Ny studieordning: Kæmpe ændringer på journalistuddannelsen

Ny studieordning: Kæmpe ændringer på journalistuddannelsen

Ny studieordning: Kæmpe ændringer på journalistuddannelsen

Den nye studieordning byder på nye fag, skrotning af mediespecialer, og to semestre der bliver byttet helt om. Den træder i kraft til sommer. Illustreret Bunker giver dig et overblik over de vigtigste ændringer.

TEKST: HILDE AGERGAARD SVENDSEN
ILLUSTRATION: SABRINA Mây Elmhoff & IBEN MEJLHEDE (GENERERET AF AI)

Udgivet den 21. marts 2024

Til sommer, når nye journaliststuderende skal starte på første semester, vil det være med et markant anderledes skema, end det vi andre har. DMJX har nemlig besluttet at ændre studieordningen på journalistuddannelsen. En studieordning, som ikke kommer til at påvirke nuværende studerende, men som i den grad vil have en betydning for det nye hold.

En af de helt store ændringer, som kommer med den nye studieordning, er, at det indholdsmæssige på JM2 og JM3 byttes om.

“For at sikre en grundigere indføring i flermedialitet bytter vi indholdsmæssigt rundt på Journalistisk metode 2 og 3, så de studerende på 2. semester kommer til at arbejde med de længere journalistiske formater. Den udredende journalistik, som i dag ligger på  4. semester, flyttes dermed til 3. semester,” beskrives ændringen i udkastet til studieordningen.

”Det er noget af det, vi har diskuteret allermest,” siger Mette Mørk, faglig koordinator for Journalistisk metode på de fire første semestre, om bytningen af de to semestre.

”Og jeg kan stadig godt tænke, wow, er det for meget? Men vi har gjort det for at give de studerende det digitale mindset og lære dem, at en historie skal udkomme mange steder og i forskellige formater. Så det nytter ikke noget, at man først lærer det på tredje semester,” siger hun.

Mette Mørk og uddannelsesleder, Henrik Berggren, er de to, der har ansvaret for udarbejdelsen af den nye studieordning, som stadig er under udvikling. De begrunder blandt andet den store ændring på andet og tredje semester med, at de gerne vil skrue endnu mere op for inddragelsen af forskellige formater på den udredende journalistik, og de studerende derfor også er nødt til at have et bedre kendskab til både video og lyd, hvis det skal forventes af dem.

Derudover handler det også om noget helt praktisk, da de indholdsmæssigt laver om på det, der i dag er JM3, og de ændringer er der kun plads til på forløbet, hvis det rykkes til andet semester.

”Det kan ikke lade sig gøre i det system, vi har på JM3 i dag. Når også alle studerende skal til at have lyd,” Henrik Berggren.

For som noget helt nyt bliver det også et krav, at alle studerende skal have lyd.

Studieordningen er stadig under udvikling, så der kan komme ændringer.

Fremtiden er også sociale medier og podcast

Ændringerne i studieordningen begrundes blandt andet med, at de studerende løbende gennem semestrene skal have mere fokus på digital journalistik, herunder større brugerforståelse, og så skal research-delen af undervisningen også forbedres. 

I deres arbejde med studieordningen har Henrik Berggren og Mette Mørk blandt andet været ude at tale med folk i branchen for at forstå, hvad der menes med digital journalistik.

”Det handler om at være mere brugerorienteret og bevidst om, at man skal skabe værdi for nogen, og det gør man blandt andet ved at lade det udkomme på forskellige platforme og formater,” siger Henrik Berggren.

Mette Mørk mener, at medierne er i sådan en udvikling lige nu, at de er nødt til at skrue endnu mere op for at give de studerende de digitale kompetencer, som branchen forventer af journalister. 

”Det er nogle af de elementer, vi også præsenterer for jer studerende i dag, som vi skruer op for,” siger Mette Mørk.

Hun nævner, at de allerede for nogle år siden begyndte at fokusere mere på flere platforme, da de blandt andet indførte video på første semester.

”Vi er nødt til at have de studerende til at tænke endnu mere i, at man kan udkomme på flere platforme og ikke kun på skrift. Så nu skal der simpelthen bare sættes mere kul på det,” siger hun.

De håber, at de med den nye studieordning kan få de journaliststuderende til at tænke mere ud af boksen, når det kommer til flermedialitet.

”Det handler om at have en forståelse for, at personen vil være god i en podcast, og det skal vi lave visuelt, eller det ville fungere godt på Instagram,” siger Mette Mørk.

Mediespecialer nedlægges

Det er ikke kun en stor ændring, at mediespecialerne kommer til at ligge på JM2 i stedet for JM3. Det bliver faktisk forkert at omtale det som mediespecialer, da man ikke længere skal specialisere sig i medier, hvor man vælger to medier, et på langt og et på kort forløb, som man i dag gør på JM3. DMJX har nemlig valgt, at alle studerende både skal have skrift, video og lyd.

”Nogle vil sige til os, hvad fanden har I gang i? Fordi tredje semester er der, hvor man får lov til at nørde og fordybe sig i et medie,” siger Mette Mørk.

”Ja, det er et af de mest populære forløb, vi har,” supplerer Henrik Berggren.

”Men det er, fordi vi tror, at vi er nødt til det,” afslutter Mette Mørk.

De ser det som en nødvendighed, at alle studerende får lyd, tv og skrift for at kunne leve op til de nye krav om digital journalistik.

Men skal nuværende studerende så være nervøse for, at vi ikke har haft en studieordning med så meget fokus på digital journalistik, brugerforståelse og at lave historier, der udkommer på mange platforme? Nej, mener Henrik Berggren og Mette Mørk.

”Vi sikrer for eksempel, at I får brugerforståelse på fjerde. semester, så vi synes, at I får en skidegod pakke. Så nej, I skal ikke være nervøse,” siger Mette Mørk

De understreger dog også, at de ikke kan lade være med at ændre ting, fordi det vil være ærgerligt for nuværende og tidligere elever.

“Vi kan jo ikke sidde og sige, at det er synd for dig, hvis der kommer nogle ud, der kan noget lidt noget andet end du kan. Det går jo heller ikke,” siger Mette Mørk.

Nye fag på skemaet

På fjerde semester nedlægges forløbet Medieudvikling og praktik. Faget, som man kender det i dag, er delt op i to blokke, hvor medieudvikling lægger i starten af semestret og praktikforløbet i slutningen. Praktikforløbet vil stadig eksistere, som man kender det, men det bliver ikke en del af et kursus med ECTS-point.

