Debatten om DR-dokumentaren ‘Grønlands hvide guld’ blotlægger uenighed om, hvor grænsen går for politisk indblanding i den uafhængige journalistik.

Anklager om misinformation og fejl stod i kø, da DR-dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ udkom tilbage i februar. Ifølge flere eksperter tog holdet bag dokumentaren ganske let på forskellen mellem omsætning og overskud fra den danske kryolitmine i Grønland. Dokumentaren pustede til den i forvejen opblussede ild i Rigsfællesskabets fundament og drev adskillige politikere, der krævede svar fra DR-ledelsen, til tasterne. Kulturminister Jakob Engel Schmidt blandede sig aktivt i debatten både på X og til DR selv med truslen om, ’… at drage de nødvendige konsekvenser.’ Grønlandsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen gik mere direkte til værks og krævede en fyring af den ansvarlige redaktør. En uge senere var den omstridte dokumentar trukket tilbage, og chefredaktør for DR Nyheder Thomas Falbe fyret. Sagen har efterfølgende ført til en debat, som sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går for politisk indblanding i uafhængige journalistiske produktioner på et offentligt medie som DR. Hvad betyder det for den frie presse, hvis journalister på DR skal stå direkte til regnskab over for magthaverne?

En krænkelse af pressefriheden

Formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen er en vægtig stemme i debatten om politisk indblanding. Hun repræsenterer cirka 18.000 medlemmer i kampen for retten til presse- og ytringsfrihed. 

“Vi har for nyligt set eksempler på magthavere, der har været ude at kræve sanktioner, fordi der er noget journalistik, de ikke bryder sig om. Der krydser vi helt klart grænsen for, hvad politikere skal blande sig i,” siger hun. 

Tine Johansen ser det som et stort problem, at magthavere på den måde direkte blander sig i frie mediers anliggender. Forelagt den pågældende sag, peger hun på behovet for opretholdelsen af armslængdeprincippet og mener i dette tilfælde, at magthaverne tilraner sig beføjelser, som de ikke har ret til.

“Det øjeblik magthavere går ud og kræver navngivne journalister eller redaktører fyret, er de i gang med at blande sig uretmæssigt i det redaktionelle rum. På den måde krænker de pressefriheden,” siger hun. 

Professor i medieret Sten Schaumburg-Müller har ligeledes meldt sig ind i debatten som kritiker af, at magthavende politikere blander sig unødigt i journalistiske enkeltsager.

”Det er problematisk, at man går ind som øverste politiske leder i en konkret sag, hvor der er en tydelig institution, i det her tilfælde DR, som har ansvaret,” siger han i en kommentar til Berlingske. 

Sten Schaumburg-Müller mener ikke, at Kulturministeren, i kraft af sit embede, bør blande sig direkte i journalistiske forhold. 

Ifølge professoren trues armslængdeprincippet, hvis ikke den politiske magt og den institutionelle magt holdes adskilt i sådanne sager. 

“Som magthaver må man have tillid til systemet. Hvis man ønsker forandring, må det ske via ens formelle kompetencer gennem ændring af regler og lovgivning og ikke ved direkte politisk indblanding i enkeltsager,” uddyber han til Illustreret Bunker.

Tine Johansen er enig i kritikken. 

“Vi har et meget fint selvreguleringssystem i Danmark, hvor de ansvarlige medier er tilmeldt Pressenævnet. Det er ikke politikerne, der beslutter, hvad der er god og dårlig journalistik, hvad der skal bringes, og hvad der ikke skal bringes,” siger hun. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken DR, Alex Ahrendtsen eller Kulturministeren.

Er mediestøtten et problem for den journalistiske uafhængighed?

Folketingsmedlem for Liberal Alliance Ole Birk Olesen erklærer sig lodret uenig i, at det er problematisk, at politikere udtrykker deres mening om journalistik. Han mener tværtimod, at det netop er en demokratisk ret, at man som folkevalgt politiker har pligt til at udtrykke sig, hvis man har en holdning. Ole Birk Olesen peger i stedet pilen mod mediestøtten, som han mener, er roden til problemer af denne karakter.

“Den politiske indblanding er et uundgåeligt produkt af mediestøtten. Støtten i sig selv er en indblanding, for hvem skal have, og hvem skal ikke have?” siger han. 

