På DMJX er whistleblowerordningen kun for de ansatte

På DMJX er whistleblowerordningen kun for de ansatte

På DMJX er whistleblowerordningen kun for de ansatte

Studenterorganisationen KaJ har foreslået ændringer til kodekset for god adfærd, men en whistleblowerordning er ikke på vej. På Syddansk Universitet kan journaliststuderende benytte whistleblowerordningen, men på DMJX gælder ordningen fortsat kun de ansatte. 

TEKST: Freja bundvad & Amalie Thorlund Jepsen
Illustration: Katrine å. edvardsen

Udgivet den 24. marts 2022

Som studerende kan vi læse om vores rettigheder i skolens kodeks for god adfærd. Du har med sikkerhed scrollet forbi det en enkelt gang eller to, når du er logget på Itslearning. Det ligger ude til højre, under reklamen for bibliotekets hjemmeside og linket til Lars Nellemanns explainer om brandøvelse. 

I kølvandet på Danmarks seneste MeToo-bølge fik kodekset vokseværk og blev udstyret med en handlingsplan for, hvordan skolen skal håndterer krænkelsessager. Det er denne plan, KaJ nu vil have opdateret. De vil sikre, at man som krænket part kan tage en bisidder med til alle samtaler med skolen, og at man kan erklære inhabilitet til de ansatte, der håndterer sagen.

Men hvorfor ikke gå hele vejen og etablere en whistleblowerordning, som vi studerende kan benytte os af? 

Juridiske problemer

Hvis en af dine medstuderende har været ude for noget ubehageligt, kan du ikke gøre andet end at støtte personen og opfordre dem til at gå til skolen. Det er nemlig ikke muligt at klage på vegne af andre, da den krænkede part selv skal stå frem og kontakte en af skolens medarbejdere. En måde at gøre skolen opmærksom på et problem anonymt kunne være at lave en whistleblowerordning for studerende.

I slutningen af sidste år var der deadline for, at landets uddannelsesinstitutioner skulle indføre en whistleblowerordning for alle ansatte. På Syddansk Universitet tog man skridtet længere. Her kan de journaliststuderende benytte uddannelsens whistleblowerordning til at klage anonymt. Dertil har KaJ afdelingen i Odense en anonym digital brevkasse. På DMJX er whistleblowerordningen fortsat kun for de ansatte. 

”De ansatte har en whistleblowerordning, og det ville give mening at lave en lignende ordning for studerende. Men juridisk kan man ikke anklage nogen på baggrund af anonyme henvendelser,” siger Emilie Skovkær Madsen, bestyrelsesmedlem i KaJ. 

Årsagen til, at skolens ansatte kan have en ordning uden juridiske problemer, findes dybt nede i nogle kontraktuelle forhold. Medarbejdersager bliver behandlet i et helt andet system, og ansatte har andre rettigheder, end vi har som studerende.

 “Den største hindring er, at området er nyt farvand. Vi vil sikre os, at hvis vi åbner op for de studerende, så skal det gøres ordentligt”,

 Trine Lundgaard, HR-konsulent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Nyt farvand

Trine Lundgaard, HR-konsulent ved DMJX, er ansvarlig for de ansattes whistleblowerordning. Hun vurderer, at skolen i det kommende år vil beslutte, hvorvidt ordningen skal udvides til de studerende. Dertil oplyser hun, at skolen vil række ud til Syddansk Universitet for at høre deres erfaringer med at udvide whistleblowerordningen til de studerende.

“Den største hindring er, at området er nyt farvand. Vi vil sikre os, at hvis vi åbner op for de studerende, så skal det gøres ordentligt”, siger Trine Lundgaard.

Hun uddyber, at det ville være ærgerligt at åbne op for en ordning, hvis den ikke fungerer optimalt. Eleverne bør ikke opleve, at der ikke bliver handlet på deres indberetninger. Dette kan dog være svært, hvis skolen ikke kan gå i dialog med den anonyme indberetter omkring klagen.

Det fremgår ikke af skolens kodeks, hvorvidt man er sikret anonymitet i den nuværende klageprocess. Dette skyldes, at selvom man på papiret er anonym, har den anklagede ret til at blive forelagt klagen. Her vil vedkommende måske kunne regne ud, hvem klageren er. Dette kommer an på sagens natur. Skolen understreger dog, at anonymitet prioriteres højt. 

“Skolen vil strække sig, så langt det overhovedet er muligt, for at opretholde den ønskede anonymitet,” siger Trine Lundgaard. 

Ven under armen

I næste måned mødes ledelsen for at revurdere kodekset. Her har KaJ foreslået, at en krænket part altid skal kunne vælge at have en bisidder af eget valg med til alle samtaler, hvor sagen drøftes. Hvis du har været udsat for noget ubehageligt på skolen, kan du altså få lov til at tage en ven, kæreste, forælder eller repræsentant fra fagforeningen med, lyder forslaget fra KaJ.

Den krænkede skal også have mulighed for at erklære inhabilitet til dem, der behandler sagen. Hvis du som studerende ikke har tillid til den studievejleder, HR-medarbejder eller repræsentant fra ledelsen, der skal behandle din sag, kan du bede om at få et andet ‘hold’ på sagen.

”Det er vigtigt, hvis man står i en situation, hvor man for eksempel er blevet krænket af en underviser. Mange af skolens medarbejdere har et nært forhold indbyrdes,” siger Emilie Skovkær Madsen, bestyrelsesmedlem i KaJ. 

Hun uddyber, at man derfor som krænket part skal have mulighed for at have indflydelse på, hvem der involveres i sagen, så det kan foregå så upartisk som muligt.

Mere overskuelig klageprocess

På nuværende tidspunkt står der i kodekset, at skolen vil behandle krænkelsessager efter principperne fortrolighed, respekt for privatliv, objektivitet og inddragelse af begge parter. 

Fortroligheden indebærer, at det er kun personer, der har saglig grund til at kende sagen, der kan få oplysninger om den. Desuden har den person, henvendelsen rettes imod, ret til at komme til orde og forholde sig til beskyldninger. De involverede parter har begge ret til støtte, og sagen bliver behandlet af studievejledningen og eventuelt HR. I sidste ende er det rektor, der agerer dommer, og bestemmer hvilke konsekvenser, den krænkende handling skal medføre. 

”Vi har kigget på hvordan det kan gøres så overskueligt som muligt at gå til skolen, hvis man er blevet krænket. Det er vigtigt, at man på forhånd kan sætte sig ind i, hvad der kommer til at foregå, hvis man skal igennem en sådan proces,” siger Markus Valentin Jakobsen, afgående formand for KaJ. 

KaJ mener, at den krænkede part selv skal have mere indflydelse på skolens behandling af sagen. Ændringerne skal også være med til at skabe endnu mere gennemsigtighed, så både skolen og studerende kan finde en helt klar handlingsplan for håndtering af krænkelsessager.

Bestyrelsen og ledelsen bakker op 

Bestyrelsesformand for DMJX, Lea Korsgaard, vil ikke udtale sig om de enkelte ændringsforslag, da de endnu ikke er vedtaget, men understreger, at hun bakker op om engagementet. Hun har heller ingen kommentarer til indførelsen af en eventuel whistleblowerordning. 

