24syvs liv ender i de ukendtes grav, hvis ikke programmerne bliver opkøbt

24syvs liv ender i de ukendtes grav, hvis ikke programmerne bliver opkøbt

24syvs liv ender i de ukendtes grav, hvis ikke programmerne bliver opkøbt

Da Illustreret Bunker besøger 24syv, havde medarbejderne kort forinden fået nyheden om, at radioens aftryk risikerer at forsvinde fra alle podcastplatforme. Vil kanalen gå i glemmebogen, når gravøllen er tom?

TEKST: EVA BEYER PAULSEN
FOTO: VIKKI SØHOLM

Udgivet den 21. marts 2024

I en solbeskinnet vindueskarm på bagsiden af Pilestræde står en tom rugekasse. Den blev i juni 2022 brugt på 24syv-programmet Ringdal og Kristensen, hvor de i 22 dage forsøgte at udruge hønseæg fra supermarkedet. Formålet var at undersøge, om der var liv i de æg, man normalt køber til spejlæg og kagebagning. Det var der. Faktisk i hele tre af dem. De spæde kyllinger blev til en breakingnyhed og gav 24syv hele 33 likes på deres facebookside.

Nu står rugekassen tom i Døgnrapportens vindueskarm sammen med andre levn fra de sidste års kamp for livet.

Motherfucker varmt

I det lyddøde åbne kontorlandskab sidder to kvinder, der arbejder på Døgnrapportens redaktion.

”Ja, her er motherfucker varmt,” udbryder den ene af dem, da vi med svedige armhuler spørger dem ind til arbejdsmiljøet.

De er i gang med at kigge på et anklageskrift om et skyderi på Christiania, der fandt sted i sommer.

”Nogle gange kan man knapt trække vejret her. Det er specielt slemt om sommeren i studierne,” fortæller de.

”Man bliver tung i hovedet. De har forsøgt at fikse det, men jeg tror, de har givet op,” siger den anden af kvinderne. 

Selvom det er svært at trække vejret, er det ikke svært at få fat i folk på 24syv til interviews.  Som Tobias Bryld, en ung fyr på sabbatår, der blev ansat for to måneder siden og er her til luk, fortæller, skal vi ikke være bange for at forstyrre de ansattes arbejde for et interview.

”De laver ikke noget, de lukker jo,” konstaterer han, mens han viser os alt det, der befinder sig mellem det mørkegrå væg-til-væg-tæppe og de blottede ventilationsrør i loftet.

Skatteydernes penge

Den 31. marts klokken 23:59:59 stopper svingningerne med at strømme igennem din højttaler. Men det er ikke kun sendetilladelsen, der inddrages og kvæler radiokanalens stemmebånd. Også alle podcastprogrammer forsvinder fra podcasttjenesterne, medmindre medarbejderne eller andre medier selv opkøber rettighederne til programmerne.

Det skyldes, at kanalen stadig skal betale rettighedsmidler til KODA/Gramex, når musik og jingler afspilles i programmerne. Derfor kan Kulturradio Danmark, der står bag 24syv ikke længere bruge penge på programmerne, når sendetilladelsen udløber. Det udtaler administrerende direktør Lars Schmidt til fagbladet Journalisten den 4. marts.

”Det er mærkeligt at gå og lave noget, man ved, forsvinder om lidt. Det hele er jo ligegyldigt,” siger Chano Jørgensen modløst. Han er vært på programmet Tsunami, der på trods af cirka 20.000 ugentlige streams og fine fandigte stadig ikke har fundet en redningsbåd.

”Vi havde snakket med BT om at komme derned, men det er heller ikke blevet til noget,” siger han. 

Som spøgelser svæver de hvileløst rundt og mangler en krop, de kan slå sig ned i.

”Planen er, at vi køber rettighederne til programmerne og navnet, og så sidder vi og ringer rundt til alle mulige, hvor vi tænker, at de kan bruge et program som vores. Men det er meget stressende,” siger Chano Jørgensen.

Og stressen om at få en redningskrans er han ikke alene om.

