldte det, og så skulle jeg arrangere en sejltur rundt om Lindholm med noget snaps,” siger hun. 

At arrangere sejlture om Lindholm og søge tilladelser, når der skulle hænges en Martin Rossen ballon op, hørte til den mere praktiske del af jobbet, men det var kun en af mange roller.

Jobbet var en blæksprutterolle, hvor den vigtigste funktion var at afvikle programmet, mens de sendte. En stor del af arbejdet lå i teknikken, i at klippe lyde sammen og i at være en del af tilrettelægningen af programmet, men specielt ved Ninas rolle var, at hun også blev en del af den satire, som Rasmus Bruun og Frederik Cilius byggede programmet op omkring. Hun beskriver selv, at de dyrkede at have forskellige personligheder at spille op ad rent satirisk.

”Der var en ting med, at jeg lavede fejl, og Kirsten så blev sur på mig over, at jeg lavede fejl. Det gjorde det faktisk mindre angstprovokerende, fordi jeg måtte godt lave fejl. Det var i virkeligheden sjovt, at jeg lavede fejl,” siger hun.

Det var ikke kun fejl, som hun bidrog med rent satirisk. Da kampagnen ”Bryd tabuet” kørte, tog Kirsten Birgit del i den. Det skabte forargelse, da mange mente, at kampagnen blev latterliggjort. Det førte til en aften sammen med en kollega, hvor Nina tweetede: ”Jeg har haft forstoppelse i otte år, fordi jeg ikke har kunnet skide, når min kæreste er hjemme. Sæt lorten fri for skam, kvinder! #brydtabuet #sejdame #godtbrøltsøster”. Kvindekampen fik en drejning, og det blev omdrejningspunktet for radioprogrammet på daværende tidspunkt.

Omdrejningspunkt blev Nina også, da diskussionen faldt på Henrik Sass Larsen. I et program blev det diskuteret, hvad han lavede, da de på redaktionen ikke mente, at han varetog sit arbejde på Christiansborg. 

”I den forbindelse fortalte jeg, at det kunne være, at han ikke var at finde på Christiansborg, fordi han på Fyn og have sex med sin elsker, som var tidligere DSU-formand. Det var der virkelig ramaskrig over,” siger hun.

Hun beskriver, at det i perioden efter var interessant at være i midten af en ophedet debat. Reaktionerne, og hvem der blev taget i forsvar, var forskellige og nødvendigheden af at nævne den tidligere DSU-formand, Alexander Grandt, ved navn er hun til dels blevet i tvivl om.  

”Men om jeg decideret fortryder det? Nej, det tror jeg ikke jeg gør. Det er også en af de ting, der var helt unikt ved 24syv. Jeg har aldrig følt, at nogen kiggede mig over skulderen, eller at der ikke var plads til at begå fejl,” siger hun.

Faldet ind i det rigtige

Selvom vejen til radioen ikke var oplagt, så har mediet altid trukket i Nina. Både som lytter og producent beskriver hun, at der er noget helt særligt ved det. Måske var det det, der fik hende til at tage springet ud i et job som producer på en landsdækkende kanal med kun en smule erfaring fra valgfag og frivillige programmer på Journalisthøjskolens radiokanal Genlüd.

”Det er ligesom om, at det først er, da jeg får jobbet som radioproducer, at jeg tænker: Gud, jeg ved jo slet ikke, hvordan man gør det her,” siger hun.

Et spring, der betalte og belønnede sig.

”Det gik overraskende hurtigt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man skal føle sig så bundet, af hvad man har lavet før. Hvis der virkelig er noget, man ville synes, det var sjovt at lave, så bare gør det. Man skal nok finde ud af, hvordan man gør det hen ad vejen,” siger hun.

Hen ad vejen blev fejlene mindre, og Kirsten Birgit havde mindre at blive sur over. Da Den Korte Radioavis holdt sommerferie, overtog Nina midlertidigt som producer på Det Lille Mememageri. Det gik så godt, at hun efter sommerferien endte med at sidde som producer på begge programmer sideløbende.