”Jeg synes, at initiativet til at præcisere kodekset er både vigtigt og positivt. Jeg noterer mig med stor glæde, at I som studerende går op i det og hjælper til med at gøre det endnu bedre,” siger hun.

Ændringerne skal godkendes af skolens samarbejdsudvalg (SAMU), før kodekset kan blive opdateret. Udvalgets næste møde finder sted til april, men umiddelbart er der positiv stemning fra ledelsens side for at acceptere ændringerne.  

”Vi blev mødt af den nuværende rektor Jens Grund, der virkelig bakker op om de studerende og som vil gå meget langt for at slippe af med krænkende adfærd,” siger Emilie Skovkær Madsen. 

 

Joans guide til krænkelser

 

Af Joan Husted

 

Er du faret vild i retningslinjer og håndteringer? Vores studievejleder Joan Husted har lavet en supplerende guide til, hvad du skal gøre, hvis du har oplevet noget grænseoverskridende på skolen:

Hvad gør du, hvis du oplever krænkende adfærd:

 

 Del det. Uanset om det er dig selv eller en medstuderende, der er blevet krænket, vil jeg til hver en tid anbefale, at du deler din oplevelse. Følg skoles kodeks om at tage fat i enten din praktikkoordinator, en af os studievejledere eller en underviser, du har tillid til. 

Hvis du i første omgang ikke kan overskue det, så snak med en du er fortrolig med  –  fra din familie, en ven eller anden, der har din tillid.

Hvorfor:

Har man været udsat for noget grænseoverskridende, kan det være svært at vurdere, hvilke handlemuligheder der er. Det er min erfaring, at det derfor gør en stor forskel at forklare sig til en anden og få vendt, hvad der egentlig er sket og ikke mindst, hvad det næste skridt skal være.

Mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser, oplever ofte, at de mister deres egen dømmekraft og kan blive ramt af både skyld, skam og ensomhedsfølelse. Det vigtigste råd er derfor, at man aldrig skal bære rundt på det selv.

 

Blandt marmor og nodehæfter finder du DMJX’ nye rektor

Blandt marmor og nodehæfter finder du DMJX’ nye rektor

Blandt marmor og nodehæfter finder du DMJX’ nye rektor

Julie Sommerlund bliver fra den 1. april ny rektor for DMJX i både Emdrup og Aarhus. Meget af tiden vil blive brugt foran skrivebordet med tastelyde, men når hun en gang om ugen skal koble fra, er det derimod kortonerne, der fylder.

TEKST: Mie Juhl Lorensen
FOTO: Anton Schack

Udgivet den 24. marts 2022

Efter to år med sikker afstand i Trinitatis Kirke i København Centrum kan koret nu endelig stå skulder ved skulder og synge for lungernes fulde kraft. Gemt væk bag Rundetårn og nogle lettere tillukkede glaspartier ligger sognehuset. Her venter summende stemmer på, at klokken bliver 19, så onsdagens kortime kan begynde. En af stemmerne er Julie Sommerlunds, DMJX’ nye rektor.

Lyt til kammerkoret Trinitatis Kantori, hvor Julie Sommerlund synger.

En musikalsk opvækst

52-årige Julie Sommerlund er ikke særlig høj Håret er kortklippet og smilet stort. Med selvsikre skridt træder hun ad bagvejen ind i Trinitatis Kirke, som hun efterhånden kender godt. Først passeres et gennemgangskontor med en buet trædør, før hun ender i kirkens storslåede midte. Blandt marmor, kristne statuer og lysekroner føler Julie sig hjemme. Og det på trods af, at hun ikke betegner sig selv som særlig religiøs.

”Jeg har sunget og spillet klaver hele min barndom og ungdom. Min far er musiklærer, og jeg har gået på Sankt Annæ, så kor og sang er en stor del af mig og mit liv.”

Julie har sunget, siden hun som 8-årig startede til kor på Sankt Annæ Gymnasium i København. Den eneste pause, hun har haft fra sangen, var da begge hendes børn var små, og hun selv var midt i 30’erne. Her drønede karrierelivet derudaf, og der var ikke tid til musikken.

Men at holde sig helt fra musikken, kunne Julie ikke. Hun har i over ti år været en del af kammerkoret Trinitatis Kantori. Her er hun omgivet af alle slags mennesker. Høj som lav, ung som gammel. Nogle har hun endda sunget med helt siden korbegyndelsen som 8-årig. Studerende, dyrlæger, præster og kirurger er at finde i koret. Og nu også en kommende rektor for DMJX.

 

Selvsikkerhed i stemmen

Klokken er næsten 19, og Julie bevæger sig med små, hastige skridt de få meter fra kirken hen til sognehuset. Her stiller hun sig foran koret med en meddelelse.

”Som nogle af jer nok ved, har jeg fået nyt arbejde”. Beskeden bliver afbrudt af hujende stemmer og klapsalver rundt om i lokalet. Der bliver nikket anerkendende, og der hersker ingen tvivl om, at det for Julie ikke er uvant at stille sig op foran andre mennesker og tage ordet.

Julie Sommerlund har i sit arbejdsliv stået med en del ledelse og ansvar. Når hun selv skal beskrive sit arbejdsliv, er det med ordene ”en ret mærkelig fagbredde”. På DMJX er der både ledelsesfag, visuelle fag og kommunikationsfag, hvilket alt sammen er noget, Julie tidligere har snuset til. Hun er ikke uddannet journalist, men har på RUC haft ansvaret for en journalistuddannelse, der på flere punkter minder om uddannelsen i Aarhus. DMJX er derfor et uddannelsessted, som Julie føler, at hun kan spejle sig i og derfor også et arbejde, hun ser meget frem til at give sig i kast med. 

”Det her med at arbejde med folk, der skal ud i mediebranchen, der kun bliver vigtigere. At jeg kan være med til at forme, hvordan journalister kan forme andre folks opfattelse af, hvordan de forstår verden. Det er helt unikt.”

”I mit hverdagsliv skal jeg ofte have meninger og sige noget om alting. Pludselig er jeg i en situation, hvor jeg ikke skal sige noget. Jeg skal bare synge.”

Rank ryg og ingen rod

Koret går i gang med de indledende stemmeøvelser. Skuldrene skubbes tilbage i hurtige, men kontrollerede bevægelser. Mens stemmebåndene varmes op, fyldes lokalet med mærkelige lyde. Længst henne ved vinduet står dirigenten Søren Christian. Ved siden af ham står et sort flygel med en rodet bunke nodehæfter på toppen.

Førhen stod der også et flygel hos Julie og manden Peter. Det har tidligere tilhørt Julies gamle klaverlærer. Pladsen blev dog for trang, da parret flyttede fra Vesterbro og tilbage til Julies barndomshjem i Valby. Her bor de i dag i et rækkehus og dyrker forstadslivet. Det eneste, der lige nu mangler, er et lille elektrisk klaver, der kan erstatte det gamle flygel.

