NYT I INDE Arkiv - Side 2 af 3 - Illustreret Bunker

Tør du skide på skolen?

af Webredaktøren | mar 27, 2025 | INDE, NYT I INDE

Tør du skide på skolen?

Flere af de studerende er utilfredse med sensorskyl-funktionen på toiletterne. Nogle studerende dropper helt at bruge dem.

TEKST: MADS MANDAU & ASTRID BISGAARD
FOTO: ZIFAN ZHANG

Udgivet den 27. marts 2025

Jeg sidder på toilettet, mens jeg skriver det her. Jeg har lige fået skyllet mit legeme for anden gang på tre dage. Jeg er træt. Træt af de her toiletter. Træt af at sensorerne på magisk vis altid virker, mens jeg sidder på toilettet, så jeg får køligt toiletvand på alt syd for navlen. Dog virker de aldrig, når jeg beslutter mig for at lave ’nummer to’. Det bliver altid en akavet gang ud fra toilettet med et brændende ønske om, at der ikke står nogen og venter.

Så nu har jeg fået nok. Jeg er derfor gået i gang med et større projekt om vores toiletter.

Den infrarøde sensor styrer, hvornår toilettet skal skylle ud. Den har, på papiret, et hæderligt formål: At gøre dit liv nemmere! GROHE, som er virksomheden, der har designet den infrarøde sensor, skriver på deres hjemmeside en lang række fordele ved at have en sådan funktion.

Udover maksimal komfort og hygiejne, beskriver GROHE også deres infrarøde sensor som holdbar, justerbar og med en indbygget tyverisikring.

Oven i alle disse herligheder er det også muligt at tilkøbe en GROHE-fjernbetjening. Med denne kan man tilgå ekstra indstillinger samt monitere sit vand- og energiforbrug og måske endda skylle ud i toilettet, når man selv ønsker det.

Sensoren er skabt til at gøre vores toiletbesøg nemmere, men det er desværre ikke altid realiteten. Katinka Ødegaard, journaliststuderende fra andet semester, er frustreret over sensoren i det hele taget.

“Jeg forstår slet ikke tanken bag. Hvis sensoren handler om hygiejnemæssige hensyn, er en håndvask med sensor nok for mig. Bakterierne fra en manuel skyl ud-knap ville forsvinde, så snart jeg vasker hænder,” siger hun.

Det første, jeg gør, er at kontakte GROHE for at høre, hvad de tænker om problemet med deres toiletter. GROHE svarer tilbage, at de beklager problemet og sjældent møder klager over deres sensorer.

Karin Løntoft Degn-Andersen, som er administrationschef og ansvarlig for Bygning og Facility, forklarer, at det vil blive for dyrt for skolen selv at betale. Hun har ikke det præcise tal på omkostningerne, men hun ved, at det er omkring et par 100.000 kroner. Et regnestykke, som blev lavet helt i starten ved installationen af sensorerne, da toiletterne blev bygget.

Skolen fandt ud af, at de ikke kan nøjes med at udskifte sensorerne, for så skal toiletterne også skiftes ud. Da man diskuterede problemet, forsøgte man derfor at regne omkostningerne ud.

En af ulemperne ved skyl ud-sensoren er, at den skyller uhensigtsmæssigt ud. Man opvejede spildet af vand i kroner mod udgiften ved at bygge nye toiletter.

Der var desværre for stor forskel til, at det gav mening. Altså ville man hellere have toiletter med et par ekstra skyl fremfor at skifte toiletterne ud.

Skyl eller ikke skyl

Kristian Runge fra første semester, der i forvejen var nervøs til optagelsesprøven, mener, at toiletsituationen, han oplevede, gjorde hans optagelsesprøve yderligere ubehagelig. Han husker tydeligt nerverne på dagen, og situationen blev kun værre for ham på toilettet. Det gjorde, at Kristian Runge fik et ærgerligt førstehåndsindtryk af skolens faciliteter.

“Man er meganervøs, og derfor sker der en naturlig reaktion i maven. Af den grund er det uhensigtsmæssigt, at man ikke kan skylle ud, efter man har leveret, hvad der nu skal leveres. Og det er også pinligt, når man skal forlade toilettet,” fortæller han.

Andre kan være heldige at kende problemet inden studiestart, som Jeppe Grue på andet semester, der blev gjort bekendt med problemet på den første dag, hvor man som studerende på DMJX møder undervisere og bliver introduceret til skolen – dagen kaldes også ’dagen-før-dagen’. Her fik han et trick til problemet, som blev en livline til fremtidige toiletsituationer.

“Du hopper og drejer 360 grader rundt om dig selv. Så enkelt er det. Så tror jeg, toilettet ser, at jeg har en fest og belønner mig med et skyl,” fortæller han.

Tricket er blevet en fast del af Jeppe Grues dagligdag på DMJX og hjælper ham sommetider ud af de uheldige toiletsituationer. Det smiler både han og jeg over, og selvom det lyder åndssvagt, så virker det for ham.

Kun i et nødstilfælde

Der er flere, der er utilfredse med skolens toiletter, da man ikke kan være sikker på skyl på det rette tidspunkt. Det er noget, som Jeppe har hørt flere af sine medstuderende nævne.

“Jeg har snakket med flere om, at man skal kunne turde gå på toilet på skolen. Flere venter simpelthen, til de kommer hjem. Når skolen også har så flot interiør ellers, skal det være på plads” siger han.

Skolen blev færdigbygget i 2020, og som Jeppe nævner, står den nye bygning i kontrast til de toiletter, der er installeret her.

Så hvad kan man gøre, når toiletterne ikke kan skiftes ud?

For at løse problemet med toiletternes skyl ud-funktion valgte man på administrationsgangen at sætte små skilte op, fortæller Karin Løntoft Degn-Andersen. Skiltene forklarer, hvordan man kan få sensoren til at skylle ud. Jeg vender derfor tilbage til Karin Løntoft Degn-Andersen og spørger hende, om vi ikke kan gøre det på alle toiletter. Hun svarer, at ”selvfølgelig kan vi da det!” Hun ville faktisk have gjort det før, men har ikke modtaget henvendelser fra studerende.

Hvorfor Karin Løntoft Degn-Andersen ikke har modtaget henvendelser fra studerende, er der måske en meget specifik grund til. Emilie Ryberg Rahbek Hansen fra andet semester forklarer, at de i hendes vennegruppe ikke har overvejet at gå til administrationen.

