DMJX skal være kendt som stedet, der graver. Og du får også en skovl

af Sissel | jun 1, 2023 | INDE

DMJX skal være kendt som stedet, der graver. Og du får også en skovl

Du har måske hørt, at DMJX har fået et gravercenter for undersøgende lokaljournalistik. Men hvad betyder det egentlig for dig og skolen? Illustreret Bunker har mødt graverchef Bruno Ingemann og undersøgt centret, som skal undersøge de lokale skandaler. Hvis altså pengene snart kommer.

TEKST: ELISA MORTENSEN
FOTO: KATRINE ÅSLEFF EDVARDSEN

Udgivet den 01. juni 2023

Da medieaftalen landede sidste år i november, var der jubel på DMJX. Et af aftalens punkter sikrer nemlig fem millioner kroner hvert år i tre år til et nyt gravercenter for lokalt undersøgende journalistik, som skolen skal huse. Siden sidste år er Bruno Ingemann blevet hyret som graverchef. Samarbejde med undervisere er sat i værk og et dansk og internationalt advisory board, som skal rådgive centeret, er blevet nedsat.

Men centret er endnu ikke helt oppe at flyve, fordi pengene stadig lader vente på sig. Først trak finansloven ud i historiske længder, og nu skal medieaftalen lige genforhandles.

”Men pengene kommer,” forsikrer Bruno Ingemann. Det siger politikerne i hvert fald udenfor citat, og det tager vi udgangspunkt i til denne artikel.

Den nyansatte graverchef Bruno Ingemann har, siden han dimitterede hos Danmarks Journalisthøjskole i 1983, haft en lang karriere ved forskellige lokale medier, hvor han især har beskæftiget sig med den undersøgende journalistik. I år 2000 stiftede han med nogle kollegaer organisationen Et Spadestik Dybere, som fremmer og fejrer lokale og regionale mediers undersøgende journalistik. Det gør de blandt andet gennem seminarer, netværk og den store pris på 100.000 kroner, Spadestiksprisen.

Alt sammen fordi de lokale mediers mulighed for at lave gravearbejde er trængt. De små redaktioner har ikke samme ressourcer og overskud, som de store redaktioner og gravergrupper på TV2 eller Berlingske har til at agere fjerde. statsmagt. Her kommer det nye gravercenter ind i billedet.

Hvis et medie, en borgergruppe eller en enkeltperson får et tip eller snuser en lokal historie frem, som de har brug for hjælp til at løfte, kan de nemlig kontakte gravercentret. Centret stiller så sine ressourcer til rådighed og kan hjælpe med at gennemtrævle store mængder data, søge aktindsigt eller håndtere sårbare kilder. Alt det som i dag kan være svært at finde tid til som en lille redaktion.

”Når de ikke gør det i tilstrækkeligt omfang i dag, er der mange forklaringer. De vigtigste grunde er mangel på ressourcer, altså mandskab og tid, og mangel på kompetencer og værktøjer.” siger Bruno Ingemann.

Et lykketræf

Ideen til gravercentret opstod, da Bruno Ingemann for et par år siden tilfældigvis stødte ind i Roger Buch, som bekendt underviser på DMJX. De faldt i snak netop over de lokale mediers mangel på ressourcer til at grave. Det er sværere at være graverjournalist i Sønderjylland end på Slotsholmen. Og det måtte man kunne gøre noget ved.

”Hvorfor er det ikke sket noget før? Det giver sig selv, at det er en god idé at hjælpe de lokale medier.”

– Bruno Ingemann, graverchef DMJX

Den analyse var flere af medieordførene på Christiansborg enige i, og på den måde fik Roger og Bruno deres ide om et gravercenter med på finansloven, da det netop skal hjælpe de lokale medier med undersøgende journalistik.

”Det var et lykketræf. Timingen var god,” siger Bruno Ingemann og uddyber: ”Mange, jeg har snakket med om det, siger, at det er en indlysende idé. Hvorfor er det ikke sket noget før? Det giver sig selv, at det er en god ide at hjælpe de lokale medier.”

Undersøgende undervisning

En del af gravercentrets rolle på skolen bliver også at engagere de studerende til at opsøge den lokale, undersøgende journalistik.

”Vi vil motivere og inspirere journaliststuderende til at få en interesse for den her type journalistik. Vi har brug for flere journalister, der kommer ud med den interesse og de værktøjer og kompetencer,” fortæller Bruno Ingemann.

Hvis alt går vel, får nogle af de studerende på 4. semester i efteråret allerede lov til at få gravearbejdet i fingrene.

I samarbejde med underviserne Jan Dyberg og Kresten Roland på forløbet om datajournalistik skal de studerende hjælpe med at undersøge en konkret sag fra gravercentret. Kresten Roland håber, at samarbejdet træder i kraft allerede i efteråret, formentlig i uge 41.

”Det er oplagt, når man laver sådan et gravercenter her, at det også kommer skolen og de studerende til gode,” siger Kresten Roland.

Efter de studerende har fået Excel og andre dataværktøjer under huden, får de fem sammenhængende dage, hvor de skal assistere på et af gravercentrets projekter. Kresten Roland tror, at de studerende vil få stor gavn af samarbejdet.

”Det med at have et virkeligt samarbejde med dygtige journalister og rigtige medier, det kan bare noget. Så kan man løfte nogle historier, som man ellers ikke vil kunne løfte. Det kan give noget erfaring med at arbejde sammen om et stort projekt, som vi ellers ikke øver så meget på skolen,” siger Kresten Roland.

Men som tidligere nævnt, er der stadig det store aber dabei, at pengene lader vente på sig. De studerende på det kommende dataforløb behøver dog ikke bekymre sig om, at de vil stå uden noget at lave.

”Det er jo et eksperiment, så der er ingen garantier. Men hvis det hele falder til jorden, kan vi jo falde tilbage til det, vi plejer at lave,” understreger Kresten Roland.