Julie beskriver sig selv og manden Peter som modsætninger. De er i hvert fald enige om, at Julie går meget op i, at ting er velplanlagte og ordentlige. Det bliver hun nødt til i arbejdet med uddannelser, hvor planlægningshorisonten tælles i år. Peter arbejder derimod i en lidt mere rodet filmbranche, hvor planlægningen kan foregå fra dag til dag.

Disciplinen hos Julie ses også i koret. Her står hun med rank ryg, brystet skudt lettere frem, og fødderne solidt plantet i jorden. Den ene hånd placeres naturligt på venstre lår, mens den anden i udstrakt arm holder nodehæftet. Brystkassen fyldes undervejs med luft, mens øjenbrynene let hæves og panden rynkes i små folder i de højere toner.

 

Når musikken spiller

I arbejdslivet er det på ingen måde uvant for Julie at stå med de store beslutninger og agere i en lederposition. Hun går forrest. I koret skiller hun sig derimod på ingen måde ud. Koret blendes sammen til en masse, der vajer let i takt fra side til side, og det er dirigenten Søren Christian, der tager styringen. Han bestemmer alt lige fra den enkeltes plads i koret til sangvalg og de tekniske småting som fraseringer. For Julie er det befriende med en pause.

”I mit hverdagsliv skal jeg ofte have meninger og sige noget om alting. Pludselig er jeg i en situation, hvor jeg ikke skal sige noget. Jeg skal bare synge.”

Indimellem kan koret synge en smule skævt fra hinanden, og så stopper dirigenten dem også uden tøven. Søren Christian kommer med rettelser, og de begynder på ny. Denne gang får de et ekstra anerkendende nik med på vejen. Julie beskriver følelsen, når alt lykkes i koret, som helt fantastisk. Der er pludselig tale om, at en gruppe menneskers harmonier bliver til et stykke musik.

”Som korsanger bliver du gemt væk, når det er sådan rigtig godt. Hvis du kan høre mig synge, har vi et problem. Hele pointen er, at jeg skal synge, men man skal ikke kun kunne høre mig. Det er netop dér, klangen opstår.”

 

”At jeg kan være med til at forme, hvordan journalister kan forme andre folks opfattelse af, hvordan de forstår verden. Det er helt unikt.”

– Julie Sommerlund, DMJX’ kommende rektor

At spille efter spillereglerne

I sognehusets halvcirkel er alle øjne rettet mod dirigenten. Det samme bliver DMJX’ opmærksomhed, når Julie Sommerlund inden længe tiltræder som rektor. Hun kommer direkte fra RUC, hvor hun har været dekan for humaniora og leder af institut for kommunikation og humanistisk videnskab. De studerende fra RUC og DMJX jagter i fremtiden nogle af de samme praktik- og arbejdspladser. Og den interne konkurrence er derfor også noget, som Julie kender til.

”Det ville være dumt at lade som om, vi ikke er konkurrenter. Men vi er også samarbejdspartnere og kan gøre mange gode ting for hinanden. Begge steder uddanner en bestemt type mennesker, og det synes jeg i stedet, vi skal dyrke.”

Julie er i sin ledelsesstil hen over årene blevet mere bevidst om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det er særligt vigtigt for hende, at der er tydelige spilleregler på arbejdspladsen. Og så er fairness noget, hun går enormt meget op i. Spillereglerne skal være ens for alle.

I den første periode på DMJX vil Julie især lytte meget på kollegaerne og de studerendes oplevelser. Hun skal langsomt finde sig til rette, forstå stedet og arbejde sig ind i rollen som rektor.

 

Fra anspændt til afslappet

Tilbage i koret er stemmerne langsomt varmet op. Lige fra de første stemmeøvelser med lyde som ”arh” og ”pyh” til de længere musikstykker med den danske komponist Carl Nielsen. Koret er placeret stift på rad og række, men i pauserne mellem stykkerne er stemningen anderledes løssluppen. Skuldrene sænkes, og grinene spredes. Netop pauserne udnytter Julie til at lære de andre i koret lidt bedre at kende.

 

”Man sidder jo ikke og snakker øret af hinanden. Det kan måske tage fem år at lære de andre rigtig at kende. Men til gengæld kommer man ind på folk med vidt forskellige baggrunde. Korfællesskabet er noget helt unikt.”

BLÅ BOG OM JULIE SOMMERLUND

  • Kommende rektor på DMJX. Basen bliver i Emdrup, men vil også være en del i Aarhus.
  • Uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling på KU.
  • Ph.d. fra Institut for Organisation på CBS.
  • Fhv. dekan for Humaniora og leder af Institut på Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC.

 

  • Født på Vesterbro og opvokset i København, blandt andet i bofællesskab.
  • Har gået på Sankt Annæ Gymnasium fra 3. klasse til 2.G.
  • Skiftede over til Det Frie Gymnasium, hvor hun også blev student.

 

  • To voksne børn; en dreng på 19 år og en pige på 23 år. Den ene har sunget i Københavns Drengekor. Den anden bed aldrig på.
  • Ville som barn gerne være astronaut. Havde senere i gymnasiet en plan om at blive pianist.

 

  • Har siden 2010 været en del af Trinitatis Kantori.
  • Yndlingsmusik er alt med Bach. “Han kunne ikke skrive noget dårligt.”
  • Synger ‘alt’ i koret og er dermed den mørke kvindestemme.

Kultur og satire manglede i mængden af foreninger. Nu fylder Tendens og DMJX-rapporten tomrummet ud.

Kultur og satire manglede i mængden af foreninger. Nu fylder Tendens og DMJX-rapporten tomrummet ud.

Kultur og satire manglede i mængden af foreninger. Nu fylder Tendens og DMJX-rapporten tomrummet ud.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er blevet to foreninger rigere. Starten på året var også starten på Tendens og DMJX-rapporten. I et interview med stifterne bag forklarer de, hvorfor foreningerne mangler, og hvordan de kommer op at stå.

TEKST: Sissel Bonde Thiellesen
FOTO: Rasmus Breum

Udgivet den 24. marts 2022

Kulturmagasinet Tendens og det satiriske skoleblad DMJX-rapporten er blevet en del af skolens hær af foreninger, som på nuværende tidspunkt tæller hele ti. De spænder bredt og byder på alt lige fra produktion af dokumentarfilm, radio og podcasts til højspændte fodboldkampe og litervis af øl i fredagsbaren. Fælles for dem alle er, at de har et formål og en vision for det, de laver.

22- årige Mia Skovby går på 2. semester på journalistik, og er ansvarshavende chefredaktør på det nystartede DMJX Rapporten. For hende opstod visionen om at skabe et satirisk skoleblad, som et resultat af kedsomhed under coronanedlukningen. En stor del af Mias omgangskreds lå ramt med corona, og hun ventede bare på, at det blev hendes tur.

”Jeg sad en aften og tænkte, at jeg blev nødt til at finde på noget at lave de næste syv dage, hvis jeg ikke skulle blive skingrende sindssyg. jeg lå og kiggede lidt på humor magazines og undrede mig over, at vi ikke havde noget tilsvarende i Danmark. Så kom ideen: Jeg starter det selvfølgelig bare selv, med hjælp fra mine venner.”

Det resulterede i en nat med meget begrænset søvn. Mia Skovby lå vågen til klokken fem næste morgen og researchede på ideen. Dagen efter var hun klar til at gå i gang med foreningen.