”Det ville være tosset at give karakter for jeres praktiksøgning. Nå, du har ikke fået en praktikplads? Så er du sikkert dumpet,” siger Henrik Berggren.   

Den første blok af faget, Medieudvikling, bliver til gengæld fjernet, og det argumenterer Mette Mørk og Henrik Berggren, at en stor del af det, som man lærer i faget, kommer til at være spredt ud over alle semestre. Netop fordi de ønsker mere fokus på digital journalistik og brugerforståelse.

Og brugerforståelse vil ikke kun være noget, der bliver implementeret i forskellige fag. Der oprettes et helt nyt fag på første semester, som netop kun handler om det. Oprettelsen af det nye fag begrundes i udkastet til studieordningen med, at det skal ”give de studerende indsigt i de digitale redskaber, der benyttes på redaktionerne, for eksempel data om brugeradfærd og algoritmeforståelse’, og at det skal give ’kompetencer til at kunne indtage en brugerorienteret tilgang i hele den journalistiske proces fra ide til versionering.”

I takt med at Medieudvikling på fjerde semester fjernes, åbner det også op for et nyt fag: Klima. Illustreret Bunker har før skrevet om journalistuddannelsen på SDU, der oprettede et klimafag i sommer, og nu følger DMJX trop. Klima, hvis navn stadig er under udvikling, kommer ikke til at fokusere på formidlingen af klimajournalistik, men på klimaviden.

”Faget kommer til at handle om at forstå, hvad klima egentlig er,” siger Mette Mørk

Skema-puslespillet skal gå op

Et nyt grundfag og nedlæggelsen af Medieudvikling og praktik er nemlig ikke de eneste ændringer på fjerde semester. Der oprettes også et nyt specialefag på JM4: Global politik. Det begrundes i udkastet til studieordningen blandt andet med, at “et stigende antal journalistiske historier og emneområder har tråde ud i ikke blot EU, men stort set alle dele af verden. Det er derfor relevant at give en del af de studerende mulighed for at beskæftige sig mere indgående med de redskaber, det kræver at arbejde med journalistik i global kontekst.”

De tre andre specialer på JM4 beholdes, som de er, med undtagelse af, at EU-forløbet på undersøgende journalistik fjernes. Det gør man for at spare tid, som kan bruges på den undersøgende metode. EU-forløbet flyttes i stedet hen til faget Global politik.

Samfundsøkonomi flyttes til fjerde semester for at give plads til Politik og Medier. Faget, som de også overvejer at omdøbe til Samfundsfag, følger nemlig med den udredende journalistik fra anden til tredje semester. Det sker for at gøre plads til Journalistikken i Samfundet, der rykker op på andet semester for at give rum til det nye fag Brugerforståelse på første semester.

Det er helt forståeligt, hvis du blev lidt forpustet af at læse det ovenstående. Derfor har vi lavet en illustration over det nye skema, som forhåbentligt kan give dig et bedre overblik. 

 

”Det er i forvejen et presset studie, så hvis de etablerer noget nyt, skal de også sørge for, at der er noget, der ryger ud, men vi tog, egentlig godt imod den. Vi kan godt se, at de forsøger at uddanne os til branchen.” 

 Kamilla Gamborg, 

En lang række dominobrikker

Studieordningen, som stadig er under udvikling, er udarbejdet på baggrund af forløb-, dimittend og uddannelsesevalueringer og på baggrund af feedback fra forskellige medier i branchen. Det er Mette Mørk og Henrik Berggren, der har haft ansvaret for den nye studieordning, og som, i samarbejde med undervisere og DMJX’s advisory board, har udarbejdet den.

Det er mange ændringer, den nye studieordning medfører, og det hele vil blive ændret på én gang til sommer for de kommende studerende.

”Det er ligesom en lang række dominobrikker, så hvis vi ændrede to små ting, ville vi påvirke semestrene op gennem hele uddannelsen. Så vi kan lige så godt røre i gryden og ændre alt,” siger Mette Mørk om bevæggrunden for at ændre det hele på samme tid.

Henrik Berggren begrunder det også med, at det handler om de studerendes retskrav.

”Du har krav på at få det, du er blevet optaget på. Så hvis vi løbende laver små ændringer, bliver det meget besværligt. Så vi river plasteret af på en gang,” siger han.

DSR: De forsøger at uddanne os til branchen

De Studerendes Råd er også blevet præsenteret for de nye ændringer.

”Der var en lille bekymring i DSR, om man skar for meget af metodefagene væk for at implementere mere teoretiske fag,” siger Kamilla Gamborg, som er næstforperson i DSR.

Hun påpeger også, at de kun er blevet præsenteret for de overordnede ændringer i studieordningen.

Henrik Berggren understreger, at der ikke vil blive skåret i metodefagene, men at der vil komme nogle ændringer i de praktiske fag.

”Vi kommer i metodefagene til at bruge lidt mere tid på at træne delelementer af journalistiske processer, for eksempel research, frem for altid at gennemføre hele journalistiske processer fra idé til færdigt produkt,” siger han.

I forbindelse med DSR’s samtaler med Henrik Berggren, lagde de også vægt på, at skolen skal passe på ikke at fylde for mange timer på skemaet.

”Det er i forvejen et presset studie, så hvis de etablerer noget nyt, skal de også sørge for, at der er noget, der ryger ud, men vi tog egentlig godt imod den. Vi kan godt se, at de forsøger at uddanne os til branchen,” siger Kamilla Gamborg.

“Vi vil og skal have en række nye ting ind, og derfor skal vi nedprioritere andet. Det er vi meget bevidste om, men det er godt, at de studerende minder os om det,” siger Henrik Berggren.

DSR har derfor, i samarbejde med Henrik Berggren, valgt at indkalde til møde for alle studerende, hvor uddannelseslederen vil præsentere dele af den nye studieordning. Derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og give feedback til ledelsen.

Selvom det ikke er de nuværende studerende, der vil blive påvirket af studieordningen, så håber Kamilla Gamborg og resten af DSR alligevel at se mange ansigter.

”Ledelsen og lærerne har deres syn på, hvad der fungerer, men jeg tænker da, at de studerende også ved, hvad der er værd at bevare. Det er et forsøg på at give de studerende indflydelse,” siger Kamilla Gamborg.

DSR afholder åbent møde den 3. april klokken 15:15, hvor Henrik Berggren vil fortælle om den nye studieordning. Alle studerende på DMJX er inviteret.

