Er du nervøs for de sagnomspundne praktiksamtaler? Nervøs for at kløjes i ordene eller virke fjoget, når det sidste stik skal sættes ind for at lande drømmepraktikpladsen? Det er du helt sikkert ikke alene om.
Om du går på første semester eller skal til at skrive praktikansøgning nu, så har du helt sikkert allerede gjort dig tanker om, hvor du gerne vil i praktik – eller om du overhovedet får en plads.
I stedet for den sædvanlige vinkel, hvor vi spørger de studerende, hvad de er nervøse for, og hvad de gør for at være bedst forberedt til ansøgningsprocessen, har vi valgt at vende blikket mod den anden ende af praktikbordet. For hvordan oplever medierne ansøgningsprocessen og samtalerne, der for de fleste journaliststuderende er altafgørende?
Masser af studerende, men ingen ansøgere
Forestil dig, at du får at vide, at der mangler 70 praktikpladser, men alligevel ryger der ikke én ansøgning din vej. Det var den situation, Dagbladet Ringkøbing-Skjern stod i, da de i første praktikrunde i foråret ikke modtog en eneste ansøgning.
“Når man får at vide, at der ikke er pladser nok, og en del studerende bliver nødt til at tage orlov, så er det lidt besk, når man faktisk sidder og har pladser, men ingen ansøgere til at starte med,” siger Gudrun Pedersen, chefredaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der har ansvaret for at ansætte praktikanter og vil være til stede på praktikmessen i efteråret.
For selvom det for de fleste journaliststuderende er en selvfølge, at alle praktiksteder finder praktikanter, er det stadig svært for nogle af de lokale aviser og andre små praktiksteder at tiltrække de studerende. Dette kom også til udtryk i foråret sidste år, hvor hverken Herning Folkeblad, Ringkøbing-Skjern Kommune og Gigtforeningen ikke fik nogen ansøgere i første runde. Gudrun Pedersen mener, at en af grundene til dette kan være, at en del journaliststuderende måske er lidt provins-forskrækkede og foretrækker de store byer.
Den vestjyske avis har for tiden begge sine praktikstillinger besat, men har tidligere oplevet ikke at få ansøgninger, heller ikke i anden runde. Runderne uden ansøgere har også sat tanker i gang om, hvorvidt det var tiden værd at ansætte praktikanter, da der er en del arbejde i det. Men de bliver alligevel ved:
”Vi ser det lidt som en forpligtigelse at uddanne nye generationer af journalister, og det vil vi gerne være med til,” siger Gudrun Pedersen.
At det har været svært for dagbladet at få ansøgere, er dog ikke ensbetydende med, at de synes, det er synd for dem. De fokuserer i stedet på, at det er vigtigt at komme ud til de studerende og fortælle, hvorfor de også er et godt sted. At det nok bare er et vilkår, at færre vil vælge dem, fordi de geografisk er placeret der, hvor de er.
“Det er vigtigt for os at få skrevet et godt opslag, der viser, hvad vi kan. For vi mener, vi er en god uddannelsesplads,” siger hun.
I anden runde af praktiksøgningen i foråret fik avisen ansat en praktikant, og de håber at kunne finde et godt match igen her til efteråret.
Aarhus er et trækplaster
Mens Dagbladet Ringkøbing-Skjern kæmper med at tiltrække ansøgere, ser det noget anderledes ud for Aarhus Stiftstidende. Den aarhusianske lokalavis får ofte tocifrede antal ansøgere til deres to praktikpladser. Og at de er eftertragtede, er også noget, de selv er klar over.
“Vi ved godt, hvorfor vi altid får en del ansøgere. Det er, fordi vi ligger i Aarhus. De studerende vil hellere blive i Aarhus, det er bare nemmere end at flytte til Ringkøbing eller Tønder,” siger redaktionschef Thomas Nielsen-Grøn, der har det overordnede ansvar for at ansætte praktikanter til avisen.
Arbejdsfordelingen er klar hos Stiften. Praktikantvejlederne tager sig af den fysiske repræsentation af avisen, og derefter er det et samarbejde mellem vejlederne og Thomas Nielsen-Grøn.