Udover undervisningsforløb kommer gravercentret også til at få brug for studentermedhjælpere og frivillige kræfter fra skolen. På lang sigt håber Bruno Ingemann, at gravercentret bliver en forankret del af DMJX’ identitet. Vi skal være kendt som stedet, der graver.

FORSIDEN

De studerende råber op: Censor skal tilbage til eksamensbordet

af Sissel | mar 30, 2023 | INDE

De studerende råber op: Censor skal tilbage til eksamensbordet

Efter fire år uden en censor til årsprøven på andet semester på journalistuddannelsen har DMJX ombestemt sig. Nu sidder eksaminatoren ikke alene ved bordet, når de studerende fra andet semester skal forsvare deres opgaver. Denne nyhed glæder både undervisere og de studerende.

Tekst: Asbjørn Steffensen & Charlotte Nike Albrechtsen
FOTO: katrine åsleff edvardsen

Udgivet den 30. marts 2023

Da Sofie Dyhm-Junge skulle til det mundtlige forsvar af førsteårsprøven i januar 2023, havde hun en god mavefornemmelse. Hun var sammen med en medstuderende kommet i mål med en opgave, som de var glade for. Men da de forlod lokalet igen, godt en halv time senere, var de dumpet. Stadig i chok over hvad der var sket, gik Sofie direkte fra eksaminationslokalet ned til studievejledningen. De havde følt sig meget alene inde til eksamen – alene med vejlederen og uden en uafhængig part til at vurdere opgaven.

For fire år siden besluttede ledelsen på DMJX sig for at fjerne interne censorer til førsteårsprøven på uddannelsens andet semester, så der kun var én bedømmer på de studerendes opgaver. Nu vil DMJX dog vende tilbage til en model, der minder om den gamle. Denne gang med en intern censor udover vejlederen. Det kommer på bagkant af kritik fra både de studerende, men også underviserne, der ønsker en sparringspartner.

”Jeg tror, det havde været nemmere for mig at forstå kritikken af opgaven, hvis der havde været en censor.”

– Sofie Dyhm-Junge, journaliststuderende DMJX

Sparet væk

Ifølge Henrik Berggren, der er institutchef på DMJX’ journalistuddannelse, var afskaffelsen af censoren en rent økonomisk beslutning.

Han mener dog ikke, at kvaliteten af førsteårsprøven er faldet efter beslutningen om at sløjfe den eksterne censor.

“Når der kun er et par øjne på en opgave, er der større risiko for, at der sker fejl. Men ser man på, hvor få klager der er, mener jeg ikke, at noget tyder på, at det er et problem,” siger Henrik Berggren.

I år har skolens juraafdeling modtaget fire klager fra seks studerende om førsteårsprøven i 2023. Alle klager er over bedømmelsen til eksamenen, og de behandles nu i klagesystemet. Det er kun klager over eksaminatoren, der sendes direkte afsted til ledelsen, fordi sagen så bliver en personalesag.

Men efter at De Studerendes Råd har italesat emnet på et møde med Henrik Berggren i januar, har DMJX taget kritikken til sig og skifter nu kurs.

Er jeg en god nok journalist?

For Sofie Dyhm-Junge startede reeksamenen allerede tre dage senere. Efter to uger skulle de to studerende igen op til et mundtligt forsvar af deres nye artikel. Men oplevelsen havde gjort Sofie Dyhm-Junge i tvivl om hendes evner. Var hun overhovedet en god nok journalist, hvis hun ikke kunne vurdere sin egen artikels niveau?

“Jeg tror, jeg var så chokeret, fordi det var noget helt nyt for mig. Jeg er vant til at klare mig ret godt, og jeg plejer ikke at tage så meget fejl af mine egne kompetencer,” siger Sofie Dyhm-Junge.

Førsteårsprøven er en eksamen i slutningen af andet semester. Det er et krav fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de studerende skal bestå eksamen for at kunne færdiggøre uddannelsen. Derfor var det for Sofie Dyhm-Junge særligt hårdt at dumpe netop denne eksamen. Hendes kritik af eksamenen går på, at det var den samme underviser, der vejledte hende igennem arbejdsprocessen og dumpede hende til eksamenen.

“Jeg tror, det havde været nemmere for mig at forstå kritikken af opgaven, hvis der havde været en censor,” siger Sofie Dyhm-Junge.

Og selvom Sofie Dyhm-Junge bestod førsteårsprøven i anden omgang, synes hun, at oplevelsen er svær at glemme.

“I den opgave jeg laver lige nu på studiet, har jeg virkelig svært ved at stole på, at jeg overhovedet kan snakke med kilder, skrive godt eller vinkle en historie. Det har sat sig i mig,” siger Sofie Dyhm-Junge.

”Jeg tror, at sikkerheden bliver bedre. Både for de studerende og for os. Hvis vi alle sammen synes, det bliver bedre, så er det en god investering.”

– Kim Albæk, underviser DMJX

Underviserne stemmer i

Kim Albæk har været vejleder på førsteårsprøven de sidste to semestre. Han er enig i, at det også er vigtigt for vejlederne at have en censor med til en mundtlig eksamen. Selvom underviserne laver niveaulægning af opgaverne sammen, er arbejdsbyrden større, når de skal bedømme uden en censor.

“Jeg synes umiddelbart, det er en god ide. Så kan det være, man får nogle flere nuancer med og får set noget andet, når man sidder to og to sammen,” siger Kim Albæk.

Han forventer dog ikke, at en censor vil ændre på, hvilken bedømmelse de studerende får. Men han tror og håber, at eksamensprocessen bliver bedre, både for underviserne og de studerende.

“Jeg tror, at sikkerheden bliver bedre. Både for de studerende og for os. Hvis vi alle sammen synes, det bliver bedre, så er det en god investering,” siger Kim Albæk.