Udnytter de studerende kantinens kamp mod madspild? – ”Vi kalder dem gribbene”

Udnytter de studerende kantinens kamp mod madspild? – ”Vi kalder dem gribbene”

Udnytter de studerende kantinens kamp mod madspild? – ”Vi kalder dem gribbene”

I et kvarter om dagen tilbyder kantinen halv pris på frokosten. Officielt er det et tiltag i kampen mod madspild, men handler det i virkeligheden om økonomi?

TEKST: JOHAN NØRGAARD & TIKE CLAUSEN
FOTO: KASPER BONDE KRUPSDAHL

Udgivet den 21. marts 2024

På DMJX tager man nye metoder i brug i kampen mod madspild. Kantinen byder nemlig de studerende velkommen i butikken med 50 procent rabat, når mad købes mellem klokken 13:15-13:30. De studerende trasker gerne ind i kantinen og gør maden klar, allerede 10 minutter før rabatten indtræffer. Det er et redskab i kampen mod madspild. Om det så er i tiltagets ånd, må være op til kantinen at vurdere. En ting er dog helt sikkert. Personalet har lagt mærke til det, og de har et helt særligt ord for dem, der gør det.

Er det noget I snakker om blandt personalet?

”Ja, det er det helt klart. Snakken går ude i køkkenet.”

Hvad går snakken så på?

”Jamen vi kalder dem for gribbene,” siger Julie Ulstrup, souschefen i kantinen, med et glimt i øjet.

”Men vi snakker også om, at vi sagtens kan forstå det.Vi er meget enige om, at vi havde gjort det samme, hvis det var os, der var på SU,” siger hun.

Det er altså ikke så nemt for gribbene at gemme sig for kantinepersonalets falkeøjne, når de prøver at skjule sig bagerst i kantinen. Men ifølge kantinepersonalet behøver man ikke at gemme sig væk. For det er ikke en ordning, de har indført for sjovs skyld. Det er et af deres værktøjer i kampen mod madspild, og det er et værktøj, der har haft en tydelig effekt.

Klar, parat, action!

Det er tirsdag, og klokken er 13:06. Sandwichfadende er fyldte, og skålene i buffeten er langt fra tomme. Der er ni minutter til, at der er halv pris på kantinens udvalg af mad. En gruppe af journaliststuderende vælter ned ad trappen, og de har fart på. De ved alle sammen, at det nu handler om at få fingrene i en sandwich og trække tiden, indtil rabatordningen starter. Den går først i gang kvart over et.

I dag ser vi to steder, hvor de studerende camouflerer sig selv og deres gribbelignende tendenser. Måske vil de undgå at slå rødder foran kreditkort-automaten, som to unge fyre med en sandwich i hånden er godt i gang med. Deres ansigtskulør forvandler sig lynhurtigt til farven på Rudolfs tud, da de spotter Illustreret Bunkers tilstedeværelse i kantinen.

Størstedelen af gribbene virker mere erfarne end de stakkels fyre ved kasseapparatet. De tidligt ankomne har bevæget sig ned i den modsatte ende af kantinen for at stå med mest mulig afstand til kassen. En fyr af almindelig højde, iført turkisblå hoodie og en orange bøllehat med skriften ’Roskilde Festival’ på forsiden, træder ind i kantinen. Han bevæger sig hen til sandwichfadet, hvor han med en ske løfter overbollen på en sandwich, inden han kigger fra højre og så mod venstre. Han trækker på skuldrene, inden han tager en anden sandwich, og slutter sig til de andre kantinegæster bagerst i kantinen. En fyr, der tilsyneladende ikke kender til rabatten, bevæger sig op til kassen med sin mad, lidt før rabatten starter.

”Hvis du lige venter et par minutter til kvart over, så er der halv pris,” lyder det fra ekspedienten.

Fyren smiler overrasket, inden han får øje på gruppen bagerst i kantinen. Han slutter sig til gruppen, finder telefonen frem og venter.

I dag er en god dag for de såkaldte gribbe. Der er masser af sandwich tilbage, og i buffeten er der også en god variation og mængde tilbage. Det var der i hvert fald, hvis man dukkede op små 10 minutter før rabatten startede, for i sekundet, klokken slår 13:15, trækker de alle sammen frem til kassen. De stod som sild i en tønde og har nu dannet en kø gennem hele kantinen.

Der kommer et par studerende traskende ned ad trappen med øjnene rettet mod kantinebordene, men de får hurtigt øje på det sløje udvalg. De må være hurtigere næste gang.

Carl Brøcker, der er redaktør på Illustreret Bunker, spørger kækt ekspedienten, om der også er halv pris på pizzaslice. Det plejer der ikke at være, men han bliver mødt af et nik og et ja.

”Årh, fuck hvor fedt, mand,” udbryder han, inden han henter sig et stykke pizza.

Klokken 13:18, tre minutter inde i rabatordningen, er der ikke mere mad tilbage. Kantinen er simpelthen rippet for mad. Tilbage ligger der kun resterne af de sandwich, der var, og de tomme fade og skåle. Brødkrummer, sovsepletter og salatblade ligger i ske på kantinebordene, mens personalet fjerner serveringsgrejet.

 

”På første semester var det meget normalt at få rabat i kantinen kvart over 13. Men nu er det, som om folk flokkes omkring det, og der er nogen, der siger, at de ikke skal være en del af det der. Det har udviklet sig helt vildt”

 

– Rasmus, journaliststuderende på DMJX 

’’Rasmus skal ikke være en del af det’’

Illustreret Bunker har talt med en studerende ved navn Rasmus. Hans fulde identitet er bekendt af redaktionen, men han optræder kun ved fornavn af frygt for at blive genkendt på gangene som DMJX’s egen kantinegrib.

”Det er jo ikke fordi, jeg får rabat i kantinen hver dag,” siger Rasmus.

Vi spørger ham, om han har hørt om rygtet. Det går på, at en studerende har fortalt, at kantinens rabatordning er blevet afskaffet.

”Ja, jeg har godt hørt rygtet i starten af semestret, og det undrede mig lidt. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at en bestemt studerende stadig udnyttede rabatten,” siger Rasmus.

Hvem denne studerende er, skal vi nok vende tilbage til.

Rasmus plejer at bevæge sig ned i kantinen 7-10 minutter, før rabatten starter. Det er ikke sandwichene, der lokker, når der er halv pris på maden.

”Jeg plejer at gå i buffeten. Jeg prøver at fornemme, hvor mange andre der er omkring mig, så der er nok til alle. Jeg er ikke så glad for at tage det sidste,” siger Rasmus.

Han mener i øvrigt, at der, i løbet af den tid, han har gået på uddannelsen, er sket et skred i måden, hvorpå de studerende benytter sig af rabatten.

