FYP, trends og content: DMJX satser på TikTok

FYP, trends og content: DMJX satser på TikTok

af | mar 30, 2023 | INDE

FYP, trends og content: DMJX satser på TikTok

Politikerne var der, de unge er der, og nu er det blevet DMJX’ tur til at komme på det omdiskuterede medie TikTok. Illustreret Bunker har sat sig for at finde ud af, hvorfor skolen vælger at bruge mediet, og hvem personen bag profilen er. Lad os se, hvad det ka’.

TEKST: Sarah Vestergaard & Hilde Agergaard Svendsen
FOTO: Axel Emil Hammerbo

Udgivet den 30. marts 2023

Mark Forum Dideriksen går rundt blandt sine medstuderende på DMJX i håbet om at finde et par stykker, der vil medvirke i den næste video. 

En gruppe journaliststuderende nikker og griner, da de bliver spurgt.

“Så bare stå stille som mannequiner,” siger Mark Dideriksen, imens han trækker sin mobil frem. 

Hurtigt og med rolig hånd filmer han den stillestående flok, der har svært ved at holde masken.

“Det er jo fedt, at man på TikTok kan se, at der er andre mennesker, så det ikke bare bliver mig, der er ‘Mr. DMJX’,” siger Mark Dideriksen. 

Han går på andet semester på kommunikation, og er én ud af de to DMJX-studerende, skolen har hyret til at skabe indhold i øjenhøjde med de unge. Mark står for at dele content fra DMJX Vest, mens Anna Daugaard Johansen står for at dele fra DMJX Øst. 

 

På jagt efter kommende studerende

Siden januar 2023 har DMJX været at finde på TikTok. Dan Hansen er presse- og kommunikationsansvarlig på DMJX, og han fortæller, at idéen med en TikTok profil er, at mediet skal bruges som et supplement til skolens øvrige kommunikationskanaler for at tiltrække endnu flere potentielle studerende. 

“Lige nu er vores primære formål at vise de unge, at der er nogle fede faciliteter og få dem til at se: ‘De studerende ligner mig’. Der er noget humor her, der er også en fredagsbar. Så man som 17-, 18-, 19-årig ser, at det faktisk ligner ens gymnasium ret meget,” siger Dan Hansen.

For kommunikationsafdelingen, der står bag profilen, handler det om at være der, hvor de unge er: Nemlig på deres For You Page. 

“Vi har oplevet, at der er en større og større del af den yngre gruppe, som ikke er på Facebook mere. De er også mindre og mindre på Instagram, men til gengæld er de på TikTok,” siger Dan Hansen. 

Så for at nå de 16-25-årige tages der nu nye midler i brug i form af en mere humoristisk og trendbaseret tilgang, der netop kendetegner TikTok som medie. 

Til at løfte opgaven har de ansatte i kommunikationsafdelingen fået input fra kyndige DMJX-studerende, heriblandt Mark Dideriksen.

“Det har virkelig været sjovt, men også nøjeren, fordi jeg selv studerer her. Når folk fra skolen ser mine videoer, kommer de jo til at få en eller anden holdning til mig, og hvordan jeg kommunikerer. Der er jo rigtig mange her på stedet, som har en holdning til, hvad god kommunikation er,” siger han. 

Tjek DMJX’s TikTok ud her.

Vil ikke have en influencer

“Jeg er i gang med at lave en TikTok, hvor der skal stå ‘Bevæg dig, eller tag til fredagsbar,’” siger Mark Dideriksen, imens han går videre i sin søgen efter flere folk på skolen, der vil være med i videoen.   

Han ved, der er mange, der følger med, så det content, han poster på TikTok, skal være veludført. Kigger man på DMJX’ TikTok er der op til 20.000 visninger på en video, samtidig med at profilen har 476 følgere. 

“Research er virkelig en kæmpe del af det. Hvis jeg skal lave videoer, som bliver modtaget godt, så bliver jeg først nødt til at sidde og scrolle rigtig meget igennem et feed for at se, hvad er det for nogle tendenser, der sker derinde,” siger Mark Dideriksen 

Som næste led i arbejdsprocessen omsætter Mark Dideriksen sin research til relaterbart indhold for især mulige DMJX-studerende.

Idet Mark Dideriksen er content creator på skolens vegne, har det været vigtigt for kommunikationsafdelingen, at DMJX’ TikTok ikke fremstår som hans personlige profil. 

“Vi har sagt, det kunne være fedt, hvis der kom lidt flere ansigter på, da vi ikke vil have en influencer. Men vi har ladet det være meget op til dem, hvordan de vil gøre det,” siger Dan Hansen.

Og netop denne frihed fra skolens side har gjort, at der er blevet postet videoer på skolens TikTok, som nok ikke var blevet offentliggjort, hvis Dan og resten af kommunikationsholdet havde haft TikTok-teten.

Det har været vigtigt for Dan, at det er de unge, der snakker til de unge, fremfor at kommunikationsafdelingen producerer indholdet: 

“Vi synes, det skulle være nogen i starten af 20’erne, da vi gerne vil tale ind i TikTok-verdenen med trends, humor og attention,” siger Dan Hansen.

”Der er jo rigtig mange her på stedet, som har en holdning til, hvad god kommunikation er.”

– Mark Forum Dideriksen, kommunikationsstuderende på DMJX

Jeg har trådt i en universitetslort

I en video træder en mand ind ad døren, mens han mimer til lyden, der bliver spillet i baggrunden. 