“Vi kan sagtens snakke om problemet i min vennegruppe, men ingen af os har haft lyst til at gå videre med det. Selvom det ikke er et tabu at snakke om blandt eleverne, føles det grænseoverskridende for os at skulle gå til administrationen,” siger hun.

Så til jer, der er trætte af toiletterne på skolen: Nu er der sat etiketter op på toiletterne, så alle ved, hvad de skal gøre. Hvis du ikke får set skiltet, står der følgende:

’Hvis toilettet ikke virker, så hold hånden hen til sensoren i 10 sekunder og slip.’

Jeg kan ikke garantere, at guiden vil virke hver gang, men du vil forhåbentligt få flere succesoplevelser end tidligere.

Farvel til Mediajungle: DMJX skifter til nyt og professionelt mediesoftware

af Webredaktøren | mar 27, 2025 | INDE, NYT I INDE

Farvel til Mediajungle: DMJX skifter til nyt og professionelt mediesoftware

I årevis har DMJX udgivet de studerendes artikler på Mediajungle, men det skal snart ændre sig. Efter en lang købsproces kan skolen nu løfte sløret for et nyt mediesoftware, der træder i kraft efter sommerferien.

TEKST: AMALIE HERMANSEN
ILLUSTRATION: ANTON LARSEN

Udgivet den 27. marts 2025

Du er på Mediajungle og vil indsætte et billede i din artikel. Musen søger febrilsk ned over de mange ikoner i værktøjskassen. Endelig! Fotoikonet. Klik. Men billedet er ikke det rigtige sted i artiklen. Klik, klik. Det hopper rundt som et genstridigt æsel, der ikke vil samme vej.

Den frustration skal snart være fortid. DMJX opgraderer til et helt nyt mediesystem, Labrador CMS, som, trods dets navn, ikke skal skues på hårene – mediesoftwaren bruges allerede på 300 mediesider i 15 lande verden over.

Uddannelsesleder for journalistuddannelsen på DMJX, Henrik Berggren, erkender, at skolen har behov for en opgradering.

”Vi må konstatere, at Mediajungle ikke er brugervenligt. Derfor får vi et nyt system, som er professionelt og ligesom det, man anvender i mediebranchen,” siger han.

Brugervenligheden er ikke det eneste problem med Mediajungle. Når man arbejder med kilder, kan platformen også skabe forvirring. Det bekræfter Emil Delord Frimand Probst, forperson for De Studerendes Råd.

”Når man ringer til kilder og fortæller, at man udkommer på Mediajungle, så er det svært at hitte rede i, hvad det betyder. Det kræver typisk en forklaring,” siger han.

“Bare rolig. Der er ingen, der læser det derinde”

Tidligere studerende Jeppe Peschardt Assenholt skrev i et debatindlæg til Illustreret Bunker i 2023: “Bare rolig. Der er ingen, der læser det derinde”.

Thomas Pallesen, medieretsansvarlig og redaktionschef for Mediajungle, fortæller, at han ikke kan svare på, hvor mange læsere Mediajungle har, da han ikke har adgang til trafikdata, men kun til oplysninger om antallet af publicerede artikler og registrerede brugere.

Emil Delord Frimand Probst mener, at interessen for læsertal bør være en prioritet, når journaliststuderende ofte får at vide, at journalistik kun er værdifuld, hvis den bliver set, læst eller hørt.

”Der er langt mellem det at få vores artikler udgivet på en platform og så det, at nogen aktivt læser det, vi skriver,” fortæller han.

Men de studerende skal ikke forvente, at det nye mediesoftware øger antallet af læsere, fordi formålet med siden er ikke kun publicering af artikler, fastslår Henrik Berggren.

”Jeg tror ikke, det nye system løser det. Bare fordi en studerende publicerer noget, betyder det ikke, at tusindvis vil læse det. Det er derfor, man skal i praktik. Dér lærer man det,” forklarer uddannelseslederen.

Han håber dog, at det nye system vil gøre det nemmere og mere attraktivt for de studerende at dele deres indhold.

”Vi håber, man kan lave indhold, som ser godt ud, der giver de studerende lyst til at dele indholdet i deres netværk og dermed få produkterne ud til flere,” siger han.

Mediajungle var ikke tiltænkt som medie

Spoler man tilbage til en tid, hvor internettet var proppet med uanede mængder af modetips, fedtfattige desserter og rejseguides, befinder du dig i bloggingkulturens glansperiode, som Mediajungle udspringer af.

DMJX red med på bølgen og gav de studerende mulighed for at blogge om løst og fast.

“Man troede, at hele verden ville have deres egen blog, og det ville blive en stor del af nyhedsformidlingen,” siger Henrik Berggren.

Men med GDPR-lovens indtog ændrede tingene sig.

”Medieretsansvarlig Thomas Pallesen kom til mig og sagde: ’Vi har et problem’. Jeg troede, at vores studerende var fritaget for GDPR-lovgivningen, men det var de ikke,” siger han.

På DMJX balancerer de studerende mellem to roller: Som studerende er de fuldt underlagt GDPR-lovgivningen, mens de i journalistiske sammenhænge kan være fritaget.

Mediajungle fungerer som skolens massemedie og er underlagt medieansvarsloven, hvilket gør det muligt for de studerende at arbejde under de journalistiske undtagelser i databeskyttelsesloven.

Derfor måtte DMJX etablere et samlet medie, der skulle underlægges medieansvarsloven og leve op til GDPR-lovgivningen.

Om GDPR-lovgivningen

GDPR-lovgivningen har til formål at beskytte persondata, men journalistisk arbejde ville ofte være umuligt uden visse undtagelser. Derfor er behandling af personoplysninger med ’journalistiske formål’ fritaget for dele af lovgivningen.

For at sikre, at et medie reelt arbejder med journalistik, er de fleste massemedier underlagt Pressenævnet og medieansvarsloven, hvilket tydeliggør, at deres produkter falder ind under journalistisk virksomhed.

Studenterinddragelse på Labrador

Det nye mediesystem, Labrador, vil byde på en række forbedringer, hvor blandt andet studenterinddragelse står højt på ønskesedlen. Det fortalte journalist og lektor Andreas Leer Scharnberg til et oplæg om det nye mediesystem.

Den nye platform får en forside, der fremhæver journalistiske produkter og en redaktion bestående af både studerende og undervisere. Det betyder også, at DMJX åbner for studentermedhjælperjobs efter sommerferien.