”På første semester var det meget normalt at få rabat i kantinen kvart over 13. Men nu er det, som om folk flokkes omkring det, og der er nogen, der siger, at de ikke skal være en del af det der. Det har udviklet sig helt vildt,” siger Rasmus.

Ifølge Julie Ulstrup er der ikke mere travlt i kantinen klokken kvart over et, end der er i rush hour. Her taler hun om frokostpausen klokken 12 og ved 9-10-tiden, når folk møder ind og skal have kaffe og morgenmad.

”Maden må jo kun stå i tre timer i buffeten, så det er et fantastisk tiltag mod madspild. Hvis det ikke bliver spist på det tidspunkt, så ryger det jo bare ud. Det ville være ærgerligt,” siger Julie Ulstrup.

 

”Det var hver mand for sig selv. Jeg indså, at hvis det her bliver ved, så er der ikke noget mad til mig. Derfor startede jeg rygtet”

 

– Zakarias Forsberg de los Reyes, journaliststuderende på DMJX  

Det falske rygte

Mediebranchen er en branche, der er omgivet af rygter. Journalisterne holder deres kilder tæt, men rygterne spreder sig. Det gælder også på DMJX. Det startede med, at en studerende i januar 2024 besluttede sig for at starte et rygte. Han sendte en besked i en gruppechat med DMJX-studerende på Messenger. Her skrev han, at rabatten var blevet afskaffet. Med sine egne ord beskriver han afskaffelsen af rabatten i den førnævnte gruppechat ”Det her er så omvendt slay.”

Tankegangen bag rygtet var, at det nu skulle være nemmere at få andel i mad til halv pris i kantinen klokken 13:15. Det lykkedes ham også. Vi har talt med 40 studerende, der har hørt rygtet og stolet blindt på det. Desuden havde kantinen ved et tilfælde fjernet skiltet, hvor rabatten før var beskrevet.

Den studerende, der startede rygtet, er Zakarias Forsberg de los Reyes. Vi har forholdt disse informationer for ham jf. Pressenævnets retningslinjer for god presseskik punkt A3, der foreskriver, at oplysninger, som kan være krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Zakarias Forsberg de los Reyes, der i øvrigt også er redaktør på Illustreret Bunker, fik nys om kantinerabatten på første semester. Han prøvede at holde kortene tæt på kroppen, for det var ikke alle, der kendte til rabatten. Derfor gik han kontra og spredte rygtet om at rabatten var afskaffet.

“Det var hver mand for sig selv. Jeg indså, at hvis det her bliver ved, så er der ikke noget mad til mig. Derfor startede jeg rygtet. I løbet af de første semestre havde jeg min integritet i behold, men til sidst kunne jeg ikke mere,” siger Zakarias Forsberg de los Reyes.

Illustreret Bunker har fremlagt rygtet for Souschef Julie Ulstrup. Rygtet har ikke påvirket kantinens salg efter 13:15 og har derfor ikke haft en negativ indvirkning på bekæmpelse af madspild.

Affaldssortering på DMJX: “Vi fik det sgu ikke lige gjort”

Affaldssortering på DMJX: “Vi fik det sgu ikke lige gjort”

Affaldssortering på DMJX: “Vi fik det sgu ikke lige gjort”

For snart 15 måneder siden trådte den nye affaldsbekendtgørelse i kraft. På trods af det har affaldssorteringen på DMJX været næsten usynlig.

TEKST: OSKAR VESTERGAARD KLAUSEN
FOTO: ANDERS LINDSTRØM BERKER

Udgivet den 21. marts 2024

“Hvor skal jeg smide min pant?” siger en ny studerende i forbifarten.

Og det er et godt spørgsmål. Affaldssorteringen på DMJX er der nemlig længe blevet sat spørgsmålstegn ved. De fleste ved, at der skal affaldssorteres. Om det er derhjemme, på arbejdspladsen eller i gadebilledet, så står der skraldespande til affaldssortering.

Det er ikke noget, de studerende på DMJX i Aarhus har mærket meget til. Affaldssorteringsbølgen har nemlig ikke ramt skolen. Her er sandwichpapir, æbleskrog, pant og kompendier de sidste mange år blevet smidt det samme sted hen. Ned i den sorte sæk med restaffald.

Det skal laves om nu. Til april vil der ifølge Jørgen Johannsen, økonomi- og administrationschef for Bygning og Facility på DMJX, blive sat nye sorteringsvenlige skraldespande op på skolen.

Fra sort sæk til sortering

Tilbage i efteråret begyndte både Ejendomsservice og Bygning og Facility, der er ansvarlige for affaldssorteringen på skolen, nemlig at kigge på en ny affaldssorteringsløsning.

“Der er planer om, at der skal laves omkring 13 øer med affaldssortering bestående af hver fire til fem spande,” siger Thomas Gleerup, ejendomsservicetekniker for Bygning og Facility på DMJX.

Indtil videre har affaldssorteringen på skolen ikke fokuseret på at få de studerende til at affaldssortere, men derimod har en medarbejder stået for at eftersortere affaldet. Det nye tiltag har da også været på tegnebrættet i lang tid, men er ikke blevet udført. Før nu.

Både Thomas Gleerup og Jørgen Johannsen giver udtryk for, at der ikke er en bestemt grund til, at affaldssortering blandt de studerende ikke er blevet implementeret tidligere. Det har egentlig altid været planen, at det skulle indføres, og det mest af alt skyldes dårlig planlægning og langvarige processer, at det ikke er sket før.

“Tja, vi fik det sgu ikke lige gjort for at sige det rent ud. Det blev til en proces, og så var den nemme løsning lige at sætte en medarbejder til det,” siger Jørgen Johannsen.

En usædvanlig løsning

Siden den 31. december 2022, hvor affaldsbekendtgørelsen trådte i kraft, har det været lovpligtigt for virksomheder, herunder uddannelsesinstitutioner, at sortere deres affald i ti fraktioner. På trods af det har affaldssorteringen for de studerende på DMJX været næsten ikkeeksisterende. To sorteringsskraldespande har været sat op til de studerende, men langtfra overalt på skolen har det været muligt for de studerende at sortere deres affald korrekt. Alligevel har skolen levet op til kravene for affaldssortering, fastslår Jørgen Johannsen.

Han forklarer, at som det er nu, bliver affaldet sorteret efter, at de studerende har smidt det i skraldespandene ved, at en medarbejder står og sorterer affaldet.

“Når affaldet bliver samlet sammen, så står der en ude bagved og sorterer det. På den måde bliver affaldet sorteret, så vi lever op til affaldsbekendtgørelsen,” siger han.