DMJX tager kritikken til sig

Ændringen i eksamensforholdene sker efter De Studerendes Råd har bragt fornyet opmærksomhed på emnet efter førsteårsprøven blev afholdt i januar. Ifølge Henrik Berggren har underviserne hvert semester påpeget, at en censor burde genindføres. Men det var først, da De Studerendes Råd råbte op om det, at en ændring blev sat i gang.

“Jeg tror ikke, der er nogen, som synes, at det var en optimal situation. Vi lytter til det nu, når DSR, på vegne af de studerende, siger, at der er en utryghed, og at man er usikker på, om man får en ordentlig behandling,” siger Henrik Berggren.

Alligevel mener han ikke, at der er noget i årets fordeling i karakterer, der peger på, at der er sket noget usædvanligt til årsprøven i 2023. Han understreger også, at en dårlig oplevelse lige så godt kan ske, når der er to undervisere til stede.

En chance for forbedring

Sofie Dyhm-Junge mener ikke, at det var karakteren, der fik hende til at klage over eksamenen. Hun følte, at det var hendes ord mod vejlederens ord, og hun ville ønske, at en uafhængig tredjepart havde overværet eksamenen. Alligevel er klagen i systemet gået ind som en klage over bedømmelsen. Det er nemlig DMJX’ juraafdeling, der skal beslutte, om klagen bliver behandlet som en bedømmelsesklage eller en klage over eksaminatoren. Og nogle gange kan de to være svære at skille ad.

Ifølge Henrik Berggren tager DMJX de studerendes klager meget alvorligt.

“Vi mener, det er vigtigt, at de studerende klager, hvis de er utilfredse med noget. Vi betragter det ikke som et angreb mod os, men en chance for at blive bedre,” siger Henrik Berggren.

De interne censorer ved førsteårsprøven bliver genindført allerede til juni, når de studerende fra andet semester skal forsvare deres opgaver.

FORSIDEN

Til fest hos Kurt

af Sissel | mar 30, 2023 | INDE

Til fest hos Kurt

For de fleste studerende slutter skoleugen med et brag, og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det hos Kurt Strandbar. Her tændes der hver fredag op under diskokuglen til druk og dans.

TEKST: Zakarias Forsberg De Los Reyes
FOTO: Rebecca Helene Hoffmann

Udgivet den 30. marts 2023

”Jeg kender en engangspik, når jeg ser en, og jeg ka’ spot’ to, tre stykker herind’. Når jeg rykker videre, så la’ være at bli’ sur, har aldrig været din, det var bar’ din tur.”

Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt der er to-tre stykker eller flere engangspikke, da jeg træder ind ved 22-tiden, men der er godt fyldt op på floor i det gråmatte lys. Her kaster alle lemmer skæve skygger af sig under diskokuglens skær, hvis man da ikke står inde i midten og hopper til Tessas sang ”Engangspik”.

Jeg er taget til Kurt Strandbar på DMJX for at synge og danse med alle de andre studerende, der bruger baren som en kærkommen afslutning på ugen.

Nogle kommer for fadøl, andre for shots. Nogle kommer for husets nye drink, djævlepik, og andre kommer helt sikkert for en engangspik. Uanset om man knevrer ved skabene, ryger i blæsevejret eller venter på næste ledige bord til beer pong, er man omgivet af glade mennesker.

Kurt Strandbar har eksisteret i 43 år og er opkaldt efter journalist Kurt Strand, der selv startede med at servere øl sammen med vennerne, dengang skolen lå oppe i Bunkeren, og han var elev i 70’erne.

Siden har skolen skiftet lokaler, og fredagsbaren ligger i dag lige til højre, når man kommer ind på DMJX.

Forrest i lokalet danser den festglade hob på gulvet, der er glat af øl. Der sidder stadig en del op ad de sorte bænkerækker bagved, som efterhånden er godt fedtet til af drinks.

Bajer med smøger

Frederik Carlson står i modsætning til de fleste andre ikke med en øl i hånden, men en tændt smøg, der stritter ud i den kolde nat og kun lige holdes fast af hans fingre. Forvist til cykelparkeringen.

Han går på første semester på journalistik og føler, at når der kommer alkohol ind, skal cigaretterne følge med. Han er ikke i tvivl om, hvad det fedeste ved fredagsbaren er: Priserne! Men det at møde en masse mennesker hver fredag vægter han også højt.

”Umiddelbart vil jeg sige, at det er et rigtig godt sted at møde nye mennesker fra samme studie. Jeg vil hellere sammenligne det med et gymnasium end et stort uddannelsessted som VIA eller universitetet. Der mødes så mange mennesker, at du ikke snakker med 75 procent af dem, men her kommer du til at snakke med nærmest hvem som helst.”

Frederik Carlson er typen, der får talt med rigtig mange i løbet af en aften, og han synes, det er fedt at være i fredagsbaren oven på en lang uge med skolearbejde og deadlines. Han anser det som et godt sted at slappe af og nogle gange som opvarmning til byen.

”Min plan er, at jeg skal i byen med de andre, hvis nogen er klar. Men det kan jo altid ændre sig.

Indtil videre har det været meget blandet, om man tog videre eller ej,” siger Frederik Carlson.

Bangere fra fortiden

Momentvis tager klassikere som Abba og Whitney Houston over, og skønt ingen i lokalet var født, da Abba gik fra hinanden, og de færreste måtte drikke, da Whitney døde, bliver der shaket hofter og hænder, når deres musik endnu en fredag lyder ud af højttalerne. ‘How Will I Know?’ er i aften også det, de fleste siger angående tidspunkt og sted for at tage videre.

Bevægelserne er store, og ingen hæmmes af at have øl eller drinks i hænderne, når de står på floor. Den mest populære drink er den helt lyserøde englefisse, der smager sødt og syntetisk. På et tidspunkt begynder flere at drikke den med appelsinsmag. Det kan vel bedst betegnes som en bitterfisse.

