Den tidlige eftermiddagstrafik er svær at overhøre, som vi går langs kanten af Egå Engsø nord for Risskov. Mette Mørk har hunden Bosse i snor. Det sort- og kortpelsede labradorgadekryds er snakkesalig, nysgerrig og ikke mindst ivrig – præcis som man bedst kan forvente det af en seks måneder gammel hvalp.

“Ja, han går ikke så pænt i snor endnu. Det er nok lidt som med de studerende,” siger Mette med et drilsk smil. “De bliver aldrig helt afrettede.”

Droppede optagelsesprøven

Efter hun færdiggjorde gymnasiet, flyttede Mette fra hjembyen Kolding til smilets by, Aarhus. Her arbejdede hun i en periode på grillbaren Jacobs barBQ, et af byens hotteste steder, dengang pitabrødet endnu var en eksotisk nyhed i det danske fastfood-univers.

De næste år gik med lidt af hvert, hvad angår arbejde, rejser, oplevelser, og hvad end hun ellers havde lyst til. Modsat mange unge i dag gjorde hun aldrig noget, ‘fordi det kunne betale sig’ eller ‘så godt ud på et CV.’ Hun gjorde det, fordi hun syntes, det var fedt. Og selv om hun ‘fjollede rundt i de år,’ var hun aldrig i tvivl om, hvor hun gerne ville ende.

I hjemmet i Kolding havde forældrene holdt både Jyllands-Posten og den lokale avis, og Mette lyttede ivrigt til radioavisen. Hun elskede historierne og det politiske, og journalistikken var det eneste, hun vidste, at hun sigtede mod, fortæller hun.

Alligevel forlod hun sin første optagelsesprøve tidligt i ren afmagt, kun for dagen efter at fortryde. I andet forsøg klarede hun skærene og fik efterfølgende sin daglige gang inden for de grå betonmure i den nu hedengangne bunker i Aarhus Nord.

Et helle i hjemmet

Mette synes, det er fedt, når folk er uenige i en sag, og hun blander sig gerne, fordi hun ikke vil nøjes med at være tilskuer, forklarer hun. Hun har en holdning til det meste og er ’ikke et øjeblik i tvivl om,’ at hun kan være direkte irriterende på den måde:

“Søren Skjold er god til at sige til mig en gang imellem: ‘Shhh, Mette. Nu leger vi sådan en leg, hvor du ikke må have en mening.’ Og det er meget godt, men det er også kun, når man kender hinanden godt og respekterer hinanden, at man kan sige sådan noget.”

Når man er sådan en, der blander sig og har en mening om alt, er man meget på, fortæller hun. Derfor har hun indimellem også brug for at være i helle, når hun endelig har fri:

“Jeg har det sådan, at når jeg kommer hjem, så trænger jeg nogle gange til bare at stene. Jeg har brug for de der øer.”

Et af de steder, hun finder den nødvendige ro, er i dagens spæde start, nærmere betegnet den halve time fra kvart over seks til kvart i syv, hvor hun går morgentur i mosen med hunden Bosse.

“Der er intet lys, jeg kan ikke se en skid – særligt ikke om vinteren – og jeg elsker det,” siger hun. “Det er sådan lidt zen. Her skal jeg bare gå og tænke, stene, og holde øje med, at hunden ikke æder ænder eller et eller andet.”

“Hvis jeg skal være lidt grov”

Mette Mørk ved godt, at mange af de studerende på skolen ser hende som ‘en af de søde’ undervisere, hvad hun nok er en smule træt af, alt taget i betragtning. For hun kan godt være skrap, hvis hun altså vil det:

“Jeg giver generelt ret lang line,” fortæller hun, “indtil jeg ikke gør det længere.”

Med et smil på læben og en snert af frustration kalder hun nutidens unge for en ‘Google-gymnasie-generation.’