DMJX’s løsning på affaldssorteringen er indviklet og omkostningsfuld, men en løsning, der ifølge Jørgen Johannsen er inden for skiven, når det gælder affaldsbekendtgørelsen. Det samme mener Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der står for at kontrollere, om virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Aarhus lever op til reglerne.

“Vi ser på, hvordan affaldssorteringen ser ud, når det kommer ud i de store containere. Hvordan sorteringen er inde i bygningen betyder i princippet ikke så meget, så længe at affaldet er sorteret korrekt, når skraldemændene henter det,” siger Kristine Slot Ravnholt Vium, sagsbehandler i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Ifølge Kristine Slot er det dog en usædvanlig løsning, som DMJX indtil videre er gået med, og generelt set vil den bedste affaldsløsning være, at affaldet bliver kildesorteret. Det vil sige, at de studerende selv sorterer affaldet, når det produceres.

“Det optimale vil være, at affaldet bliver sorteret, hvor det opstår. For eksempel bør der være en skraldespand til madaffald i en kantine og en skraldespand til papir i et printerrum,” siger hun.

De studerende skal opdrages

Tager man et kig på de to nuværende skraldespande til affaldssortering, der i dag står på skolen, er det også tydeligt at se, at de ikke bliver brugt. Typisk er skraldespandene til restaffald fyldt godt op, mens de to sorteringsvenlige skraldespande står næsten tomme. Derfor mener både Thomas Gleerup og Jørgen Johannsen, at det er essentielt, at de studerende selv tager et ansvar, når de nye skraldespande bliver sat op.

“Det er vigtigt at de studerende bliver opdraget til at bruge de affaldssorteringsskraldespande, der bliver sat til rådighed,” siger Thomas Gleerup.

Det samme budskab går igen hos Jørgen Johannsen.

“Der er simpelthen en opdragelse i, at når de nye skraldespande kommer, skal de studerende sørge for, at der bliver sorteret korrekt, og at alt ikke bare bliver smidt i den samme skraldespand, når vi får de nye,” siger han.

Han fortæller også, at når de nye skraldespande bliver sat op, vil det ske med en kampagne for at gøre opmærksom på det nye tiltag.

“Det skulle jo gerne være sådan, at de ikke bare står der til pynt, når de kommer op, men også til gavn,” siger Jørgen Johannsen.

Emma vil ikke overses i logistik og holdlister – nu vil DMJX se på ændringer

Emma vil ikke overses i logistik og holdlister – nu vil DMJX se på ændringer

Emma vil ikke overses i logistik og holdlister – nu vil DMJX se på ændringer

Emma Sommer ønskede et langt skriftforløb på mediespecialiseringen på tredje semester og datajournalistik til metodespecialiseringen på fjerde. Hun har ikke fået nogen af delene. Kan det passe, at man som studerende ikke har nogen reel magt over sin uddannelse? Studieadministrationen vil nu undersøge, om en ændring i studieordningen kan være løsningen.

TEKST: Emilie gammelgård jørgensen 
illustration: Lotte skjødt nielsen 

Udgivet den 07. december 2023

 ”Det er lidt som at have hænderne bundet på ryggen.”

Det var med den fornemmelse, Emma Sommer i august startede sin mediespecialisering på tredje semester – og det bliver med den fornemmelse, hun i det nye år starter sin metodespecialisering på fjerde semester. For selvom DMJX spørger de studerende, hvilke specialiseringer, de helst vil have på studiet, så er det ikke sikkert, at de får dem – og hverken på tredje eller fjerde semester har Emma fået sin ønskede specialisering. Det frustrerer hende, og det har sendt hende til studiekoordinationen og skolevejledningen med det samme spørgsmål.

 

Hvorfor kan jeg ikke styre, hvordan mit uddannelsesforløb skal være?

 

Første slag
Tilbage i foråret valgte Emma det lange skriftforløb som sin førsteprioritet til mediespecialiseringen. Hun ønskede at fordybe sig i det medie, hun vil arbejde med på sigt. Emma vidste, at hun ikke var sikret en plads på skriftholdet. DMJX forbeholder sig retten til at få holdene til at gå op, hvis der er rift om pladserne – men hun var ikke nervøs, inden holdlisterne blev offentliggjort.

”Jeg tænkte, ‘det bliver nok ikke mig’. Logisk ved man godt, at der nok er nogle, der ikke får deres førsteprioritet – men det er jo aldrig én selv, det sker for,” siger Emma Sommer. 

Derfor blev Emma overrasket, da holdlisterne kom i sommerferien. Hendes navn stod ikke på skriftholdet. Hun havde fået et langt radioforløb og et kort TV forløb, og ville ikke komme til at skrive på tredje semester. I starten forstod hun det ikke. Hun skrev til studieadministrationen for at komme på ventelisten til skrift – men det ændrede intet. Derfor begyndte hun at indstille sig på, at tredje semester ikke ville blive som håbet.

”Jeg følte mig nedslået, men det var en realitet – så jeg prøvede at ændre min indstilling. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville få nogle andre muligheder på radio. Men lysten var der ikke,” siger hun.

Plads til en impostor?
Første dag på radioholdet bliver det tydeligt for Emma, at de fleste er der af egen fri vilje. Dagen starter med en navnerunde, hvor folk skal fortælle, hvad de lytter til. Mens de andre elever skiftes til at nævne det ene program efter det andet, bliver Emma nervøs – for hende er det tydeligt, at hun er havnet det forkerte sted.

”Jeg følte mig som en impostor. Folk havde hørt alt muligt, og man kunne mærke, at de virkelig brændte for lyd. Jeg har da hørt noget P1, men som regel lytter jeg til true crime, hvis jeg lytter til noget. Jeg følte ikke, at jeg passede ind. Så de første dage tænkte jeg bare: ‘hvad laver jeg her?’” siger Emma Sommer, der beskriver de første uger som en kamp.

”Jeg følte mig alene, og jeg sagde til mig selv, at jeg bare skulle klare mig igennem. Jeg havde ingen forventninger om, at jeg skulle lave et produkt, jeg ville være stolt af,” siger hun.

Derfra bliver det lettere. Selvom hun kæmper sig igennem forløbet, så får Emma lavet meget, hun er stolt af. Hun lærer også et medie at kende, hun langsomt bliver glad for. Spørger man Jakob Dybro Johansen, der er underviser på lydforløbet, er det normalt, at glæden skal arbejdes frem.

”Motivation går op og ned. Derfor kan det være frustrerende, hvis man går ind til et forløb med en forventning om, at alt er fedt hele vejen igennem. Tit bobler motivationen og gnisten frem undervejs, når man tager fat på arbejdet og sidder og bakser med det. Det handler tit om at kaste sig ud i det,” siger han.

