Kommunikatørerne skal selv forhandle løn til praktik: “Bliver jeg valgt fra, hvis jeg siger et for højt tal?”

Kommunikatørerne skal selv forhandle løn til praktik: “Bliver jeg valgt fra, hvis jeg siger et for højt tal?”

Kommunikatørerne skal selv forhandle løn til praktik: “Bliver jeg valgt fra, hvis jeg siger et for højt tal?”

Kommunikationsstuderende på DMJX har ikke en fælles overenskomst. Situationen skaber usikkerhed under praktiksøgningen. Fagforeningen DJ anerkender problemet og opfordrer til, at de studerende selv kontakter forbundet.

TEKST: Nicoline Winther
Illustration: Louise Rix

Udgivet den 12. oktober 2022

Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie og Journalisthøjskole skal selv forhandle løn, når de søger praktik på sjette semester. Dansk Journalistforbund har nemlig ikke etableret en fast overenskomst mellem virksomhederne og fagforeningen. Under et praktikmøde på DMJX i foråret blev et af de kommunikationsstuderendes kritiske spørgsmål mødt med ordene: 

“Vi fik at vide, at frokostordning jo også er en form for kompensation,” siger Kenni Klaris Øllgaard, kommunikationsstuderende på femte semester. 

Kigger man på tallene, er der en markant forskel på, hvad kommunikatørerne og journalisterne får i praktikløn. Journalisterne, som har en fast overenskomst, får 14.200 kr. om måneden. De kommunikationsstuderende får i gennemsnit 12.408 kr. Et løngab på knap 2.000 kr. om måned. 

De praktiksteder, som DMJX har indgået en aftale med, har indvilliget i at give de studerende løn. Men aftalen indbefatter ingen minimumsløn. Søger de studerende udenom listen, er de ikke sikret nogen løn overhovedet og kan derfor risikere et halvt år uden indkomst.

 

Risikerer at underbyde hinanden

I kampen om de ”gode” pladser risikerer de studerende at underbyde hinanden i lønforhandlingen. 

”Det er en tanke, der har strejfet mig. For hvis jeg nu siger et tal, der er for højt, bliver jeg så valgt fra på det og ikke på mine kompetencer?” siger Karoline Lenius, kommunikationsstuderende på femte semester. 

Hvis Karoline vil have 9.000 kr., og en anden studerende tilbyder 8.000 kr, så er der en fare for, at hun bliver valgt fra på baggrund af løn og ikke på kvalifikationer. Dette kan også være med til at trække løngennemsnittet ned generelt.

Modsat journalisterne, som har indgået alliance med de to andre journalistuddannelser, er kommunikatørerne på DMJX i konkurrence om praktikpladser med universitetsstuderende fra blandt andet Nordisk Sprog og Medievidenskab. De er nemlig billigere end kommunikatørerne fra DMJX, for de skal ikke have løn fra virksomhederne, da de har deres SU med sig. 

”De store virksomheder kan jo gøre, lige hvad de vil, for de skal jo nok få praktikanter, og vi kæmper jo også mod universitetsstuderende,” siger Kenni Klaris Øllgaard,  kommunikationsstuderende. 

 

Mangel på tid og ressourcer

Dansk Journalistforbund erkender også, at det er ærgerligt, at der ikke ligger en aftale for kommunikationsuddannelsen. 

”De studerende råber os op, fordi de gerne vil have en overenskomst, og det kan jeg godt forstå,” siger Henrik Bruun, forhandlingskonsulent i Dansk Journalistforbund. Han tilføjer, at forbundet er ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at samle branchen under en fælles overenskomstaftale. 

”Vi vil vildt gerne lave en aftale, men det er jo let at sige, for alle fagforeninger er sat i verden for at lave aftaler på vegne af deres medlemmer, ” siger Henrik Bruun.  

Hvis der sidder nogle medlemmer, som føler, at de ikke får nok for pengene i deres fagforening, så er opfordringen fra Henrik Bruun, at man melder ind til studenterorganisationerne Kaj eller Andrea og fortæller, hvor man er i praktik, og hvad man får i løn. Det kan nemlig være med til at sikre, at de studerende ikke efterspørger en lavere løn, end der tidligere er givet og dermed kollektivt sænker lønniveauet.

“De store virksomheder kan jo gøre lige hvad de vil. De skal jo nok få praktikanter, og vi kæmper jo også mod universitetsstuderende.”

– Kenni Klaris Øllgaard, kommunikationsstuderende 

Adspurgt om Dansk Journalistforbund kan gøre mere for de kommunikationsstuderende, svarer Henrik Bruun, at det et politisk spørgsmål, der handler om ressourcer. For selvom Dansk Journalistforbund i teorien godt kunne besøge hver enkelt praktikvirksomhed og lave en aftale med dem, så kræver det enormt mange ressourcer, som de på nuværende tidspunkt ikke har. 

”Hvis det var lige ud af landevejen, så var det sket. Problemet er, at det er ret tidskrævende,” siger Henrik Bruun.

 

DMJX har forsøgt at lave en aftale

Leder af kommunikationsuddannelsen på DMJX, Helle Birkmose Winding, er også ærgerlig over, at det ikke har været muligt at få lavet en overenskomst på tværs af branchen. 

”Man har fra skolens side i samarbejde med Dansk Journalisthøjskole forsøgt at lave en aftale, dengang uddannelsen blev oprettet, men uden held,” siger Helle Birkmose Winding.

Hun nævner også, at DMJX opfordrer alle praktiksteder til at give de kommunikationsstuderende samme løn som de journaliststuderende.

Helle Birkmose Winding oplyser, at hun har iværksat endnu et forsøg på at få skabt en overenskomst for de kommunikationsstuderende. På et møde med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i branchen midten af oktober, vil hun sætte emnet på dagsordenen. 

Fremadrettet vil DMJX ikke acceptere, at praktikvirksomhederne, som er på skolens liste, giver mindre i månedsløn end 6500 kr. for praktikanter på sjette semester. Men Helle Birkmose Winding understreger, at skolen ikke kan garantere det, da lønaftalen udelukkende bliver indgået mellem den studerende og praktikstedet.

  

Forskelsbehandling af studerende

DJ og DMJX fortæller begge, at grunden til, at det ikke har været muligt at samle branchen i én overenskomst, blandt andet er fordi, at branchen er meget bred.  Udvalget af praktiksteder består nemlig af både private virksomheder, statsejede virksomheder og NGO’er. 