”Alle, der har fundet noget, er jo smuttet. Det er os, der er tilbage, som drukner,” siger han. 

Omkring ham på bordet er der forskellige ting, de har samlet gennem det to og et halvt år, de har haft programmet. En Kandis Johnny-papfigur. Raket-Madsens bog. Han spørger, om vi ønsker at byde på noget af det.

”Ellers skal det bare ud,” siger han og kigger rundt på det smukt udsmykkede kontor.

”Man sidder i en kæmpe supertanker, der ræser mod isbjerget,” siger Anton Grue, der er dagens medvært på Tsunami.

Anders Christiansen, chef for programudvikling, eller programafvikling, som han selv kalder det, er også frustreret over, at en del af programmerne risikerer at forsvinde. Dog af en anden grund end Chano og Anton.

”Groft sagt er jeg ligeglad med de ansatte. Men danskerne har betalt for det her, og så synes jeg, at det er noget politisk makværk, at det bare skal forsvinde i den blå luft. Det er spild af penge,” siger Anders Christiansen.

De mange journalister og radioværter spiller violin, mens skibet går ned. De har med fuld fart tørnet mod et isbjerg og har længe vidst, at en uundgåelig katastrofe ville ramme dem.

Dagpenge, wuhu!

”Der foregår intet journalistisk herinde,” siger Daniel Møgelhøj, da vi kommer ind i Gameboys’ studie.

Rummet er en tidsboble med Pacman-plakater, farverige LED-lys og prideflag. Deres studie er nok det mest udsmykkede rum, der er, og derfor sandsynligvis også det, der er sværest at pakke ned i flyttekasser.

”Alle er jobsøgende på LinkedIn lige nu,” siger Daniel Møgelhøj.

Hvad han selv skal efter den 31. marts, er han ikke sikker på – for usikkerhed er det eneste, der er sikkert i branchen.

”Jeg vil nok tage nogle dagpenge. Alt det løse er bare ønsketænkning,” siger han, mens Asgar Bugge tilføjer, at han selv har søgt ind på læreruddannelsen.

De har været her siden Louds spæde ungdom, og de kan mærke en forskel i folkestemningen.

”Loud var frådende vrede, 24syv er bitter vrede over gravrøverriget,” siger han.

Vreden mener Anders Christiansen også, at mediebranchen og politikerne kan lære noget af. Man kan ikke rive tingene op og starte forfra flere gange. Hvis man skal skabe et godt brand, skal man have tid.

“Skandalen startede jo ved, at man gik ind og blandede sig i, hvor kanalen skulle ligge,” siger han.

Rødspættefilet og den sidste nadver

Emma Vinkel, der er redaktør på Døgnrapporten er i gang med at kigge på smørrebrød på den computer, hun snart tager med sig hjem for 800 kroner, når radioen lukker. Specifikt vil hun gerne finde et sted, der har rødspættefilet, for de har en særlig kærlighed til rødspættefilet og godt kriminalstof her, siger hun.

De må grundet et par feriedage holde den sidste nadver lidt før deres kollegaer – og der skal rødspættefilet til. Deres program har været populært, og derfor får det lov til at leve videre i Det Berlingske Hus, men med en ny redaktion. Derfor skal Emma Vinkel selv i første omgang på dagpenge. ”Wuh!”, siger hun med en ironisk distance. En anden person på den anden side af computerskærmene tilføjer: ”Ja, så høje ambitioner har vi her.”

Emma synes, at det er svært at sende et program videre til nogle andre. Det er det næstmest lyttede program og et hjertebarn at sige farvel til.

”Jeg håber, de kommer til at passe godt på det,” siger hun.

Forsvandt under mystiske omstændigheder

En oppustelig sexdukke hænger i en stol ved en tom ø af borde, hvor Pornoprogrammet normalt holder til. Endnu et program, som man måske om et par uger kun kan lytte til, hvis man går ind på Det Kongelige Bibliotek og spørger efter det. På et whiteboard står listen over planlagte episoder. Den slutter i uge 13 med det befrugtende og livgivende emne sæd.