“I er simpelthen stopfodret i gymnasiet med, at I helst skal markere i timerne og skal give rigtige svar, og dem kan man lynhurtigt Google sig til. Altså, tager jeg fejl?” spørger hun nærmest retorisk.

Når Mette Mørk stiller et spørgsmål ude på holdene, er hun ‘simpelthen ikke interesseret i rigtige svar’, forklarer hun. Netop i journalistikken er der ikke nogle rigtige svar:

“Jeg er mere interesseret i, at I tør sige, at I ikke er helt sikre. Hvis jeg skal være lidt grov, så gider jeg heller ikke, at man skal citere fra Journalistikkens Grundtrin, fordi man tror, det giver point, når jeg har været med til at skrive bogen.”

Da hun var yngre, var hun selv meget skråsikker og syntes, hun havde svaret på alt. Det gør man nok tit, når man er i tyverne. Men det er vigtigt at kunne sige, at man er i tvivl om noget, fortæller hun. Tvivlen tvinger nemlig en til at kigge mere nøje efter, om der kunne være andre løsninger og andre svar. På den måde er tvivlen en styrke. En styrke, som Mette med årene har taget til sig.

“Jeg tænker egentlig, at jo ældre jeg bliver, jo mere i tvivl bliver jeg også. Ikke usikker, men i tvivl. Og det er egentlig fint nok.”

Mågerne skriger, og morgensolen hænger lavt over horisonten, da vi møder Søren Boy Skjold på Tangkrogen til en snak og en løbetur. Han er iklædt en sort løbehue, tætsiddende lycra-bukser, en lys og tynd jakke og en blå halsedisse.

“Det tager lidt længere tid sådan at få varmet kroppen op, jo ældre man bliver,” siger han, mens han pakker sit skiftetøj sammen, låser cyklen og gør klar til at lede vejen sydpå op ad bakken mod Højbjerg.

Han har altid drømt om at løbe et maratonløb på under tre timer. De første otte gange lykkedes det dog ikke, fordi han løb alt for stærkt i starten:

“Hvis du skal være rigtig god til at løbe langt, så skal du være tålmodig og lære at løbe langsomt. Paradoksalt nok.”

Om det er en tur på cyklen, et smut i vandet eller med løbeskoene på forsøger Søren at dyrke idræt hver dag. Hvis ikke han får brugt sin krop, kan han nemt blive rastløs eller endda mildt utilpas:

“Jeg tror også, jeg er afhængig af det. Det er ikke nødvendigvis sådan, at jeg føler, jeg har spildt en dag, men hvis jeg ikke bevæger mig, så synes jeg ikke, en dag er fuldendt.”

“Det handler om at holde sig i gang”

Søren har undervist på journalistuddannelsen i omkring 15 år, og arbejdet passer ham godt.

“Jeg tror, jeg er så heldig, at jeg har et job, som jeg synes er udfordrende og samtidig interessant,” fortæller han. “Meget af det, jeg laver på mit arbejde, synes jeg jo, er sjovt og er noget, jeg gerne vil lave alligevel.”

Noget andet, der gør meget for arbejdsglæden, er forholdet til de andre ansatte. Regelmæssigt mødes Søren med fem af skolens andre undervisere for at drikke rødvin, spise ost og snakke om de bøger, de læser.

Modsat flere af sine kolleger har Søren ikke selv gået på Journalisthøjskolen. Optagelsesprøven tog han tre gange, men han fejlede hver og en. I stedet studerede han på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Han elskede at læse, og på studiet kunne han fortsætte med at læse bøger til langt ud på natten. Ligesom løb har litteraturen været en klar rød tråd gennem livet og noget, der har en fast plads i hverdagen:

“Jeg tror sådan set, at det handler om at holde sig i gang – at holde både kroppen og hovedet i gang – i stedet for at lade dem forfalde.”