Og det argument forstår både Karoline Lenius og Kenni Klaris Øllgaard på femte semester godt. Men hvorfor DMJX ikke kæmper mere for de studerende, er de uforstående over for. 

For Karoline Lenius, er det okay at skulle ud i lønforhandling, for det skal hun jo også, når hun er færdig med sin uddannelsen og skal søge job. For hende ligger problemet et andet sted. 

”For mig  ligger problemet i skolens forskelsbehandling af de journaliststuderende og de kommunikationsstuderende,” siger Karoline Lenius. 

FAKTA OM PRAKTIK PÅ KOMMUNIKATIONSUDDANNLSEN

 

  • De kommunikationsstuderende på DMJX er i praktik i to semestre.
  • På tredje semester får de SU, imens de er i praktik
  • På sjette semester skal de forhandle sig til løn. 
  • De praktiksteder, som DMJX har en aftale med giver løn, men der er ingen nedre grænse for, hvor lidt de må give. 
  • Søger de studerende uden om listen, kan de risikere slet ikke at få noget løn i et halvt år.
Marie er praktikant på Horsens Folkeblad: ”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner”

Marie er praktikant på Horsens Folkeblad: ”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner”

Marie er praktikant på Horsens Folkeblad: ”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner”

Marie Bergholdt er journalistpraktikant og oplever fordomme om lokalmedier, som hun selv gerne vil modbevise. Konrad Cornelius Rasmussen skal snart søge praktikplads, men han søger kun i København.

TEKST: Kathrine Møller Nielsen og Emily Holland-Fischer
ILLUSTRATION: Louise Rix

Udgivet den 12. oktober 2022

På en grå efterårsdag åbner døren sig til Horsens Folkeblads redaktion i Hedensted. Her sidder en smilende praktikant i strømpesokker og løse blåternede bukser. Marie Bergholdt har været ved Horsens Folkeblad i to måneder nu, og hun føler sig godt tilpas.  

Her er helt nede på jorden. Opdelt af en skillevæg sidder annoncesælgere på den ene side og journalister på den anden. Et klassisk kontor pyntet med grønne planter og farverige malerier.

Marie Bergholdt havde meget oppe at vende, før hun søgte praktik. TV2 Østjylland, P4 Fyn eller DR Ultra. En ting er dog helt sikkert, hun vil lave lokaljournalistik.  

”De historier, jeg skriver som lokaljournalist, har betydning for kilderne. De vil gerne snakke og værdsætter det arbejde, vi laver. Den historie, der ved første øjekast virker som en bagatel, ender med at være rigtig vigtig for dem,” siger Marie Bergholdt.

Hun vil gerne ud og møde mennesker og fortælle simple menneskehistorier om yderområderne i Danmark, hvor journalistens trofaste mikrofon sjældent når ud til. For hende er lokalnyheder vigtige, fordi de har betydning for de borgere, der bor i kommunen.  

Frygtede større medier

Da Marie Bergholdt søgte praktik, frygtede hun, at et større medie ikke på samme måde ville værdsætte hende, som de gør på et lokalmedie.  

”Jeg blev skræmt af de store medier. Jeg tænkte, at mine albuer ikke var spidse nok til at arbejde på Politiken. Jeg havde nok en fordom om, at man blev et nummer i rækken. Her er vi fem journalister og en praktikant. Jeg føler, at der er behov for min hjælp,” siger hun.

Modsat Marie Bergholdt har Konrad Cornelius Rasmussen andre overvejelser om sit praktiksted.

”Jeg tager orlov, hvis jeg ikke ender i København,” siger Konrad Cornelius Rasmussen, praktiksøgende journaliststuderende på fjerde semester. Han beskriver, at bekymringer om fremtidens praktikplads begynder at trænge sig på.   

”Praktikken fylder. Hvor vil jeg have det bedst henne? Her tænker jeg, både hvad der passer mig bedst som medietype, men også som menneske,” siger Konrad Cornelius Rasmussen. 

I efterårets praktiksøgning har de kommende journalistpraktikanter på DMJX og RUC mulighed for at søge 161 pladser. 46 af pladserne er på lokalmedier. 

Men lokalmedierne kommer ikke til at se en ansøgning fra Konrad Cornelius Rasmussen. Hvis ikke hans praktikplads ligger i København, vil han tage orlov i seks måneder, for han vil gerne være tættere på sin familie og venner. Plan B er at flytte til København for at arbejde i en børnehave eller som studentermedhjælper på et medie.

Hans drøm er en praktikplads på Altinget. Han håber, det kan være et sted, hvor han selv kan finde sine historier og få trumfet dem igennem. Han søger en praktikplads, hvor hans læring er i fokus, men praktikpladsen behøver ikke være på et stort medie.

”Jeg kan forestille mig, at når man er på et større medie, bliver man en del af et hamsterhjul. Man skal hele tiden levere nyheder, og der er mindre tid til fordybelse. Jeg forestiller mig, at man mere er set som en billig arbejdskraft, og det vil jeg for alt i verden undgå,” siger Konrad Cornelius Rasmussen.   

Marie vokser som journalist

Præcis klokken 13:00 er der redaktionsmøde på Horsens Folkeblad, hvor Marie er i praktik. Det holder de hver mandag for at aftale, hvad de skal lave af kommende historier. Marie Bergholdt og de andre fra redaktionen står spredt rundt i rummet. De skal hver især komme med deres inputs til ugens historier. Med sætningen ”News u can use” skrevet på tavlen går mødet i gang.  

Det store emne er en række høringssvar, som Hedensted Kommune har modtaget i forbindelse med kommunens spareplan. Marie Bergholdt synes, det er en udfordring at være med til ideudviklingen og komme med sine egne ideer. De andre på redaktionen har et stort netværk, og folk i kommunen kender dem rigtig godt.  

 ”Folk ringer ind med historier til de andre journalister, og det gør de jo ikke til mig, fordi de ikke kender mig. Det er den største udfordring,” siger Marie Bergholdt.

 Hun er dog sikker på, at det nok skal blive bedre, da hun efter to måneder i praktik allerede er ved at kende folk rundt omkring i kommunen.  

Generelt synes Marie Bergholdt, at de andre journalister på Horsens Folkeblad er gode til at give konstruktiv feedback og give hende gode råd med på vejen. 