De tre kyllinger i rugekassen er til gengæld et vidnesbyrd om befrugtede æg, der ikke burde være det. De endte i baghaven hos ansvarshavende chefredaktør Simon Andersens kone. Man kunne håbe, at i det mindste kyllingerne kunne være en lille bid af 24syv, der kunne leve videre og minde os om 24syvs fandenivoldskhed. 

Chef for programafvikling Anders Christiansen beskriver 24syvs programmer som en smuk mosaik, der indeholder ”alt fra det blødeste af det bløde, til det hemmeligste af det hemmelige, til det borgerligste af det borgerlige, til det mest vulgære af det vulgære.” 

Desværre er der uvished om, hvorvidt kyllingerne faktisk er i live, og om de derfor faktisk kan være den påmindelse af den vulgære public service, 24syv havde kørende. Illustreret Bunker bad Anders Christiansen om at spørge Simon Andersen om netop dette og kunne et par timer efter interviewet berette på SMS:

“Kyllingerne forsvandt under mystiske omstændigheder i Gentofte. “

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Jonas Risvig-serierne blev for perfekte: ”Jeg er nok endt med at skabe den ungdom, jeg gerne selv ville have haft”

Jonas Risvig-serierne blev for perfekte: ”Jeg er nok endt med at skabe den ungdom, jeg gerne selv ville have haft”

Jonas Risvig-serierne blev for perfekte: ”Jeg er nok endt med at skabe den ungdom, jeg gerne selv ville have haft”

Et kamera, coronapandemi og fire teenagere fra nabolaget. Sådan startede produktionen af Centrum. Den første ungdomsserie med Jonas Risvig bag rattet. I dag, tre år og ti ungdomsserier senere, er den 30-årige instruktør blevet førende inden for skildringen af ungdomslivet. Men med større succes kommer også større ansvar på godt og ondt.

Tekst: SARAH CARDEL
FOTO: KASPER SØHOLT

Udgivet den 21. marts 2024

Ikke langt fra Jonas Risvigs bopæl ligger hans kontor. Vi befinder os i det vestlige København, og på en af kontorets vægge hænger der flere billeder, end man kan tælle til. Nogle er fra Salsa, nogle er fra Grænser og andre er fra Viaplay-serien Drenge.

”Tænk at kunne vise sådan et billede om 20 år til ens børn og sige ’Sådan så mor ud, da hun var ung’,” fortæller han, idet han peger på et billede af en af skuespillerne.

Ligesom billederne på væggen kan han godt lide at se sine serier som et vidnesbyrd om nutidens ungdom. En slags tidskapsel, hvor generationens måde at tale på, klæde sig på og eksistere på dokumenteres gennem serierne.

Men er man kun rigtig ung, hvis man går til fester, har venner, køber vintagetøj, har sex og på den ene eller anden måde formår at lykkes med det, man bøvler med? Det er den kritik, som lyder, og spørger man Jonas Risvig selv, er svaret entydigt.

”Jeg er virkelig ked af, at mine serier har haft en ekskluderende effekt. I mange af dem er jeg nok endt med at skabe den ungdom, jeg gerne selv ville have haft.”

At føle sig udenfor de andres verden

Jonas Risvig voksede op i en lille by sydøst for Silkeborg og havde, efter eget udsagn, en ”problemfri” barndom. Forældrene var sammen, kæledyrene i live og søskendeforholdet var tæt. Først i sommerferien mellem 8. og 9. klasse begyndte tilværelsen at ændre sig.

”Jeg var på ferie, drak megamange sodavand og spiste spaghetti med ketchup. Efter ferien var alle begyndt at feste, ryge og køre scooter. De havde taget et forspring ind i teenagelivet,” fortæller Jonas Risvig.

Han husker, hvordan der pludselig var opstået helt nye interesser blandt klassekammeraterne, og især hvordan han endnu ikke delte disse interesser.

”Niende klasse var et farligt og ubehageligt sted at være. Men også sygt spændende,” fortæller han.