Tine Johansen finder det ikke problematisk, at politikere mener noget om journalistik. Hun tager glædeligt imod enhver debat, men lægger samtidig vægt på, at der er forskel på at have en mening og at blande sig uretmæssigt i et autonomt system.

“Journalistik skal være til debat, og den debat må alle blande sig i,” siger hun. 

Tine Johansen mener dog ikke, at mediestøtten har noget med sagen at gøre.

“Medierne spiller en vigtig rolle i demokratiet. Derfor er det også vigtigt, at medierne bliver understøttet, så vi har en oplyst befolkning,” siger hun. 

Tine Johansen mener i forlængelse heraf, at det er helt legitimt for politikere at mene, at mediestøtten er et problem, eller at den bør afskaffes. Ifølge hende er støtten dog ikke ensbetydende med retten til politisk indblanding. 

”Det at modtage mediestøtte er ikke lig med, at man som politiker har nogen form for medbestemmelse i, hvordan støtten omsættes til journalistik,” siger hun. 

Sten Schaumburg-Müller ser ligeledes ikke et problem i, at politikere mener noget om journalistik. I den forbindelse drager han en, ifølge sig selv, afgørende distinktion mellem at være menigt folketingsmedlem og magthavende minister med ansvar på området. 

“Folketingsmedlemmer er valgt efter deres holdninger og ideologier, som de skal vedtage love efter. Det er noget andet, når en magthavende minister går ud og mener noget i en konkret sag,” siger han. 

Sten Schaumburg-Müller anerkender Ole Birk Olesens synspunkt om, at mediestøtten skaber en form for gensidig afhængighed. Det er, ifølge ham, netop derfor, at vi i Danmark har armslængdeprincippet. 

“Der vil altid opstå etiske dilemmaer, hvad enten et medie er privat eller offentligt ejet. Det er vigtigt at have et armslængdeprincip, da det i sidste ende er til fordel for demokratiet med frie medier, der kan forholde sig kritisk,” siger han.

Den klamme hånd på DR’s skulder

Når journalister og politikere er uenige om, hvor grænsen går for politisk indblanding i den frie presse, skaber det grund til bekymring hos Tine Johansen. Hun frygter, at journalister i fremtiden vil afstå fra at dække særligt kritiske emner, der ikke falder i god jord hos magthaverne. 

“Hvis man som journalist på sigt kan risikere at blive fyret eller sanktioneret fra politisk side, er det dybt problematisk og en ende på pressefriheden,” siger hun. 

Chefredaktør på Frihedsbrevet Jeppe Findalen skriver i lederen ’Den klamme hånd på DR’s skulder’, at ’… forløbet med al tydelighed viser, hvor vigtigt det er, at vi har frie og uafhængige medier, som politikerne ikke kan lukke eller true med ’konsekvenser’, hvis der ikke ruller hoveder, når de er utilfredse.’ 

Findalen argumenterer for vigtigheden af at frigøre sig fra staten, som de har gjort det på Frihedsbrevet, ved at takke nej til offentlig mediestøtte. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Frihedsbrevets chefredaktør, men synspunktet møder opbakningen fra Ole Birk Olesen. 

“Flere medier bør frigøre sig fra mediestøtten, hvis man er bange for den mekanisme,” siger han. 

Ifølge Sten Schaumburg-Müller er armslængdeprincippet dog fortsat den bedste garant for den uafhængige journalistik. 

“Min vurdering er, at pressefriheden er bedst sikret ved en kombination af offentlige og private medier, som regulerer sig selv inden for lovens rammer,” siger han. 

Tine Johansen mener heller ikke, at mindre mediestøtte løser problemet. Hun er overbevist om, at vi også i fremtiden vil se journalistiske fejl, men ansvaret for at rette op på dem bør være hos medierne selv samt de dertil indrettede systemer. Alfa og omega er, ifølge Tine Johansen, at værne om armslængden og pressefriheden i en tid, hvor vi ikke skal kigge ret langt væk for at se den smuldre.

“Vi har i flere europæiske lande set eksempler på politikere, der gerne vil lege redaktører. Det er ikke et sted, vi gerne vil hen i Danmark,” siger hun.

Illustreret Bunker har forelagt Kulturminister Jakob Engel Schmidt og Alex Ahrendtsen for Tine Johansens kritik. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.