”Det var en periode, hvor jeg tilbragte rigtig meget tid inde på 24syv. Jeg kom til at kalde det hjem et par gange,” siger hun.

Da 24syv drejede nøglen i den 31. oktober, lukkede begge programmer samtidig ned. ”Hjem” var altså forsvundet bort på auktion, hvilket var en svær tanke at vænne sig til for Nina.

”Det er svært at komme tilbage fra 24Syv. Det var et sted som passede rigtig godt til mit temperament, den måde jeg er, og den måde jeg arbejder på.”

Stemplet som radioproducent er dog blevet siddende, og den journalistiske identitet, som 24syv har været med til at forme, skal stadig bruges gennem lydmediet.

”Det skal stadig være radio, og nu må vi se. Der er nogle ting i støbeskeen,” siger hun. 

Huxi Bach bruger satiren som ventilator for sin egen frustration

Huxi Bach bruger satiren som ventilator for sin egen frustration

Huxi Bach bruger satiren som ventilator for sin egen frustration

Gennem to sæsoner har han givet magthaverne et los over knæene. Lige fra politikere og Nets-direktører til Lenny fra Paradise. I satireprogrammet ’Ugen plus det løse’, der netop har sendt for sidste gang, har han forsøgt at vække en blanding af harme og latter hos sit publikum. Hvorfor? Fordi han selv er rasende.

Skribent: NIKOLAJ SJØRUP
Fotograf: JONATHAN DAMSLUND

Udgivet den 16. december 2019

Lars Løkke Rasmussen hænger i fjernsynets venstre hjørne. Til tørre, vil nogle sige. Et billede viser den nu tidligere statsminister på talerstolen til Venstres landsmøde. En tåre triller på hans kind. Det er hans endegyldige farvel efter mere end 10 år på formandsposten og en politisk karriere, hvor han har høstet flere resultater end de fleste. Alligevel vil han nok i lige så høj grad blive husket for bilagsrod og møgsager i medierne. Denne søndag aften på DR2 er der i hvert fald én, der gerne vil drille ”manden, der har givet så meget til programmer som det her og til satire i det hele taget”. Han sidder bag skrivebordet til højre for billedet. Huxi Bach er manden i spotlight.

”Føler du virkelig, at vi trådte Lars Løkke over tæerne med de ting, som vi lavede? Det er jo et helt vanvittigt synspunkt! Han har været statsminister, og det er altså at parkere sin røv i klaskehøjde.”

Huxi Bach forsvarer sin satiriske behandling af Lars Løkke, da vi mødes til et interview tre dage efter programmets sendetid. Vi sidder over for hinanden i et mødelokale på Vesterbro, hvor redaktionen holder til. Søndagens afsnit markerede enden på 2. og sidste sæson af ’Ugen plus det løse’, hvor Huxi Bach gav magthaverne et sidste los over knæene. Holdet, der udover ham selv består af to manuskriptforfattere, en researcher og en redaktionschef, mangler lige at lave en nytårsspecial.

Men ellers er det sidste gang, at Huxi har ageret vært på programmet. I hele 2020 skal han nemlig turnere landet rundt med sit nye onemanshow, der passende har fået titlen ’Nye Tider’. Det er på mange måder en god anledning til at gøre status. Fik han løst sin egen mission? Hvad var – og er – hans mission egentlig? Og hvorfor er det i det hele taget nødvendigt at klaske til en tidligere statsminister? 

Ifølge tv-vært og satiriker Huxi Bach er der ikke nogen modsætning mellem at gøre folk klogere og få dem til at grine på samme tid.

Når grin og gys går hånd i hånd

Huxi virker selvsikker denne formiddag, mens han sidder der bag bordet, akkurat som man oplever ham i fjernsynet. Afslappet velklædt. Højt hår. Af og til råbende stemmeføring med et strejf af nordjysk. Han veksler mellem at smile, grine og rase. Om sin oprindelige tanke med ’Ugen plus det løse’ fortæller han, at han gerne ville flytte perspektivet længere op i forhold til at belyse emner, som ikke nødvendigvis var ugeaktuelle, men i stedet mere tidsaktuelle. Han ville gerne komme udover de små ting og om nødvendigt dedikere et helt kvarters fjernsyn til ét emne.