Uden nogen at spejle sig i begyndte han at lukke sig mere og mere inde. Han så alle ungdomsfilm. Med sin fars gamle kamera, brugte han sin fritid på at filme og klippe videoer. Det var i det øjeblik, at drømmen om selv at skildre ungdommen begyndte at spire.

”Jeg lavede parodi- og musikvideoer, fordi jeg ikke turde tage det alvorligt. Men jeg vidste, at jeg på et tidspunkt skulle skabe det, som jeg selv følte, jeg manglede i den periode,” fortæller Jonas Risvig.

”Jeg vil lave serier, der larmer”

Youtube-serien Centrum, der blev udgivet i 2020, markerer begyndelsen på Jonas Risvigs instruktørdrøm, og siden er listen kun blevet længere.

Fælles for alle Jonas Risvig-serier er deres udforskning af problemstillinger, der kendetegner ungdomslivet. Lige fra giftig maskulinitetskultur til seksualitet, svære venskaber og gymnasiedrama.

”Jeg vil gerne lave serier, som larmer. Ligesom hvis naboen holder fest, og der kører et beat hele natten. Det er irriterende, hvis man gerne vil op om morgenen, men ikke desto mindre, ved alle, at der er fest,” fortæller Jonas Risvig.

Der var et stort fokus på unge som mistrives under coronapandemien. I Centrum var det dog det modsatte. De unge nød at få en pause.

I flere af serierne vises unge, der ryger og drikker alkohol, men også dem, der vælger det fra. For Jonas Risvig handler det om at fremvise sider af ungdomslivet, som ofte forbliver skjulte i fiktion og dermed skabe larm.

”I stedet for at pakke rygning væk, har vi forsøgt at starte en samtale om eksempelvis gruppepres. Og så længe Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår støtter mine projekter, er det vigtigere for mig end sure forældre,” fortæller han.

Derudover er serierne også karakteriseret ved, at mange af skuespillerne er uprøvede.

Når det gælder casting, har Jonas Risvig opdaget en vigtig opgave i at finde dem, som ikke nødvendigvis råber højest. Både for at skabe en bredere repræsentation, men også for at give selv de mest generte en mulighed for at blive hørt.

”At finde en ung version af mig selv, som ikke ville turde melde sig – det kunne være fantastisk. Men man skal huske, at selvom den dreng, som har det svært, ville være den bedste til at spille netop det, så skal der være en lyst og tryghed i at deltage,” fortæller han.

Jonas Risvig har et ønske om, at serierne repræsenterer en nuanceret ungdom, men ligesom tilfældet før, er det nemmere sagt end gjort:

”Kropsdiversitet er det sværeste. For hvis man er 17 år gammel og føler, man ikke ligner de andre, kan det være enormt angstprovokerende at stå frem,” fortæller han.

Jonas Risvig besøger landets teaterskoler for at tale med underviserne i håb om at skabe en tryggere ramme for unge. Han opsøger også sociale boligområder for at finde piger og drenge med forskellig etnisk baggrund.

Kan mænd lave serier om kvinder?

Selvom flere af serierne fik betydelig succes, var det først med serien Salsa, sendt på DR, at Jonas for alvor brændte igennem. En serie om venskab, kærlighed og ikke mindst teenagepiger, der udforsker deres seksualitet.

”Salsa er den serie, som har været allerfedest at lave. Men det er også den, som jeg har hørt mest for, og den, som jeg har været mest i tvivl om, hvorvidt den skulle fortsætte,” fortæller Jonas Risvig.

Nogle seere har kritiseret Salsa for det faktum, at den er instrueret af en mand. En kritik, som fremstår mere personlig end konstruktiv, og som er svær at anerkende for Jonas Risvig.

”Fordi det er en serie om kvinder, bestod næsten hele produktionsholdet af kvinder. Jeg ønskede at starte en nuanceret samtale om seksualitet, men jeg har lagt et kæmpe arbejde i at få de rigtige stemmer indover,” fortæller han og fortsætter:

”Man må altid bedømme produktet, men når kritikken går på min person og mine intentioner, bliver jeg mega ked af det.”