DMJX Rapporten er et satireblad, og ifølge Mia Skovby er de det eneste satiriske skoleblad i Danmark. De er et hold bestående af skribenter, illustratorer, fotografer, layoutere, en SoMe manager og en økonomichef. De første 10 medlemmer er Mias venner, som var med fra starten. Derudover var der omkring 30 ansøgere, hvoraf de har fundet de 10 mest kompetente medlemmer.

”Vi har tårnhøje ambitioner,” siger hun

 Første ambition er at udkomme to gange hvert semester, med undtagelse af det igangværende semester, hvor de udkommer hele tre gange. DMJX Rapporten havde nemlig deres ”grand release” i forbindelse med skolestarten på forårssemestret 2022. Her udkom de som en parodi af rusværternes Startskuddet F22.

”Rusværterne blev rasende, men de syntes også, det var virkelig sjovt. Folk må gerne blive sure, men de skal også kunne grine af det. Når folk tager sig selv lidt for højtidligt, må vi godt gøre grin med dem,” siger Mia.

 

“Der var brug for en forening der tog pis på det hele. Vi er 100% et satireblad, ikke et ord, der er skrevet i det blad, er seriøst.”

 

– Mia Skovby

Ansvarshavende chefredaktør for DMJX Rapporten

 

Et kulturmagasin bliver skabt

Grundlæggende er en forening, noget så simpelt som mennesker med et fælles formål. Det afspejler Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Her er der et rigt- og voksende foreningsliv, hvor nye formål og fælleskaber bliver budt velkommen af både ledelsen og de studerende. Og i år er det ikke kun DMJX-rapporten, der er blevet budt velkommen som forening. Kulturmagasinet Tendens er også kommet til.

21-årige Benedikte Støjberg Pedersen og Caroline Højrup Heidemann og går på 4. semester på journalistik. For dem startede ideen om et kulturmagasin allerede for et år siden. Over en øl fandt de ud af, at de havde samme foreningsdrøm. De blev enige om, at hvis det skulle være, var det ved at være sidste chance, inden praktikken.

”Tiden på studiet er virkelig gået hurtigt, og der er så meget vi gerne vil, som vi ikke har nået. Der har været run på med både deadlines og venner,” siger de.

Så hvis der skulle handles på ideen om et kulturmagasin, så skulle det være nu. Derfor besluttede de sig for at give den fuld gas, og ugen efter begyndte de at søge medlemmer til magasinet Tendens. Benedikte kunne nu kalde sig for ansvarshavende chefredaktør, og Caroline for chefredaktør på magasinet.

Magasinet Tendens består af 32 medlemmer. Heriblandt skribenter, fotojournalister og kommunikatører der skal hjælpe med SoMe og fotojournalister, og hvor samtlige ansøgere er blevet optaget.

”Vi er et webmagasin, så der har ikke været noget sideantal, vi har været begrænset af,” siger Benedikte.

”Alle har dog alligevel været til samtale, hvor vi kunne konstatere, at der ikke var nogen, vi ville skære fra. Folk virker virkelig søde og engageret,” tilføjer Caroline.

Tendens er et webmagasin, som udkommer to gange hvert semester, med første udgivelse 1. april. Magasinet kommer til at indeholde en bred vifte af journalistisk indhold. Tendens vil skrive om folk, der griber kulturlivet an på forskellige måder. De vil skrive om mere eksistentielle emner, lave anmeldelser af blandt andet musik, teater og musicals, lave portrætter, klummer og reportager. 

Manglen på ”skriftens legeplads” med mulighed for fri kreativitet har været drivkraften bag foreningen. Tendens chefredaktører har fået inspiration af radio og TV. Her kan man være kreativ, især med valg af emner, som også rækker ud over mediebranchen og skolens fire vægge. De mener, at de har fundet et hul i de i forvejen etablerede foreninger på skolen. Den kreative frihed fungerer for radio og TV-segmentet, så stifterne kan ikke se, hvorfor det ikke skulle fungere på skrift

”Tendens skal være det kreative rum, både i formidlingen og i emnevalg,” siger Benedikte.

“Der har været en smule fordomme omkring, at vi ikke er en seriøs forening, men det er vi. Vi har ben i næsen, så vi bliver ikke umiddelbart slået ud. Kommer vi ud i sådanne situationer, så klarer vi også det.”

– Caroline Højrup Heidemann, chefredaktør for Tendens

Hvordan starter man en forening op?

De tre chefredaktører har erfaring fra andre foreninger på skolen. Mia Skovby laver radio for Genlüd, Benedikte Støjberg Pedersen har været skribent for Illustreret Bunker og Caroline Højrup Heidemann var sidste år redaktør på Coming Up og laver radio på Genlüd. Det er erfaringer, som de ikke er bange for at trække på og tage ved lære af.

”Du starter en forening, ved egentlig bare at sige, at du har en forening. Du skal bare selv tro på det. Da jeg så at DMJX Rapporten blev nævnt til åbent hus, tænkte jeg: nu er vi en rigtig forening. Ordet er ude, så handler det bare om, at få folk til at tilslutte sig og fortsætte med at gøre opmærksom på foreningen,” siger Mia Skovby.

Selv har hun ikke mødt de store udfordringer i opstarten, men alt opstart tager lang tid.

”Det er mit hjertebarn, så jeg har meget svært ved at uddelegere opgaver,” siger Mia.

Pigerne fra Tendens har haft samme oplevelse.

”Vi var til et foreningsmøde med uddannelseschef Henrik Berggren, hvor vi spurgte, hvad der skulle til, for at vi kunne blive en forening? Henriks svar var meget enkelt, han sagde ’I er en forening nu,’” siger Caroline.

 For Benedikte og Caroline har den største bekymring været, om de kunne få folk med på ideen, men den bekymring blev hurtigt gjort til skamme.

”Vi er vanvittig overvældede over, at så mange har lyst til at være med, det er langt over vores forventning. Vi har ikke haft noget færdigt produkt, vi kunne vise, så folk har valgt at tro på vores ord. Vi bliver nødt til at være selvsikre omkring foreningen, hvis vi skal have andre til at hoppe med på vognen,” siger chefredaktørerne.

 

Blandede tilbagemeldinger

DMJX Rapporten er ikke tilmeldt pressenævnet, hvilket ifølge Mia gør, at der ikke er grænser for, hvad de kan skrive om. De kan parodiere alle uden risiko for at blive sagsøgt.

”Det hele er jo forkerte informationer, der er ikke noget, der stemmer overens med god presseskik,” siger Mia.

Det kan folk have delte meninger om.

”Vi har et par haters, men også mange lovers,” siger Mia, og fortæller at DMJX Rapporten går under navnet ”den sjette vagthund”, fordi de også holder de andre foreninger på skolen i snor.

DMJX Rapporten vil gerne adskille sig fra de andre foreninger, som et frisk pust i dagligdagen, og de har en intention om at skubbe til grænserne.

”Der var brug for en forening der tog pis på det hele. Vi er 100% et satireblad, ikke et ord, der er skrevet i det blad, er seriøst,” siger Mia. Første version udkom kun online, men DMJX Rapporten har fået økonomisk støtte af DSR, til at kunne udkomme fysisk i papirversion.

