Spionagetrussel. Datalæk. Økonomisk vinding. Umiddelbart ord, der sender tankerne mod en ny DR-satsning til bedste sendetid. I virkeligheden er det tre ord taget ud af Frederik Kulagers Twitter fra den seneste måneds tid.

Når Frederik Kulager logger på sin telefon, er der god sandsynlighed for, at han klikker på det blå fuglesymbol. Faktisk bruges helt op mod halvdelen af hans tid på telefonen på Twitter.

Tre gode grunde

For Frederik Kulager er der tre gode grunde til, hvorfor han bruger Twitter. Det handler i høj grad om hans professionelle virke:

”Jeg bruger Twitter til at dele nyheder indenfor mit område. På den måde er Twitter også mit eget lille breaking-tråds-medie.”

Frederik Kulager er journalist hos Zetland, hvor han dækker internet og teknologi. Hos Zetland opererer de ikke med nyhedsformatet, men arbejder med længere historier.

Frederik Kulager bruger også Twitter til at dele sine journalistiske historier fra Zetland.

”Den tredje ting jeg bruger Twitter til, er at skaffe kilder,” fortæller han. ”Jeg gør mig tydelig for kilder, ved at markere mig på nogle emner, som er aktuelle.”

Frederik Kulager oplever, at kilder skriver til ham med tips til historier om de aktuelle emner, som han tweeter om. 

På Twitter fødes og ender Frederik Kulagers journalistik:

”Det bliver nærmest et lukket system på den måde, at dem, der følger mig, tipper mig om en historie, som jeg deler på de sociale medier. Det betyder, at nogle nye mennesker tipper mig om noget nyt, og så deler jeg så den historie. Og så kører det som sådan en vandmølle.” 

Instagram bruges som et mere åbent forum

Men der er et filter for, hvad der bliver delt på Frederik Kulagers Twitter:

”Jeg synes, jeg har et løfte over for dem, der følger mig på Twitter. De følger mig, fordi de er interesseret i internet og teknologi, så det giver jeg dem der. Men på Instagram er der en bredere skare.”

Her deler Frederik Kulager historier fra andre dele af nyhedsverdenen, hvor dansk politik fylder en del. Det skyldes især Frederik Kulagers fortid på Politiken, hvor politik var hans mest hyppige stofområde: 

”Men jeg har jo også en forkærlighed for memes, så nogle gange laver jeg også memes derinde. Det er mere et afslappet forum for mig.”

Personen Frederik Kulager som journalistisk image

På Twitter kommer personen Frederik Kulager frem, og læserne lærer ham at kende, så han ikke længere bare er journalisten Frederik Kulager.

Han får beskeder fra læsere, som skriver, at de normalt ikke er glade for hans stofområde, men de finder hans historier interessante:

”De læser ikke teknologijournalistik. De læser Frederik Kulager-journalistik. Det er sådan, jeg forstiller mig, at nogle har det.”

Twitter har åbnet et helt nyt publikum for Frederik Kulager, som ikke normalt ville klikke ind på hans artikler. 

Derfor er den afsluttende kommentar fra Frederik Kulager til andre journalister klar og tydelig: Sociale medier er en del af godt journalistisk arbejde.

”Lad være med at tænke på sociale medier som en ekstraopgave, der ligger udenfor journalistikken. Jeg tror, at man skal se det som en fuldstændig integreret del. Både det at skabe sig et kildenetværk, kildepleje og distribution af ens journalistik og skabe mere journalistik,” siger han.

Når du scroller ned ad Maria Jencels Instagram-feed ser du pink. 

”Jeg giver dig glimmer, girlpower, rigdom og kærlighed,” lyder hendes bio, og det passer ret godt til, hvad man ser.

Girlpower og kvindefællesskab er grunden til, at Maria Jencel bruger tid på Instagram. Her deler hun personlige historier om, hvordan hun oplever det at være kvinde.  

”Det, der har fået min følgerskare til at vokse sig så stor og har givet mig lyst til at dele tanker på Instagram, er det kvindefællesskab, som meget hurtigt er opstået på min profil,” fortæller den 30-årige Maria Jencel, radiovært på 5 Media’s internationale podcast.  

Hun har i skrivende stund 15.000 følgere på Instagram.

Opslaget der startede det hele

For nogle år siden delte Maria Jencel et opslag på Instagram. Her fortalte hun om, hvordan hun oplevede, at det var svært at balancere at være feminin, når maskulinitet bliver set som det mest seriøse og troværdige. 

”Jeg havde aldrig fået så stor respons før. Der blev skrevet om det i alle medierne,” siger Maria Jencel.

Hendes rolle på Instagram blev ændret:

”Nu gav det mig faktisk noget at være på Instagram. Før var det måske lidt mere ligegyldigt.”

Kvinder begyndte at skrive til hende og takke for hendes ærlighed. De kunne identificere sig med hende, og der blev skabt et kvindefællesskab over Maria Jencels profil. Et kvindefælleskab Maria Jencel kalder for vigtigt og magisk. Men at blive en rollemodel kommer også med ansvar:

”Jeg tænker rigtig meget over, hvad jeg poster, og at jeg har et ansvar overfor de her kvinder. Når jeg en sjælden gang imellem laver samarbejder, er det kun ting, der taler ind i den fortælling, jeg har, som, jeg synes, er vigtig.”