De er også altid klar på at hjælpe hende med at finde historier, hvis hun ikke selv har en. De hjælper hende ikke med at finde kilder og skrive artikler – det skal hun selv klare, og det er hun glad for.  

Hun føler sig tryg i det, fordi hun altid kan komme og spørge, hvis hun er i tvivl om noget. Hun beskriver redaktionen som et sikkerhedsnet.  

Et af Marie Bergholdts mål var at blive bedre til at skrive rubrikker. Da hun startede i praktik hos Horsens Folkeblad fik hendes artikler ikke så mange ‘clicks’, men hun kan allerede nu se, at det går fremad, og der er flere og flere, der læser hendes artikler. 

”Mine tal er steget dobbelt så meget i forhold til sidste måned,” siger Marie Bergholdt.

Hun kan også se, at læserne bliver hængende i længere tid. Hun tror, det skyldes, at hendes indledninger er blevet bedre.  

Det er blevet Marie Bergholdts tur til at komme med sine inputs til historier. Hun nævner, at der åbner en ny tankstation og Youngtown, som er en skaterpark og hæng-ud-sted. De andre nikker anerkendende, og ideerne bliver skrevet op på tavlen.

Fordomme om lokalaviser 

Marie Bergholdt tror, at mange studerende har misforstået, hvor vigtige lokalhistorier er for borgerne.   

”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner. Lokaljournalistik er historier, hvor man hurtigt kan tænke: ’Gider folk virkelig læse det her’. Men når man snakker med kilderne, kan man mærke, at det er vigtigt og relevant for dem at læse,” siger Marie Bergholdt.

Hun oplever flere fordomme, som at man ikke laver lige så meget på lokalmedier. Og at historierne ikke er lige så relevante, som dem man laver på de landsdækkende medier.  

”Der er jo heller ikke lige så meget prestige i at sige, at man sidder ved Horsens Folkeblad end eksempelvis ved TV2,” siger Marie Bergholdt.

For hende handler det ikke om prestige, men hun synes, det er ærgerligt, at man som journaliststuderende har sådan et syn på lokalmedier, for det passer ikke, at man som praktikant på et lokalt medie ikke laver noget.

”Jeg får næsten en historie udgivet hver dag, og jeg fik en historie i avisen den første dag. Det er jo ikke alle, der får det,” siger Marie Bergholdt.

Hun har meget frihed, og redaktionen giver hende lov til selv at finde nogle historier, som hun gerne vil skrive om. Hun har blandt andet lavet sin helt egen miniserie. 

I løbet af sine to måneder i praktik har Marie Bergholdt fået meget erfaring som journalist. Hun er blevet kastet ud i at lave artikler med det samme og fortæller, at journaliststuderende gerne må have deres egne holdninger til lokaljournalistikken. Hun ser sig selv som et levende bevis på, at man laver meget journalistik, og at den er relevant for dem, man skriver til. 

Konrad Cornelius Rasmussen er heller ikke blind for lokalmediers værdi, også selvom han ikke selv vil søge en praktikplads andre steder end i København.  

”Journalister er til for borgerne, så lokalmediers rolle er supervigtig. Den enkeltes historie betyder nok bare ikke helt så meget for mig. Jeg ser mere bredt på samfundet, og det vil jeg gerne skrive om, analysere og dygtiggøre mig i, ” siger Konrad Cornelius Rasmussen.

Mangler du et fællesskab på DMJX? Så er du ikke alene

Mangler du et fællesskab på DMJX? Så er du ikke alene

Mangler du et fællesskab på DMJX? Så er du ikke alene

Hver fjerde studerende på DMJX føler sig udelukket af fællesskabet. Skolen erkender, at det er et problem, men har svært ved at finde en løsning på det. En gruppe studerende har taget sagen i egen hånd og startet foreningen DMJX Social.

TEKST: amalie obbekjær jensen 
Illustration: Signe mynster 

Udgivet den 12. oktober 2022

Til foreningsbazaren i starten af hvert semester kan Danmarks Medie- og Journalisthøjskole virke som et slaraffenland af fællesskaber. Et tag-selv-bord fyldt med nye venner og sociale sammenkomster. Musikken pumper, popcornene uddeles og foreningsformændene står klar til at shanghaje dig til lige netop deres forening. DMJX’s kantine forvandles til mulighedernes land.

 Og det bliver det måske for nogle. Men for andre bliver virkeligheden en anden. I hvert fald hvis man skal tro ’Læringsbarometer 2021’. Her er det nemlig hver fjerde studerende, som svarer, at de inden for de sidste 12 måneder har følt sig ’ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet’ på DMJX.

Til gengæld fortæller undersøgelsen ganske lidt om, hvad der egentlig ligger til grund for den her følelse. Og dét er en udfordring, når skolen skal sætte ind.

Druk, fodbold og lukkede foreninger 

I et forsøg på at komme tættere på et svar, åbnede vi i Illustreret Bunker for nogle uger siden en brevkasse, hvor vi opfordrede de studerende på DMJX til at dele deres oplevelser. Overordnet kan svarene deles op i to hovedkategorier: En usund alkoholkultur og et lukket foreningsliv.

“Da jeg startede og hørte om de forskellige foreninger, vidste jeg bare, at jeg skulle prøve at komme ind i én bestemt forening. Jeg glædede mig til fællesskabet og at blive blandet på tværs af semestrene. Jeg sendte en ansøgning, og krydsede alt jeg havde, for at jeg kom ind. Desværre endte det ikke sådan. Jeg forstår 100 procent, at alle ikke kan få en plads. Det var bare rigtig træls alligevel.” 

 

“Jeg føler at fællesskabet er meget internt og lukket især på grund af skolens mange foreninger. Hvis man ikke er blevet accepteret ind i en af disse foreninger kan jeg derfor til tider godt føle mig udenfor. Jeg synes også at det sociale er meget delt op i hierarkier, hvor dem, der er en del af en eller flere foreninger, er øverst.” 

 

“Modus er den eneste grund til, at der er et godt fællesskab på skolen.”

I høj grad en alkoholkultur, der dominerer stedet. Svært at finde fællesskab om noget, der ikke handler om druk eller bold. Føler tit man står på egne ben i forhold til. fællesskabet, f.eks. at man aldrig har et fast hold, studiegruppe eller noget. Tit føles det som om at professionen skal være hele ens person, som det også afspejles i foreningslivet. Til gengæld er størstedelen af eleverne på skolen super åbne og imødekommende, og det er dejligt!”