Hvis en redaktørrolle ikke er noget for dig, er der stadig mulighed for at påvirke det nye medie. Skolen har iværksat en afstemning på Itslearning, hvor de studerende kan vælge mellem fire designforslag – en proces, der vækker begejstring hos Emil Delord Frimand Probst.

”Jeg synes, at alle fire designforslag er langt bedre end det, vi har nu. Jeg glæder mig til at se resultatet,” siger han.

Hvis navnet Mediajungle ikke er sød musik i dine ører, har du også mulighed for at få indflydelse på Labradors medie. En navnekonkurrence løber af stablen i foråret, og, ifølge Andreas Leer Scharnberg, er der mere end blot æren på spil. Der venter også en præmie, som vi endnu må vente spændt på, hvad er.

For langsom på aftrækkeren

Selvom skiftet til en ny platform nærmer sig med hastige skridt, rejser det også spørgsmålet: Hvorfor først nu?

Emil Delord Frimand Probst anerkender, at udskiftningen af et gammelt system er en proces, som tager tid. Alligevel så han gerne, det var sket tidligere.

”Man bør kunne forvente, at en journalisthøjskole har bedre styr på visuel formidling. Det havde været mere belejligt, hvis det var sket før,” fortæller han.

Økonomien har dog været den største stopklods. Tidligere vurderede skolen, at et nyt system ville være for dyrt.

”Da vi for to år siden undersøgte forskellige mediesystemer, kunne vi se, at det var sindssygt dyrt. Vi troede ikke, vi havde råd til det. Men det, vi får nu, er et forholdsvis billigt system og inden for vores rækkevidde,” forklarer Henrik Berggren.

Alligevel koster Labrador mere end seks gange så meget som Mediajungle, men uddannelseslederen er sikker på, at investeringen er det værd.

”Det er klart, at de penge, vi bruger på den nye platform, kunne bruges på mere undervisning. Sådan er det med alt, hvad vi gør. Men jeg tror ikke, nogen vil klage over denne prioritering,” fortæller Henrik Berggren.

Henrik Berggren kan ikke komme omfordelingen af pengene nærmere grundet budgettets kompleksitet.

Lys for enden af tunnelen

Ventetiden er snart forbi, og DMJX kan snart vinke farvel til Mediajungle og byde det nye Labrador velkommen. En forandring der vækker glæde hos Emil Delord Frimand Probst.

“Jeg er glad for, at vi får en ny platform. Forhåbentlig bliver den både visuelt lækker og mere brugervenlig,” siger forpersonen i De Studerendes Råd.

Henrik Berggren deler optimismen.

“Jeg tror, Labrador bliver meget federe at arbejde i end Mediajungle – og forhåbentlig en del lettere,” fortæller uddannelseslederen.

Tiden vil vise, om Labrador kan leve op til forventningerne. Men én ting er sikker: Mediajungles æra er ved at være forbi. Det samme er billeder, der danser med artiklens gloser, og din stigende puls.

FORSIDEN

Studerende er utilfredse med Starbucks på DMJX, så hvorfor er kaffegiganten i kantinen?

af Webredaktøren | mar 27, 2025 | INDE, NYT I INDE

INDE | NYT I INDE

Studerende er utilfredse med Starbucks på DMJX, så hvorfor er kaffegiganten i kantinen?

I en pjece hængt op på skolen opfordrer en gruppe studerende til boykot af den nyåbnede Starbucks-del af kantinen. Der er dog forskellige holdninger til, hvorvidt Starbucks’ brand bør være til stede på DMJX

TEKST: SOPHUS JORDT PETERSEN
Illustration: ANTON LARSEN

Udgivet den 27. marts 2025

Det var ikke kun de nye studerende, der havde første skoledag på DMJX i Aarhus, da det nye semester startede. Kantinen havde også fået en ny elev i klassen.

I caféhjørnet overfor diskokuglen hang nemlig et stort skilt med nyheden til de kaffehungrende studerende om, at man snart kunne købe Starbucks-produkter i kantinen.

Snart spredte der sig en duft af kaffe, der var bedre end den velkendte sekskronerskaffe, da caféen åbnede kort efter.

Men ikke alle studerende sad tilbage med lige god smag i munden ved indtoget af den amerikanske kaffegigant.

De nye kantineprodukter har nemlig rejst debat om, hvad skolen kan tillade sig at have i kantinen, og hvor politisk skolen bør være.

‘Boykot Starbucks’

Fotojournaliststuderende Elise Dağdeviren hører til dem, der ikke vil købe en kop kaffe fra den nye Starbucks-afdeling.

Sammen med en gruppe medstuderende har hun hængt pjecer op på skolen med budskabet: ‘Boykot Starbucks.’ Gruppens budskab skyldes Starbucks’ involvering i israelske interesser.

På pjecerne refereres den canadiske pro-palæstinensiske organisation CJPME’s kritik, som blandt andet går på, at Starbucks’ grundlægger og CEO er zionist og pro-israelsk.

Kritikken fra CJPME går også på, at Starbucks har lagt sag an mod en ansat for at tweete: ’Solidarity with Palestine’, og at en række investorer i Starbucks har aktier i våbenproducenten Elbit.

Elise Dağdeviren vil gerne have, at folk aktivt tager stilling til, hvilke produkter de køber i kantinen.

“Hvis man har taget stilling og kan gøre det med god samvittighed, værsgo. Men har man dårlig samvittighed, så er det vel fordi, man tænker, at der er noget forkert ved det – ellers ville man ikke have det dårligt over det?” siger hun.

Hvorfor Starbucks?

Kritikken kommer nok ikke som en overraskelse for Starbucks, der tidligere har oplevet en global boykot-kampagne med samme anklager.

Blandt kopperne står nemlig et skilt med overskriften: ‘Starbucks for the Record’ og en henvisning til en FAQ, hvor de blandt andet skriver: ‘Når der cirkulerer ukorrekte oplysninger om vores virksomhed online, mener vi, det er vigtigt at respondere med fakta og tydeliggøre vores holdning til vigtige emner.’

Udover at fraråde sine medstuderende at købe Starbucks-produkter, undrer Elise Dağdeviren sig over, at DMJX kan tillade kantinen at have en Starbucks.

Hun mener, at når skolen ikke tager afstand fra salget af Starbucks-produkter, vil det støtte Israel, som, hun mener, er undertrykkeren i den igangværende konflikt.