Det genkender Emma ovenpå mediespecialiseringen. Den har åbnet hendes øjne for, hvordan medier kan spille sammen og endda gøre hende til en bedre journalist. 

”Jeg lukker helt ned. Det føles som et slag i ansigtet. Al motivation flyver bare ud af mig. Så jeg forlader auditoriet, og så ringer jeg til min mor. Jeg skal have det ud af systemet.”

– Emma Sommer, studerende på DMJX

Endnu en skuffelse
Da holdlisterne for metodespecialiseringen på fjerde semester offentliggøres, sidder Emma til forelæsning med resten af semestret. Rundt om hende begynder det at summe og hviske i krogene. På trods af tidligere oplevelser, er Emma ikke til at slå ud.

”Jeg havde bildt mig selv ind, at det slet ikke var en mulighed, at jeg heller ikke fik min førsteprioritet på fjerde semester. Jeg havde ønsket datajournalistik, og jeg var sikker på, at jeg ville få det,” siger hun.

Ikke desto mindre kan Emmas sidekammerat i gult auditorium hurtigt meddele, at Emma ikke står på holdlisten. Med det samme tjekker Emma selv – og der står det, sort på hvidt. Hun har igen ikke fået sin førsteprioritet. Hun skal efter juleferien begynde på undersøgende journalistik.

”Jeg lukker helt ned. Det føles som et slag i ansigtet. Al motivation flyver bare ud af mig. Så jeg forlader auditoriet, og så ringer jeg til min mor. Jeg skal have det ud af systemet,” siger hun.

Emma skriver sig igen på ventelisten – og så tager hun et møde med sin studievejleder for at finde ud af, hvad hun skal gøre. Selvom mødet hjælper, er meldingen nedslående: Der er intet at gøre. Her bliver Emmas erfaring fra mediespecialiseringen en hjælp. Hun beslutter at gå åbent til fjerde semester og håber på endnu en succesoplevelse med et fag, hun ikke selv har valgt. For Emma er drømmen om datajournalistik heller ikke død.

”Jeg vil prøve at se, om jeg kan opsøge nogle af metoderne fra data, så jeg får kontrol tilbage over min uddannelse.” 

Ændringer på vej
Den indstilling er vigtig, mener Mette Mørk, studiekoordinator for tredje semester. Ifølge hende vil DMJX gerne give de studerende de specialiseringer, de vil have – faktisk får folk som regel deres førsteprioritet. Kun otte personer fik i foråret ikke deres ønskede mediespecialisering. Endnu sjældnere er det, at det sker to gange. Derfor har DMJX ikke gjort noget for at forhindre det. 

”Indtil videre har holdplaceringen på tredje semester ikke været noget, studieadministrationen har taget med i deres overvejelser, når der laves holdlister til fjerde semester – mest fordi, vi ikke vidste, at der var et problem,” siger Mette Mørk. 

For Emma er det dog ikke en undskyldning, at det sker sjældent. Det burde gøre det lettere at løse problemet.

”Det kan godt være, at det sker sjældent – men for os, det sker for, fylder det alting. For mig virker det simpelt at plotte os, der ikke har fået førsteprioriteten på tredje semester, ind, så vi får det, vi helst vil have på fjerde. Det er sgu kun fair,” siger hun.

Mette Mørk forstår Emmas frustrationer, og det tyder på, at de vil afføde ændringer. Mette Mørk har nemlig været forbi studieadministrationen for at finde ud af, hvor svært det ville være at finde en løsning på problemet. Det arbejder de nu på.

”Vi er ved at undersøge, om man kan sikre, at de, der ikke fik deres førsteprioritet på tredje semester, får den på fjerde. Hvis det kan lade sig gøre, så kan det rettes ind til efteråret. Så kan man sikre, at ingen ender i samme situation som Emma,” siger Mette Mørk.

Mere lyd?
Der kan også være flere ændringer på vej, når DMJX inden så længe skal lave en ny studieordning, fortæller Mette Mørk. Skolen ønsker, på de studerendes opfordring, at introducere dem for alle tre medier i løbet af uddannelsen. Som det ser ud lige nu, er det kun muligt at arbejde med to medier i mediespecialiseringen. Det ene skal være TV. Det betyder, at de studerende slet ikke får muligheden for at arbejde med lyd, hvis ikke de vælger det. Dén opbygning vil ikke ændre sig, men der er andre muligheder.

”Den nye studieordning skal i gang efter sommerferien, og vi er ved at undersøge, om vi kan få lydmediet introduceret allerede fra første semester,” siger Mette Mørk.

Selvom der lige nu ikke ligger et format klar, hilser Jakob Dybro Johansen, der er underviser på lydforløbet  idéen velkommen. 

”Det er ikke et område, jeg har indflydelse på, men som fan af lydmediet ville det være skønt, hvis der kom mere lyd på DMJX,” siger han.

DMJX lytter – men
For Mette Mørk viser de mulige ændringer, at DMJX lytter til ris og ros fra de studerende, men det kræver, at de råber op, når tingene ikke fungerer.

”Tit er det sådan, at hvis problemet er der, og det er nemt at løse, så finder vi ud af det. Vi lytter faktisk, når I kommer til os. Derfor er det også vigtigt, at I kommer,” siger hun.

Selvom DMJX gerne vil gøre det bedre, så minder Mette Mørk om, at det ikke behøver at være jordens undergang, hvis tingene ikke altid går som forventet.

”For jer bliver alting meget eksistentielt. Nogle gange, så tænker I ‘Nå, men jeg falder sikkert død om, hvis jeg ikke får det her’. Men det gør I ikke – for så er der noget andet, man får ud af det i stedet,” siger hun.

Emma Sommer er ikke faldet død om. Hun er glad for, at skolen vil se på problemet. Hun er også bevidst om, at hendes oplevelse i det store perspektiv befinder sig på småtingsskalaen – men det ændrer ikke det store.

”På verdensplan er det Jordens mindste problem. Men for mig er det stadig enormt træls,” siger Emma Sommer.

Giver studierelevant arbejde en fordel?

Giver studierelevant arbejde en fordel?

Giver studierelevant arbejde en fordel?

Mulighederne er mange, når du skal finde vej gennem labyrinten med den rette praktikplads på den anden side. Vil et studierelevant arbejde hjælpe dig på vej?