Han understreger, at både mænd og kvinder kan producere godt indhold om det modsatte køn, og at det altid handler om at gøre sig umage for at sætte sig ind i kulturen.

Indtil videre er der udgivet to sæsoner af Salsa, mens arbejdet på sæson tre er i gang.

Den ”seje” måde at være ung på

Jonas Risvig bruger og inddrager sit publikum. De unge er med til idéudvikling og manuskriptskrivning, og skuespillerne bliver bedt om at omformulere replikkerne til måden, de selv ville sige dem. 

For Jonas Risvig er det vigtigt, at det er de unge, som taler, når offentligheden ser ham som ungdommens talerør.

”Jeg er blevet ham, som jeg altid selv var i opposition imod. Den voksne, som skulle gætte på, hvordan det er at være ung. Så jeg ser virkelig min position som et ansvar, der forpligter,” fortæller han. 

Alligevel har han mødt kritik for at portrættere et perfekthedsbillede af, hvordan man er ung på den ”seje” måde. En måde, hvor man har lyst til at drikke alkohol hver weekend og tale med sine venner om kærlighed og sex. 

Selv var Jonas Risvig ikke bevidst om, hvordan hans serier havde påvirket visse unge.

”I forsøget på at skabe et indbydende univers og rum for samtale er jeg også endt med at ekskludere alle dem, som ikke har det på samme måde. Det er ret vildt, for jeg har ikke tænkt over det, før den del af kritikken opstod,” fortæller han.

Når Jonas aktivt opfordrer til åbenhed, er det ikke usædvanligt for ham at blive mødt med kritik. Han nævner endda, at han dagligt modtager kritik, og der er næsten intet, han ikke har hørt før.

På trods af det har denne del af kritikken alligevel gjort et stort indtryk på ham.

”Det, som har gjort mig allermest ked af det, er, hvis jeg har fået nogen til at føle, at de ikke er gode nok. Det skulle meget gerne have været det modsatte. Hver dag er denne del af kritikken øverst på min liste over ting, jeg skal arbejde på,” fortæller Jonas Risvig.

Han er ved at lægge sidste hånd på spillefilmen Kontra, der, ifølge ham selv, er et opgør med netop den perfekthedskultur, han selv har været med til at portrættere. Så når filmens hovedkarakter ikke lader sig bukke under for normen om at skulle være ung på en bestemt måde, ser Jonas Risvig det også som en form for kritik af sig selv og sine tidligere produktioner.

”Hovedkarakteren adskiller sig meget fra dem, der ellers har optrådt i mine serier, og nu sidder jeg også med Salsa 3, hvor vi er ved at gøre det hele ‘lidt grimmere’ og mere relaterbart,” fortæller han. 

Selvom den 30-årige instruktør har mødtmeget kritik, er han ikke i tvivl om, at han skal blive ved med det, han laver. For hvad der var hans drivkraft for overhovedet at begynde, er også motoren for at fortsætte: At give nogen noget at spejle sig i.

”Jeg ser nu, at det var meget få mennesker på min årgang, der udlevede den vilde ungdom. Jeg glemte, at min sidemakker kunne have det på samme måde som mig, og jeg håber, at mine serier kan hjælpe andre i samme situation,” fortæller han.

Ny studieordning: Kæmpe ændringer på journalistuddannelsen

Ny studieordning: Kæmpe ændringer på journalistuddannelsen

Ny studieordning: Kæmpe ændringer på journalistuddannelsen

Den nye studieordning byder på nye fag, skrotning af mediespecialer, og to semestre der bliver byttet helt om. Den træder i kraft til sommer. Illustreret Bunker giver dig et overblik over de vigtigste ændringer.

TEKST: HILDE AGERGAARD SVENDSEN
ILLUSTRATION: SABRINA Mây Elmhoff & IBEN MEJLHEDE (GENERERET AF AI)

Udgivet den 21. marts 2024

Til sommer, når nye journaliststuderende skal starte på første semester, vil det være med et markant anderledes skema, end det vi andre har. DMJX har nemlig besluttet at ændre studieordningen på journalistuddannelsen. En studieordning, som ikke kommer til at påvirke nuværende studerende, men som i den grad vil have en betydning for det nye hold.