“Ikke at tage stilling vil altid være til fordel for undertrykkeren,” siger Elise Dağdeviren.

Så hvorfor er der overhovedet kommet en Starbucks på DMJX?

Det er ikke DMJX selv, men kantineselskabet DinnerdeLuxe, der har indgået en aftale med We Proudly Serve Starbucks, der er distributør af Starbucks-produkter.

Skolen har altså ikke noget at sige til, hvilke produkter kantinen har, fortæller administrationschef på DMJX, Karin Løntoft Degn-Andersen.

“De er en privat virksomhed, så de kan gøre, hvad de vil, og det er ikke vores kantine. Vi har hyret dem ind som leverandør,“ siger hun.

Skolen havde engang sin egen kantine, men afskaffede den af økonomiske årsager.

Men den kritik, der er, bliver alligevel taget med i betragtning næste gang, når kantinen skal i udbud i foråret, hvor DinnerdeLuxe kan vælge at søge igen.

“Jeg vil da have det i baghovedet, når vi skal i udbud igen,” siger Karin Løntoft Degn-Andersen og fortsætter: “Men vi kan ikke gøre så meget andet ved det end at opsige kontrakten på baggrund af kritikken. Men gør vi det, har vi taget politisk stilling.”

Og politiske overvejelser skal skolen slet ikke have, ifølge hende.

“Det er ikke vores opgave at tage stilling politisk. Men vi skal kunne rumme, at der er forskellige holdninger, og det gør vi jo også,” siger hun og fortsætter:

“Det skal der være plads til – særligt hos os, med den type studerende vi uddanner.”

Dog stiller skolen en række krav til potentielle bydere om, at maden for eksempel skal være grøn.

Om det at prioritere grøn mad er en politisk holdning, mener Karin Løntoft Degn-Andersen dog ikke.

“Man kan også vælge at sige, at det er en sundhedsmæssig holdning, og det kan vi godt have. Altså en bæredygtig holdning. Det handler om CO2-udledning, og det er helt objektivt,” siger Karin Løntoft Degn-Andersen.

Hun mener ikke, at det skader skolens brand direkte at have Starbucks-logoet hængende i kantinen.

“Det hænger ikke ude ved siden af vores navneskilt foran, og det kommer det selvfølgelig ikke til, men kantinen skal selvfølgelig kunne reklamere med det. Det er et stort brand, og for kantinen gælder det om at kunne tiltrække nogle kunder,” siger hun.

Et spørgsmål om god kaffe

Valget af Starbucks gik i første omgang ud på at få en bedre kaffe, der forhåbentligt tiltrækker flere studerende til det dyrere caféområde i kantinen, som før ikke solgte så meget. Det fortæller direktøren for DinnerdeLuxe, René Laursen.

“Hvis man kigger salgsmæssigt i forhold til andre steder, så er I på DMJX nemlig klart mere til den billige kaffe,” siger Rene Laursen

Kritikken, der var på pjecerne, havde han ikke set komme. Da Illustreret Bunker først ringede, troede han, det var grundet Starbucks’ amerikanske ophav.

René Laursen mener ikke, at man kan sige, at det er en Starbucks-café. Starbucks skal derimod forstås som et produkt, der sælges i kantinen på samme måde som en flaske sodavand.

Det betyder, ifølge René Laursen, ikke, at alle produkter i caféen er Starbucks’.

“Kagen er vores egen. Men det gør ikke noget, at man på kaffedelen tror, at det er Starbucks. For det er det. Om det virker for sammentømret for jer på DMJX, det kan jeg tage med i mine overvejelser,” siger han.

Den tankegang køber Elise Dağdeviren dog ikke.

“Når de stiller Starbucks FAQ-skiltet op, så må de også vide, at der er meget snak om Starbucks. Så forstår jeg ikke, hvorfor man vælger en virksomhed, der er så kontroversiel,” siger hun.

For René Laursen handler det dog ikke om politik, men om, at der er et produkt, som skal sælges.

“Der kan være al mulig politik. Det er et produkt, vi sælger,” siger han.

René Laursen fortæller, at hvis det nu havde været russiske varer, hvor der er retningslinjer for myndighederne, havde det været anderledes.

“Hvis nu det kommer frem, at Starbucks financierer missiler og springer verden i luften, så vil jeg selvfølgelig forholde mig til myndighedernes udmeldinger og gøre noget ved det,” fortæller han.

René Laursen kan endnu ikke se, om Starbucks har haft en påvirkning på salget. Indtil videre ser det ud til at være samme salgsniveau som i den gamle café.

Kritikken er forelagt Starbucks, som i et skriftligt svar henviser til samme pointer som FAQ’en på skiltet og skriver derudover:

“Vi fordømmer entydigt alle former for had, terror og vold og udtrykker vores dybeste medfølelse med dem, der er blevet dræbt, såret, fordrevet og berørt som følge af de forfærdelige terrorhandlinger, den eskalerende vold og hadet rettet mod uskyldige i Israel og Gaza.”

Mange af pjecerne er sidenhen blevet taget ned. Det er normal praksis for skolen, da ophæng, som ikke er dekorative, kun må hænge på opslagstavlerne.

FORSIDEN

Udveksling på DMJX: Et personligt eventyr mere end en faglig rejse

af Webredaktøren | okt 10, 2024 | INDE, NYT I INDE

INDE | NYT I INDE

Udveksling på DMJX: Et personligt eventyr mere end en faglig rejse

Flere studerende på DMJX har ikke det faglige som den primære motivationsfaktor, når de ønsker at komme på udveksling. For dem handler det om at udvikle sig som menneske og blive mødt af en ny kultur. Det har DMJX fuld forståelse for.

Operahuset i Sydney og Sydney Harbour Bridge

TEKST: Jens Bang
FOTO: Privat fra Signe Damgaard og Benedicte Christiansen

Udgivet den 10. oktober 2024

Det er eftermiddag på en øde strækning langs den californiske kyst. To studerende er lige hoppet i våddragter og har hapset et surfboard hver fra deres van. Der bliver skrevet en hurtig seddel med teksten ”Gone surfing, back by sunset”. Den bliver smidt i forruden, og de løber efterfølgende mod bølgerne. Det lyder umiddelbart som en god ferie for to unge gutter, men det er faktisk sådan, en studerende beskriver en eftermiddag under sit udvekslingsophold på San Francisco State University på den amerikanske vestkyst i en klumme bragt i den forrige udgave af Illustreret Bunker.