En dør blev lukket – en ny blev åbnet

Maria Jencel har valgt at dele personligt ud på sin Instagram. Hun er opmærksom på, at det kan lukke nogle døre, hvis hun i morgen vil være telegramskribent for Ritzau, men det har også givet noget ekstra til hendes journalistik:

”Jeg synes, det er helt fint at være den klassiske mikrofonholder journalist,

For alle journalister er mennesker med en fortælling, og de har altid sig selv med i historien, forklarer hun.

At have sig selv med i historien har Maria Jencel altid selv forsøgt:

”Jeg har altid bragt mig selv i spil. Også som udenrigskorrespondent. Jeg har prøvet at skrive historier, jeg kan identificere mig med.”

Den dag i dag ser Maria Jencel mere sig selv som en journalistisk profil end en klassisk journalist.

Selvom det har lukket døre, ser hun ikke tilbage med utilfredshed.

”Jeg har også dage, hvor jeg tænker, at jeg gider overhovedet ikke at være en offentlig person lige nu. Men så har jeg et eller andet på hjerte, som jeg sygt gerne vil dele, og så gør jeg det. Responsen er helt overvældende, og så føles det helt vildt rigtigt og vigtigt.”

13 gange inden for den sidste måned omtales den amerikanske præsidentvalgkamp i tweets på den tidligere USA-korrespondent Johannes Langkildes Twitter.

Opslagene på hans Twitter-profil med opdateringer på den amerikanske valgkamp går direkte ud i stuerne til hans følgere.

Med Twitter får Johannes Langkilde nemlig mulighed for at supplere med mere end bare det, man ser på fjernsynet.

”Jeg får lov til at komplimentere det, jeg står for, og det jeg repræsenterer – som person, som journalist, som studievært,” siger Johannes Langkilde.

Søgelyset følger den, der stikker næsen frem

Johannes Langkilde har som journalist været i offentlighedens søgelys i mange år. At blive en offentlig person er noget, han var opmærksom på, da han trådte ind i sin profession. 

”Det er et vilkår, man må leve med, når man stikker snuden frem, og det har jeg også været bevidst om siden dag et,” siger han.

Derfor har han også været bevidst om, at han måtte vise noget mere af sig selv for at fremstå troværdig.

”Jeg synes, at det er helt nødvendigt at være personlig, fordi upersonlige mennesker er i sagens natur både kedelige og utroværdige. Det giver ikke folk mulighed for at vurdere det fulde menneske.”

Den direkte kommunikation skaber et tættere bånd mellem studievært og seere.

Derfor deler Johannes Langkilde også selfies, der tager seeren med ind bag det store kamera i TV Avisen og viser, hvad der sker inde bagved.

Personlig vs. privat

Johannes Langkilde er dog meget bevidst om, at der er nogle ting, han ikke ønsker at komme ind på. 

”Alt, hvad der hedder politisk overbevisning, er fuldstændig no-go. Jeg har aldrig gjort det, og jeg kunne aldrig finde på det.”

Selvom han også argumenterer for den enorme vigtighed i at være personlig, så er der også en grænse for, hvor nært han ønsker at gå. Her skelner Johannes Langkilde især imellem privat og personlig.

”Det private er mere et spørgsmål om at involvere folk i tanker eller noget, som kun er den inderste kerne forundt. Det er super svært at definere, og det er også svært at komme med eksempler på, for det er en vurdering fra gang til gang, men jeg har en meget veludviklet mavefornemmelse for, hvad der går, og hvad der ikke går.”

Det helt private kunne være at fortælle, at man havde skændtes med sin kone eller genfortælle, hvad Moster Erna sagde til en familiefødselsdag, forklarer Johannes Langkilde.

Udviklingen fra sladderblade til SoMe

Sociale medier er nye for mange af os, men sladder og snagen i den verden inde bagved, som vi normalt ikke ser, er en gammel dyd, forklarer Johannes Langkilde:

”Hvis vi to havde talt sammen for ti år siden, så havde det handlet om, hvordan det er at være i bladene. Men nu ringer du og spørger om de sociale medier, for det er hvad der er relevant i dag. Men det er jo to sider af samme sag. Det handler om, at der er mennesker, som følger med i dit liv via en eller anden kanal.”

Publikum har altid gerne ville ind bag skærmen og vide, hvem det er, de sidder og ser på hver aften i TV Avisen. Derfor har Johannes Langkilde også oplevet som en offentlig person og en såkaldt kendis at havne i diverse kulørte blade.

”Nu har jeg gjort det her i så mange år og har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg er havnet i de kulørte blade. Der ser man på et billede af et menneske og læser en artikel, som jo er envejs. De sociale medier har været med til at afmontere hele den der kendisaura, fordi man bliver meget mere lettilgængelig, og man kan få en dialog med folk,” siger han.

Med sociale medier får publikum lettere ved at komme ind under facaden hos Johannes Langkilde, men han får også større mulighed for at sætte ansigt på sit publikum – på hans egne præmisser.