DMJX generobrer pokal til ophedet High Risk

DMJX generobrer pokal til ophedet High Risk

DMJX generobrer pokal til ophedet High Risk

Den 20. maj mødte to fodboldhold fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole to fodboldhold fra Syddansk Universitet i Odense. Alles øjne var rettet mod fodboldbanen, vel vidende at den virkelige kamp foregik på lægterne og varede meget længere end to gange 45 minutter.

Skribent: Rasmus Schulz

Luften var hed og solen stod højt, da omtrent 15 mænd fra fodboldholdet FC Åben Modus først på middagen mødtes ude foran omklædningsrummene på Christiansbjerg Idrætscenter i det nordlige Aarhus. De var alle iklædt enten fuldt jakkesæt eller som minimum sorte bukser og hvid skjorte.

Ingen sagde ret meget, indtil fodboldholdets spillende træner kaldte mændene sammen i en rundkreds for at fortælle dem om dagens planer, udsige, hvad der lød som inspirerende instagramcitater for fodboldspillere, og minde spillerne om, at de skulle huske at drikke vand til pisset var klart og ikke spise for meget i timerne lige før kampen.

”I dag er en festdag,” sagde en fodboldspiller og smilede nervøst til sine sko.

Dø eller luk

Få hundrede meter væk sad et par hundrede journaliststuderende fra DMJX og SDU, hvoraf mange allerede havde drukket øl til pisset var klart. Desuden var en gruppe fra DMJX gået halvvejs over mod omklædningsrummet for at danne en såkaldt æresport, som spillerne en og en skulle gå igennem for at blive hyldet af deres fans, de såkaldte Modus Ultras.

Efterfulgt af et par fotografer og en journalist gik spillerne derover og marcherede gennem æresporten til stor begejstring for omkringstående. De fleste spillere smilede genert, men for enden af æresporten stod en håndfuld elefanthuebeklædte hooligans fra SDU og brølede skældsord, hvilket fik de fleste af holdets ansigter til at vende mod jorden.

”SDU SKAL DØ, SDU SKAL DØ,” råbte flere vrede Modus Ultras, da de traskede væk for atter at sætte kursen mod baren.
”Det er fucking nedern at ødelægge en æresport. Derfor skal SDU lukkes,” sagde en vred mand med bøllehat. Fodboldspillerne i jakkesæt fordelte sig ud i mængden af fans.

Piger og journalistiske referencer

Enhver sætning, som pigefodboldholdet Ulla Uniteds mandlige træner sagde til dem under taktikmødet, sluttede med tiltalen ”…piger.” De tiltalte piger løb ud på banen og spillede fodbold, der sikkert var udmærket, men desværre ikke godt nok til at slå pigeholdet fra SDU. Ulla United tabte desværre kampen med et par mål.

Interessant var det dog på sidelinjerne, hvorfra tilhængere fra hvert deres hold på nærmest manisk vis råbte sexistiske kampråb efter hinanden samt modstanderholdets spillere. Alt sammen mens de fleste var ganske klare over, hvilken shitstorm de selv ville være knivførere i, hvis de en dag skulle fange en fremtrædende politiker i at gøre det samme.

Jakob og Oliver, journaliststuderende på SDU, stod efter kampen sammen med deres medstuderende og fejrede den første sejr med pilsnere fra Albani. De lignede modstandernes svar på DMJX’ Modus Ultras, men var alligevel både afdæmpede og snakkesalige.

”Det handler om fodbold i 90 minutter i dag,” sagde den ene.

”Og det handler om æren. Spillerne har trænet intenst og spillet mange kampe, og går ind til kampen med målet om, at den skal vindes,” supplerede den anden, og insisterede urokkeligt på at SDU var hans førsteprioritet, da han søgte ind på journalistuddannelserne. Det var den første enig i.
Blandt den gruppe DMJX-tilskuere, hvor stemmerne var hæsest, og testosteronet flød tykkest gennem den varme luft, stod en Modus Ultra ved navn Rune og påstod, at hele dagen handlede om alt andet end fodbold og sportslig snilde.

”De journalistiske referencer er til stede over alt,” fortsatte han.

Det gav de tilstedeværende bannere og størstedelen af kampråbene ham ret i. Men hvad handlede det så om? På en eller anden måde virkede det betryggende, at et par middelmådige fodboldkampe ikke i sig selv kunne få nogle hundreder af fremtidens journalister og mediechefer, hvoraf de fleste givetvis var vokset op i den pæne halvdel af middelklassen, til at drikke sig fulde og råbe forfærdelige ting ad hinanden.

Udlandspraktik giver indsigt i en ny kultur

Udlandspraktik giver indsigt i en ny kultur

Udlandspraktik giver indsigt i en ny kultur

I løbet af praktikperioden har de journaliststuderende mulighed for at tage et halvt år til udlandet. ScandAsia er et af de praktiksteder, der tilbyder en plads i både Singapore og Bangkok, hvor man som praktikant får mulighed for at få en masse spændende oplevelser og lære en ny kultur at kende.