Et udvekslingsophold klinger for nogle af faglige udfordringer og det at kunne skrive en stjerne mere på CV´et, når man skal søge praktikplads, eller når man senere skal ud på arbejdsmarkedet. Men flere studerende på DMJX tilvælger et ophold i udlandet af helt andre årsager. For Nicolas Adserballe, der er forfatter til sedlen i forruden og klummen, var det faglige faktisk hans mindste overvejelse ved at skulle tage et semesters ophold i udlandet.

”For mig var det lidt en undskyldning for at komme ud og rejse et halvt år. Det faglige var ikke så vigtigt,” siger Nicolas Adserballe, der går på 5. semester og er i praktik på Information.

Han fortæller, at de kun gik i skole fire dage om ugen. Derfor blev de mange forlængede weekender brugt langs den californiske kyst og på at køre på opdagelse ind i landet.

Eventyret kalder

Når man spørger Nicolas Adserballe, hvordan han vil beskrive sit ophold, svarer han prompte, at det var et eventyr.

Et eventyr kan umiddelbart virke fjernt fra de lange forelæsninger bagerst i blåt auditorium og praktikstress, som andre forbinder dét at gå på fjerde semester med. Nicolas Adserballe mener klart, at det at tage på udveksling på 4. semester har gjort, at han er blevet skånet for visse ting.

”Jeg slap for noget af den stress, der kan være forbundet med praktiksøgning, fordi jeg havde mit hoved et andet sted,” siger han.

For Nicolas Adserballe betød en tur til USA også, at han havde muligheden for at vælge nogle fag, som han ikke havde haft mulighed for på DMJX.

”Jeg havde et fotojournalistfag. Jeg havde en lærer, der havde vundet en Pulitzer-pris. Han var for sindssyg. Jeg havde faktisk også spansk som fag,” fortæller han.

For Signe Damgaard, der var på udveksling i Sydney på sit tredje semester, var det heller ikke det faglige, der var hendes førsteprioritet. Hun valgte i stedet turen, da hun gerne ville udvikle sig som menneske. Signe fortæller, at hun gerne ville møde en anden kultur og samtidig opleve, hvordan mediebranchen var i et andet land.

Signe Damgaard har tilbragt meget tid i naturen og i særdeleshed på stranden i Australien.

Den samme lyst, som Nicolas Adserballe havde, til at udleve eventyret og drage ud i landet, kender Signe Damgaard også til. Hun rejste rigtig meget rundt med både udvekslingsstuderende, unge i praktik og andre, da hun var i Sydney. Hun fortæller, at de i løbet af semesteret var ude at rejse mindst fem gange. Nogle af hendes venner fra Danmark opholdt sig på andre universiteter i Australien. Flere gange passede deres ferier sammen. Så tog de sammen ud på oplevelser. Når det ikke var muligt, foregik oplevelserne på egen hånd, hvor nætterne blev tilbragt på hostels rundt omkring i Australien.

”Vi var allerede færdige med undervisning den 17. maj. Så jeg havde lige halvanden måned til sidst, hvor vi var rigtig på ferie. Og det er selvfølgelig det, man husker nu,” fortæller hun.

Det faglige

At det var et eventyr, gør dog ikke, at de studerende ikke fik noget fagligt med hjem, som de kan bruge i deres hverdag. Et stykke af vejen havde det faglige dog også en betydning for dem begge. Selvom Signe Damgaards tur til den anden side af jorden mest var for fornøjelsens skyld, så fortæller hun, at hun har taget flere ting med hjem, som hun kan bruge i sit arbejde på DMJX.

”Man lærer jo noget af en anden kultur, som man kan bruge fagligt. Mange af de historier, jeg er kommet hjem med, som jeg gerne vil skrive, er opstået på baggrund af opholdet der,” siger hun.

Selvom flere studerende vælger at tage afsted for at komme ud og få flere oplevelser med i bagagen, er der også andre, der vælger at tage et udvekslingsophold med en rent faglig motivation. Det var situationen for Benedicte Christiansen, der befinder sig i den amerikanske Midwest 7000 kilometer væk. Hun er på udveksling på University of Missouri i Colombia.

”Missouri havde den bedste journalistiske profil. De har bare et super godt ry. De har meget hands-on læring, så det var også det, der tiltrak mig. Man kommer ud og får hænderne i skidtet,” fortæller hun.

Benedicte Christiansen anerkender dog også, at hendes medstuderendes motivation mere ligger i oplevelsen. For hende var det bare ikke den primære motivation, inden hun tog afsted.

”Jeg ved, at der er mange af mine medstuderende, hvor det har været oplevelsen, der trækker. Det var det selvfølgelig også for mig til dels,” siger hun.

Oplevelsen for Benedicte Christiansen bunder i, at hun tidligere primært har været langs USA’s kyster, som politisk er domineret af de demokratiske vælgere. For hende var det derfor interessant at komme til Missouri, som primært er en republikansk stat, og opleve livet hos den amerikanske middelklasse.

Det handler om andet end faglighed

Men når nogle af de studerende vælger at tage på udveksling uden at have en faglig ambition for øje, giver det så overhovedet mening at sende dem afsted?

Det behøver ikke at være noget problem, mener Xavier Lepetit, som er International Relations Manager og står for koordinering af udvekslingsophold på DMJX. Han har faktisk fuld forståelse for, at det ikke behøver at være motivationen.

Xavier Lepetit pointerer, at et praktikophold også giver den studerende en masse andre kompetencer, som ikke nødvendigvis har noget med det faglige at gøre direkte, men som alligevel kan være nyttige set i et større perspektiv.

”Du bliver proppet ind i nogle nye omgivelser, hvor du kommer ud af din comfortzone. Du lærer meget om dig selv ved at blive konfronteret med noget andet. Det er en stor fordel,” siger Xavier Lepetit.

Alligevel er det faglige stadig kernen i ansøgningsprocessen, når Xavier Lepetit sidder med de mange ansøgninger fra studerende, som ønsker at komme på udveksling. Men det mener han også, at der er en god grund til.

”For mig er det faglige kernen i udvælgelsesprocessen, fordi vi kan måle det,” siger Xavier Lepetit.

DMJX kigger både på karakterer og den motiverede ansøgning, når de skal udvælge ansøgerne til udvekslingsopholdene. Han fortæller, at de to ting er målbare elementer, og derfor skal de være kernen i udvælgelsesprocessen.