Heldigvis er ingen bitre, heller ikke i køen, hvor folk slingrer langsomt frem og mere til siden end hen mod baren. Bagved står spiritus og juice i flere farver og gennemsigtige flasker med vodka og gin. Her blander Sofie Bønnelykke drinks og langer øl ud til de opløftede studerende.

”Når du er i baren, så er du katalysator for den store fest.”

– Sofie Bønnelykke, kommunikationsstuderende på DMJX

Jeg fanger Sofie Bønnelykke på vej ud af Kurt sammen med Ida Højgaard. De er begge på fjerde semester på kommunikation, og netop de er rigtig gode til at møde op, mener Ida. Selvom de er langt henne i uddannelsen, er de glade for at komme her, og det bliver som regel til nogle timer om eftermiddagen.

”Vi er en smule mere intense end andre. Vi er rigtig mange fra kommunikation og kan bare godt lide fredagsbarerne og er sociale og gode til at møde op,” siger Ida Højgaard.

Sofie Bønnelykke supplerer: ”Vi har et rigtig godt sammenhold på vores uddannelse. Vi er mere ens og har en anderledes tilgang til tingene, så det er fedt at komme her og tale med hinanden. Jeg vil skyde på, at de fleste fra kommunikation kommer hver anden fredag.”

Sofie Bønnelykke er selv med i Kurt Strandbar og kender derfor mange, der kommer i fredagsbaren. Hun svarer smilende, at hun er meget glad for sammenholdet i foreningen, men også for at være bartender.

”Man kender alle årgange på skolen og alle uddannelser og en bred skare af mennesker. Det fedeste er at snakke med alle dem, der kommer op i baren, og sammenholdet deroppe. Når du er i baren, så er du katalysator for den store fest,” siger Sofie Bønnelykke.

Den videre færd

Tilbage på floor bevæger flokken sig mellem flagrende kroppe og forsøger at undgå at få øl ned ad nakken eller på skoene. Igen. Ned på deres sko kigger flere også, da midnat nærmer sig, som var de Askepot, der skal nå hjem, inden klokken slår. Her handler det mere om at nå ned i byen eller ud af Kurt, førend DMJX-sangen lyder for tredje gang. Andre tænker på at komme hjem, og døsige blikke fortæller det, som Tessa synger:

”Mine vipper er for tunge til mine øjenlåg. Jeg kan kun se ud af mine øjenkroge.”

De kræfter, der står bag fredagsbaren, bevæger sig nu mindre rytmisk og begynder langsomt at rydde op. Krus ligger henkastet op ad de klistrede trapper og under bordene, som inden længe får hældt mere alkohol på. Nu for at blive gjort rent.

Ved garderoben planlægger folket deres videre færd down town, hvis de ikke leder febrilsk efter deres jakker. Det viser sig, fredagsbaren slutter en lille halv time tidligere end de forrige fredage i februar. Alle skal da med videre.

”Ej, det er bare pis. Medmindre du er klar, bitch?”

FORSIDEN

FYP, trends og content: DMJX satser på TikTok

af Thit | mar 30, 2023 | INDE

FYP, trends og content: DMJX satser på TikTok

Politikerne var der, de unge er der, og nu er det blevet DMJX’ tur til at komme på det omdiskuterede medie TikTok. Illustreret Bunker har sat sig for at finde ud af, hvorfor skolen vælger at bruge mediet, og hvem personen bag profilen er. Lad os se, hvad det ka’.

TEKST: Sarah Vestergaard & Hilde Agergaard Svendsen
FOTO: Axel Emil Hammerbo

Udgivet den 30. marts 2023

Mark Forum Dideriksen går rundt blandt sine medstuderende på DMJX i håbet om at finde et par stykker, der vil medvirke i den næste video.

En gruppe journaliststuderende nikker og griner, da de bliver spurgt.

“Så bare stå stille som mannequiner,” siger Mark Dideriksen, imens han trækker sin mobil frem.

Hurtigt og med rolig hånd filmer han den stillestående flok, der har svært ved at holde masken.

“Det er jo fedt, at man på TikTok kan se, at der er andre mennesker, så det ikke bare bliver mig, der er ‘Mr. DMJX’,” siger Mark Dideriksen.

Han går på andet semester på kommunikation, og er én ud af de to DMJX-studerende, skolen har hyret til at skabe indhold i øjenhøjde med de unge. Mark står for at dele content fra DMJX Vest, mens Anna Daugaard Johansen står for at dele fra DMJX Øst.

På jagt efter kommende studerende

Siden januar 2023 har DMJX været at finde på TikTok. Dan Hansen er presse- og kommunikationsansvarlig på DMJX, og han fortæller, at idéen med en TikTok profil er, at mediet skal bruges som et supplement til skolens øvrige kommunikationskanaler for at tiltrække endnu flere potentielle studerende.

“Lige nu er vores primære formål at vise de unge, at der er nogle fede faciliteter og få dem til at se: ‘De studerende ligner mig’. Der er noget humor her, der er også en fredagsbar. Så man som 17-, 18-, 19-årig ser, at det faktisk ligner ens gymnasium ret meget,” siger Dan Hansen.

For kommunikationsafdelingen, der står bag profilen, handler det om at være der, hvor de unge er: Nemlig på deres For You Page.

“Vi har oplevet, at der er en større og større del af den yngre gruppe, som ikke er på Facebook mere. De er også mindre og mindre på Instagram, men til gengæld er de på TikTok,” siger Dan Hansen.

Så for at nå de 16-25-årige tages der nu nye midler i brug i form af en mere humoristisk og trendbaseret tilgang, der netop kendetegner TikTok som medie.