 

Brevkassen giver selvfølgelig langt fra et retmæssigt indblik, men den afslører en flig af dét, som måske ligger til grund for, at hver fjerde studerende på DMJX føler sig udelukket af studiefællesskabet. 

 

DMJX Social

Nogen, der har taget sagen i egen hånd, er initiativtagerne bag skolens nye forening; DMJX Social. Foreningen er i virkeligheden et socialudvalg, som udspringer fra DSR, og de vil hver måned komme til at holde deres egne events. Navnet DMJX Social har en international klang for at favne alle på hele skolen. Både journalister, fotojournalister, kommunikatører og de internationale studerende.

Alberte Linde og Sofie Wegger, som begge går på 2. semester, er to af tovholderne på projektet. 

”Det kan føles super grænseoverskridende at tage i fredagsbaren, hvis man ikke lige var en af dem, der kom med i fællesskabet fra start. Vi håber, at vi med DMJX Social får et rum, hvor man både kan møde op alene eller med venner,” siger Alberte Linde. 

DMJX Social skal med andre ord være et alternativ til alkoholkulturen og præstationsræset. Og udvalgets syv medlemmer har masser af idéer i ærmet, som skal ryste skolen sammen på tværs af både semestre og uddannelser, blandt andet stand-up, musikquiz, fællesspisning og en valgaften.

”Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor man kan være social uden at alkohol er omdrejningspunktet og hvor man ikke skal præstere andet end at møde op. Man skal ikke præstere fagligt, lave ansøgninger og levere, man skal bare møde op,” siger Sofie Wegger. 

DMJX Social afholder deres første event, som bliver en quizaften, den 26. oktober.

FAKTA OM LÆRINGSBAROMETERET

  • Læringsbarometeret er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres på alle videregående uddannelser hvert andet år.
  • Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, som står bag, og spørgeskemaet har blandt andet til formål ’at afdække de studerendes oplevelser af læringsmiljøet.’ 
  • I undersøgelsen er der i alt 83 studerende fra DMJX, som svarer, at de inden for de sidste 12 måneder har følt sig udelukket fra studiefælleskabet.

Hvem har ansvaret?

”Udelukkelse fra fællesskabet var klart det, som var mest bekymrende ved rapporten,” siger uddannelseschef for journalistuddannelserne, Henrik Berggren. 

Helt konkret har rapporten ført til, at andet, tredje og fjerde semester har været til oplæg med foredragsholder Frederik Svinth ved studiestart, som havde til formål at sætte trivslen på dagsordenen. 

Oplægget handlede om fællesskaber, og hovedbudskabet var, at vi mennesker trives bedst, hvis vi føler,  at vi hører til – og i den sammenhæng er de ikke-tætte fællesskaber, som man for eksempel kan danne på sit uddannelsessted, lige så vigtige som de nære relationer til venner og familie.

De to initiativtagere bag DMJX Social fortæller også, at idéen netop udsprang fra samtalerne, de havde til Frederik Svinths oplæg.

 ”Jeg tror, det gik op for mig, mens vi sad med de her samtalekort, at det er lige præcis den her type forum, der mangler på skolen. Et rum, hvor der er plads til at snakke lidt dybere,” siger Alberte Linde. 

 Oplæggene ved studiestart er det første og eneste skridt, som skolen indtil videre har taget, for at komme udelukkelsen til livs. Henrik Berggren erkender da også, at der er tale om en relativt begrænset indsats, men begrunder det med, at det er en problematik, som er vanskelig at sætte effektivt ind overfor: 

 ”Jeg synes, det er svært at blive klog på. Det var noget andet, hvis DSR og flere studerende direkte sagde, at det her var et kæmpe problem, men det er ikke det, jeg hører. Næste skridt kunne være at skaffe mere viden om årsagerne, og vi vil helt sikkert også snakke med DSR om det,” siger Henrik Berggren.

 

Højskolens højtaler

Forperson for De Studerendes Råd, Iben Ryberg, bekræfter, at de er opmærksomme på rapporten.

 ”Vi har haft meget fokus på at gøre noget ved, at der måske er nogen, der har svært ved at finde deres plads i drukfællesskaberne. Og hvis man nu heller ikke lige har en genial journalistisk idé, så er der et hul der,” siger Iben Ryberg.

Hun fortæller, at DSR selv taget initiativ til det, som de har valgt at kalde ”Højskolens Højtaler”. 

”Det skal skærpe dialogen fra ledelsesgangen og ned til de studerende – og omvendt,” siger Iben Ryberg.

 Første møde i “Højskolens Højtaler” er den 11. oktober i Blå Audi, hvor emnet er skolens foreninger. Samtidig stemmer Iben Ryberg sig i koret af dem, der mener, at vi mangler viden om årsagerne til problemet.

 ”Ingen af de ting, vi prøver lige nu, er evidensbaseret. Rapporten fortæller os meget lidt om, hvordan folk har følt sig ekskluderet. Så nu prøver vi at gøre noget, og ser om det virker,” siger Iben Ryberg.

 

Usund alkoholkultur 

Mette Mørk er faglig koordinator for de journaliststuderende, og hun fortæller, at den seneste studie evaluering foretaget på 2. semester afslører, at rigtig mange er glade for det sociale miljø på skolen. Det ændrer dog ikke på, at tallene i rapporten skal tages alvorligt.

”Tre der ikke trives er tre for mange, og selvfølgelig er det noget, vi skal tage hånd om, men det er svært at vide, lige præcis hvilken indsats der skal til,” slår Mette Mørk fast. 

Og alkoholkulturen er et af de steder, hvor skolen vil forsøge at tage fat. “Der er faktisk altid nogen, og måske endda lidt flere end der plejer, som fortæller, at der godt nok er meget alkohol i rusforløbet,” siger Mette Mørk.

 Helt konkret vil Mette Mørk, i samråd med det nuværende og det kommende formandskab for rusværterne, se på, hvad man kan gøre anderledes til det kommende rusforløb. 

Hun understreger dog samtidig, at skolen som udgangspunkt har stor tillid til, at rusværterne løser opgaven, og at langt de fleste melder tilbage, at de er glade for forløbet, og at det er en god måde at komme ind på skolen.