Når Xavier Lepetit bliver spurgt direkte til, om det overhovedet giver mening at sende de studerende afsted, hvis de slet ikke har en faglig motivation for at tage af sted, svarer han:

”Så længe de fuldfører de faglige krav. Hvordan de vægter deres motivation for at tage afsted, spiller ikke en stor rolle for mig.”

En oplevelse for livet

Når man spørger de studerende, om udvekslingsopholdet har levet op til de forventninger, de havde, inden de tog afsted, lyder svaret klart: Ja. Her på den anden side er alle enige om, at det er vennerne, friheden og det at blive kastet ud i en ny kultur, man husker tilbage på. De ser tilbage på en stor oplevelse, de ikke ville have været foruden.

”Jeg snakker stadig med en god håndfuld. Jeg tror, at der er flere ’friends for life’,” siger Signe Damgaard.

Nicolas Adserballe husker især på tiden i en van langs kysten med sin kammerat, som noget af det vigtigste for ham. Men man skal heller ikke undervurdere det at lære at surfe.

”Hvilket jeg aldrig havde troet, at jeg skulle lære i mit liv – og slet ikke igennem DMJX,” siger han.

”Jeg ved, at der er mange af mine medstuderende, hvor det har været oplevelsen, der trækker. Det var det selvfølgelig også for mig til dels.” Benedicte Christiansen har haft masser af typiske amerikanske oplevelser. Her er hun til ‘football’, og hun har for nylig været i Tennessee og Kentucky.

FORSIDEN

Christian Falck Wolff: ”Jo mere man ved, jo mere finder man også ud af, man ikke ved”

af Webredaktøren | maj 30, 2024 | INDE, NYT I INDE

INDE | NYT I INDE

Christian Falck Wolff: ”Jo mere man ved, jo mere finder man også ud af, man ikke ved”

Christian Wolff startede sin fotografiske rejse som 10-årig med et spejlreflekskamera lånt af sin far og har netop vundet prisen for årets pressefoto for sit arbejde om klimaaktivister i Tyskland. Ifølge ham har fotojournalistuddannelsen på DMJX spillet en central rolle.

TEKST: Jens bang
FOTO: kasper søholt

Udgivet den 30. maj 2024

Et hold af fotografer står klar til at skyde løs, så snart kong Frederik ankommer gennem svingdøren i den nye DMJX-bygning i København. Han skal i dag indvie de 7000 nye kvadratmeter, der ligger et stenkast fra DR på Amager. Som yngste mand på holdet har Christian Wolff indtaget sin plads en smule bag rækken af fotografer, der er mødt op i dag. Han gør et par indledende øvelser, hvor hans to kameraer på skift løftes på op til øjet. Der klikkes et par gange. Efterfølgende nærstuderes billederne for at tjekke, om det hele er, som det skal være.

”Du skal lige møde Christian”, siger en mand, der med hastige skridt nærmer sig den unge fotojournalist.

Christian Wolff, der dimitterede fra DMJX i januar 2024, vender sig rundt og rækker hånden frem. Det bliver efterfulgt af en smalltalk om årets pressefoto med DMJX-bestyrelsesformand, Lea Korsgaard.

I år står der nemlig Christian Wolff i billedteksten på årets pressefoto. Efter et par minutters snak, smil og lykønskninger, vender han hurtigt tilbage til arbejdet. Tilbage til fokus. Det krøllede hår er nytrimmet, og tøjet er velovervejet. De røde kinder afslører, at det fyldte atrium er ved at komme godt op i temperatur.

Præcis klokken to triller en Bentley op foran svingdøren til bygningen. Ud træder Kong Frederik, som målrettet bevæger sig mod svingdøren til den nye bygning. De tilstedeværende politibetjente tager sig til øresneglen, mens Christian Wolff lukker det ene øje bag sit kamera.

Fanget af fotografiet

Christian Wolff har, lige siden han var barn, været fanget af fotografiet. Det hele startede, da hans far vandt et spejlreflekskamera i en konkurrence, som han fik lov til at låne inden, han var fyldt ti år. Dengang var det primært hans forældre, søskende og bedsteforældre, som fik lov til at stå model til den unge drengs hobby. Siden er det gået fra et stykke legetøj til at blive en passion, som har givet ham utallige oplevelser, et arbejde, og ikke uvæsentligt, prisen for årets pressefoto i en alder af bare 23 år.

På sin 11-års fødselsdag får Christian Wolff sit første kamera. Nu bliver bedsteforældre og andet familie skiftet ud med blandt andet de hjemløse på gaden og landskabet i skoven. Men det starter ikke helt uden nervøsitet og komplikationer:

”Jeg var rigtig genert. Jeg rendte rundt med en stor zoomlinse og gemte mig bag folk. Når min mor var med ude at fotografere, så stillede hun sig op, og så lod jeg som om, at jeg skulle fotografere hende. Men i virkeligheden så fotograferede jeg lige over skulderen på hende, hvis nu der sad et interessant menneske bagved,” siger Christian Wolff.

Nysgerrigheden om mennesker og rejselysten har han fået med fra barndomshjemmet. Fra en tidlig alder besluttede Christians Wolffs mor, at det var slut med charterrejser med all-inclusive og afslapning. Nu skulle hendes børn have et skud kulturel kapital, og horisonten skulle udvides. Derfor blev rejsedestinationerne for familien nu ændret til Sydafrika og Indonesien.

”Hensigten var at komme ud at opleve i stedet for at nyde. Det er lidt den klassiske: Jo mere man ved, jo mere finder man også ud af, at man ikke ved,” siger han.

Her opstod interessen for mennesker, der lever under andre kår end ham selv. Interessen for at formidle historier om en verden, der ikke ligner vores.

Allerede som 13-årig oplever han for første gang snerten af succes. Hans billede af en hjemløs mand i København får andenpladsen i en fotokonkurrence på Holbæk Bibliotek, og dertil følger en præmie på 2000 kroner.

”Der tænkte jeg, at det kan være, jeg skal leve af det her. Så jeg skrev til National Geographic med håb om, at de måske kunne bruge en fotograf. Det har jeg aldrig fået svar på,” griner han.

Turen til Lützerath

På en landevej i det vestlige Tyskland går Christian Wolff sammen med en gruppe kampsyngende klimaaktivister. De har gået i flere timer. Han er i praktik på Politiken, men er taget af sted i sin ferie. Omringet af politi til hest, som var det taget ud fra et slag i første verdenskrig, marcherer aktivister og politi af sted.