Her løfter Søren pegefingeren, nærmest anklagende:

“Det skal du fandeme formidle mildt det der,” siger han med et smil på læben. “Jeg ved ikke, om det kom til at lyde sådan lidt hovski-snovski.”

En menneskelig urtilstand

Løb er lidt af en enspændersportsgren, fortæller Søren. Selv hvis man er i en løbeklub, kæmper man primært med sig selv og udfordrer sine egne grænser. I en tid med fjernbetjening, fartpilot i bilen og on-demand streaming behøver man jo stort set ikke bevæge sig, mener han. Måske netop derfor er sporten en god måde at komme lidt væk fra verden.

Som en, Søren engang interviewede, sagde, skal man kunne holde ud at være i sit eget selskab og være alene med sig selv.

“Når man løber, så kommer man ud i et rum – en eller anden menneskelig urtilstand – hvor man kommer i kontakt med en side af sig selv, man måske ikke vidste, man havde,” siger Søren. “Det, synes jeg, er dybt fascinerende at mærke.”

Den anden side af målstregen

Da han for niende gang løb de 42,195 kilometer, som et maratonløb indebærer, ramte Søren endelig den tid på under tre timer, som han havde stræbt efter i årevis.

Her på den anden side af målstregen er han godt tilfreds, men erkender, at der nok ikke længere er plads til forbedring. Hans tider bliver nok aldrig bedre, siger han helt uden beklagelse. Alligevel er han ikke helt færdig. Det tiende maratonløb skal være hans sidste. Planen er at tage løbet sammen med sin datter, så han kan dele oplevelsen med hende:

“Det lyder så højstemt, men når man får børn, så får man noget, man gerne vil dø for. Noget, som er større end en selv. Jeg har løbet hele livet og kan enormt godt lide det, så jeg vil gerne kunne give den glæde videre.”

På den måde markerer det ikke en ende på den del af hans liv, men en forandring:

“Det er en god måde at være sammen på, at få en fælles oplevelse. Jeg vil blive ved med at dyrke sport resten af mit liv, men det er fint, at der er en anden form for mening med det.”

Læser du på computer? Så klik her

Den teknologi, vi omgiver os med i hverdagen, byder på uendelige muligheder.
Med få klik kan vi opsøge flere hundrede år gamle tekster, reportere direkte fra ethvert givent sted eller følge en pressekonference på den anden side af kloden. Men sammen med fordelene bringer teknologien også en række udfordringer. En af dem er spørgsmålet om digital overvågning.

Det digitale samfund gør det muligt for nationale sikkerhedstjenester, magtfulde tech-virksomheder og ondsindede hackere i højere og højere grad at følge med i vores gøren og laden.
Overvågningen er problematisk i almindelighed, men i særdeleshed for de mere kritiske aktører i samfundet; politisk opposition, menneskerettighedsforkæmpere og ikke mindst journalister.

I en journalistisk sammenhæng handler digital sikkerhed om at beskytte information fra ikke-autoriseret adgang. Det kan være det journalistiske produkt du arbejder på, den research du laver, kommunikationen med dine kilder, deres identitet og (i visse tilfælde) din egen identitet.

I takt med at journalister i højere grad benytter sig af internetplatforme og digital kommunikation, er det nødvendigt, at vi udvikler vores forståelse for det værktøj, vi benytter os af, forbedrer vores omgang med det og begynder at styrke vores sikkerhed allerede i dag.

Derfor vil vi i denne guide give dig et indblik i nogle af de datasikkerhedsudfordringer du til daglig kan møde, samt præsentere en række enkle redskaber til at forbedre din digitale sikkerhed.

Forestil dig, at du åbner din e-mail indbakke, og du har modtaget en mail fra en anonym afsender. Vedkommende tilbyder at dele en række dokumenter med informationer af enorm international betydning. Kilden beder om beskyttelse og en høj grad af sikkerhed.
Du er godt nok superbruger i Microsoft Office, men du har ingen erfaring med krypteret kommunikation. Selv om kilden sender dig en guide, virker projektet uoverskueligt og inden længe lægger du sagen på hylden. Historien er sikkert ikke så vigtig alligevel.