 ”Men at nogen føler sig udelukket, det er en oplevelse, man ikke kan tage fra folk, og så er vi nødt til at tilbyde noget mere og begynde at skrue på en masse små knapper, der kan gøre, at man føler sig mindre ekskluderet,” siger Mette Mørk

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

DMJX’s økonomi er kommet i mediernes søgelys, efter fagbladet Journalisten har udtalt kritik af skolens pengehåndtering. Derfor afholdt De Studerendes Råd (DSR) og KaJ et event fredag d. 16. september for at markere deres utilfredshed.

TEKST: Lærke Kobberup
Foto: Rasmus Breum

Udgivet den 24. september 2022

”Alle studerende fortjener et gyldent håndtryk”.

Disse store påmalede bogstaver hænger på det banner som Iben Marie Ryberg, forperson for DSR, og Josephine Marie Lind, medlem af DSR og KaJ, bærer mellem sig, mens de gør klar til eventet. Et lille bord står klar med sit eget banner med teksten ’$KÅL!’.

Her bliver der fyldt champagne i glas og fremlagt småkager af Anton Dahl Andersen, næstperson for DSR, og Emil Vogelius, forperson for KaJ. På et tilstødende bord bliver håndflader malet med guldmaling. For udover lidt godt til ganen, kan elever og undervisere også få sig et gyldent håndtryk på vej til undervisning.

”Vi har valgt at starte allerede klokken 8, så vi kan nå at fange nogle af de ansatte,” siger Anton Dahl, som er en af hovedplanlæggerne bag receptionen.

Men det er ikke kun de ansatte, de fanger. Flere elever møder tidligere ind end normalt.

”Jeg valgte at møde ind tidligt, så jeg kunne fornemme, hvad det handler om”, siger Emilie Lindahl-Jessen, journaliststuderende på 1. semester.

Mange af de nyankomne får et glas champagne og en småkage, stiller sig ind til siden og venter på en uddybning af arrangementet. Dette sker dog ikke, og de vender sig i stedet til hinanden og begynder at småsnakke. Idet andre nyankomne spørger ind til arrangementet, forklarer arrangørerne ivrigt hvorfor eventet afholdes. Anton Dahl Andersen fortæller, at formålet med receptionen ikke primært er at oplyse eleverne:

”Vi har mere et behov for at markere, at vi ikke synes, skolens håndtering af pengene var i orden. Der ligger en stor provokation i at bruge så mange penge på receptioner og ikke på eleverne,” siger han.

Hvad er der sket med pengene?

Hen over de sidste par måneder har blandt andre fagbladet Journalisten skrevet om det ’gyldne håndtryk’ som DMJX’s tidligere rektor Trine Nielsen fik, da hun forlod posten efter 2,5 år. Det er her kommet frem, at hun fik en fratrædelsesgodtgørelse på 2.1 mio. Dette skete efter en sparingsunde på 3.5 mio., og fratrædelser af fire undervisere.

Derudover er det også kommet frem, at der er blevet brugt over 130.000 kroner på receptioner for ledelsen i 2019.

Disse informationer gjorde skolens elever nysgerrige på økonomien. Resultatet blev en festinvitation slået op på Facebook, hvor DSR og KaJ inviterede alle til reception for de studerende:

”Kom og nyd et køligt glas for os selv, når nu ingen andre gør det.”

Selvom artiklerne omhandler sager behandlet af skolens tidligere bestyrelse, mener Anton Dahl Andersen, at det stadig er vigtigt, at skolens elever markerer deres utilfredshed:

”Vi har skrevet til Julie Sommerlund, rektor på DMJX, og understreget, at eventet i dag ikke handler om den nuværende bestyrelse. Pointen i dag er primært at snakke med de studerende om situationen. Og så selvfølgelig at få lov til at reagere,” siger han.

Tiden går og flaskerne bliver tømt

En del elever og ansatte kommer forbi receptionen inden undervisning. Der bliver joket om gyldne håndtryk og yndlingssmag inden for børnechampagne. Selvom mange frabeder sig champagnen, da de lige har børstet tænder, bliver der tømt over ni flasker og givet så mange gyldne håndtryk, at den påmalede guldmaling begynder at krakelere på hænderne. Også Anton Dahl Andersen mener, at eventet er gået godt:

”Vi fik markeret os på en måde som er hyggelig, sjov og rar, men stadig med en pointe i, at vi er her og går op i, hvad der foregår. Det har dog aldrig været meningen, at det skulle være en demonstration. Der er det blevet blæst op af medierne. Men det kan vi jo ikke styre,” siger han med et glimt i øjet.

Karakterkrav på DMJX skaber ikke længere bekymring

Karakterkrav på DMJX skaber ikke længere bekymring

Karakterkrav på DMJX skaber ikke længere bekymring

Efter sommerferien rammer karaktererne for alvor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ledelsen og undervisere maner dog til ro efter flere måneders planlægning og en større omstrukturering af fjerde semester på journalistuddannelsen.

TEKST: ikran abdiaziz
ILLUSTRATION: katrine å. edvardsen

Udgivet den 12. maj 2022

Nervøsiteten melder sig hos Sofie Palsgaard-Jensen, da hun første gang hører om karakterkravet. Hun går på første semester på journalistuddannelsen og frygter, at flere karakterer vil påvirke hendes selvtillid. Her tænker hun især tilbage på sin eksamen i faget ‘Journalistikken i Samfundet’.

“Man dømmer sig selv virkelig meget for den karakter, man får. Så hvis man eksempelvis får et fire-tal, så tænker man, at man blot er middelmådig,” siger Sofie Palsgaard-Jensen. 

Bekymringerne blandt studerende, ledelsen og undervisere på DMJX var også mange, da det sidste år blev annonceret, at man efter sommerferien skulle indføre karaktere på alle undervisningsforløb. Nu er tonen blandt skolens undervisere og ledelse dog en anden. 

”Jeg tror, at lige om lidt er der ingen studerende, som bekymrer sig om karakterkravet længere

 

– Henrik Berggren, Uddannelseschef for journalistuddannelsen, DMJX 

Han uddyber, at karaktererne ikke vil have en betydning for ens fremtidige praktikplads. Dertil har skolen fastsat, at man i bedømmelsen både vægter produktet og processen. 

Sofie Palsgaard-Jensen er enig i, at karaktere kan være nyttige. Hun understreger dog, at de bør gives i sammenhæng med grundig feedback. Feedbacken vil fortsat være en integreret del af undervisningen, ifølge underviser Andreas Scharnberg. Både den feedback eleverne giver hinanden, men også den man får af sin underviser. 