Til at løfte opgaven har de ansatte i kommunikationsafdelingen fået input fra kyndige DMJX-studerende, heriblandt Mark Dideriksen.

“Det har virkelig været sjovt, men også nøjeren, fordi jeg selv studerer her. Når folk fra skolen ser mine videoer, kommer de jo til at få en eller anden holdning til mig, og hvordan jeg kommunikerer. Der er jo rigtig mange her på stedet, som har en holdning til, hvad god kommunikation er,” siger han.

Tjek DMJX’s TikTok ud her.

Vil ikke have en influencer

“Jeg er i gang med at lave en TikTok, hvor der skal stå ‘Bevæg dig, eller tag til fredagsbar,’” siger Mark Dideriksen, imens han går videre i sin søgen efter flere folk på skolen, der vil være med i videoen.

Han ved, der er mange, der følger med, så det content, han poster på TikTok, skal være veludført. Kigger man på DMJX’ TikTok er der op til 20.000 visninger på en video, samtidig med at profilen har 476 følgere.

“Research er virkelig en kæmpe del af det. Hvis jeg skal lave videoer, som bliver modtaget godt, så bliver jeg først nødt til at sidde og scrolle rigtig meget igennem et feed for at se, hvad er det for nogle tendenser, der sker derinde,” siger Mark Dideriksen

Som næste led i arbejdsprocessen omsætter Mark Dideriksen sin research til relaterbart indhold for især mulige DMJX-studerende.

Idet Mark Dideriksen er content creator på skolens vegne, har det været vigtigt for kommunikationsafdelingen, at DMJX’ TikTok ikke fremstår som hans personlige profil.

“Vi har sagt, det kunne være fedt, hvis der kom lidt flere ansigter på, da vi ikke vil have en influencer. Men vi har ladet det være meget op til dem, hvordan de vil gøre det,” siger Dan Hansen.

Og netop denne frihed fra skolens side har gjort, at der er blevet postet videoer på skolens TikTok, som nok ikke var blevet offentliggjort, hvis Dan og resten af kommunikationsholdet havde haft TikTok-teten.

Det har været vigtigt for Dan, at det er de unge, der snakker til de unge, fremfor at kommunikationsafdelingen producerer indholdet:

“Vi synes, det skulle være nogen i starten af 20’erne, da vi gerne vil tale ind i TikTok-verdenen med trends, humor og attention,” siger Dan Hansen.

”Der er jo rigtig mange her på stedet, som har en holdning til, hvad god kommunikation er.”

– Mark Forum Dideriksen, kommunikationsstuderende på DMJX

Jeg har trådt i en universitetslort

I en video træder en mand ind ad døren, mens han mimer til lyden, der bliver spillet i baggrunden.

“Jeg har trådt i en lort … I min Birkenstock.”

Imens tager manden foden op og viser et stykke papir under sin sandal, hvor ‘Universitetet’ står skrevet med blokbogstaver.

Dette er en af de videoer, DMJX har lavet til sin TikTok.

“Det er jo det, der er grunden til, at jeg ikke laver dem, for så ville der komme alle mulige forbehold ind,“ siger Dan Hansen.

I kommentarsporet til videoen har erhvervsakademiet Dania svaret tilbage med grine-emojies, hvorimod Aarhus Universitet kommenterer græde-emojies.

“TikTok er jo et medie, hvor man godt må være lidt savage,” forklarer Mark Dideriksen om meningen med videoen. “Hvis man lavede det på Facebook eller Instagram, ville det virke meget voldsomt, at man kritiserede eller gjorde grin med andre uddannelsesinstitutioner.”

Og det er tydeligt, når man ser ned gennem DMJX’ feed, at der er en rød tråd i videoerne. Det handler om at vise en sand fortælling om det at gå på en videregående uddannelse, også selvom det nogle gange indebærer uoverskuelige lektier og overspringshandlinger. Og det er en klar strategi fra Mark Dideriksen:

“Spørgsmålet er, om det er fedt at se en video, hvor man bare tegner et glansbillede af DMJX. Hvis det skal være noget, som når ud til folk, er man bare nødt til at være ærlig,” siger Mark Dideriksen.

Mark takker af

Som studerende er der nok at se til. Derfor giver Mark i april TikTok-stafetten videre til den næste i rækken, der er frisk på at prøve kræfter med mediet.

Efter de seneste måneders arbejde på TikTok som DMJX’ mand i Aarhus er der masser af erfaring at dele ud af. Og inden Mark siger farvel, har han derfor et par gode råd til den af sine medstuderende, som bliver den nye Mr. eller Mrs. DMJX:

“Stol på, at det, du bringer til bordet, faktisk er sjovt. Man kan ikke skabe noget indhold, alle synes er sjovt, fordi det er megasubjektivt fra person til person. Man kan ikke tilfredsstille alle.”

Skolens tanker om sikkerheden på TikTok

TikTok har de sidste par år været meget omdiskuteret, men de sidste uger har debatten taget fart. Center for Cybersikkerhed anbefalede i februar, at tjenstlige enheder, som anvendes af statslige myndigheder, ikke har TikTok downloadet. Udover politikerne og statsansatte, har blandt andre Danmarks Radio frarådet deres medarbejdere at have app’en installeret på arbejdstelefoner.

Da DMJX ikke er en statslig myndighed, indbefatter anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed ikke skolen. Men kommunikationsafdelingen er dog opmærksomme på problemstillingen:

“Vi går ikke væk fra TikTok på baggrund af et forsigtighedsprincip, men vi holder selvfølgelig øje med de sikkerhedsrisici, der er,” siger Dan Hansen.

FORSIDEN

Nyt projekt skal finde journalistuddannelsernes manglende diversitet

af Thit | mar 30, 2023 | INDE

Nyt projekt skal finde journalistuddannelsernes manglende diversitet

Journalistuddannelserne har i årevis været præget af en manglende diversitet, de ikke har kunnet gøre op med. Langt størstedelen af de studerende er etniske danskere, men det skal et nyt fælles projekt mellem skolerne nu forsøge at lave om på.