Magasinet Tendens har heller ikke udelukkende fået positive tilbagemeldinger. Særligt har de fået mange kommentarer på, at de bare lavet et damblad på skolen. Men for kulturmagasinets chefredaktører, er det vigtigt at slå fast, at Tendens ikke er et magasin målrettet kvinder, men et magasin til alle.

”Der har været en smule fordomme omkring, at vi ikke er en seriøs forening, men det er vi. Vi har ben i næsen, så vi bliver ikke umiddelbart slået ud. Kommer vi ud i sådanne situationer, så klarer vi også det,” siger Caroline.

Pigerne har været bekymret for, at magasinsegmentet ville afskrække mænd i at søge ind, men det har ikke været tilfældet. Ud af seks skriftlige redaktører, er tre af dem mænd. ”Der skal også være et segment til magasinjournalistik, uden at det virker mere fjollet eller banalt i forhold til andet journalistik,” siger Benedikte.

Nu er foreningerne dannet, og de er blevet optaget i det etablerede foreningsliv på skolen. Indholdet skal nu ud at leve og finde sin berettigelse blandt læserne.

En bælgfrugt blev til 2,5 millioner visninger

En bælgfrugt blev til 2,5 millioner visninger

En bælgfrugt blev til 2,5 millioner visninger

Bælgfrugt-videoen gik fra eksamensopgave til en viral succes. Uddannelseschefen for kommunikation roser elevernes ambitioner, men påpeger dog, at opgaver for virksomheder ikke må erstatte almindelig undervisning.

TEKST: Anne Juhl Burgaard & Sidse Hansen
Illustration: Nikoline Ryttergaard

Udgivet den 24. marts 2022

Det var omkring middagstid, at Anders Hoppes telefon ringede. Han swipede til højre på skærmen, og hans tre venner Jens, Magnus og Frederik tonede frem foran ham. De talte energisk. De havde i løbet af dagen fulgt med på diverse sociale medier, hvor deres nye musikvideo ‘Hvad fuck er en bælgfrugt’ var udkommet klokken syv om morgenen. Ved tolv-tiden havde videoen over 10.000 visninger på Facebook og det samme på Instagram og Youtube – det skulle fejres.

18 dage efter havde den ramt 2,5 millioner visninger.

I april 2021 fik de kommunikationsstuderende på 4. semester på DMJX i Aarhus en eksamensopgave, hvor der skulle laves en kampagne om kostrådene fra fødevarestyrelsen. De fire studerende Anders Hoppe, Jens Risom, Frederik Wandahl Warming og Magnus Vad besluttede sig for at gå sammen om at lave projektet.

De talte om, hvad der umiddelbart faldt dem ind ved kostrådene, og bed mærke i et af de syv kostråd, som lyder: ”Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”.

”Så får jeg sagt en af de gange vi læser det tidligt i processen ‘hvad fuck er en bælgfrugt?’. Det har jeg sgu ikke lige hørt om før, men vi griner lidt af det og kan godt mærke, at vi har ramt et eller andet der,” siger Jens.

Deres idé var, at bælgfrugterne kunne fange opmærksomheden på kostrådene. Men trods den gode ide, syntes drengene stadig, at opgaven med at få budskabet ud var svær.

”Der findes jo knap noget så kedeligt som kostrådene, det er der jo ingen, der gider at høre,” griner Jens.

Men der tog de fejl.

Prikket på skulderen

Idéen mundede ud i en 80’er inspireret sang, som blev drengenes hovedprodukt til eksamen. Og det gik godt. Så godt at censor stoppede dem på vejen ud og foreslog, at de sendte den ind til Fødevarestyrelsen. Men vejret blev varmere, og dagene længere, så selvom drengene var med på idéen, gik der sommerferie i den. Indtil Frederik tog sagen i egen hånd og skrev en mail til Fødevarestyrelsen, der prompte tilbød dem et møde.

Ifølge Helle Birkmose Winding, uddannelseschef for kommunikationsuddannelsen på DMJX, er det en del af skolens DNA, at de studerende skal være modige og ambitiøse.

”I al undervisning eksponerer vi dem for branchen i form af realistiske opgaver, og hvis noget virkelig er godt, så bliver de opfordret til at sælge deres produkter,” siger Helle Birkmose Winding.

Ifølge Helle Birkmose Winding er målet ikke er at producere løsninger til branchen, men at skabe mulighed for undersøgelser, læring og erkendelser. Dog går det at producere og det at lære hånd i hånd, hvilket også er derfor, at nogle studerende ofte rammer plet og indleder samarbejde med virksomheder eller organisationer. Hun påpeger dog, at dette ligger uden for undervisningen, samt at det er op til de studerende selv, om de vil gå videre og indgå samarbejde med branchen.

Derudover er det vigtigt for skolen at forblive neutrale over for diverse firmaer, og det er bevidst, at eleverne får fiktive opgaver i kommunikation.

”Vi er født ud af public service, så vi vil ikke være i lommen på nogen,” siger Helle Birkmose Winding.

Grib succesen

For drengene hjalp det på deres motivation at få et skub fra lærer og censor, men de mener, at skolen godt kunne gøre mere for at opfordre elever til at sende deres projekter ud i virkeligheden. De håber, at deres succes kan inspirere andre studerende.

”Man kunne da håbe lidt på, at det kunne blive en øjenåbner for skolen og de studerende, at der nogle gange  ikke er særlig langt, fra det man laver i skolen, til det der bliver lavet i virkeligheden,” siger Anders Hoppe og griner.

Efter mødet med Fødevarestyrelsen kom vendepunktet. Fødevarestyrelsen var begejstrede for at se, hvor investerede drengene var i projektet, og det var med til at overbevise dem om, at skoleprojektet kunne nå uden for skolens døre.

”Det, der fungerede sindssygt godt for os, var, at Fødevarestyrelsen kunne mærke vores entusiasme for projektet. Det var de meget glade for,” siger Jens Risom.

Helle Birkemose Winding bekræfter, at studerende også selv har et ansvar for at række ud til branchen, og hun synes, det er fedt, når studerende tør at springe ud i nye ting.

”Når jeg stiller mig ned første dag og byder velkommen til alle nye studerende, så siger jeg, gør ligesom Pippi, der siger ‘Det her har jeg aldrig prøvet før, men jeg kan det garanteret godt’,” siger Helle Birkemose Winding. 

Hun understreger, at skolen prøver at styrke deres undervisning gennem samarbejde med branchen, men at de ikke er nogen jobbørs.

 “Den første dag videoen blev sendt ud, var der over 100.000 visninger. Det var jo helt absurd. Vi var så høje på det – det var en kæmpe succesfølelse.”

– Jens Risom

Fra Fyr og Flamme til Kølner Dom

Oprindeligt havde de fire kommunikationsstuderende tænkt, at pop-duoen Fyr og Flamme skulle føre den glade firserstemning ind i videoen. Men efter en snak med Fødevarestyrelsen, blev det drengene selv, der måtte troppe op med matchende jakkesæt og solbriller.

