De nyhedstrætte kræver nuancer og løsninger – Lad os prøve at give dem det
En femtedel af danskerne er nyhedstrætte og fravælger bevidst at følge med. De savner løsninger og nuancer. Det er problemet, men hvad er løsningen?
TEKST: Anders Brøndsholm
Illustration: Katrine Åsleff Edvardsen
Pling! Coronavirus ny nedlukning. Pling! Krig i Ukraine. PLING! Tårnhøj inflation, energikrise, klimakrise, miljøkrise, økonomisk krise, KRISE. Der har ikke ligefrem været mangel på emner til nyhedsmedierne. Hvor end man har kigget, har der været en ny krise eller et nyt problem at fortælle om.
Det har fået flere og flere til at stå af nyhedsvognen. Faktisk svarer hver femte dansker, at de ofte eller en gang imellem bevidst undgår at følge med i nyhederne. Det viser nye tal fra rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2022’. Samme tal var 15 procent i 2019, så tendensen er stigende. De nyhedstrætte føler sig overvældet af de samme negative historier, som kører igen og igen uden løsninger.
Men er den her artikel ikke bare endnu et eksempel på det? Den bringer jo en negativ historie om, at flere og flere undgår nyhederne. Så kunne jeg passende inddrage chefredaktør fra Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen, som kalder den udvikling ‘ekstremt skræmmende’ og ‘uhyggelig’. Eller Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute, som kalder det ‘et faresignal’ og ‘et kæmpe problem for vores samfund’.
Så er den jo egentlig i mål. Der er et problem. En konflikt. ’Danskernes fravalg af nyheder er stigende – en fare for vores demokrati’, og så er rubrikken endda også i hus. Den skal nok få clicks. Men bidrager jeg så ikke bare til mere nyhedstræthed? Flere konflikter serveret uden løsninger. Jeg kunne jo også forsøge at skabe den forløsning og nuancering, som de nyhedsundgående efterspørger. Hvordan vil det se ud?
En tæppebombning af nyheder
For at se på løsningerne er jeg først nødt til at forstå problemet. Hvorfor undgår flere og flere nyheder? Måske handler det i virkeligheden ikke så meget om, at folk skubber nyhederne fra sig. Måske er det i højere grad nyhederne, som er løbet fra os. Det mener Kim Schrøder, som er professor i medieforskning ved Roskilde Universitet (RUC) og en af forskerne bag rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2022’.
”Hele nyhedsbilledet er accelereret og blevet mere overvældende. Der har været nogle store emner, hvor der nærmest er foregået en tæppebombning af nyheder,” siger Kim Schrøder.
Kombiner det med det faktum, at man i dag er en enkelt notifikation i sin lomme væk fra alle verdens nyheder om alle verdens problemer, og så har man det, som Kim Schrøder beskriver som en ”tæppebombning af nyheder”.
Det passer da også meget godt med nogle af begrundelserne for fravalget af nyheder. Her mener over en tredjedel af de nyhedstrætte, at de bliver udmattet af mængden af nyheder, og at de samme få emner som politik og coronavirus bliver dækket for meget. En anden årsag går dog ikke så meget på mængden af nyheder, men i stedet for på indholdet af de nyheder.
Over 40 procent af nyhedsfravælgerne svarer, at de bevidst undgår nyheder, fordi de har en negativ påvirkning på deres humør. Det er straks sværere at gøre noget ved. Fordi en ting er at skrue ned for mængden af nyheder, men som journalist kan man vel ikke begynde at skrue på indholdet af nyheden. Den fortæller vel bare virkeligheden?
”Problemet er jo, at man løber ind i, at enhver rigtig journalist slår syv kors for sig og siger: ’Skal nyhederne nu til at være positive? De er slet ikke nyhedernes opgave. De skal være kritiske,’” siger Kim Schrøder.
Kritisk uden at være negativ
Men måske kan nyheder godt være kritiske uden at være negative samtidigt. Det mener Constructive Institute ved Aarhus Universitet med direktør Ulrik Haagerup i spidsen. Han mener, at journalistikken i for lang tid har fokuseret for meget på det negative.
”I alt for mange år har vores selvforståelse i journalistikken været, at vi skulle sidde og pege fingre ad det, der ikke virkede,” siger Ulrik Haagerup.
Konstruktiv journalistik forsøger at gå skridtet videre end bare at konstatere og fortælle, at noget er sket. Den forsøger samtidigt at nuancere problemerne og være løsningsorienteret.
”Det er et spørgsmål om perspektiv. Om man alene synes, at journalistik skal handle om det, der er sket lige nu eller i går, eller om journalistik også skal handle om det, der skal ske i morgen,” siger Ulrik Haagerup.