”Hvis man skal lave noget om, hvorfor Nets er nogle grådige røvhuller…”.

Huxi overvejer, hvordan han skal formulere det.

”Man kan godt sige det på tre minutter, men man kan ikke forklare det og anskueliggøre det brede billede: Hvad det betyder for dig og mig.”

Inden sæsonstart har redaktionen på forhånd udvalgt 10 emner, som de har kunnet researche, forberede og til sidst give en kærlig behandling, når programmerne skulle optages om fredagen og sendes om søndagen.

”Men på redaktionen kan vi jo ikke helt lade det være, når der så kommer en Britta-sag, eller når Lars Løkke siger farvel. Så vi har ligesom det der hjørne i starten, hvor vi også kigger på, hvad der er sket i ugen. Fordi det alligevel kribler lidt i fingrene,” fortæller Huxi og henviser til ”det løse” i programmets titel.

Et af målene med programmet er, at publikum skal lære noget, selvom det ifølge Huxi lyder lidt skoleagtigt. Han peger på, at publikum i hvert fald helst skal indse noget, som de måske ikke havde tænkt til ende. I en travl hverdag forsvinder opmærksomheden nemlig i den store informationsstrøm, mener han, og det er satirikerens opgave at belyse, når en politiker eksempelvis siger noget absurd, dumt eller hyklerisk. 

”Du kan godt sige, at målet er at få folk til at grine af magthaverne. For mig at se er der ikke nogen modsætning mellem at gøre folk klogere og få dem til at grine på samme tid. Nogle gange går grin og gys hånd i hånd. Jeg vil faktisk vove den påstand, at folk tager det bedre ind, hvis man formidler det på en sjov måde. Det tror jeg også, at skolelæreren vil sige.”

En del af Huxis mission med DR2-programmet har været at få folk hjemme i stuerne til at dele hans harme ved nogle af de ting, som politikkere og andre magthavere siger.

Det er ikke kun for sjov

Allerede på Journalisthøjskolen blev Huxi ansat på Danmarks Radio, hvilket også er årsagen til, at han aldrig færdiggjorde sin uddannelse. Journalisttitlen er som bekendt ikke beskyttet, men det er heller ikke en, som Huxi tager på.

I DR blev han nemlig en del af det, der dengang hed Underholdningsafdelingen, hvor han i et halvt år fik lov til at arbejde med Jan Gintberg på satireprogrammet ’Vindhætterne’. Det vakte Huxis sult, og efter et par omveje, blandt andet som vært på musikprogrammet ’Boogie’, har han lavet sin egen satire lige siden. Men hvorfor gør han det egentlig, og findes der ikke en grænse for, hvem og hvad man må lave sjov med?

Lars Løkke har efter Huxis mening selv valgt at parkere røven i klaskehøjde, men hvad med Lenny fra Paradise? Lenny, som på sin Instagram-profil har reklameret for kviklån uden at ane, hvad det handlede om, hvilket Huxi i den grad sørgede for at udstille i sæson 2’s første episode.

”Det er et virkelig godt eksempel, for den diskussion havde vi jo også. Og derfor lavede vi indslaget, som vi gjorde. Vi starter med at afsløre, at han ikke har nogen anelse om, hvad kviklån går ud på. Og det er der jo ingen, der har, for de er totalt uigennemskuelige. Vi får ham til at indrømme, at det er åndssvagt, hvorefter vi lokker ham i en ny fælde. Vi får ham til at reklamere for nazisme. Men vi kunne jo have stoppet der, og så havde der også været nogen, der sad tilbage og grinte. I stedet tog vi ham i hånden og sagde, at hele pointen med kviklån netop er, at folk tager røven på dig. Verden vil bedrage dig.”