”Selvom det virkede lidt angstprovokerende, da vi først fik præsenteret idéen, så tror jeg bare hurtigt, vi kunne se det sjove i at lave videoen. For vi ved jo, hvor sjovt vi har det sammen,” siger Anders Hoppe.

Drengene lavede sit eget band ‘Kølner Dom’ og tog kontakt til produktionsselskabet Mirror, der stod for at få videoen produceret. Med et set-up af makeupartister, runnere og producerer i Viby blev kostrådene præsenteret i kulørte farver.

”Det var sjovt at se, at de ideer, som vi havde været med til at skabe, blive ført ud i livet,” siger Jens Risom. 

Efter to dage med optagelser fra morgen til aften var videoen filmet og et skridt tættere på at blive til en kampagne. 

”Den første dag videoen blev sendt ud, var der over 100.000 visninger. Det var jo helt absurd. Vi var så høje på det – det var en kæmpe succesfølelse,” siger Jens Risom med et smil og Anders Hoppe tilføjer, at det var en succes for ham, da videoen blev udgivet, og den offentlige kampagne blev skudt i gang. 

CV’et som drivkraft

Reaktionerne var mange. Venner og gamle klassekammerater skrev til drengene og et svensk awardshow, med en hyldest til klima, spurgte endda om de ville komme og spille. Men for både Anders Hoppe og Jens Risom var det særligt dét at få noget på cv’et, der var den største drivkraft.

“Det har haft betydning, at vi til en eventuel fremtidig jobsamtale har et koncept, vi har afviklet til noget virkeligt. Vi kan pege på, at dét her har vi været med til at lave,” siger Jens Risom. 

Både Anders og Jens understreger, at det var en anderledes og bedre oplevelse end noget andet, de har lavet på DMJX. En oplevelse, hvor drengene har følt sig ude på dybt vand, og hele tiden har skulle prøve sig frem.

”Det er helt fantastisk. Der er jo bare en kæmpe forskel på at lave noget, der bliver vurderet af en lærer, måske få en karakter, og så lave noget, der bliver sendt ud i virkeligheden, som en del af en rigtig kampagne,” siger Jens Risom. 

Helle Birkmose Winding påpeger, at skolen har flere eksempler på studerende, der har indgået samarbejde med organisationer og virksomheder i den virkelige verden – og at sådanne gennembrud har stor betydning for skolen.

”Det giver os jo rigtig godt omdømme og relevans, der giver genlyd i branchen. Det eksponerer, at vi har superdygtige studerende, og så tiltrækker det forhåbentlig også flere dygtige studerende, og det er jo det, vi gerne vil have,” siger hun.

Da projektet kom ud på flere sociale medier kunne drengene logge ind og hele tiden følge med i folks reaktioner og se, hvordan det blev taget imod.

”Det er sjovt at se, hvad folk rent faktisk siger til det, man har lavet,” siger Jens Risom.

Ingen panik på TV2 Østjylland

Ingen panik på TV2 Østjylland

Ingen panik på TV2 Østjylland

Panikdag er kulminationen på et langt og stressende forløb for mange. Men på TV2 Østjylland findes der ikke Panikdag, kun Store Matchdag. Kom med indenfor.

TEKST: Anna Sofie Laue og Thit Lund Bording

FOTO: Emil Bay Gregersen

Udgivet den 02. december 2021

Datoen er onsdag den 10. november. Klokken er 10:00, og der er dermed ikke mere end et par timer tilbage, før de studerende på fjerde semester skal matche med deres kommende praktiksteder. Netop disse timer er for mange journaliststuderende forbundet med ængstelighed og stress. Panikdag er sat ind.    

Et par kilometer nord for centrum er virkeligheden en anden. Der øses kaffe op, og snakken går, som den plejer. Her findes der ingen Panikdag. Her findes der kun Store Matchdag, lyder det fra Karsten Smed, redaktionschef på TV2 Østjylland.

“Jeg bruger aldrig ordet Panikdag. Ikke over for vores praktikanter i hvert fald,” siger han.

På TV2 Østjylland stresser de ikke. Og det synes Karsten Smed heller ikke, at de studerende skal gøre.

Store Matchdag er lig med en festdag 

Ud over at agere redaktionschef på TV2 Østjylland, varetager Karsten Smed også praktiksøgningen på mediet i samarbejde med kollegaen Henriette Rigmor Olsson. I år har mediet fire praktikpladser, de skal have fyldt ud. De nye praktikanter skal findes blandt omkring 40 studerende, som de har haft til samtale i løbet af Åbent Hus-ugen. Selvom det er en hæsblæsende uge for alle involverede, mener Karsten Smed, at man burde pakke angsten væk og glæde sig i stedet. For den 10. november er først og fremmest en festdag.

“Det er en stor dag for de studerende. Der er sådan nogle mærkedage i ens liv, og selvom det ikke kommer op på siden af bryllup og konfirmation, så synes jeg, at den første journalistiske arbejdsplads er værd at fejre,” siger han.  

Hos TV2 Østjylland er der ikke mangel på ansøgere, og Karsten Smed anerkender, at det er et privilegie. Derfor har de, modsat nogle af de andre mediehuse, ikke svært ved at få uddelt praktikpladserne blandt de mange håbefulde studerende fra DMJX, RUC og SDU. Det, mener Karsten Smed, kan skyldes både mediehusets lokation i Aarhus samt de mange alsidige opgaver.

”Det er vigtigt for os, at vores praktikanter får lov til at snuse til forskellige grene af journalistikken. De ved ikke nødvendigvis, hvad de gerne vil, når de starter, men det skal praktikken gerne hjælpe dem med,” siger han.  

Søger god energi frem for et godt CV 

Når jagten efter de rette praktikanter sættes ind, leder TV2 Østjylland bredt for at finde de praktikanter, der ville være et godt match.

“Vi vil gerne have et mix af både typer, køn og steder i livet. Vi vil gerne have en variation. Vi søger ikke en bestemt prototype,” siger Karsten Smed.  

Hos dem vægter de ikke kompetencer eller en formidabel ansøgning højst, fortæller han. De leder i højere grad efter unge mennesker, der er villige til at lære, og som bringer den rette energi og gejst til praktikforløbet – og det tager tid at finde. 

Det var også først sidst i Åbent Hus-ugen, at Karsten Smed vidste, hvilke fire ansøgere han ønskede at tilbyde en praktikplads hos TV2 Østjylland. De fik alle fire en tilkendegivelse inden Store Matchdag den 10. november.  

For Karsten Smed er tilkendegivelser dog ikke udelukkende en god ting. De skal gives med en omhu, der sikrer, at de studerende får plads til at veje de forskellige praktiksteder op mod hinanden og dermed får lov til i ro og mag at træffe en beslutning, der er rigtig for dem.

“Vores tilkendegivelser er bindende. Så hvis vi giver en tilkendegivelse, mener vi det. Men vi pointerer også, at det er helt okay, hvis de studerende finder noget andet. Derfor ved vi heller ikke, om vi faktisk har fire praktikanter, når vi skal ringe dem op her om lidt,” siger Karsten Smed. 