Det var sådan det skete for Glenn Greenwald, journalist for The Guardian, da han i 2012 blev kontaktet af en anonym kilde. Der skulle gå seks måneder inden han, på opfordring fra sin kollega Laura Poitras, besluttede sig for at møde kilden personligt, på et hotelværelse i Hong Kong: den 29-årige NSA-agent Edward Snowden. (Læs historien her.)

Snowdens afsløringer om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSAs massive overvågning af verdenssamfundet var en af de største historier i 2013, og var med til at tydeliggøre nogle af de udfordringer det højteknologiske informationssamfund byder på.

Historien om kontakten mellem Greenwald og Snowden er desuden et fint eksempel på behovet for sikker omgang med vores færden på det digitale plan.

Som journalister har vi en professionel forpligtelse i at beskytte vores kilder, især når det gælder udveksling af følsom eller potentielt inkriminerende information. Derfor er krypteret kommunikation uvurderligt, særligt i arbejdet med kritisk eller undersøgende journalistik.

 END-TO-END KRYPTERING

End-to-end kryptering (E2E) fungerer ved, at en besked gøres ulæselig før den afsendes, og først gøres læselig igen, når den ankommer til den tiltænkte modtager.
Det betyder i princippet, at ingen tredje person kan “lytte med”, hverken nationale efterretningstjenester eller udviklerne af kommunikationsplatformen.

I tilfældet Snowden-Greenwald gjaldt det brugen af GPG-kryptering, en krypteringsform, der stadig er et standardelement i den digitale værktøjskasse.
Alligevel bliver den af nogle datasikkerhedseksperter udskældt for sin manglende brugervenlighed.

Siden 2013 er end-to-end-krypteret kommunikation blevet langt mere tilgængeligt for almindelige brugere. En række virksomheder har udviklet programmer, der gør det muligt at kommunikere sikkert. En af disse er chat-appen Signal.

 SIGNAL

‘Signal’ er en gratis og open-source smartphone-app, der tilbyder end-to-end krypteret kommunikation med gruppechats, online opkald, fildeling og endda brug af GIFs. Brugeren kan desuden indstille beskeder til at ‘selvdestruere’ efter en given tidsbegrænsning.
Signal fungerer på samme måde som Messenger eller WhatsApp, men er tilknyttet dit telefonnummer, istedet for din Facebook-profil.
Appen tager få minutter at installere og sætte op, og kan findes på Google Play Store for Android-devices og App Store for Apple-devices.

Guide til installation og brug af Signal findes her til iPhone og her til Android. 

Når man surfer på nettet, efterlader man spor, ens færdsel registreres. Selvom det foregår usynligt, kan man se det ske. Du har måske selv oplevet det.
Du har i løbet af ugen kigget på den nye krimi fra Jussi Adler Olsen og tjekket priserne hos din internetforhandler.
En dag begynder bogen at dukke op som en reklame på din Facebook-væg.

Det der er i spil her, er det, digitale sikkerhedseksperter kalder for ‘browser fingerprinting’.

Ved hjælp af ‘cookies’ og ‘trackers’, spores din internettrafik på tværs af hjemmesider. Information om din færdsel og dine vaner på internettet er naturligvis interessant for annoncører, der eks. vil sælge dig den nyeste krimi af Jussi Adler Olsen.

 ‘Fingerprinting’ og ‘tracking’ er meget præcise metoder til at identificere og følge internetbrugere. De bruges på mange hjemmesider, og er generelt set svære at omgå. Alligevel er det muligt delvist at modvirke det.