Huxi griner, men det er tydeligt, at han mener det alvorligt. Det er ikke for sjov, at han laver satire. 

”Vi sidder jo hver uge og kan blive fuldstændig rødglødende og rasende over ting, som en politiker, en Nets-direktør eller en helt tredje sidder og siger, og så kan vi ligesom ventilere det ved at skrive nogle jokes om det. Og i virkeligheden er vores mål at få folk til at dele vores harme. Men vi skal også at få dem til at grine af det, så de ikke tager et reb ude i laden. For så kede af det skal de ikke blive.”

Lille spejl

Lille spejl

Lille spejl

I en undersøgelse af Illustreret Bunker svarer 69 procent af de medvirkende studerende, at de har følt et præstationspres på DMJX. Ifølge studievejleder Joan Husted er det vigtigt, at eleverne taler om presset.

Lene Hardt Andresen går på 1. semester af journalistuddannelsen på DMJX. Hun er én af de studerende, som af og til kan føle sig presset på studiet.

Skribent: MARIE MØLLER MUNKSGAARD OG SELMA HILDEBRAND FREDERIKSEN
FOTO: MARCUS CHRISTENSEN

Udgivet den 14. december 2019

Interviewet er overstået. Historien er på plads. Nu skal hun bare få den ned på papiret. Men hvordan skal hun kunne det, når hun ikke føler sig dygtig nok? Hver gang hun skriver noget ned, bliver hun i tvivl. Afspejler det virkeligheden godt nok? Hun skriver tre linjer ned. Sletter dem igen. Intet kan hamle op med de forventninger, Lene Hardt Andresen har til sig selv.

Ifølge en undersøgelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet oplever knap hver femte studerende stress i deres dagligdag. En lignende tendens kommer til udtryk på DMJX i Aarhus. Illustreret Bunker har lavet en spørgeskemaundersøgelse, delt over Facebook, hvor 120 studerende fortæller om deres oplevelser med præstationspres på skolen. 69 procent svarer, at de har følt et præstationspres, mens de har gået på skolen.

Undersøgelsen viser, at presset opleves som både positivt og negativt, og det kan ifølge de studerende være mange forskellige ting, der bidrager til en følelse af præstationspres.

For høje forventninger til sig selv

Flere elever beskriver i undersøgelsen, at en af de ting, der bidrager til et præstationspres, er de studerendes egne forventninger til sig selv.

Lene Hardt Andresen, som studerer journalistik på 1.semester, kan nikke genkendende til den følelse. Ved den første opgave med erfaringsinterview mærkede hun presset over at ville præstere godt.

“Det var ikke for min egen eller lærerens skyld, men for kildens skyld. Jeg sad med en historie, jeg syntes, var super vigtig, men samtidig følte jeg mig slet ikke dygtig nok til at varetage den opgave,” siger hun.

Mange elever kæmper med at justere forventningerne til dem selv på et studie, hvor det i høj grad handler om at lære af sine fejl. Dette dilemma kan Joan Husted, studievejleder på DMJX i Aarhus, også se hos flere af de studerende, der kommer til hende.

“Skolens pædagogik og didaktik kan opleves som et stort pres. Et af grundvilkårene i faget er, at man skal stille sine produktioner frem og få feedback. Det at sætte sine uperfekte ting frem i søgelyset og få tilbagemelding kan være rigtig hårdt for nogle,” siger hun.

Mange af de studerende skriver også i undersøgelsen, at de blandt andet bliver pressede, fordi de kommer til at spejle sig i andre studerende.

“Det kan være svært ikke at sammenligne sig med andre og tænke, at man ikke er lige så god, endnu i hvert fald. Det er også et pres, at man skal have nogle specielle kvaliteter som journalist, altså være udadvendt og opsøgende, som jeg er bange for, at jeg ikke har,” skriver en studerende i undersøgelsen.

Tal med hinanden

Selvom de studerende oplever at blive pressede af hinandens præstationer, opfordrer studievejleder Joan Husted til, at de taler med hinanden om det. Hun oplever nemlig ofte, at de studerende ikke får italesat deres problemer. 