Tidlige tilkendegivelser saboterer systemet 

Karsten Smed oplever, at mange studerende får tilbudt praktikplads så tidligt i ansøgningsprocessen, at de ikke får mulighed for at overveje deres beslutning. Det, mener han, kan være med til at ødelægge praktiksøgningsprocessen. 

“Vi er nødt til at respektere, at der er en Åbent Hus-uge. Det er at kuppe det hele at begynde at lave tilkendegivelser og lukke aftaler allerede mandag og tirsdag. Man saboterer det for alle de andre,” siger Karsten Smed.  

Denne sabotage er med til at lægge yderligere pres på de studerende i en allerede panikpræget proces. I 2016 igangsatte Dansk Journalistforbund en undersøgelse af praktiksystemets indflydelse på de studerendes mentale helbred. Undersøgelsen viste, at 79 procent af de 243 studerende, der deltog i undersøgelsen, oplevede, at ansøgningsprocessen havde konsekvenser for deres mentale helbred. 

Til trods for denne adfærd hos nogle medier kan Karsten Smed dog ikke forestille sig, at praktiksøgningssystemet kunne se anderledes ud, end det gør i dag.

“Jeg synes ikke, det er optimalt. Det er en træls uge – specielt for de studerende. Omvendt har jeg ikke noget bud på, hvordan det kan gøres bedre,” siger Karsten Smed og uddyber, at han mener, det har forbedret praktiksøgningen, at selve matchdagen er blevet digital.

I forhold til selve Åbent Hus-ugen mener han, at det er det bedst mulige system, hvis medierne retter sig efter det, som vejledningen foreskriver – altså undgår forhåndsaftaler og lader Åbent Hus-ugen være en mulighed for de studerende til at udforske de mange forskellige praktiksteder.    

“Det praktiksted, man ikke lige havde sin radar indstillet på i starten, kan måske være rigtig, rigtig fedt alligevel. Alle får noget med fra deres praktik, og det kan man, uanset hvor man er henne.”

– Karsten Smed, redaktionschef på TV2Østjylland

“De studerende gejler hinanden op” 

Mange studerende forbinder Store Matchdag og praktiksøgningen med meget stress og nervøsitet. Karsten Smed anerkender, at noget af stressen kommer fra det pres, som mediehusene lægger ned over de studerende. Men han mener også, at der findes en anden forklaring. 

“De studerende har næsten urimelige forventninger til sig selv. Hvis de ikke får 12-taller, føler de, at de er en fiasko. Man kan sagtens få jævne karakterer på studiet og samtidig få et fantastisk praktikforløb,” siger han.

Karsten Smed oplever, at mange af de studerende, han tager til samtale, har en forestilling om, at de skal være rige på kompetencer og allerede have lavet en masse inden praktikken. Det vigtigste er, at de studerende går til praktiksøgningen med et åbent sind.

“Det praktiksted, man ikke lige havde sin radar indstillet på i starten, kan måske være rigtig, rigtig fedt alligevel. Alle får noget med fra deres praktik, og det kan man, uanset hvor man er henne,” siger Karsten Smed. Derfor opfordrer han de studerende til at tage den med ro og undgå at gejle hinanden op.

Panik på trods af overskydende praktikpladser 

Aske Tougaard Munch er journaliststuderende på fjerde semester på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, og fra den 1.  februar er han én af de fire nye praktikanter på TV 2 Østjylland. Han har ligesom mange andre journaliststuderende oplevet presset, der kommer med praktiksøgningen. Allerede til messen på skolen, hvor medierne for første gang kom på besøg og præsenterede sig selv, kunne han fornemme, at konkurrencen var skudt i gang.

“Det var meget prætentiøst. Folk havde lavet visitkort, og jeg vidste ikke, om man skulle lave visitkort. Der var meget spidse albuer, hvilket jeg ikke er stor fan af. Det har været virkelig stressende,” siger han.  

Selvom der er flere praktikpladser end ansøgere, har også bekymringen for overhovedet at få en praktikplads fyldt meget, fortæller Aske Tougaard Munch.

“Jeg ved, at mange af mine medstuderende er sindssygt dygtige. Derfor var jeg bange for, om jeg overhovedet havde fået en plads. Man spejler sig i de andre,” siger han.

“Jeg ved, at mange af mine medstuderende er sindssygt dygtige. Derfor var jeg bange for, om jeg overhovedet havde fået en plads. Man spejler sig i de andre.”

– Aske Tougaard Munch, kommende praktikant på TV2 Østjylland

Aske Tougaard Munch har søgt praktik flere steder, men valgte til sidst at takke ja til tilbuddet fra TV2 Østjylland. Her var det blandt andet stemningen til praktiksamtalen og mentaliteten hos mediehuset, der gjorde, at han kunne mærke, at dette var en praktikplads for ham.

“Mange andre medier var svære at læse. Men Karsten og Henriette var klart anderledes i forhold til mange af de andre. Samtalen var meget nede på jorden, og der gik ikke mange sekunder, før jeg fandt ud af, at det ikke var så farligt,” siger han.  

Aske Tougaard Munch forklarer, at han oplevede at få meget lang snor til at tænke sit valg igennem, hvilket lettede det pres, han følte gennem praktiksøgningen.

“Man hører jo historier om andre medier, der gerne vil have svar her og nu. Det var ikke min oplevelse hos TV2 Østjylland. De var rigtig large i forhold til ikke at lave mere panik, men at få skabt mere ro,” siger han.  

Nu, på den anden side af praktiksøgningen, erkender han, at han selv bar hovedansvaret for den panik, der har fyldt under praktiksøgningen. Men han mener også, at praktiksystemet og især nogle af mediehusenes uforudsigelighed har været med til at påvirke de studerendes sindstilstand.

“Mediehusene kan bestemme, om man har en rolig uge eller en stressende uge,” siger han. 

 

“Ro på, kære studerende” 

Trods pres og stress er det vigtigt for Karsten Smed, at de studerende ved, at det hele nok skal gå. Også hvis man ikke havner på det medie, man havde udset sig.

“Ligesom der er mange studerende, der passer til os, så er der er altså også mere end et praktiksted, der passer til en studerende. Det, tror jeg, er vigtigt at gentage og gentage,” siger han.

Et lignende budskab, blot en smule mere kortfattet, formulerer Aske Tougaard Munch også.

“Slap lidt af. Det er kun halvandet år.”

Fortællemodeller, feedback og fadøl: Drikker de studerende på DMJX for meget?

Fortællemodeller, feedback og fadøl: Drikker de studerende på DMJX for meget?

Fortællemodeller, feedback og fadøl: Drikker de studerende på DMJX for meget?

På Danmarks Medie-og Journalisthøjskole er sociale arrangementer ofte lig med alkohol. Det giver ifølge størstedelen af de studerende selv bedre vilkår for at møde andre på studiet, men for en lille del forstyrrer det også det faglige. 