I horisonten står røgsøjler op i luften som et vulkanudbrud. Men røgen kommer ikke fra vulkaner. Den kommer fra brunkulsminerne i landsbyen Lützerath, som den samlede flok klimaaktivister bevæger sig mod. Der lyder et højt knald fra et kanonslag, og musikken på den medbragte højtaler skifter til tung tysk rap. Demonstranterne begynder at løbe mod minen, der ligger ude i horisonten. Christian Wolff følger med, så godt han kan med både pressekort og kamera rundt om halsen.

”Politiet til hest fulgte os hele vejen, og de forsøgte at barrikadere sig som en form for levende hegn foran minen”, siger Christian Wolff, mens han tegner streger ud i luften, der skal illustrere politiets opstilling.

I flere år har klimaaktivister bosat sig i byen Lützerath, som en demonstration mod at Tyskland vil åbne en stor brunkulsmine, der ligger ved byen. Beboerne i byen er for længst flyttet væk derfra.

Netop klimakampen er noget af det, Christian Wolff værdsætter at fotografere. Derfor var den lille tyske landsby en oplagt destination.

”Her var der ligesom en helt fysisk kamp, som var et billede på klimakrisen,” siger han.

For Christian Wolff var mødet mellem aktivister og politi også en voldsom oplevelse.

”Politiet red efter folk på heste, og de klimaaktivister, der blev fanget, fik også en hård medfart. Jeg har aldrig lavet den slags konfliktfotografi. Jeg var fucking bange,” siger han.

Men det var også en del af idéen ved at tage til Tyskland.

”Jeg ville gerne se, hvordan jeg arbejder i de situationer. Ville jeg fryse? Ville jeg fotografere? Heldigvis fotograferede jeg,” siger han.

Og netop de billeder gjorde, at han i starten af marts stod på scenen i Den Sorte Diamant, med en statue i hånden og, et smil, der ikke var til at misforstå. Christian Wolff vandt Årets Pressefoto 2023 for et af sine billeder nede fra Tyskland. Men for ham er prisen ikke vigtig i sig selv.

”Man skal ikke gøre sine værdier eller kvalitet op i priser. Det er i bund og grund ligegyldigt. Der er mange, der siger, ‘hvad skal du gøre nu?´ Sådan synes jeg ikke, at man skal se det her fag. Hvis en journalist vandt en Cavling, så skal personen heller ikke stoppe med at lave historier,” siger han.

”Jeg er ikke bedre end alle mulige andre. Det er meget vigtigt for mig at sige,” siger han.

Men uanset hvad er faktum, at hylden derhjemme er blevet et styks figurformet metal tungere.

Med DMJX i bagagen

Christian Wolff er et eksempel på en tendens blandt fotojournalister fra DMJX. De seneste år har flere studerende været nomineret til prestigefyldte fotopriser i Danmark. Men ifølge Christian Wolff bunder det også i de forudsætninger, som man får med på fotojournalistuddannelsen.

”Det er ekstremt inspirerende at være omgivet af så mange dygtige mennesker og fotografer, som man kan spare med.”

På fotojournalistuddannelsen på DMJX er der kun tolv pladser. I år var der 105 ansøgere, der forsøgte at blive en del af det lille hold. Christian Wolff mener, at det lave optag har noget at sige i forhold til mængden af priser, der bliver vundet af studerende.

”Folk er fucking gode, når de kommer ind. Når de dygtige mennesker så ovenikøbet er i den her gryde af kompetente folk, som har lyst til at dele ud af deres viden og kreativitet, så er resultatet bare, at folk bliver endnu bedre,” siger han.

Noget af det vigtigste, han tager med fra DMJX, er den gruppe af mennesker, han har læst med. Det sammenhold, de har haft på holdet, er ifølge ham unikt, og noget som han bruger flittigt efter at være gået freelance tilbage i januar.

“Det her kæmpe netværk af dygtige, kompetente og dejlige folk, det er det hele værd,” siger han, inden han retter på sig selv.

”Ikke netværk på den business-agtige måde. Netværk kan blive sådan en lille smule LinkedIn-agtigt,” griner han.

Christian Wolff ser lidt op i hjørnet af loftet og holder en pause, inden han siger.

”Min mor har altid sagt, at det er sindssygt vigtigt at omgive sig med nogle mennesker, som er dygtigere end sig selv. Og det gør man om noget, når man kommer ind på DMJX.”

FORSIDEN

Ansøgertal i frit fald: Der skal nye fortællinger om journalistuddannelsen på bordet

af Webredaktøren | maj 30, 2024 | INDE, NYT I INDE

INDE | NYT I INDE

Ansøgertal i frit fald: Der skal nye fortællinger om journalistuddannelsen på bordet

De seneste tre år er antallet af ansøgere til landets journalistuddannelser faldet. Efter dette års opsigtsvækkende fald er flere
parter enige om, at det er på tide at få brudt den negative udvikling.

TEKST: AMALIE WESSEL-TOLVIG & OSKAR VESTERGAARD KLAUSEN
illustration: MIE STÆRK

Udgivet den 30. maj 2024

Fyringsrunde på fyringsrunde, befolkningens ændrede medievaner og manglende praktikpladser er velkendte nedturshistorier om mediebranchen. Nu giver et faldende antal ansøgere til landets journalistuddannelser anledning til at skabe en ny fortælling.

Særligt faldet i antallet af ansøgere ved dette års optag har sat tankerne i gang på DMJX.

For Henrik Berggren, der er institutchef for journalistuddannelsen på DMJX i Aarhus, gav de nye tal ingen mening.

“Jeg tænkte, at der måtte være en fejl et eller andet sted, men det var der så ikke,” siger han.

Når Henrik Berggren ser på tallene, ser han et udtryk for en ny udvikling.

“Det tyder på, at der sker et eller andet. Der er en udvikling, som nu slår igennem her. Det skal vi tage alvorligt,” siger han.

Henrik Berggrens bekymring går på, om kvaliteten bliver ved med at være god.

“Jeg mener, at antallet af ansøgere betyder noget. Vi vil gerne have flere ansøgere, end der kommer,” siger han.

Rektor på DMJX, Julie Sommerlund, ser også med bekymring på udviklingen, men netop det, at alle tre journalistuddannelser i landet oplever et fald, får hende til at tænke, at det ikke nødvendigvis knytter sig specifikt til journalistuddannelsen på DMJX.