Browserudvidelse: PRIVACY BADGER

Browserudvidelsen ‘Privacy Badger’ er lavet som et værn imod ‘tracking’ og ‘fingerprinting’.
Imens du surfer samler den information om de forskellige ‘cookies’ og ‘trackers’ du møder, og finder frem til hvilke, der forfølger dig. På den baggrund udvikler den en personlig sikkerhedsstrategi, der blokerer de mest relevante ‘cookies’ og ‘trackers’.

Find Firefox-udvidelsen her eller Chrome-udvidelsen her

Når man besøger en hjemmeside, sender en mail, eller på anden måde danner forbindelse til en anden server, afslører man desuden sin IP-adresse. IP-adressen er det mærkat, der bruges til at identificere enhver netværksenhed.
Ved hjælp af IP-adressen kan din færden på internettet spores direkte tilbage til dig.

Et af de stærkeste værktøjer imod ‘fingerprinting’, og IP-tracking, er at benytte sig af ‘Tor-browser’.

Tor-browseren kan downloades her)

I januar 2019 blev en liste med over 773 millioner emails og tilhørende adgangskoder udbredt på et populært hacker-forum. Selv om samlingen af lækkede informationer er rekordstort, er lignende datalæk intet usædvanligt. Store samlinger af hackede adgangskoder knyttet til mailkonti deles flere gange årligt på nettet. 

(Er din email eller adgangskode blevet offentliggjort på nettet? Tjek her eller her!) 

Vi bruger adgangskoder hele tiden, på flere forskellige platforme. Email, sociale medier, netbank… JustEat. Med så mange konti kan man være tilbøjelig til at bruge de samme adgangskoder igen og igen. Men som det ovenstående eksempel viser, betyder det en relevant sikkerhedsrisiko.
Når først din email-adresse og din adgangskode er endt i hænderne på hackere, kan alle dine internetkonti være kompromitteret, hvis du bruger den samme adgangskode.

Hvis man skal have forskellige, stærke og unikke kodeord til hver enkel brugerkonto, kan man nemt ende med at snuble over sin egen hukommelse (eller mangel på samme.)
Et af de bedste muligheder i den forbindelse, er at benytte sig af en såkaldt password-manager.

Ved hjælp af programmer som KeePassXC, behøver du ikke selv kunne huske dine kodeord. Det gør programmet for dig. Som nævnt ovenfor vil alle dine adgangskoder være krypteret og låst med en selvvalgt ‘master’-adgangskode. Denne hovednøgle vil give fri adgang til alle de adgangskode du har gemt. Derfor er det vigtigt, at dit ‘master’-password er unikt og ikke mindst stærkt.

Når hjemmesider opfordrer til at bruge stærke adgangskoder, lægger de typisk vægt på variation i de tegn man bruger. I stedet for at skulle bakse med Store Bogstaver, små bogstaver, tal OG specialtegn i en kombination, du aldrig helt kan huske, kan du i stedet benytte dig af den såkaldte Diceware-teknik.

Adgangskoder: DICEWARE

Diceware er en teknik til at udvikle tilfældigt genererede adgangskoder, der udover at være stærke, også er nemme at huske. Det eneste du har brug for, er en håndfuld terninger, en computer, og noget at skrive med.
Udgangspunktet for Diceware-teknikken, er en lang liste med ord, der hver især er tilknyttet en talkombination. Eksempelvis er ordet ‘deadline’ tilknyttet tallet ‘16433’, og ‘guldregn’ tilknyttet ‘26351’. (Diceware ordlistenfindes her på dansk eller her på engelsk.)

Ikke alene er et kodeord udviklet med denne teknik relativt nemt at huske, det er også stærkt.

Diceware ordlisten indeholder 7776 forskellige ord. Det vil sige, at en fem ord lang adgangskode er én af i alt 7776 x 7776 x 7776 x 7776 x 7776 forskellige kombinationer. Det er rundt regnet 2,8 x 10^19, altså 28.000.000.000.000.000.000. Med så mange muligheder vil det være uhyre tidskrævende, selv for PET, at bryde din kryptering. Også selvom de ved, at du bruger Diceware.