TEKST: Ines Kajkus
FOTO: Rebecca Helene Hoffmann

Udgivet den 30. marts 2023

Sheku Jatta Rymark Sankoh havde, allerede inden han startede på DMJX, forberedt sig på, at der ikke ville være mange som ham på journalistuddannelsen. Det er svært for ham præcis at sætte ord på, hvad det er for en fornemmelse, han går med på skolen. Men han er konstant bevidst om, at han er en minoritet her.

’’Jeg tænkte ikke, at jeg ville være den eneste. Men jeg vidste heller ikke, at der var så få. Det kan godt være lidt spøjst nogle gange, at man ikke har nogen at spejle sig i på samme måde, som jeg kunne der, hvor jeg voksede op,’’ siger Sheku Sankoh.

De studerende ligner hinanden på flere måder. Det bliver de mindet om i auditorierne, i klasselokalerne og ude i mediebilledet. I har hørt det før, og nu hører I det igen. For selvom alle har været bevidste om problematikken i nogle år, så har tallene ikke ændret sig på nogle af journalistuddannelserne.

De seneste ti år har andelen af studerende med anden etnisk baggrund på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udgjort 0,7 procent af alle studerende. Til sammenligning udgør borgere med anden etnisk herkomst 14 procent af den danske befolkning.

Ny undersøgelse skal komme problemet til livs

De tre journalistuddannelser på DMJX, SDU og RUC har derfor nu indgået et fælles projekt for at undersøge, hvad problemet for det manglende diverse optag skyldes. For den manglende diversitet har en betydning for kvaliteten af journalistikken. Både i form af de artikler der produceres, men særligt også de kilder, som man vælger at bruge.

Hver af de tre uddannelser bidrager til projektet med 100.000 kr. Derudover er undersøgelsen støttet af Dagspressens Fond med yderligere 100.000 kr. og af Dansk Journalistforbund med 35.000 kr.

I første omgang skal undersøgelsen forsøge at finde frem til, hvorfor så få med anden etnisk herkomst søger mod journalistikken. Dernæst er målet at finde svar på, hvordan man inden for de kommende tre år kan rekruttere flere studerende med anden etnisk baggrund.

Mette Mørk, som til dagligt er lektor på DMJX, sidder i projektets styregruppe, og har til opgave at få kontakt til de studerende, som kan give relevant input til undersøgelsen.

‘’Vi kan spørge dem, der går på skolen, hvad der har fået dem til at søge ind, og hvad de tænker barrieren er. Vi håber, at de studerende vil stille op, og at de, der går på studiet med anden baggrund, vil svare, for det er vi afhængige af,” siger Mette Mørk.

”Det kan godt være lidt spøjst nogle gange, at man ikke har nogen at spejle sig i på samme måde, som jeg kunne der, hvor jeg voksede op.”

– Sheku Jatta Rymark Sankoh, journaliststuderende på DMJX

Den manglende diversitet afspejles i journalistikken

Det er særligt brugen af kilder, som er et problem. Meget tyder på, at journalister i højere grad søger mod kilder, der ligner dem selv. RUC-rapporten ’Dem vi (stadig) taler om’ kortlagde, at kun 3,5 procent af kilder i medierne var indvandrere eller efterkommere i 2021.

Thomas Funding, som er chefredaktør for TV2 Nyhederne, anerkender, at det er et fundamentalt problem, og at manglen på diversitet på skolerne og i mediebranchen har en effekt på de historier, som journalisterne bringer.

’’Jeg tror på, at journalisterne trækker den virkelighed, de kender ind i redaktionslokalet. Hvis journalistikken skal være mangfoldig, kræver det, at journalister kommer fra en divers baggrund. Vi er nødt til at lave journalistik, der er til for hele befolkningen. Det gør vi ikke, når vi har en alt for homogen gruppe medarbejdere,” siger Thomas Funding.

Kildeproblematikken var Sheku Sankoh på forhånd klar over. Men han mener dog, at skolen bør gøre mere ud af at understrege for eleverne, hvor vigtigt det er, at vi kommer hele vejen rundt om samfundet. Samtidig bør de studerende få flere redskaber til at komme i kontakt med de grupper, som de normalt ikke ville.

’’Jeg har en teori om, at mange finder kilder, som ligner dem selv. Jeg kan godt mærke, at nogle af de kilder, jeg gerne vil have fat i, blandt andet folk med mellemøstlig baggrund, typisk ikke får meget taletid i medierne,” siger Sheku Sankoh.

Den foreløbige løsning

Spørger man Mette Mørk, gør skolen allerede nu, hvad den kan for at gøre de studerende opmærksomme på, at der er blinde perspektiver. ’Det usynlige gruppemedlem’, som man introduceres til på 2. semester, og diskursanalyse-forløbet på 3. semester er nogle af måderne, hvor de studerende kan reflektere over, om der er andre måder at se en historie på.

Mette Mørk mener dog ikke, at det har virket nok. Det er fortsat sjældent, at kilder med anden etnisk baggrund optræder i artikler på skolen.

“Forleden blev jeg så glad, da der optrådte et par med anden etnisk baggrund end dansk i en historie, som handlede om, at de var sure over huslejen. De blev ikke brugt på grund af deres baggrund. Og det er faktisk sjældent,’’ siger Mette Mørk.

Hvem har ansvaret?

I mediebranchen er tendensen og tallene stort set ens. De danske mediehuse har langt færre ansatte med anden etnisk herkomst end andre brancher, konkluderede en undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2020. Men problemet bør først og fremmest ændres på skolerne, før det kan ske ved mediehusene, mener Thomas Funding.

