I Damaskus hvisker friheden stadig

Musikanmeldelser deler vandene for tiden. Nogle musikere vil gerne frabede sig dem. Musikanmeldere vil holde fast i deres pressefrihed. En ting kan de dog blive enige om: Musikanmeldelser skal i 2025 ikke være sexistiske. 

1, 2, 3, 4 – og musikken går i gang. Men i stedet for at bekymre sig om teksten, frygter flere kvindelige musikere i dag noget andet: Koncertanmelderen med stjernerne i lommen. Flere anfægter, at kritikken ikke længere kun handler om musikken, men også om køn. Derfor frabeder flere sig nu anmeldelser. Senest har musiker Saint Clara langet ud efter GAFFA og Soundvenue for sexistiske tendenser og kaldt visse anmeldere for ’incels’. GAFFAs kulturredaktør mener, at kritikken rammer skævt. Men hvad skal musikanmelderen i 2025?  Og måske mere vigtigt: Hvad skal den ikke?

Musikanmeldelsen anno 2025

Kulturredaktør og musikanmelder for GAFFA Regitze Skipper Bundgaard forklarer, at rollen som musikanmelder har ændret sig siden internettets frembrud. Før internettets storhedstid anså man musikanmelderen som en forbrugerguide, der skulle hjælpe brugeren med at finde den rigtige musik. I dag er det anderledes.

”Anmelderen er mere en form for kurateringsrolle, som skræddersyer nogle anbefalinger, du måske ikke får mødt, fordi du er inde i de her ekkokamre, især på streamingtjenester,” forklarer Regitze Skipper Bundgaard.

Hertil spiller også koncertanmeldelser en rolle. I en tid hvor prisen på koncertbilletter er skyhøje og tid er lig med penge, er det ifølge hende vigtigt, at der er en anmeldelse, der guider forbrugeren. Internettet giver adgang til, at hele klodens befolkning kan komme med deres mening. Det er lige netop derfor Regitze Skipper Bundgaard mener, at det er vigtigt med en anmeldelse, der giver en faglig og objektiv vurdering, fordi anmelderne har ekspertiseområder og viden, den gængse dansker ikke besidder. 

Up-coming artist Silje Etva Lund Nørgaard, også kendt som ETVA, mener, at musikanmeldelser trods faglighed er blevet mere irrelevante. 

“Jeg synes, anmeldelser er spændende. Omvendt tror jeg ikke, at det er det, der batter mest for min karriere,” fortæller hun.   

Som ny artist kan hun godt se fidusen i at få en anmeldelse, fordi den kan nå ud til mennesker, hun ellers ikke selv ville kunne nå. Regitze Skipper Bundgaard vurderer stadig, at et magasin som GAFFA har en vis magt i musikbranchen – i hvert fald i forhold til artister lige under arenaniveau. 

”De er ekstremt glade for at citere vores positive anmeldelser i deres PR-materiale, og på den måde er der trods alt lige magtbalance, fordi de også rigtig gerne vil holde sig gode venner med os, selvom der skulle komme en dårlig anmeldelse i ny og næ,” siger hun. Hun indrømmer gerne, at artister ikke er afhængige af koncertanmeldelsen på samme måde som før i tiden, hvor det kunne ødelægge en hel turné. 

ETVA peger dog på en anden type ’anmelder’, der udfordrer Regitze Skipper Bundgaards og andre musikanmelderes magt. De sociale medier, hvor følgere bliver en stor magtfaktor for mange kunstnere, heriblandt også nye kunstnere som ETVA. 

“Mine følgeres reaktioner er vigtigst. Jeg gør en dyd ud af at finde en fanskare, der virkelig er med og som støtter op omkring det, jeg laver. Så hvis jeg laver et opslag på Facebook eller Instagram, og der ikke rigtig kommer nogle reaktioner på det, tænker jeg lidt: Hvorfor tog de ikke imod det?” Siger hun.   

Men hvad er vigtigst? Mediehuse som GAFFAs pressefrihed eller kunstnerens mulighed for at sige fra? 

Presse- eller musikalsk frihed?

Selvom vi i Danmark ofte bryster os af vores rummelige pressefrihed, oplever Regitze Skipper Bundgaard, at musikbranchen gør meget for at indskrænke denne pressefrihed. 

”Der er en skævvridning lige nu, hvor musikbranchen i højere grad forsøger at styre den frie presse ved netop at bruge greb som at nægte adgang til fotografer og anmeldere,” siger hun.