Emma Schlægelberger

Skribent

Skribent: Emma Schlægelberger

Det er ikke kun muligt at søge danske praktikpladser ved Store Match Dag. Flere steder i udlandet søger også journalistpraktikanter, og en af dem, der har valgt at tage et halvt år til en helt ny by, er Sara Brun Nielsen, der siden februar har været i praktik hos ScandAsia i Singapore. Her skriver hun artikler til Skandinavien fra Asien. Allerede da hun startede på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vidste hun, at hun på et tidspunkt i løbet af sin studietid gerne ville til udlandet, fordi hun ville ud og se verden.

Praktikpladsen hos ScandAsia var dog ikke slået op, da Sara Brun Nielsen skulle søge praktik, og hun endte med at søge pladser hos dagbladene i Danmark i stedet. Efter Store Match Dag stod hun uden en plads og var egentlig forberedt på at tage et halvt års orlov. Så kunne hun nemlig få rejst og oplevet verden. Men så læste hun opslaget fra ScandAsia og kunne ikke lade være med at søge det.

”At blive opfordret af sin praktikplads til at rejse så meget som muligt rundt i Sydøstasien og finde små, skæve historier er jo en fuldstændig vanvittig mulighed at få,” siger Sara Brun Nielsen, som ikke et sekund fortryder at være taget afsted til Singapore.

Siden februar har hun rejst til både Thailand og Cambodia flere gange, hvor hun selv finder og vælger de historier, hun synes er relevante at skrive. Hun har blandt andet skrevet artikler om ulovlig skovhugning, og snart går turen mod Filippinerne, hvor emnet er filippinske gadebørn og deres forhold. Hun nikker genkendende til, at det selvfølgelig er en udfordring at rejse alene, men hun er ikke i tvivl om, at man får utrolig meget ud af det.

”Jeg kan godt lide at tage helt alene af sted. Man får lov til at danne sig sit eget indtryk af det, man oplever, uden at det bliver farvet af andre mennesker. Det her er mit eget, og jeg kan danne mig min egen hverdag og få indblik i, hvordan dagligdagen er her i Singapore, der danner ramme om så mange forskellige kulturer på én gang,” siger Sara Brun Nielsen.

En anden kultur

Når sommerferien er slut, sætter Lærke Weensgaard Madsen kursen mod Bangkok, hvor hun også skal være praktikant hos ScandAsia. Hun glæder sig til, at hun får mulighed for at lave en masse fede ting i sin fritid. Hun planlægger både vandreture og at tage et dykkercertifikat, mens hun er der. Hun glæder sig også til at lære en ny kultur at kende.

”Når jeg skal være der i et halvt år, så har jeg rent faktisk mulighed for at lære kulturen rigtig at kende og ikke bare være turist, der kun får ridset i overfladen, før man tager videre igen. Jeg kan nå at vænne mig til at være der og se, hvordan dagligdagen i Bangkok er, og det glæder jeg mig helt enormt til,” siger Lærke Weensgaard Madsen.

Og netop det, mener Sara Brun Nielsen, er en af fordelene ved at tage en del af sin praktik i udlandet.

”Du får lov til at bruge et halvt år af dit liv på at møde mennesker med en helt anden kultur, og som ser tingene anderledes, end du selv gør. Du får øjnene op for, at man kan leve på flere forskellige måder,” siger Sara Brun Nielsen.

Du er ikke alene

Når Lærke Weensgaard Madsen tænker på den forestående praktik i Bangkok, forestiller hun sig, at hun skal bruge meget energi på både at lære det journalistiske, som hun er i praktik for at lære, samtidig med at hun skal bruge kræfter på at få opbygget sociale relationer. Samtidig tænker hun, at det er en god måde at lære sig selv at kende og få en tro på sig selv. Og så glæder hun sig til at komme ud og møde mennesker og få en forståelse for, hvordan de lever deres liv.

”Det er okay at gå ud og være pisse nysgerrig. Fordi jeg er journalist. Så jeg kan være nysgerrig med god samvittighed, for der er et formål med det. Det glæder jeg mig virkelig til,” siger Lærke Weensgaard Madsen.

Selvom det kan være hårdt at være væk fra familie og venner hjemme i Danmark, så er Sara Brun Nielsen meget glad for sit valg om at tage til Singapore. Det er nemt at møde andre unge på samme alder, da der er masser af andre unge danskere i byen, som man blandt andet kan møde gennem den danske sømandskirke. De arrangerer flere tiltag for unge på studie- eller praktikophold. Man er altså ikke alene. Og så er selve arbejdet på ScandAsia lige noget for hende.

”Jeg kan slet ikke forstå, at jeg er her, og at det er et arbejde. Det er bare sindssygt fedt. Nogle gange er jeg lidt misundelig på mig selv. Jeg laver de mest spændende projekter, som jeg selv er med til at bestemme. Det er en sindssyg god motivation. Det er virkelig min drømmepraktikplads,” siger Sara Brun Nielsen. 