En af de helt store ændringer, som kommer med den nye studieordning, er, at det indholdsmæssige på JM2 og JM3 byttes om.

“For at sikre en grundigere indføring i flermedialitet bytter vi indholdsmæssigt rundt på Journalistisk metode 2 og 3, så de studerende på 2. semester kommer til at arbejde med de længere journalistiske formater. Den udredende journalistik, som i dag ligger på  4. semester, flyttes dermed til 3. semester,” beskrives ændringen i udkastet til studieordningen.

”Det er noget af det, vi har diskuteret allermest,” siger Mette Mørk, faglig koordinator for Journalistisk metode på de fire første semestre, om bytningen af de to semestre.

”Og jeg kan stadig godt tænke, wow, er det for meget? Men vi har gjort det for at give de studerende det digitale mindset og lære dem, at en historie skal udkomme mange steder og i forskellige formater. Så det nytter ikke noget, at man først lærer det på tredje semester,” siger hun.

Mette Mørk og uddannelsesleder, Henrik Berggren, er de to, der har ansvaret for udarbejdelsen af den nye studieordning, som stadig er under udvikling. De begrunder blandt andet den store ændring på andet og tredje semester med, at de gerne vil skrue endnu mere op for inddragelsen af forskellige formater på den udredende journalistik, og de studerende derfor også er nødt til at have et bedre kendskab til både video og lyd, hvis det skal forventes af dem.

Derudover handler det også om noget helt praktisk, da de indholdsmæssigt laver om på det, der i dag er JM3, og de ændringer er der kun plads til på forløbet, hvis det rykkes til andet semester.

”Det kan ikke lade sig gøre i det system, vi har på JM3 i dag. Når også alle studerende skal til at have lyd,” Henrik Berggren.

For som noget helt nyt bliver det også et krav, at alle studerende skal have lyd.

Studieordningen er stadig under udvikling, så der kan komme ændringer.

Fremtiden er også sociale medier og podcast

Ændringerne i studieordningen begrundes blandt andet med, at de studerende løbende gennem semestrene skal have mere fokus på digital journalistik, herunder større brugerforståelse, og så skal research-delen af undervisningen også forbedres. 

I deres arbejde med studieordningen har Henrik Berggren og Mette Mørk blandt andet været ude at tale med folk i branchen for at forstå, hvad der menes med digital journalistik.

”Det handler om at være mere brugerorienteret og bevidst om, at man skal skabe værdi for nogen, og det gør man blandt andet ved at lade det udkomme på forskellige platforme og formater,” siger Henrik Berggren.

Mette Mørk mener, at medierne er i sådan en udvikling lige nu, at de er nødt til at skrue endnu mere op for at give de studerende de digitale kompetencer, som branchen forventer af journalister. 

”Det er nogle af de elementer, vi også præsenterer for jer studerende i dag, som vi skruer op for,” siger Mette Mørk.

Hun nævner, at de allerede for nogle år siden begyndte at fokusere mere på flere platforme, da de blandt andet indførte video på første semester.

”Vi er nødt til at have de studerende til at tænke endnu mere i, at man kan udkomme på flere platforme og ikke kun på skrift. Så nu skal der simpelthen bare sættes mere kul på det,” siger hun.

De håber, at de med den nye studieordning kan få de journaliststuderende til at tænke mere ud af boksen, når det kommer til flermedialitet.

”Det handler om at have en forståelse for, at personen vil være god i en podcast, og det skal vi lave visuelt, eller det ville fungere godt på Instagram,” siger Mette Mørk.

Mediespecialer nedlægges

Det er ikke kun en stor ændring, at mediespecialerne kommer til at ligge på JM2 i stedet for JM3. Det bliver faktisk forkert at omtale det som mediespecialer, da man ikke længere skal specialisere sig i medier, hvor man vælger to medier, et på langt og et på kort forløb, som man i dag gør på JM3. DMJX har nemlig valgt, at alle studerende både skal have skrift, video og lyd.