OBS! En adgangskode kan være nok så stærk, men hvis ikke du låser dit udstyr, er den ligegyldig. Så når du forlader din computer, så husk at logge ud. Også når du bare lige skal hente en kop kaffe.

KORT NOTITS OM ‘FACE UNLOCK’

Flere nyere telefoner tilbyder funktionen Face Unlock, hvor din telefon kan låses op vha. dit ansigt. Selvom det virker smart, har det i flere tilfælde vist at være usikkert. En række videoer på internettet har vist, hvordan Face Unlock funktionen kan snydes med et billede af ejerens ansigt. Printet, eller på en anden telefons skærm. Læs mere om det her eller her, eller se det ske her eller her. Helt ærligt, bare lad være.

I midt oktober 2019 blev 6 russiske forskellige journalister ofre for en række politirazziaer indenfor 48 timer af hinanden. Her beslaglagde russisk politi computere, telefoner, dokumenter og bankkort tilhørende journalisterne. Nogle af dem var kendt for bl.a. at have dækket nationale anti-korruptionssager.

Sikker omgang med kommunikation, webtrafik og stærke adgangskoder kan gøre underværker, men hvis din computer eller smartphone ender i hænderne på de forkerte, kan tiden være spildt.

Hvis andre får adgang til dine enheder, er det relativt nemt at læse eller kopiere filerne på din harddisk, inklusiv kontakter, beskeder, opkaldslister, mails, dokumenter og billeder. Det kan både umuliggøre din fortsatte research i en sag, eller afsløre dine kilder. Med mindre du har taget de fornødne forholdsregler. Her gælder det kryptering af dine filer.
Heldigvis er det relativt enkelt.

Det er især enkelt, når det gælder kryptering af smartphones eller tablets.
Hvis du har en iPhone (3GS eller nyere) eller en iPad, og enheden er beskyttet af en adgangskode, er dine filer allerede krypteret. Android-enheder er ikke som udgangspunkt krypteret, men det er ganske enkelt at kryptere den, ved at gå ind i ‘Settings > Security > Encrypt phone’. Processen tager omkring en time, og telefonen skal være fuldt opladet og sat til laderen.

 Det er også muligt at kryptere hele din computers harddisk.
Her er der igen gode nyheder til brugere af Apple-enheder. Nyere MacBooks har programmet FileVault installeret, der gør Full-Disk Encryption let som en leg.
På en Windows-computer er det lidt mere kompliceret, men ikke som sådan svært. Her kan man benytte sig af programmet Veracrypt.

Både med VeraCrypt og med FileVault er det vigtigt at danne en Recovery Key, så du kan få adgang til dine filer, hvis harddisken eller boot-programmet på en eller anden måde beskadiges. Gendannelses-nøglen kan du gemme på et eksternt drev (eks. en USB-nøgle) eller brænde som en CD.

 OBS! Husk (naturligvis) at benytte stærke adgangskoder, når du krypterer din harddisk.

Ovenfor har vi præsenteret en række relativt nemme værktøjer, man kan benytte sig af for at styrke sin daglige digitale sikkerhed. Det er til gengæld vigtigt at pointere, at denne guide kun ridser overfladen. Det er nødvendigt, at vi til stadighed lærer mere om informationssikkerhed i en teknologisk verden, der konstant udvikler sig.

For at lære mere om digital sikkerhed fra et journalistisk udgangspunkt anbefaler vi bogen ‘Cryptoguide for Journalister: Håndbog i Digitalt Selvforsvar’ af Freja Wedenborg, journalist, foredragsholder og gæsteunderviser i digital kildebeskyttelse.

 Andre kilder til videre undersøgelse:

– EFF’s Surveillance Self-Defense: Tips, Tools and How-tos for Safer Online Communications

– ICJ – Infosec for journalists: (downloader automatisk)