Hun påpeger, at det er en ærgerlig tendens, men at de ikke kommer til at lykkedes med at holde GAFFA væk fra deres koncerter. For hvis de ikke bliver tildelt en presseakkreditering, køber de selv billetten. Regitze Skipper Bundgaard er overbevist om, at det langt fra gavner både anmelder og artist. 

”Hvis en fodboldspiller skal spille uden fodboldsko på eller med en bold, der er flad, gør det også hans arbejde sværere. Han kan nok godt stadigvæk spille en eller anden form for fodbold, men det gør trods alt hans niveau dårligere,” forklarer hun og referer er til, at man ikke er sikker på at få en optimal plads som anmelder, hvis man selv står for billetten. 

ETVA anerkender, at man som artist træder ind i offentlighedens søgelys og dermed må acceptere andres meninger. Derfor mener hun grundlæggende, at anmeldelser er en del af spillet og skal beskyttes af pressefriheden. Men én ting bør aldrig accepteres: Sexisme.

”Jeg vil ikke vurderes på, at jeg er en kvinde,” siger hun.   

Det bakker Regitze Skipper Bundgaard fuldt op om. Ifølge hende hører sexisme ikke hjemme i nogen anmeldelse.

”Hvis ikke man kan lave en anmeldelse uden at være sexistisk, er man ikke en god anmelder,” pointerer hun. 

Derfor forstår hun heller ikke Saint Claras kritik af GAFFA, for hun mener ikke, den slags anmeldelser findes hos GAFFA.

’Sangerinde’ eller ’vokalist’?

Når ETVA går på scenen, vil hun fokusere på musikken – ikke bekymre sig om, hvorvidt hendes bluse er for nedringet til næste dags overskrift. Hun frygter, at visse anmeldere bruger køn og udseende som undskyldning for at underminere hendes musikalske kunnen.

”Mit worst case scenario ville være at nogen havde lavet en anmeldelse af en koncert og skrevet, at jeg kun var en succes, fordi jeg viste brysterne frem,” forklarer hun og tilføjer, at det er lige så frustrerende, når folk bliver overraskede over, at hun har lavet det hele selv, fordi hun er kvinde.

Hos GAFFA mener de, at de er meget opmærksomme på køn og ikke mindst omtalen heraf. 

”Vi skriver heller ikke sangerinder for eksempel. Vi skriver ikke den kvindelige trommeslager, vi skriver trommeslageren. Sådan helt lavpraktiske ting for netop at undgå den sexistiske tone,” siger Regitze Skipper Bundgaard. 

Kun når det ikke giver mening at bevæge sig udenom det, gør hun brug af køn. Det kan eksempelvis være i forbindelse med stemmen, fordi der er noget rent biologisk, der spiller ind.   

”Jeg vil aldrig skrive sangerinden alligevel, men jeg vil stadig skrive vokalisten og beskrive hendes stemme som en sopran,” fortæller hun. 

Regitze Skipper Bundgaard vil dog også være ærlig at sige, at de stadig er mennesker og ikke robotter. Så hun vil ikke udelukke, at der kan snige sig et ”sangerinde” ind et sted. For hende ligger det vigtigste i hele tiden at forbedre sig. 

”Jeg har under min opvækst fået indlært den gamle måde at skrive anmeldelser på, og det skal jeg være opmærksom på ikke at reproducere,” forklarer hun.

Samtidig er det vigtigt for Regitze Skipper Bundgaard, at de netop har lov til at beskrive det visuelle og æstetikken af danserne, fordi artisterne investerer tid og mange penge i at få det til at spille. At ignorere dette er for dem at gå på kompromis med dem selv. 

ETVA er enig i, at det ville være synd, hvis koncertanmeldelsen ikke eksisterede, for det er stadig en blåstempling til artisten. Ligeledes er hun klar over, hvad der skal til for at musikere og anmeldere kommer tættere på hinanden.

”Hvis musikanmeldere altid var gode og ordentlige og ikke skrev noget om køn, ville der ikke være grobund for, at artister ville fraskrive sig anmeldelser,” fortæller ETVA. 

Det er ikke lykkedes os at få et interview med Soundvenue, dog henviser de til chefredaktør på Soundvenue, Nicolai Torps udtalelse til deres egen artikel: “Saint Clara vil ikke længere anmeldes: “Mandlige anmeldere giver mig lidt incel-vibes.””

“Det står Saint Clara frit for at skrive, præcis hvad hun vil på Instagram. Men opslagene forbløffer, og referencen til incels falder os for brystet. Soundvenue har aldrig anmeldt en Saint Clara-koncert. Vi har anmeldt to af hendes albums – begge sobre, kvalificerede tekster, i øvrigt skrevet af kvindelige anmeldere,” bliver han citeret for i artiklen.