”Nogle vil sige til os, hvad fanden har I gang i? Fordi tredje semester er der, hvor man får lov til at nørde og fordybe sig i et medie,” siger Mette Mørk.

”Ja, det er et af de mest populære forløb, vi har,” supplerer Henrik Berggren.

”Men det er, fordi vi tror, at vi er nødt til det,” afslutter Mette Mørk.

De ser det som en nødvendighed, at alle studerende får lyd, tv og skrift for at kunne leve op til de nye krav om digital journalistik.

Men skal nuværende studerende så være nervøse for, at vi ikke har haft en studieordning med så meget fokus på digital journalistik, brugerforståelse og at lave historier, der udkommer på mange platforme? Nej, mener Henrik Berggren og Mette Mørk.

”Vi sikrer for eksempel, at I får brugerforståelse på fjerde. semester, så vi synes, at I får en skidegod pakke. Så nej, I skal ikke være nervøse,” siger Mette Mørk

De understreger dog også, at de ikke kan lade være med at ændre ting, fordi det vil være ærgerligt for nuværende og tidligere elever.

“Vi kan jo ikke sidde og sige, at det er synd for dig, hvis der kommer nogle ud, der kan noget lidt noget andet end du kan. Det går jo heller ikke,” siger Mette Mørk.

Nye fag på skemaet

På fjerde semester nedlægges forløbet Medieudvikling og praktik. Faget, som man kender det i dag, er delt op i to blokke, hvor medieudvikling lægger i starten af semestret og praktikforløbet i slutningen. Praktikforløbet vil stadig eksistere, som man kender det, men det bliver ikke en del af et kursus med ECTS-point.

”Det ville være tosset at give karakter for jeres praktiksøgning. Nå, du har ikke fået en praktikplads? Så er du sikkert dumpet,” siger Henrik Berggren.   

Den første blok af faget, Medieudvikling, bliver til gengæld fjernet, og det argumenterer Mette Mørk og Henrik Berggren, at en stor del af det, som man lærer i faget, kommer til at være spredt ud over alle semestre. Netop fordi de ønsker mere fokus på digital journalistik og brugerforståelse.

Og brugerforståelse vil ikke kun være noget, der bliver implementeret i forskellige fag. Der oprettes et helt nyt fag på første semester, som netop kun handler om det. Oprettelsen af det nye fag begrundes i udkastet til studieordningen med, at det skal ”give de studerende indsigt i de digitale redskaber, der benyttes på redaktionerne, for eksempel data om brugeradfærd og algoritmeforståelse’, og at det skal give ’kompetencer til at kunne indtage en brugerorienteret tilgang i hele den journalistiske proces fra ide til versionering.”

I takt med at Medieudvikling på fjerde semester fjernes, åbner det også op for et nyt fag: Klima. Illustreret Bunker har før skrevet om journalistuddannelsen på SDU, der oprettede et klimafag i sommer, og nu følger DMJX trop. Klima, hvis navn stadig er under udvikling, kommer ikke til at fokusere på formidlingen af klimajournalistik, men på klimaviden.

”Faget kommer til at handle om at forstå, hvad klima egentlig er,” siger Mette Mørk

Skema-puslespillet skal gå op

Et nyt grundfag og nedlæggelsen af Medieudvikling og praktik er nemlig ikke de eneste ændringer på fjerde semester. Der oprettes også et nyt specialefag på JM4: Global politik. Det begrundes i udkastet til studieordningen blandt andet med, at “et stigende antal journalistiske historier og emneområder har tråde ud i ikke blot EU, men stort set alle dele af verden. Det er derfor relevant at give en del af de studerende mulighed for at beskæftige sig mere indgående med de redskaber, det kræver at arbejde med journalistik i global kontekst.”

De tre andre specialer på JM4 beholdes, som de er, med undtagelse af, at EU-forløbet på undersøgende journalistik fjernes. Det gør man for at spare tid, som kan bruges på den undersøgende metode. EU-forløbet flyttes i stedet hen til faget Global politik.