“Det nytter ikke at sige: ‘her er din karakter, farvel og tak’. Der skal ligge en forklaring bag. Den enkelte skal have lov til at spørge, så man forstår sin karakter,” siger Andreas Scharnberg.

Ro i maven

Lektor Mette Mørk, som underviser i journalistisk metode, har efter flere måneders planlægning også fået ‘ro i maven’. Hun har ellers tidligere udtalt, at hun frygtede at karakterkravet ville fjerne studerendes lyst til at eksperimentere. 

“Jeg synes, det hjælper, at vi er begyndt at arbejde meget konkret med indførelsen af karakterer. For nu får jeg muligheden for at give en præcis tilbagemelding på det, eleverne har lavet,” forklarer Mette Mørk. 

Hun uddyber, at de studerende ikke alene vil blive bedømt på deres journalistiske produkt. Karakteren vil også afspejle den studerendes evne til at turde eksperimentere og deres kreativitet.

Mette Mørk mener, at der fortsat er plads til, at eleverne kan ramme ved siden af undervejs på semestret. For karaktererne minimeres. På første semester gives der en enkelt karakter for semesterprojektet, på andet semester er det for PUJ og førsteårsprøven, og det gør man for at mindske elevernes frygt for at fejle. Mette Mørk gør sig især umage på at minde sine elever på første semester om dette.

“Det er vigtigt, man tør fejle, for ellers bliver man ikke en dygtig journalist,” siger Mette Mørk.

Sofie Palsgaard-Jensens nervøsitet falmer, da hun bliver opmærksom på, at der kun skal gives karakter for de afsluttende opgaver på semestrene.

“Jeg kan godt mærke, jeg får lidt ro i maven nu,” siger hun.

Underviser på journalistuddannelsen Jesper Gaardskjær mener dog fortsat, at karakterkravet er ærgerligt. Tiden uden karakterkravet har været sund for de studerende.

 

Det er ærgerligt for de studerende, som er blevet målt og vejet hele livet med karakterer,” siger Jesper Gaardskjær.

Mindre innovation og mere forretning

Karakterkravet har også medført en større omstrukturering af fjerde semester på journalistuddannelsen. 

Faget ‘Innovation X’ fjernes helt fra skemaet og udskiftes med et fag, som er lettere at give karakterer for. Farvellet til innovationsscenen skyldes også en årrække med dårlige evalueringer ifølge Henrik Berggren. 

“Ud fra evalueringerne oplever jeg, at folk hellere ville lave noget andet. Derfor laver vi noget, som retter sig bedre imod praktikken, og som vi samtidig kan give en karakter for,” siger Henrik Berggren.  

Faget, som erstatter ‘Innovation X’, kommer til at ligne ‘Journalistikken i Samfundet’. Det skal handle om aktuel medieudvikling, organisationer, forretningsmodeller og om brugen af data. 

“Det kommer både til at handle om udviklingstendenser i mediebranchen, men også hvordan det er at være praktikant eller ansat i branchen,” siger Henrik Berggren.

Det fordeles ud over tre uger, før man reelt skal i gang med praktiksøgningen i april. Forløbet afsluttes med en opgave, som har samme format som journalistikken i samfundet. Det får man en uge til, efter matchdag, hvorefter man får den endelige karakter for praktikforløbet.

“Man vil få en uge til at samle alt det, man har lært undervejs. Der er frit emnevalg, for at man kan få lov til at målrette det sin kommende praktikplads,” siger Henrik Berggren.

Selvom praktikforløbet bedømmes med en karakter, understreger Henrik Berggren, at det ikke får en betydning for, hvor man ender i praktik henne.

“Ingen praktikpladser kommer til at efterspørge dine karakter, det vil være præcis som nu,” forklarer Henrik Berggren.

 

Kære dagbog: Dårlig mave, drænende dage og kroppen fyldt af dopamin

Kære dagbog: Dårlig mave, drænende dage og kroppen fyldt af dopamin

TEKST: Astrid Simone Kjær & Lisa Bilgrav
ILLUSTRATION: Thit Lund Bording

Udgivet den 12. maj 2022

Påskeferien

 

Tirsdag d. 12. april, Lisa

Jeg bakser med hjemmeside. Igen. En hjemmeside, jeg føler er super vigtig, men alligevel ligegyldig, når man gang på gang får fortalt, at de ofte ikke kigger på den.

 

Fredag d. 15. april, Lisa

Begyndte at græde over Wix. Fuck Wix.

 

Mandag d. 18. april, Lisa

Jeg har talt i telefon med tre praktikanter. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg kender så mange, jeg kan få gode råd af. Jeg deler selv ud af de informationer, som jeg får, til andre fra mit semester. Jeg vil gerne spille et fair spil. Samtidig føler jeg mig som et dårligt menneske, da jeg ikke vil have, at folk tager pladserne fra mig. Det er en ond spiral.

 

Torsdag d. 14. april, Astrid

De seneste to uger op til påskeferien har været presset. Alle taler om praktik og arbejder på deres hjemmeside. Inklusiv mig selv. Det er som om, at det ligger i baghovedet på alle. Alligevel føler jeg mig alene med bekymringerne. For hvad nu hvis jeg ikke får en praktikplads, jeg kan se mig selv i?

Ugen med Messen

Onsdag d. 20. april, Lisa

På vej til praktikmesse i Odense. Seks runder har man til at snakke med forskellige medier. Det her er muligheden for at få en fornemmelse af praktikstederne.

Hold kæft det går stærkt mellem runderne. Man taber næsten kaffen, når båthornet runger mellem betonvæggene. Man når slet ikke at danne sig et overblik. Det er et kæmpe gedemarked.

Var forbi EB efterfølgende, så de kunne få et indtryk af mig. Ville gerne have vist mig mere på DR Nyheder, men der var så mange mennesker, at det føltes helt umuligt.

Jeg har den vildeste hovedpine.

 

Onsdag d. 20. april, Astrid

Messen er et virvar. Vi træder ind i en stor industrihal med højt til loftet og vægge af beton. Der er opstillet boder, men det er umuligt at holde overblik over, hvilket mediehus, der står hvor. Jeg hader det allerede.

Torsdag d. 21. april, Lisa

Jeg har fået en samtale med Jyllands-Posten i morgen. Jeg forbereder mig på idéer, avisens identitet, målgruppe, hvem er jeg. Kæft der er meget.