TEKST:  Amalie Wessel-tolvig & Anders villaume vestergaard
illustration: lotte skjødt nielsen

Udgivet den 07. december 2023

Du kender dilemmaet. Du kendte det formentlig, inden du startede på DMJX. På første semester præsenteres studiet som en 40 timers arbejdsuge. Snakken om manglende praktikpladser begynder så småt at ringe for dine ører. Med ét rejser spørgsmålene sig. Skal du lave studierelevant arbejde ved siden af? Skal du med i en forening? Er det nok med flid på skolen? Hvem er den gode praktikkandidat?

Illustreret Bunker har talt med praktikkoordinator Røskva Würtz og to studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om netop de spørgsmål.

Røskva Würtz slår fast, at der ikke findes et hack til at blive den gode praktikkandidat.

“Jeg kan godt forstå, at man kan have et behov for, at der eksisterer et hack. At der ligesom er et eller andet, man kan gøre for at komme forrest i køen. Jeg kan også godt forstå, det kan være frustrerende, at det ikke eksisterer,” siger Røskva Würtz.

Til gengæld findes der både råd, erfaring og viden, der kan gøre os klogere.

Arbejde på autopilot
Matilde Sigersted går på fjerde semester på journalistuddannelsen og begynder snart i praktik. I al sin tid på skolen har hun haft studiejob i chokoladeafdelingen i Magasin – et bevidst fravalg af studierelevant arbejde.

“Det er virkelig rart at lave noget andet. Noget, der også bare kører på repeat, så man ikke skal sidde stille og lave mere computerarbejde,” siger hun.

Matilde Sigersted nyder, at hendes studiejob ikke er fagligt relevant. Det er dog svært for hende at gennemskue, hvilken betydning det har haft i hendes praktiksøgning.

“Jeg kan godt se, at nogle af mine medstuderende har et forspring, hvis de har været SoMe-ansvarlige for alle mulige medier eller skriver artikler. Men det er svært at sige, hvor meget praktikpladserne lægger vægt på studierelevant arbejde,” siger hun.

Matilde har til gengæld prioriteret at engagere sig i skolens foreningsliv, hvor hun har været både skribent, redaktør og chefredaktør for Tendens.

“Der har jeg selvfølgelig tænkt, at det ville gavne mig i forhold til praktikansøgning. Både i forhold til det, man laver, men også i forhold til at tage noget ansvar som redaktør og chefredaktør,” siger hun.

Til februar starter Matilde Sigersted i praktik hos Djøfbladet. Et sted, hun blev inspireret til at søge efter at have hørt et oplæg på skolen. Hendes arbejde med Tendens har haft indflydelse på hendes match med Djøfbladet.

“Der, hvor jeg landede, havde de læst Tendens, så der havde det i hvert fald en betydning, at de syntes, det var fedt,” siger Matilde Sigersted.

Person eller produktion
For Jeppe Peschardt Assenholt, der går på 3. semester, er det også svært at vide, om studierelevant arbejde får betydning, når han på næste semester skal igennem praktiksøgningen. Han er både skribent for dagligvarehandlen.dk og redaktør på feltet.dk.

“På den ene side får man at vide, at det ikke betyder noget. Men det kan jo umuligt trække ned, at man har lavet noget, der er relevant ved siden af studiet. Jeg håber på – og regner også med – at det kommer til at betyde en del for den videre proces,” siger han.

Jeppe Peschardt Assenholt har haft studierelevant arbejde siden første dag på studiet, og det fylder meget i hans hverdag.

“Jeg nedprioriterer nogle gange skolen, fordi jeg synes, det er federe at lave noget ude i virkeligheden.”

Arbejdet på feltet.dk har givet ham en oplevelse, han sent vil glemme, da han i foråret blev sendt til Glyngøre for at interviewe Jonas Vingegaard.

“Det er en ‘once-in-a-lifetime’-oplevelse – især som studerende på andet semester. Det var bare at sige farvel til skolen og hoppe på bussen mod Glyngøre. Og den oplevelse ville jeg ikke have været foruden,” siger han.

Jeppe Peschardt Assenholt tilføjer dog, at det ikke betyder, at han skal lytte mindre efter i skolen.

“Der er masser, jeg stadig kan lære. Jeg får bare nogle redskaber og rutiner, der gør, at jeg bliver klædt godt på til, når jeg skal i praktik.”

Ifølge Røskva Würtz er der visse steder, hvor praktikstederne vælger studerende, der har arbejdet for dem.

“For eksempel kan bold.dk godt lide, at man er vant til at skrive hurtige resultatnyheder og kender terminologien. Men det er jo så ét sted ud af mange,” siger hun.

Hvilke kompetencer kigges der efter?
Røskva Würtz pointerer, det er vigtigt at huske, at match-processen lige så meget handler om, at den studerende skal finde ud af, hvilket medie der er det rette sted for dem. Her kan arbejde eller foreningsliv være med til afklare nogle præferencer.

“Tænder jeg på at være på en nyhedsredaktion, eller går jeg kold i det? Synes jeg, det er megaspændende at arbejde med hjemløse, eller har jeg lyst til at lave noget om socialt udsatte på Politiken? Det med at prøve stofområderne eller arbejdsformerne af kan være et godt argument for at have studierelevant arbejde,” siger Røskva Würtz.

Ifølge praktikkoordinatoren kigges der hos praktikstederne i højere grad efter personlige kompetencer som ansvarlighed, modenhed, ordentlighed, interesse og passion.

“Det kan man lige så godt have demonstreret ved, at man har arbejdet frivilligt eller arbejdet i Joe & The Juice og haft en fest med det,” siger Røskva Würtz.

For Matilde Sigersted var chokoladeafdelingen i Magasin tæt på at udløse en gylden chokoladebillet til New York. Hun stod pludselig med en ny kontakt i telefonbogen, da hun en dag faldt i snak med en kunde, hvis søn arbejder hos Office Magazine i New York.

“Hun syntes, jeg skulle prøve at søge til New York, og jeg kunne bare lige få nummeret på hendes søn, så der fik jeg en kontakt. Jeg har ikke gjort brug af den, for jeg vil gerne blive i Danmark,” siger Matilde Sigersted.

Ingen tjekliste
Nu har du fået en række input om studierelevant arbejde, men hvordan skal du gribe labyrinten an? Det har Røskva Würtz et svar på.

“Mit bedste råd vil altid være: Husk, hvem I er. Sørg for at vise det frem. Vær stolt af det, I har med jer. Man tænker, det handler om en tjekliste over præstationer, men det gør det ikke. Det handler om, hvem I er, hvad I vil, og hvad I kan lære.”