‘’Jeg er glad for, at man faktisk har fokus på det. DMJX har en særlig rolle at spille i det her. Det er den eneste af de tre skoler, som ikke kræver en gymnasial uddannelse, og det er der jo faktisk en grund til. Derfor synes jeg også, at DMJX har en særlig pligt og rolle i at søge et mere diverst optag,’’ siger Thomas Funding.

Ansvaret, mener Mette Mørk, hviler på begges skuldre.

‘’De siger jo altid, at det er vores skyld. I vidt omfang så hyrer medieverdenen også nogle gange talenter udenom os. Jeg synes, det er et samlet ansvar. Så kan vi godt sidde og skyde på hinanden med, hvem der har det største ansvar. Det første skridt er i hvert fald, at vi begynder at tale om det,’’ siger Mette Mørk.

Funding anerkender, at TV2 i ansættelsessituationer ikke har været gode nok til at bryde ud af den klassiske tanke om, hvad det vil sige at være en god journalist. Når det kommer til praktikanter og journalister med anden etnisk baggrund, er TV2 som udgangspunkt meget interesseret. Man er bevidst om problemet og forsøger at gøre op med det ved at tage flere chancer, når der skal ansættes.

’’Vi prøver også at tage lidt flere chancer en gang imellem og håber, at personen måske bryder den homogene størrelse. Hvis man vælger det sikre hele tiden, så er der en risiko for at reproducere. Men det grundlæggende og største problem er, at skolerne ikke lykkes med at få uddannet et diverst nok hold af nye journalister,” siger Thomas Funding.

Forandringer tager tid og forbedringer endnu længere. Undersøgelsen vil, udover etnicitet, indregne andre identitetskategorier som alder, socioøkonomisk og handicap.

Undersøgelsen forventes at stå færdigt sommeren 2023 og vil bidrage med ny viden, anbefalinger og løsninger.

FORSIDEN

Er der en voksen til stede? Når de ansatte fester med i Kurt Strandbar

af Thit | mar 30, 2023 | INDE

Er der en voksen til stede? Når de ansatte fester med i Kurt Strandbar

Kan ansatte og studerende feste på lige vilkår, sove branderten ud og mødes igen om mandagen uden blikke og hvisken i krogene? Illustreret Bunker forsøger at finde svar.

TEKST: Iben Marie Ryberg
Illustration: Katrine Åsleff Edvardsen

Udgivet den 30. marts 2023

Rykker den acceptable promillegrænse i Kurt Strandbar sig afhængigt af, om man er studerende eller ansat? Når man til et punkt, hvor det bliver for pinligt eller ligefrem grænseoverskridende, hvis de ansatte går fra en enkelt øl ved langbordene til at tylle englefisser i baren?

Det lød muligvis som outtroen til hvert afsnit af 90’er julekalenderen ”The Julekalender”.

Her får spørgsmål også lov at hænge i luften og afsluttes af opfordringen:

Følg med i morgen.

Det kan passende blive det samme for denne artikel. Svarene kan kun findes ved at læse til ende og derefter bruge en kendt folkeskoleklassiker: Spørg dig selv.

I Kurt Strandbar er vi alle lige og frie

Undervisere og ansatte i fredagsbaren har været mere eller mindre forventeligt inventar, siden DMJX hed Journalisthøjskolen og lå på Oluf Palmes Allé.

”Det har været en del af kulturen på DMJX. Nogle af vores ansatte vil jo senere hen møde nogle af de studerende på et kollegialt plan. Man har før i tiden set hinanden som kommende kollegaer,” siger Trine Lundgaard, HR-konsulent på DMJX.

Det udsagn forårsager imidlertid løftede øjenbryn hos Anton Dahl Andersen, medlem af De Studerendes Råd:

”Vi skal være kollegaer på et tidspunkt med tryk på ’på et tidspunkt’. Det er i hvert fald ikke imens, vi går her,” siger han.

Så hvad er det for et miljø og alkoholkultur, de studerende og ansatte møder, når de som måske kommende kollegaer gæster Kurt Strandbar?

Ifølge Katrine Rahbek, formand i Kurt Strandbar, adskiller den sig ikke fra andre steder. Hun mener generelt heller ikke, at der er problemer med fulde ansatte i fredagsbaren.

Selv kan hun mindes at have set to ansatte, som var ”godt berusede”.

Om det siger Jens Grund, prorektor på DMJX:

”Det synes jeg ikke er heldigt. Man skal ikke være blind for, at der er et asymmetrisk magtforhold.”

Adfærdskodeks for både studerende og ansatte

For at starte et andet sted: I kølvandet på Sofie Lindes brandtale om MeToo, blev der i 2020 lavet et adfærdskodeks for både ansatte og studerende på DMJX.

Det ligger frit tilgængeligt på Itslearnings startside og hedder ”Kodeks for god adfærd på DMJX”.

Det er udarbejdet af skolens ledelse, studievejledningen, KaJ og andre studenterforeninger.

I dokumentet står der blandt andet, at ”DMJX ønsker at være en rummelig og mangfoldig uddannelsesinstitution og arbejdsplads med plads til alle typer af studerende og ansatte, som frit kan ytre sig i et miljø, hvor alle udviser gensidig respekt.”

Kodekset gælder både til hverdag og fest, og skal der være fest, så lad der være fest.

DMJX har ikke nogen nedskreven alkoholpolitik – I hvert fald ikke i festregi.

De ansatte må, af hensyn til skolens omdømme og forholdet til de studerende, ikke drikke alkohol i arbejdstiden. Med mindre, der er tale om receptioner eller andre festlige lejligheder.

Til gengæld er fredags-øl tilladt efter kl. 14, og de må gerne indtages i fredagsbaren.

”De ansatte har jo en autoritet overfor de studerende. Vi har en tillid til, at de opfører sig forsvarligt. Gå ned, få en øl eller to og så gå hjem,” siger Trine Lundgaard.