Samfundsøkonomi flyttes til fjerde semester for at give plads til Politik og Medier. Faget, som de også overvejer at omdøbe til Samfundsfag, følger nemlig med den udredende journalistik fra anden til tredje semester. Det sker for at gøre plads til Journalistikken i Samfundet, der rykker op på andet semester for at give rum til det nye fag Brugerforståelse på første semester.

Det er helt forståeligt, hvis du blev lidt forpustet af at læse det ovenstående. Derfor har vi lavet en illustration over det nye skema, som forhåbentligt kan give dig et bedre overblik. 

 

”Det er i forvejen et presset studie, så hvis de etablerer noget nyt, skal de også sørge for, at der er noget, der ryger ud, men vi tog, egentlig godt imod den. Vi kan godt se, at de forsøger at uddanne os til branchen.” 

 Kamilla Gamborg, 

En lang række dominobrikker

Studieordningen, som stadig er under udvikling, er udarbejdet på baggrund af forløb-, dimittend og uddannelsesevalueringer og på baggrund af feedback fra forskellige medier i branchen. Det er Mette Mørk og Henrik Berggren, der har haft ansvaret for den nye studieordning, og som, i samarbejde med undervisere og DMJX’s advisory board, har udarbejdet den.

Det er mange ændringer, den nye studieordning medfører, og det hele vil blive ændret på én gang til sommer for de kommende studerende.

”Det er ligesom en lang række dominobrikker, så hvis vi ændrede to små ting, ville vi påvirke semestrene op gennem hele uddannelsen. Så vi kan lige så godt røre i gryden og ændre alt,” siger Mette Mørk om bevæggrunden for at ændre det hele på samme tid.

Henrik Berggren begrunder det også med, at det handler om de studerendes retskrav.

”Du har krav på at få det, du er blevet optaget på. Så hvis vi løbende laver små ændringer, bliver det meget besværligt. Så vi river plasteret af på en gang,” siger han.

DSR: De forsøger at uddanne os til branchen

De Studerendes Råd er også blevet præsenteret for de nye ændringer.

”Der var en lille bekymring i DSR, om man skar for meget af metodefagene væk for at implementere mere teoretiske fag,” siger Kamilla Gamborg, som er næstforperson i DSR.

Hun påpeger også, at de kun er blevet præsenteret for de overordnede ændringer i studieordningen.

Henrik Berggren understreger, at der ikke vil blive skåret i metodefagene, men at der vil komme nogle ændringer i de praktiske fag.

”Vi kommer i metodefagene til at bruge lidt mere tid på at træne delelementer af journalistiske processer, for eksempel research, frem for altid at gennemføre hele journalistiske processer fra idé til færdigt produkt,” siger han.

I forbindelse med DSR’s samtaler med Henrik Berggren, lagde de også vægt på, at skolen skal passe på ikke at fylde for mange timer på skemaet.

”Det er i forvejen et presset studie, så hvis de etablerer noget nyt, skal de også sørge for, at der er noget, der ryger ud, men vi tog egentlig godt imod den. Vi kan godt se, at de forsøger at uddanne os til branchen,” siger Kamilla Gamborg.

“Vi vil og skal have en række nye ting ind, og derfor skal vi nedprioritere andet. Det er vi meget bevidste om, men det er godt, at de studerende minder os om det,” siger Henrik Berggren.

DSR har derfor, i samarbejde med Henrik Berggren, valgt at indkalde til møde for alle studerende, hvor uddannelseslederen vil præsentere dele af den nye studieordning. Derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og give feedback til ledelsen.

Selvom det ikke er de nuværende studerende, der vil blive påvirket af studieordningen, så håber Kamilla Gamborg og resten af DSR alligevel at se mange ansigter.

”Ledelsen og lærerne har deres syn på, hvad der fungerer, men jeg tænker da, at de studerende også ved, hvad der er værd at bevare. Det er et forsøg på at give de studerende indflydelse,” siger Kamilla Gamborg.

DSR afholder åbent møde den 3. april klokken 15:15, hvor Henrik Berggren vil fortælle om den nye studieordning. Alle studerende på DMJX er inviteret.