Ingen deltagere fra Kurt Strandbar til årets kapsejlads

Ingen deltagere fra Kurt Strandbar til årets kapsejlads

Ingen deltagere fra Kurt Strandbar til årets kapsejlads

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles fredagsbar, Kurt Strandbar, er i år ikke repræsenteret til Kapsejladsen i Uniparken. Formand og næstformand i Kurt Strandbar mener, at kommunikationen fra arrangørernes side var mangelfuld. Arrangøren savner engagement fra Journalisthøjskolen.

Skribent: Jóhann Thór Haahr Hansen

Når det 26. årlige kapsejlads løber af stablen i Universitetsparken den 4. maj, og op mod 30.000 studerende hepper på deres studie i kampen om det gyldne bækken, vil der ikke være noget hold, som eleverne fra bunkeren på toppen af Randersvej kan heppe på. For skolens festudvalg, Kurt Strandbar, blev i år ikke udvalgt som deltager i dysten. Det skyldes ifølge arrangørerne sidste års manglende engagement og en ansøgning, der i år blev afleveret for sent.

Kapsejladsen er en årligt tilbagevendende ølstafet på en af søerne i Universitetsparken i Aarhus. Hvert år dyster 12 hold, om at vinde det gyldne bækken. Holdene repræsenterer et fakultet eller et fag. Medicinstudiets fredagsbar, Umbilicus, står bag arrangementet, og dermed også bag udvælgelsen af deltagende hold.

Skolen kalder

Agnes Dahlhoff Pedersen fra 3. semester er formand for Kurt Strandbar, og en af de få medlemmer af det nuværende festudvalg, der udgjorde holdet til Kapsejladsen i 2017. Her deltog Kurt Strandbar for anden gang i kapsejladsen, dog uden at komme længere end indledende heat. Ifølge Agnes Dalhoff Pedersen, var hele forberedelsen til kapsejlads sidste år en ”stående joke”. Deltagerne fra Kurt Strandbar var ikke med til udtrækningsfesten, dukkede ikke op til træninger, og formåede ikke at samle megen opbakning fra skolen på dagen for sejladsen.

Hun kan godt forstå Umbilicus beslutning om ikke at vælge Kurt Strandbar, men mener også, at Umbilicus bør tage hensyn til den måde studiet på Journalistuddannelsen er opbygget på, til forskel for mange af studierne beliggende omkring uniparken.

”Vi er jo et helt nyt hold hvert eneste år. Hvis man har startet vinterstart, kan man lige nå at være med to gange. Men på 3. semester har man så travlt med praktiksøgning, at man har svært ved at finde tid til træninger og alt det andet, der hører med. Det tror jeg ikke, at arrangørerne ved,” siger Agnes Dalhoff Pedersen.

Hun understreger også, at mødepligten på skolen forhindrer Kurt Strandbar i at prioritere forberedelsen til Kapsejladsen på samme måde, som mange af de andre fakulteter kan.

”Vi kan ikke bare undlade at dukke op i et par uger, fordi vi skal padle rundt i våddragter i uniparken. Så bliver vi smidt ud af skolen,” siger Agnes Dalhoff Pedersen.

Afleverede for sent

Sarah Mølsted fra 2. semester er næstformand for Kurt Strandbar og tovholder for dette års ansøgning til Kapsejladsen. Ifølge Sarah Mølsted har de i år været en flok fra Kurt Strandbar, som rigtig gerne ville afsted, men de følte ikke, at de fik nok information fra arrangørerne. Kurt Strandbar afleverede deres ansøgning en dag for sent, fordi de ifølge Sarah Mølsted havde fået en forkert dato at vide. Repræsentanterne fra Kurt Strandbar var heller ikke blevet inkluderet i facebookgruppen, hvor al information fra arrangørerne blev videregivet.

”Det er svært at vise vores engagement, når al information løber over hovedet på os, eller slet ikke når herop,” siger Sarah Mølsted.

Mange om buddet

Frederik Glent-Madsen er medlem af medicinernes fredagsbar, Umbilicus, og medarrangør af Kapsejladsen 2018. Han kan ikke genkende de samme kommunikationsproblemer som Sarah Mølsted beskriver og fortæller, at de har kommunikeret ens til alle interesserede studier, uanset deres beliggenhed i forhold til Medicinstudiet. Men han tilføjer dog, at Kurt Strandbar er velkomne til en snak, så der ikke opstår kommunikationsproblemer igen.

Frederik Glent-Madsen fortæller, at Kurt Strandbar ikke blev valgt til dette års kapsejlads, fordi niveauet for de andre deltageres videoansøgning, som man bliver bedømt på, var meget højt, og at holdet sidste år hverken havde deltaget til udtrækningsfest eller træning. Selvom videoen blev afleveret for sent, nåede den dog alligevel med i bedømmelsen.

”Vi vil rigtig gerne repræsentere mange forskellige studier i Kapsejladsen, herunder også Kurt Strandbar. Men faktum er, at der er mange studier om buddet til de 12 pladser, og i år var der bare nogen, der ville det mere end Kurt Strandbar,” siger Frederik Glent-Madsen.