Aftalt samtale med Børsen på mandag. Normalt holder de kun samtaler tirsdag og onsdag, så føler mig lidt heldig over, at de har sagt ja. Det er et værre puslespil at få alle forsamtaler til at gå op.

 

Torsdag d. 21. april, Astrid

Jeg kunne blive ved med at sove efter i går. Der var mange indtryk og mange timer med et tørt smil og øjenkontakt. Dog er jeg i dag mere klar over, hvilke steder jeg kan se mig selv i. Børsen gjorde, overraskende nok, et skide godt indtryk.

 

Fredag d. 22. april, Lisa

Samtalen er overstået ved Jyllands-Posten. Ham, jeg snakkede med, var nice, men jeg ved ikke, om det gik godt. Han spurgte om en forside til i morgen, som jeg skulle finde på, hvortil jeg fyrede lort af. Man bliver lidt en anden person til samtalen, føler jeg. Man bilder dem ind, at man kender avisen godt, deres målgruppe og artikler. Jeg har jo primært læst op på det dagene op til.

 

Fredag d. 22. april, Astrid

Det er gået op for mig, hvorfor det hele har været så forvirrende, når det kommer til at få en praktikplads. Der er ikke nogen regler. Der er retningslinjer, men de bliver brudt. For eksempel er det kun de mindre medier, som må holde samtaler og åbent hus mandag, men jeg er allerede blevet tilbudt en samtale af Børsen på mandag.

Mit bedste råd er at følge med. Accepter, at det er et lorte system (eller gør oprør).

Fredag d. 22. april, Lisa 

Forbereder mig til de kommende samtaler med nye idéer til artikler. Jeg synes, at det svært.

Har grædt tre gange i dag.

Helvedesugen kommer nu, og jeg kan mærke, hvordan presset rammer. De kan love dig en masse ting, og du kan hoppe fra din aftale. Du kan få booket en samtale før tid, selvom det egentlig starter senere. Man skal være kreativ og sweet talke, men de kan også blive sure på én, hvis man hopper fra sent

Samtale-ugen 

Mandag d. 25. april, Astrid

I dag skal jeg ind forbi Børsen. Nervøsiteten kommer snigende, og knuden i maven er begyndt at stramme til. Det er som at gå til eksamen. Før sidste uge havde jeg aldrig skænket avisen en tanke, men efter messen er jeg spændt på samtalen.

Samtalen gik fint, tror jeg. Eller måske ikke. Det er svært at sige.

I løbet af dagen har jeg fået samtaler op at stå med yderligere to praktiksteder, så jeg er oppe på ni samtaler i alt. Jeg vil ikke ende med tomme hænder, når ugen er omme. Måske et overkill. Men altså; better safe than sorry.

 

Mandag d. 25. april, Lisa

Jeg har en samtale med Børsen. Jeg er virkelig nervøs. Min puls stiger, og jeg kan ikke spise noget. 

Forbereder mig til Ekstra Bladet og Berlingske. Åh, det er trættende og hårdt. Der er mange informationer, som man skal huske, og man skal virkelig tænke på de idéer, som man skal pitche til samtalerne.

Jeg bliver pludselig panisk om mine valg af samtaler. Burde jeg melde mig til nogle ekstra? Jeg satser jo kun højt, med de steder som jeg søger, og jeg vil helst ikke stå uden en plads. Men skal jeg søge noget, som jeg ikke rigtig føler for?

 

 

Tirsdag d. 26. april, Astrid

I dag skal jeg til samtale ved Politiken, Berlingske og Information. Det har medført vedvarende ondt i maven, kvalme og derudover har jeg nervøs-skidt fem gange. Ikke nogen fed oplevelse, det er helt sikkert.

Det er ventetiden mellem samtalerne, der er det værste. Flere gange i løbet af dagen har jeg haft lyst til at aflyse samtaler for at undgå mavesmerterne.

I ventesalen ved Information støder jeg ind i en RUC’er, som har fået tilbudt Politiken. Vreden stiger op i mig. Til samtalen ved Politiken sagde chefredaktøren, at jeg skulle forvente et opkald, men det har jeg ikke fået, og dagen er snart ovre. Jeg føler mig dum og uduelig. Hvordan kunne jeg tro, at jeg havde fået det?

En halv time efter vibrerer min telefon. Jeg tager røret og får tilbudt Politiken. Jeg kan ikke sidde stille eller stoppe med at smile. På en og samme tid er jeg sur og glad. Lettet og frustreret. Jeg troede seriøst ikke, at hun ville ringe. Den er fandme i hus.

Tirsdag d. 26. april, Lisa

Jeg er pisse nervøs. Jeg har næsten ikke sovet, kan slet ikke spise og skal hele tiden på toilettet.

Jeg dukker op til åbent hus på Berlingske. Det er en mærkelig oplevelse, når man kan se alle andre, som også er mødt op i håbet om at få en plads. Da åbent hus slutter, har jeg en time til min samtale. Jeg løber ud og køber dagens avis hos Berlingske. Jeg skal have læst forsiden, hvis de spørger ind til den.

Til samtalen bliver vi kaldt ind et lille hold ad gangen. Mens vi venter, sidder folk på deres telefoner og prøver at huske ting udenad. Der er en underlig stilhed. Min puls stiger.

Samtalen på Berlingske gik godt, men mange har søgt den, så tør ikke satse.

Jeg har en samtale med Ekstra Bladet senere. Glæder mig virkelig meget til den.

Samtalen gik ikke som forventet. Jeg blev vildt nervøs. Er ret skuffet over mig selv. Jeg har hele tiden tænkt, at det var den samtale, hvor jeg virkelig kunne være mig selv. Men fik ikke rigtig noget igen hos dem. Det er hårdt, når jeg hele tiden har tænkt, at EB kunne være et rigtig godt sted for mig.

Efter samtalerne er vi en gruppe, der har fundet sig til rette på en rød bænk foran JP/Politikens Hus og taler om de foregående samtaler. En af mine medstuderendes telefon ringer. Han har fået tilbudt en plads på Politiken. Stressen banker på igen, også selvom jeg har ikke engang søgt Politiken. Jeg begynder at græde midt på Rådhuspladsen. Jeg er så presset. Folk omkring mig får tilbudt pladser på de store dagblade, og jeg har stadig ikke hørt noget.

Jeg er lige kommet hjem, og jeg forbereder mig til samtalerne i morgen. Jeg er presset og kan ikke spis noget. Mine veninder er bekymrede for mig.

Telefonen ringer, og jeg tager den med det samme.