”De er nede for at præsentere os. Vise, hvem vi er og sørge for, at vi ser attraktive ud for ansøgere. Når ansøgningerne er kommet, så læser praktikvejlederne og jeg dem igennem, og så kommer vi hver med en bruttoliste,” siger Thomas Nielsen-Grøn.
Efter praktikmessen går processen ind i anden del. Ansøgningerne granskes endnu en gang igennem, og praktikantvejlederne går i tænkeboks for at finde frem til, hvem der passer bedst ind på redaktionen. Derefter indkaldes de kandidater, de synes, ser mest interessante ud, til samtale. Og det er især samtalerne, der er vigtige for Thomas Nielsen-Grøn.
”Hvilket indtryk giver de os? Det er det vigtigste. Jeg går sådan set ikke så meget op i, hvordan de har formuleret deres ansøgning, så længe den bare er i orden. Men det plejer den at være, når de har haft så lang tid til at forberede den. Så samtalerne er der, hvor vi virkelig kan vurdere, om vi kan se dem hos os,” siger han.
Og efter samtalerne er det ellers bare Stiftens opgave at blive enige og finde det gode match.
Praktikanterne spiller en vigtig rolle
Et andet praktiksted, der ofte er rift om, er Ekstra Bladet. Tabloidmediet modtog sidste år 36 ansøgere til seks praktikpladser. Og den store popularitet betyder også, at der ligger meget arbejde hos de to praktikantvejledere for at finde frem til de studerende, de gerne vil ansætte på avisen.
Det er nemlig vigtigt at få de helt rigtige praktikanter hos Ekstra Bladet, da deres praktikanter udgør en stor del af deres redaktion. Her er der nemlig ansat 16 praktikanter ud af i alt omkring 100 redaktionelle medarbejdere. Til praktikmessen er Ekstra Bladet repræsenteret ved deres to praktikvejledere, Emma Busk og Jakob Hansen, deres praktikchef Camilla Boraghi samt to nuværende praktikanter. De to praktikanter er med for at kunne fortælle, hvordan de oplever, det er, at være praktikant på Ekstra Bladet.
Efter praktikmessen går de to praktikantvejledere alle ansøgningerne igennem og udvælger dem, som de synes, ser spændende ud. Men det er ikke ansøgningerne, der har det store at sige i udvælgelsesprocessen,
Og derfor kalder de også mange ansøgere til samtale.
”Selvfølgelig er det vigtigt, at man skriver en god ansøgning, det kigger vi jo også på. Men for os er det i høj grad samtalen, der betyder noget, og det er der, vi i sidste ende lægger os fast på, hvem vi vil have,” siger Emma Busk, som er en af praktikantvejlederne.
Da det netop er samtalen, de lægger mest vægt på, er det også vigtigt for Emma Busk, at det skal være en god oplevelse for de studerende at komme til samtale.
“Vi forsøger at gøre processen så rar og spiselig som overhovedet mulig for dem, der søger, og vi prøver at tage noget af stressen og nervøsiteten ud af samtalerne,” siger hun.
Og måden Emma Busk gør det på, er at lægge præmissen for samtalen klar fra start:
”Det her er en samtale og ikke et krydsforhør, hvor man kan svare rigtigt eller forkert. Vi er her for at lære dig at kende og få en fornemmelse af, hvem du er som person,” siger Emma Busk.
Forskellige afsæt, men samme mål
Trods deres forskellige udgangspunkter i mediebilledet har Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Aarhus Stiftstidende og Ekstra Bladet alle det fællestræk, at de bruger meget tid på praktikprocessen, og de vil gøre alt for at blive ved med at have praktikanter.
For praktikanter er en stor del af deres redaktioner på hver deres måde og en gensidig investering, som både mediehusene og de studerende får noget ud af.
Det er altså ikke kun os studerende, der bruger dage, uger og til tider måneder på processen – det gør medierne også.
Til den kommende praktikrunde søger Dagbladet Ringkøbing-Skjern én praktikant, Aarhus Stiftstidende søger to praktikanter, og Ekstra Bladet søger tre.