“Der er tit elever, der ikke har snakket med andre om deres pres, fordi de synes, det er lidt skamfuldt,” siger hun.

Men Joan Husted understreger, at det er vigtigt at tale om presset, fordi det åbner op for støtte fra medstuderende.

“Det slående er, at når jeg opfordrer dem til at sige det højt til nogle fra studiegruppen eller klassen, så kommer de næsten altid tilbage med en god oplevelse. Når man først får lukket op, ser mange, at de ikke er de eneste, der har udfordringer med for høje krav til sig selv,” siger Joan Husted.

For Lene Hardt Andresen har det også været en stor hjælp at tale med sine medstuderende og studievejledningen om presset.

“Jeg tror, at flere af os har det på samme måde. Vi kan snakke om tingene, og man kan sagtens spørge: ‘Er du også presset?’ Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der til tider føler, at jeg sidder i en båd, der er ved at synke,” siger Lene Hardt Andresen.

Pres kan også være positivt

Pres på uddannelsen behøver dog ikke være negativt. Mange af de studerende i undersøgelsen har faktisk både oplevet positivt og negativt pres. Mens 61 procent har oplevet at føle sig presset negativt inden for den seneste måned, har hele 81 procent oplevet at føle sig presset på en positiv måde.

Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen sætter også ord på, hvordan det positive pres føles i deres hverdag.

De fortæller, at det positive pres “giver ekstra energi,” at “det forbereder én på den virkelighed, der venter derude,” og at “det virker motiverende, hvis man arbejder bedst under pres.” En studerende i undersøgelsen fortæller også, at “det positive pres kommer, når der er mange bolde i luften og korte deadlines. Det trives jeg bedst i.”

Lene Hardt Andresen har også oplevet presset som en motiverende faktor. Blandt andet har det gjort, at hun har haft lettere ved at springe ud i opgaver, som tidligere har føltes angstprovokerende.

“Det har været grænseoverskridende for mig at blive presset ud i interviews, men jeg kan mærke, at jeg er blevet meget mere tryg i det. Presset fra skolen har gjort, at jeg har udviklet mig virkelig hurtigt, og jeg har lært sindssygt meget. Min læringskurve er virkelig gået opad, og det er jo netop, fordi vi bliver udsat for et vist pres.”

Joan Husted understreger, at det er naturligt, at man føler sig presset fra tid til anden. Der vil i perioder være flere deadlines, mere læsestof og måske ting udenfor skolen, der gør, at man føler sig ekstra presset. Sommetider kan pres være en motivationsfaktor, der får én til at arbejde hårdere og giver øvelse i at strukturere ens tid.

Dog skal man være opmærksom, hvis man begynder at udvise stresssymptomer gennem en længere periode. Det kan være hjertebanken, lettere til gråd eller problemer med søvn.
Hvis man oplever dette, kan det være en god idé at række ud til for eksempel familie, venner, lærere eller studievejledningen.

JOANS RÅD TIL DEN STUDERENDE

Anerkend, at du kan lære af fejltagelser
Når du laver fejl, så spørg dig selv: ‘Hvad kan jeg lære af det her?’ Helt konkret kan du lave en liste over de sidste fejltagelser, du har lavet. Hvor galt gik det egentlig? Brød verden helt sammen, eller gik det i virkeligheden kun ud over dit humør?

Dyrk det, der gør dig glad
Studiet skal ikke fylde alt, og derfor er det vigtigt at gøre noget i din fritid, hvor du ikke har fokus på at skulle præstere. Det kan være alt fra at læse til sumobrydning. Pointen er, at det skal være en aktivitet, som gør dig godt.

Del din bekymring
Et godt citat lyder: Del dine problemer, og du halverer deres styrke. Snak med dine venner om din bekymring for ikke at gøre det godt nok. Del det med din studiegruppe, tal med underviseren eller hiv fat i en af os i studievejledningen.