“JEG HAR FÅET TILBUDT JYLLANDS-POSTEN! SHIT SHIT SHIT!”

 

Onsdag d. 27. april, Astrid

I dag skal jeg til samtale ved DR Nyheder.

Stemningen blandt mine medstuderende er meget forskellig. Nogle har fået forhåndsaftaler i hus, hvilket rygtes med lysets hast. Andre har endnu ikke fået noget i hus og mærker presset. Det er skide svært at være i. Jeg vil gerne støtte dem og sige det rigtige, men der er ikke noget jeg kan sige for at gøre det bedre. Jeg står på den “heldige” side af det hele. Jeg har fået en aftale på Politiken, hvilket giver ro, men også dårlig samvittighed i forhold til de venner, som endnu ikke har fået noget. 

Samtalen ved DR var god. Det er fandme et fedt sted. Det får mig til at tvivle. Er DR et bedre sted for mig end Politiken?

Jeg er helt kvæstet. Der er konstant beskeder i indbakken fra mine medstuderende. Man (heriblandt mig selv) skriver rundt for at høre, hvem der har fået hvad. Jeg kan ikke lægge mobilen fra mig. Tårerne triller ned af mine kinder. Jeg kan ikke mere.

Onsdag d. 27. april, Lisa

Ud til samtale hos DR. Shit, jeg er nervøs.

Det er en mærkelig stemning. For første gang kan jeg fysisk se, hvor mange vi er om de få pladser. DR afholder deres samtaler i samme lokale, som folk venter, så man kan vitterligt se på, mens ens medstuderende har samtaler. Det er underligt. Mange har allerede fået tilbudt gode pladser, og rygterne spredes hurtigt.

Jeg går væk med små skridt fra min samtale ved DR Nyheder. Det var en underlig oplevelse. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville opleve så lidt menneskelighed fra dem. Nu forstår jeg, hvad folk mener, når de siger, at det er et samlebånd hos DR.

Jeg magter ikke engang de to næste samtaler på DR. Jeg er så skuffet. Hvor var det en vildt dårlig oplevelse.

P1 Kulturen har glemt at skrive mig på listen. Hahahaha. Skal vente i 1,5 time.

Men shit en god oplevelse hos dem. Den plads vil jeg virkelig gerne have, men der er kun én, og der er mange om budet. Jeg er bare glad for, at jeg kan slutte af med en god oplevelse.

Netop kommet hjem. Jeg har ikke fået DR Nyheder. Sikke en nedværdigende samtale. Det føles tomt. Jeg begynder at græde. Igen. Det har altid været min drøm at komme på DR Nyheder. Jeg er så ked af, at jeg blev taget imod på den måde.

 

Torsdag d. 28. april, Astrid

Jeg har sovet længe. Anstrengelserne fra de sidste par dage kan mærkes, og jeg skal bare be’ om at komme hjem i min egen seng i Århus. Mit hoved er tomt og maven mættet af alle følelserne fra de sidste par uger. Jeg skal godt nok være stiv i morgen til Kapsejlads.

Torsdag d. 28. april, Lisa

Nu kan jeg endelig slappe af. Jeg har fået en plads, og jeg skal ikke til flere samtaler.

Børsen har lige ringet. De vil give mig en plads. Jeg er igen forvirret. Skriver og ringer rundt til folk for at få råd.

Jeg afviser Børsen. Det er ikke det rigtige sted for mig.

Shit, praktiksøgning har været en underlig oplevelse. Jeg er ret frustreret over hele forløbet. Man har kun otte minutter til at “sælge sig selv”, og nogle gange kunne jeg  mærke, at jeg blev valgt fra ved første øjekast. Nogle er dog søde, og det er skønt. Men man glemmer lidt de gode oplevelser i processen.

Berlingske har ringet. Jeg sad på WC, da telefonen vibrerede. De har tilbudt mig en plads. Jeg skal gerne svare inden kl 22. Jeg har tre timer, og er på vej ud af døren til Århus.

Igen. Opkald. Beskeder. Hvad skal jeg vælge?

Jeg må være den mest irriterende person på Kombardo-bussen. Sidder konstant i opkald. Græder igen og igen.

Efter jeg har lagt på ved det sted, som jeg har afvist, begynder jeg at græde. Jeg ved godt, jeg er i en virkelig heldig situation. Men jeg er i underskud af søvn, har intet spist i fem dage, og jeg er bange for at træffe det forkerte valg.

Netop ankommet med bussen. Min kæreste venter på mig. Hvor er det rart at se ham igen. Jeg føler, at jeg har været væk i tre uger.

Jeg er drænet for energi. Selvom jeg nok skal få et godt praktikophold, så føler jeg, at jeg har skuffet andre mediehuse og de mennesker, der har lagt et godt ord ind for mig. Jeg føler mig fjollet for at reagere på den måde. Specielt fordi jeg kun skal vælge praktikpladsen for mig selv og ingen andre. 

Fredag d. 29. april, Lisa

Jeg er taget til Kapsejlads med de mange andre fra DMJX. Folk har ikke hørt, at jeg skal på Berlingske i stedet for Jyllands-Posten. Det er sjovt at se folks reaktioner. “Jeg havde to vilde timer i går aftes, på vej hjem mod Århus,” svarer jeg.

Panikdag

Onsdag 4. maj, Astrid

Jeg er nervøs. Også selvom der ikke er grund til det. Jeg har fået en praktikplads i hus, og jeg er blevet forsikret om det af flere omgange. Alligevel kan jeg mærke noget, der rumsterer i maven.

Jeg skal mødes med en gruppe fra årgangen og poppe pagnen, når tiden er gået.

Vi sidder alle fem med skærmen foran os, mens der bliver talt ned. Det virker så absurd. Den er grøn.

Jeg skal i praktik på Politiken.

 

Onsdag 4. maj, Lisa

Jeg vågner tidligt onsdag og dobbelttjekker, at min ansøgning er blevet sendt ind på praktikmatch. Berlingske skriver til mig 12.10, at de har godkendt min ansøgning. De glæder sig til, at jeg skal starte. Det føles rart, at de viser så meget begejstring for en.

Jeg møder en flok venner fra studiet kl 13.00. Nogle af os har kæmpet lidt mere end andre, men vi er alle ret enige om, at praktiksøgning er et mærkeligt og hårdt system. Der står champagne, øl og snacks på bordet. Vi skal fejre det hårde arbejde.