“Det gør det på en måde bare mere besværligt at håndtere,” siger Julie Sommerlund.

Selv peger hun på, at krisefortælling og misforståelser om branchen kan være årsag til faldet i antal ansøgere. Ifølge hende kan der med fordel ændres på den gængse fortælling om, hvad en rigtig journalist er, og hvilke muligheder uddannelsen giver.

“Vi kan jo se, at vores studerende får job, så mediebranchens krise er ikke de studerendes krise. Det er der ikke så mange, der fortæller,” siger Julie Sommerlund.

Det er derimod hendes opfattelse, at der er en selvforståelse blandt de studerende, hvor det ikke er lige så spændende at blive ansat i en kommunikationsafdeling på et ministerium, som det er at blive ansat som journalist på Politiken.

Julie Sommerlund medgiver her, at når kommunikationsjobs er en type job, der begynder at være flere af, så skal skolen gøre mere for at formidle den gode fortælling om dem.

“I de kommunikationsafdelinger, hvor man ansætter journalister, er det, fordi man vil have en journalist. Det er ikke, fordi man ikke kunne finde en kommunikatør. Det er med vilje,” siger hun.

Det skal der oplyses mere om, samtidig med at udviklingen kræver at tænke i flere baner.

Krudtet skal findes frem

Indtil nu har journalistuddannelserne ikke været vant til at skulle reklamere for sig selv for at tiltrække et tilfredsstillende antal ansøgere, men den virkelighed er ifølge Julie Sommerlund forbi.

“Vi skal til at gøre det, som mange af de andre uddannelser gør. Det vil formentlig kræve, at vi sætter penge af i budgettet og for eksempel er til stede på uddannelsesmesser og den slags steder,” siger hun.

Julie Sommerlund tilføjer, at det især er på gymnasierne, DMJX skal målrette synligheden.

“Vi bør rykke ind og holde events, hvor der er elever, der har medielinjer, vise vores uddannelser frem og sige ‘se os! Det er dødspændende,’” siger hun.

Også hos Peter Bro, der er forsker og centerleder for journalistik på SDU, har de seneste ansøgertal skabt incitament til aktivt at forsøge at tiltrække flere ansøgere.

“Vi har nok været lidt forvænte hen over årene. Der er kommet rigeligt, så det behøvede vi ikke at bruge krudt på. Det krudt skal vi til at finde frem nu og få fyret af,” siger han.

Ligesom Julie Sommerlund er Peter Bro optaget af de fortællinger og myter, der florerer. Er optagelsesprøven sindssygt svær? Er der ingen, der går videre? Bryder folk sammen? Kan man ikke få job som journalist bagefter?

Det er nogle af de myter, der ifølge Peter Bro skal slås ihjel, og som man ikke har været opmærksomme nok på.

“Vi skal simpelthen blive bedre til at komme ud og fortælle, hvad det egentlig vil sige at læse journalistik. Hvad er en journalist, og hvad kan det føre med sig? Også for at få mulighed for at slå nogle af de der myter og misforståelser ihjel,” siger Peter Bro.

Dertil kommer, at der skal kigges på, hvordan uddannelsens form kan følge med de ændringer, der sker i samfundet, hvad angår det journalistiske håndværk.

“Det kan bruges i mange forskellige sektorer og mange forskellige brancher, også selvom det måske ikke altid er klassisk journalistik. Det, tænker jeg, bare er en styrke for faget, men det skal vi selvfølgelig også have en snak om,” siger han.

Alle overvejelserne og tankerne er del af en ny proces på SDU under navnet ’Fremtidens Journalistuddannelse’. I processen vil SDU se på, hvad der kan gøres for at øge ansøgertallet.

Ifølge Peter Bro er der tale om alt fra markedsføring til ændring af journalistuddannelsens indhold, men det er ikke besluttet endnu.

“Vi har et udviklingsarbejde foran os,” siger Peter Bro.

Nytænkning af uddannelsen

På DMJX er uddannelsens indhold også med i overvejelserne om, hvad der aktivt kan gøres for at hæve antallet af ansøgere. Hvordan bliver uddannelsen mere relevant? Hvordan kan den tilpasse sig, i takt med at mediesektoren ændrer sig?

“Medieforbrugeren ændrer sig, og folk orienterer sig mindre og mindre mod et bestemt dagblad, men mere imod den konkrete afsender. Vi skal til at se anderledes på vores uddannelse, hvor vi stadig har vores neutralitet og objektivitet, men også koble den sammen med den stærke personlige afsender, som vil kræve noget nyt af os,” siger Julie Sommerlund.

Ifølge hende viser mange undersøgelser, at mediebrugerne er mere interesserede i journalisten bag artiklen, end det dagblad artiklen udkommer på. Derfor skal DMJX også til at overveje, om den del af uddannelsen, der går på journalistens rolle, skal nytænkes.

Det er dog vigtigt at understrege, at der endnu ikke er udformet en konkret handlingsplan for ændringer, men at DMJX med sikkerhed påtænker at markedsføre uddannelsen frem mod næste optagelsesrunde i år 2025.

Både diversitet og flere ansøgere, tak

For KaJ, der er DMJX i Aarhus’ studenterorganisation under Dansk Journalistforbund, er udviklingen et klart signal om, at skolen må handle.

“Vi ser det ikke som et sundhedstegn, at der er sket sådan et fald. Det er klart. Skolen skal gøre noget ved det her. De skal ud og brande sig selv og fortælle folk om den mega fede uddannelse, vi har her på skolen”, siger Mads Norman Søndergaard, der er formand i KaJ.

Han tilføjer, at hvor meget af kommunikationen om uddannelsen tidligere er gået fra mund til mund, må skolen i gang med at gøre reklame. Både på gymnasierne og på sociale medier.

“Vi kan se, at det ikke kun gælder om at få mere diversitet ind, som der allerede er blevet talt om, men også om at tiltrække flere af den type ansøgere, der i forvejen søger,” tilføjer Mads Norman Søndergaard.

Her henviser han til den igangværende proces, hvor DMJX, SDU og RUC er gået sammen i forsøg på at finde ud af, hvordan mangfoldigheden på journalistuddannelserne kommer til at afspejle den, der er i det danske samfund.

I forhold til at øge ansøgertallet er det udover markedsføring endnu uvist, hvad de konkrete udspil bliver. Men der er bred enighed. Ansøgertallet skal op.

FORSIDEN

« Gamle poster

Næste poster »