En tredjedel af nyuddannede journalister fra DMJX havner i en tidsbegrænset stilling – og det kan være dårligt for trivslen

En tredjedel af nyuddannede journalister fra DMJX havner i en tidsbegrænset stilling – og det kan være dårligt for trivslen

En tredjedel af nyuddannede journalister fra DMJX havner i en tidsbegrænset stilling – og det kan være dårligt for trivslen

Der er lav ledighed blandt nyuddannede journalister, men nye tal fra DMJX viser, at rigtig mange arbejder i stillinger, hvor de fra start kender slutdatoen. De tidsbegrænsede stillinger skaber usikkerhed og øger risikoen for at ende i psykiatrien. Det giver anledning til bekymring, mener fællestillidsrepræsentant fra DR.

TEKST: Emma sofie vikkelsø hougaard & Asbjørn steffensen
illustration: Lotte skjødt Nielsen 

Udgivet den 07. december 2023

Gang på gang er det samme argument blevet brugt af både Henrik Berggren og Lea Korsgaard, når de er blevet spurgt ind til optaget af elever på journalistuddannelsen: “Det vigtige i forhold til optaget af journaliststuderende på DMJX må være dimittendledigheden.” Den viser nemlig, at kun én ud af ti mangler job.

Spørgsmålet er bare, om en relativt lav ledighedsprocent er nok til at lægge beskyldninger om et overoptag af elever i graven. For selvom ledighedsprocenten ser lav ud, hvordan ser det så ud i forhold til trivsel og jobmuligheder?

En tredjedel af alle nyuddannede journalister fra DMJX er ansat i en form for tidsbegrænset stilling. Det viser Dimittendrapporten fra DMJX fra 2022, hvis man lægger freelance- og tidsbegrænsede stillinger sammen.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2022 viser, at ansatte i tidsbegrænsede stillinger har 40 procent større risiko for at ende i psykiatrien med stress eller angst.

Det er tankevækkende, fordi den form for stillinger kun bliver mere og mere normale i mediebranchen – også for DMJX’s dimittender.

    

Et konstant pres for at bevise sit værd
De lykkelige fortællinger fra mediebranchen er efterhånden svære at finde på journalisten.dk. Mangel på praktikpladser for journaliststuderende, fyringsrunder på stribe, alt imens der bliver længere og længere mellem de faste stillinger. Alene fra 2007 til 2017 blev antallet af tidsbegrænsede stillinger fordoblet, viser tal fra Dansk Journalistforbund.

Det er dog op til diskussion, hvorvidt de mange tidsbegrænsede stillinger er et udtryk for et problem. Henrik Friis Vilmar, der er fællestillidsrepræsentant for journalister i DR, er en af dem, der mener, at den type stillinger belaster medarbejderne meget.

 “Man føler sig utryg og presset til at bevise sit værd hele tiden, når der står en udløbsdato på kontrakten. Det er i mine øjne ikke den bedste måde at komme ind i arbejdsmarkedet på,” siger han.

Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser også, at det særligt er unge og kvinder, der tager imod tidsbegrænsede stillinger. Samtidigt svarer DMJX-dimittenderne i rapporten, at en af de største udfordringer i forhold til at få et job er den store konkurrence i branchen.

Men det er kun en del af forklaringen på de mange tidsbegrænsede stillinger, mener Henrik Friis Vilmar.

“Jeg tror også, at mange arbejdsgivere vil prøve nyuddannede af først.”

Den hårde konkurrence på arbejdsmarkedet kan også ses som et udtryk for en faldende efterspørgsel på journalister. Det kan ses i de mange fyringsrunder rundt omkring i mediebranchen, mener Henrik Friis Vilmar.

“Jeg er bekymret for, om der bliver uddannet for mange journalister. Derfor synes jeg, at man burde undersøge, om antallet af uddannede passer med efterspørgslen på arbejdsmarkedet,” siger han.

Triller tommelfingre og overvejer brancheskift
Joachim Vestergård tilhører den tredjedel af dimittender fra DMJX, hvis arbejdsliv indtil videre kun har bestået af freelancearbejde. Han blev færdiguddannet i starten af 2023 og tilslutter sig Henrik Friis Vilmars konstatering om, at en hverdag med en tidsbegrænset stilling ofte er hård og uforudsigelig.

“Den ene uge arbejder man fuldtid, og man virker som medarbejderen, der får den næste fuldtidsstilling. Men så de næste to uger sidder man derhjemme og triller tommelfingre og overvejer et brancheskift,“ siger Joachim Vestergård.

Det økonomiske aspekt er ifølge Joachim Vestergård nok det sværeste, der følger med en tidsbegrænset stilling.

“Det hårdeste ved freelancelivet er følelsen af ustabilitet på et tidspunkt i livet, hvor man egentlig er uddannet til at tjene en fin løn,” siger han.

Taxameteret løber?
Henrik Berggren, der er uddannelseschef ved DMJX for foto- og journaliststuderende, anerkender, at der er et højt tal af dimittender i tidsbegrænsede stillinger, og at det ville være fantastisk, hvis procentsatsen var lavere.

Men i forhold til spørgsmålet, om der er for hård konkurrence på arbejdsmarkedet, kan han have svært ved at se, hvordan DMJX som uddannelsesinstitution kan påtage sig at løse problemet.

“For dem, der er inden for branchen, er det en fordel, at der kommer færre nye til og begrænser konkurrencen. Men man skal også tage hensyn til dem, der gerne vil ind i branchen. Man er nødt til at se optaget af elever i et langsigtet og overordnet perspektiv,” siger Henrik Berggren.

Han tvivler på, at et lavere optag ville kunne bløde op for den hårde konkurrence. Han tror ikke, at det ville gøre nogen forskel at optage tyve færre studerende om året. Og hvis man gjorde det, ville eventuelle effekter først kunne ses omkring 2030, hvor arbejdsmarkedet for journalister kan se meget anderledes ud.

Denne uvisse arbejdssituation er med til at presse de nyuddannede. For selvom ledighedsprocent er lav for dimittender fra DMJX, står branchen stadig over for mange andre udfordringer, som nyuddannede journalister kan se på med  bekymrende mine.

Spørgsmål:

”Man ser, at de tidsbegrænsede stillinger kun bliver mere populære, og der er mangel på praktikpladser  kan du så forstå, at nogen vil anklage DMJX for at gå op i sine taxameterpenge?”

– Emma Hougaard, skribent for Illustreret Bunker

Svar:

”Det er jeg helt sikker, der er nogen, der vil gøre. Jeg synes, man skylder at sætte sig ind i begrundelserne for, hvordan systemet er skruet sammen, for ellers misforstår man problemet.”

– Hernik Berggren, uddannelseschef på Journalistik