TEKST: Kevin Doherty

illustration: Nicoline odgaard og Veronika skov snedker

Udgivet den 02. december 2021

Fredagsbar, rusforløb, Citatfest på Paradis, Genlüd Awards, Modullafest, KaJ Generalforsamling og releaseparty for Illustreret Bunker. Der er efterhånden mange arrangementer med alkohol på DMJX og i de forskellige foreninger. Coronapandemien var endelig et afsluttet kapitel, da dette semester startede, og derfor kunne vi feste og gå i byen, som vi gjorde engang -før der var noget, der hed mundbind, coronapas og kviktest. Der er endda blevet afholdt hele to rusture, og fredagsbaren har pumpet mange liter fadøl ud næsten alle fredage siden semeserets begyndelse. Men har festlighederne og alkoholindtaget blandt de studerende taget overhånd? 

 

Fra rusuge til rusmåned

Når nye studerende på første semester på journalistik starter, venter der et unikt rusforløb. På andre universitetsuddannelser er det typisk en uge med flere rusarrangementer i træk, men på DMJX strækker det sig i stedet over fem-seks uger. Det er noget, som koordinator og vejleder for rusværterne, Mette Mørk, ser som en fordel. 

“Jeg har altid tænkt, at det var en god ting, for så når man at lære hinanden at kende ordentligt. Man har rent faktisk noget at snakke om,” siger Mette Mørk.

“Jeg har altid tænkt, at det var en god ting, for så når man at lære hinanden at kende ordentligt. Man har rent faktisk noget at snakke om.”

– Mette Mørk, underviser på DMJX

Hun pointerer dog, at det ikke er en fordel, hvis det udelukkende handler om druk. Rusforløbet er nemlig kendt for at være spækket med drukarrangementer, men på dette semester er der blevet skruet ned for alkoholen og op for fællesskabet. 

Alexander Ruben og Frederik Berg er henholdsvis formand og næstformand for rusværterne. De fortæller, at de for eksempel har fjernet konkurrencen om at drikke flest øl pr. hold til Barsport, gjort det muligt at drikke sodavand i stedet for øl til selvsamme arrangement og fjernet flere alkoholdiscipliner til Instaløb.

Ændringerne sker på baggrund af en dialog mellem rusværterne og Mette Mørk, der længe har efterspurgt nogle forandringer i rusforløbet. Ved de tidligere rusforløb har hun altid oplevet efterfølgende, at nogle studerende har været utilfredse med alkoholens rolle i rusforløbet. Hun ser det som positivt, at det diskuteres, om der skal ændres i rusforløbet, for ifølge hende kunne det ikke komme på tale for bare fem år siden. 

Flasken halvt fyldt  

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker mere end syv genstande om ugen og mænd 14. 

 I en rundspørge blandt de studerende, foretaget af Illustreret Bunker, om de studerendes alkoholvaner, viser resultaterne, at 47 procent af de adspurgte kvinder drikker mere end de anbefalede syv genstande om ugen. Hos de adspurgte mænd drikker 46 procent mere end de anbefalede 14 genstande. 

 Mette Mørk er ikke overrasket over de studerendes alkoholvaner, men hun har en klar opfordring til dem.

 “Jeg er desværre ikke helt overrasket over det billede, for alle undersøgelser viser, at danske unge er nogle af dem, der drikker mest. Men jeg synes faktisk, at det er så meget, at jeg håber, at I kigger på tallene og spørger jer selv: Skal jeg egentlig ikke skrue lidt ned for mit sprut-indtag?” siger hun. 

 I samme rundspørge svarer 76 procent af de adspurgte dog “enig” eller “helt enig” til, at sociale arrangementer med alkohol er vigtige for at møde andre på studiet. Alkohol giver altså mere end en hovedpine dagen efter.  

Kort om rundspørgen: Der er delt et spørgeskema i Facebook-grupperne for hvert semester på journalistik og ét semester på kommunikation. 241 studerende har svaret ud af cirka 540 mulige. Undersøgelsen er ikke repræsentativ. 

Hvem kommer først, når tørsten er størst? 

Efter et hæsblæsende rusforløb bliver der endelig åbnet op for at engagere sig i skolens mange foreninger. Kurt Strandbar kunne rigtigt slå dørene op igen dette semester, og tilslutningen har været overvældende ifølge formand Hans Christian Blønd. 

Selvom fredagsbaren udadtil kan virke som et sted, hvor man drikker sig fra sans og samling, ser han klart, at den har en central funktion for de studerende.

“I fredagsbaren er det nemt at møde folk, man har set på gangene, men som man ikke lige har fået snakket med, fordi de for eksempel sidder og laver opgaver. Man møder heller ikke på samme måde folk fra skolen i byen,så det skaber fællesskab på tværs af årgangene,” siger Hans Christian Blønd. 

Kurt Strandbar har dog ikke det store at tilbyde i baren, hvis man ikke vil have alkohol. 

“Vores menukort har ikke været særlig godt for folk, der ikke drikker, og hvis man ikke vil drikke, har der ikke været så mange muligheder for at købe noget andet. Det er lidt ærgerligt,” siger han. 

Men Hans Christian Blønd har en ambition om at udvide menukortet, så det ikke kun er rettet mod folk, der drikker alkohol. 

“Vi bør helt klart gøre noget for, at der er flere ting på menukortet, som ikke nødvendigvis gør folk fulde. Det tror jeg, at alle ville nyde godt af,” siger han. 

“Vi bør helt klart gøre noget for, at der er flere ting på menukortet, som ikke nødvendigvis gør folk fulde. Det tror jeg, at alle ville nyde godt af.”

– Hans Christian Blønd, formand for Kurt Strandbar

DMJX fyldt med gymnasieelever

I spørgeskemaet svarer 22 procent af de adspurgte enten“enig” eller “helt enig” til udsagnet om, at druk og fester relateret til skolen eller medstuderende påvirker det faglige engagement på skolen på en uhensigtsmæssig måde. 

Det er også noget, Mette Mørk til tider oplever som underviser på første semester. 

“Nogle fredage har jeg kunnet se på mit hold, at det var lille-fredag om torsdagen, og jeg bliver irriteret, hvis man kommer og sidder og stener,” siger hun. 

Mette Mørk, Hans Christian Blønd, Alexander Ruben og Frederik Berg er dog alle enige i, at de studerendes alkoholvaner i hvert fald ikke er så anderledes på andre videregående uddannelser. 

“Jeg synes, der er en drukkultur, som på alle andre uddannelser, jeg har oplevet eller har hørt om. Jeg synes ikke, der er noget, der skiller sig ud,” siger formand Hans Christian Blønd. 

Frederik Berg, næstformand for rusværterne, ser den store mængde holdundervisning på skolen samt de mange foreninger på DMJX som en årsag til, at det virker som om, der bliver drukket mere på denne skole. Han peger eksempelvis på jurastudiet, hvor der måske mere er en tendens til at drikke øl med studiegruppen. 

“Folk lærer hinanden at kende på kryds og tværs her, og det giver flere muligheder for at drikke øl med forskellige mennesker. Jeg tror ikke, det er fordi, der er mere druk her. Jeg tror, det er fordi, vi er lidt mere gymnasieagtige,” siger han. 

Der har været stor opbakning fra de studerende til de mange sociale arrangementer, der endelig er tilbage efter corona, og det ser ikke ud til at vende inden for den nærmeste fremtid. De studerende er glade for alkohol på skolen, men ikke nødvendigvis mere end andre uddannelser er det.