Det lyder jo umiddelbart som en meget god løsning. Folk savner nuancer og forløsning i nyheder, og det forsøger konstruktiv journalistik netop at inddrage. Så langt så godt. Vi forstår lidt mere om problemet, og vi har beskrevet et bud på en løsning. Men i sidste ende er det jo medierne, som faktisk laver nyhederne. Ikke medieforskere på RUC eller Constructive Institute. Så hvis jeg vil prøve at skabe forløsning, skal de vel spørges?
”I alt for mange år har vores selvforståelse i journalistikken været, at vi skulle sidde og pege fingre af det, der ikke virkede.”
– Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute ved Aarhus Universitet
Hvad med medierne?
Chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard mener, at den stigende tendens til nyhedsundgåelse bør lægge op til refleksion hos medierne selv. Medierne konkurrerer i dag med mange andre om brugernes tid og opmærksomhed, så hvis de ikke mener, at indholdet er relevant og interessant for dem, bliver det valgt fra.
Hun påpeger, at Berlingskes læsere også gerne vil have mere end bare hardcore nyheder om det, der er sket. Man kan derfor inddrage meget mere end bare konflikten.
”Vi kan se, at løsning fungerer lige så godt som konflikt. Det giver fuldt ud mening, at konflikt er et klassisk og bærende nyhedskriterie, fordi vi som medier er sat i verden for at agere som samfundets vagthund. Men vi må også sige, at vores læsere meget gerne læser om løsninger,” siger Mette Østergaard.
Det tegner jo umiddelbart meget godt for de nyhedstrætte. Det hele er ikke bare negative historier, men faktisk også historier som forsøger at bringe løsninger på banen. Det er ikke kun problemet eller konflikten, som er i fokus.
Det er dog ikke kun de negative historier, som nogle mener, er blevet for meget. En tredjedel er også udmattet af mængden af nyhederne. De er blevet ’tæppebombet’, som Kim Schrøder beskriver det. Lige præcis det er Jyllands-Posten opmærksomme på.
De har helt bevidst valgt at sænke tempoet på deres nyhedssite, så det ikke længere bliver opdateret så ofte. For Marchen Neel Gjertsen er det vigtigt, at Jyllands-Postens læsere præsenteres for de vigtigste nyheder – ikke bare de hurtigste nyheder – når de besøger Jyllands-Postens hjemmeside.
”Det er jo kun journalister og chefredaktører, som sidder på jp.dk og trykker opdater 30 gange om dagen. Det gør vores abonnenter ikke. De går på arbejde, henter børn og alt muligt andet,” siger Marchen Neel Gjertsen.
En strøm af nyheder
Nu har vi lige pludselig to gode eksempler fra to af de største danske nyhedsmedier. De forsøger faktisk at give plads til løsningerne og trække lidt tempo ud af nyhedsstrømmen. Måske er der mere håb end som så for de nyhedstrætte. Især fordi begge chefredaktører faktisk har forslag til, hvordan man gør nyhederne endnu mere tilgængelige for folk i fremtiden. De er faktisk endda enige om det.
”Som nyhedsjournalister bevæger vi os i nyhedsarenaen hele tiden. Det gør vores læsere ikke. Med den enorme strøm, der er af nyheder, tror jeg, det bliver tiltagende vigtigt at forklare læserne, hvad der er vigtigt og hvorfor,” siger Mette Østergaard.
Måske lidt af forklaringen på problemet ligger her. Tidligere fik man et sorteret udvalg af de nyheder, som medierne havde vurderet var vigtige den dag. Hvad end man åbnede sin avis eller så TV-avisen om aftenen. Det er i kontrast til i dag, hvor alle kan få en strøm af nyheder, hvor end de er, eller hvornår det skal være. Marchen Neel Gjertsen er enig med Mette Østergaard på det punkt. Hun mener, at medierne bør finde tilbage til nogle af de styrker, som de tidligere har haft.
”En avis har den fordel, at du faktisk kan læse den til ende. Det kan du ikke med et nyhedssite,” siger Marchen Neel Gjertsen.
Ja, der er håb
Berlingske og Jyllands-Posten viser os, at nyhedsmedierne faktisk tænker over problemet. Man kan ikke slukke for virkeligheden – og nogle gange er en nyhed bare negativ. Det skal der være plads til, men hos begge medier er man bevidste om, at der også skal være plads til perspektiverne og løsningerne i historierne. En nyhed bliver ikke dårligere af også at give lidt håb.
Hvor efterlader det forsøget på at give løsninger på problemet? Hvis du er en stor nyhedshund, så betyder det nok ikke så meget for dig. Du ville følge med dag og nat uanset. Men hvis du nu i stedet er blandt den femtedel af danskerne, som synes, at nyhedsstrømmen nogle gange kan blive for meget. Ja, så er der faktisk håb. Du skal måske bare kigge de rigtige steder.