“Jeg tænkte, hvis jeg var ham, ville jeg gerne stoppes. Man kan blive revet med og lige pludselig er klokken ti. Så kan det være meget rart, at der lige kommer en og siger ‘nu er det nu’.”

– Anton Dahl Andersen, journaliststuderende og medlem af de Studerendes Råd

En øl og så hjem – eller hvad?

Anton Dahl Andersen kan i hvert fald komme med et konkret eksempel på, at der blev drukket mere end en øl. En aften i Kurt Strandbar oplevede han en ansat være så fuld, at han følte, han var nødt til at påtale det for vedkommende.

Det var, ifølge Anton Dahl Andersen, senere, end han ville kalde okay for en ansat. Der havde ikke umiddelbart været nogen tegn på, at den ansatte var ubehagelig, men ifølge Anton Dahl Andersen virkede det som om, folk snakkede om det i krogene:

”Jeg tænkte, hvis jeg var ham, ville jeg gerne stoppes. Man kan blive revet med og lige pludselig er klokken ti. Så kan det være meget rart, at der lige kommer en og siger ’nu er det nu,’” siger han.

Episoden er bekræftet af to andre studerende.

Anton Dahl Andersen fortalte ikke nogen om episoden efterfølgende. Han syntes ikke, det var alvorligt nok. Han vidste på det tidspunkt heller ikke, at andre havde haft lignende oplevelser.

Derudover har han været nervøs for reaktionerne:

”Jeg har haft ondt i maven over det. Hvad nu, hvis jeg bliver anklaget for at være fuld af løgn?” siger han.

Det er, ifølge prorektor Jens Grund, i sidste ende de ansatte og ledelsens ansvar, at fredagsbarens miljø er trygt for alle:

”Det er de voksnes ansvar. Det burde ikke være nødvendigt, at en studerende siger til en ansat, at de skal gå hjem.”

I juni 2022 sendte Jens Grund og rektor Julie Sommerlund en mail ud til de ansatte, hvor der blandt andet stod:

”Hos os på DMJX opfordrer vi på mange måder til socialt samvær mellem ansatte og studerende, fordi vi ved, det har en positiv effekt på studiemiljøet. Derfor må vi udvise stor omhu for at undgå situationer, som de studerende kan opleve som ubehageligt eller uønskede. Vi skal være særligt opmærksomme på fredagsbarer, julefrokoster osv., hvor der er alkohol involveret, da vi både af egne og andres erfaringer ved, at det især er i denne slags situationer, uønsket seksuel opmærksomhed finder sted.”

Katrine Rahbek oplyser, at hverken hun eller den resterende bestyrelse i Kurt Strandbar er blevet kontaktet af studerende, der har haft dårlige oplevelser med DMJX-ansatte i fredagsbaren.

I KaJ, Dansk Journalistforbunds studenterorganisation, opfordrer tidligere formand Markus Valentin til, at man kommer til dem, hvis man har oplevet noget ubehageligt eller mærkeligt i fredagsbaren. Han forsikrer også om, at fredagsbaren skal være et trygt miljø for alle studerende.

Markus Valentin peger på, at der er en forskel på, om man er studerende eller ansat i fredagsbaren, men man kan ikke sætte lighedstegn mellem det og et generelt problem med upassende opførsel fra de ansatte:

”Der er en autoritativ forskel mellem eleverne og de ansatte. Med det sagt, går vi jo ikke rundt og tror, at de alle sammen er potentielle krænkere, som på ingen måde må være i nærheden af os, når der er alkohol,” siger han.

En enkelt episode behøver ikke betyde, at alle de ansatte skal sanktioneres i samme ombæring:

”Hvis der er en, der har været problematisk, og vi hjælper med at føre sagen videre, betyder det ikke nødvendigvis, at alle ansatte skal nægtes adgang til Kurt,” siger han.

Skal de nægtes adgangs til fredagsbaren? Det bliver de i hvert fald ikke andre steder.

Ingen regler for ansatte

I en rundspørge blandt aarhusianske fredagsbarer, foretaget af Illustreret Bunker, svarer kun 2 ud af 22, at de ansatte holder sig helt væk fra fredagsbaren, fordi ingen synes, det er en god idé, at de er der.

De resterende 20 steder svarer, at undervisere og andre ansatte er mere end velkomne, men at det sker meget sjældent. Når det sker, drikker de et par øl og går hjem af sig selv. Det har derfor ikke været nødvendigt at indføre regler.

Det forventer man som udgangspunkt også på DMJX, mener Trine Lundgaard:

”Hvis jeg hørte om ansatte, der drak sig en kæp i øret og på nogen måde optrådte uhensigtsmæssigt, ville vi selvfølgelig tage hånd om det,” siger Trine Lundgaard.

Som det er nu, er det under alle omstændigheder ikke muligt for studerende at indberette anonymt gennem en whistleblowerordning. Det er af juridiske årsager kun muligt for de ansatte.

Har man oplevet noget, skal det gå gennem studenterforeningerne, en underviser, studievejledningen eller HR.

Anton Dahl Andersen, medlem af DSR, understreger, at han ikke nødvendigvis synes, fredagsbaren kun skal være for de studerende. Det er dog, ifølge ham, en gråzone i forhold til, hvordan de ansatte deltager:

”At de står og spiller bordtennis med en fadøl, I couldn’t care less. Men det gør en forskel, hvis de står inde i Kurt kl. 23.30, efter de har drukket rigtig mange englefisser,” siger han.

Du er nu nået til vejs ende på denne artikel, forhåbentligt klogere end før.

Så: Er det skægt eller skandaløst, når de ansatte deltager i fredagsbaren?

Spørg dig selv.

Illustreret Bunkers mail: illbunker@dmjx.dk er åben for inputs og meninger om emnet.

FORSIDEN

« Gamle poster

Næste poster »