“Jeg har trådt i en lort … I min Birkenstock.”

Imens tager manden foden op og viser et stykke papir under sin sandal, hvor ‘Universitetet’ står skrevet med blokbogstaver. 

Dette er en af de videoer, DMJX har lavet til sin TikTok. 

“Det er jo det, der er grunden til, at jeg ikke laver dem, for så ville der komme alle mulige forbehold ind,“ siger Dan Hansen. 

I kommentarsporet til videoen har erhvervsakademiet Dania svaret tilbage med grine-emojies, hvorimod Aarhus Universitet kommenterer græde-emojies.

“TikTok er jo et medie, hvor man godt må være lidt savage,” forklarer Mark Dideriksen om meningen med videoen. “Hvis man lavede det på Facebook eller Instagram, ville det virke meget voldsomt, at man kritiserede eller gjorde grin med andre uddannelsesinstitutioner.”  

Og det er tydeligt, når man ser ned gennem DMJX’ feed, at der er en rød tråd i videoerne. Det handler om at vise en sand fortælling om det at gå på en videregående uddannelse, også selvom det nogle gange indebærer uoverskuelige lektier og overspringshandlinger. Og det er en klar strategi fra Mark Dideriksen: 

“Spørgsmålet er, om det er fedt at se en video, hvor man bare tegner et glansbillede af DMJX. Hvis det skal være noget, som når ud til folk, er man bare nødt til at være ærlig,” siger Mark Dideriksen.

Mark takker af

Som studerende er der nok at se til. Derfor giver Mark i april TikTok-stafetten videre til den næste i rækken, der er frisk på at prøve kræfter med mediet. 

Efter de seneste måneders arbejde på TikTok som DMJX’ mand i Aarhus er der masser af erfaring at dele ud af. Og inden Mark siger farvel, har han derfor et par gode råd til den af sine medstuderende, som bliver den nye Mr. eller Mrs. DMJX: 

“Stol på, at det, du bringer til bordet, faktisk er sjovt. Man kan ikke skabe noget indhold, alle synes er sjovt, fordi det er megasubjektivt fra person til person. Man kan ikke tilfredsstille alle.”

Skolens tanker om sikkerheden på TikTok

TikTok har de sidste par år været meget omdiskuteret, men de sidste uger har debatten taget fart. Center for Cybersikkerhed anbefalede i februar, at tjenstlige enheder, som anvendes af statslige myndigheder, ikke har TikTok downloadet. Udover politikerne og statsansatte, har blandt andre Danmarks Radio frarådet deres medarbejdere at have app’en installeret på arbejdstelefoner. 

Da DMJX ikke er en statslig myndighed, indbefatter anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed ikke skolen. Men kommunikationsafdelingen er dog opmærksomme på problemstillingen: 

“Vi går ikke væk fra TikTok på baggrund af et forsigtighedsprincip, men vi holder selvfølgelig øje med de sikkerhedsrisici, der er,” siger Dan Hansen.

FORSIDEN
Nyt projekt skal finde journalistuddannelsernes manglende diversitet

Nyt projekt skal finde journalistuddannelsernes manglende diversitet

af | mar 30, 2023 | INDE

Nyt projekt skal finde journalistuddannelsernes manglende diversitet

Journalistuddannelserne har i årevis været præget af en manglende diversitet, de ikke har kunnet gøre op med. Langt størstedelen af de studerende er etniske danskere, men det skal et nyt fælles projekt mellem skolerne nu forsøge at lave om på.

TEKST: Ines Kajkus
FOTO: Rebecca Helene Hoffmann

Udgivet den 30. marts 2023

Sheku Jatta Rymark Sankoh havde, allerede inden han startede på DMJX, forberedt sig på, at der ikke ville være mange som ham på journalistuddannelsen. Det er svært for ham præcis at sætte ord på, hvad det er for en fornemmelse, han går med på skolen. Men han er konstant bevidst om, at han er en minoritet her. 

’’Jeg tænkte ikke, at jeg ville være den eneste. Men jeg vidste heller ikke, at der var så få. Det kan godt være lidt spøjst nogle gange, at man ikke har nogen at spejle sig i på samme måde, som jeg kunne der, hvor jeg voksede op,’’ siger Sheku Sankoh.

De studerende ligner hinanden på flere måder. Det bliver de mindet om i auditorierne, i klasselokalerne og ude i mediebilledet. I har hørt det før, og nu hører I det igen. For selvom alle har været bevidste om problematikken i nogle år, så har tallene ikke ændret sig på nogle af journalistuddannelserne.

De seneste ti år har andelen af studerende med anden etnisk baggrund på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udgjort 0,7 procent af alle studerende. Til sammenligning udgør borgere med anden etnisk herkomst 14 procent af den danske befolkning. 

 

Ny undersøgelse skal komme problemet til livs

De tre journalistuddannelser på DMJX, SDU og RUC har derfor nu indgået et fælles projekt for at undersøge, hvad problemet for det manglende diverse optag skyldes. For den manglende diversitet har en betydning for kvaliteten af journalistikken. Både i form af de artikler der produceres, men særligt også de kilder, som man vælger at bruge. 

Hver af de tre uddannelser bidrager til projektet med 100.000 kr. Derudover er undersøgelsen støttet af Dagspressens Fond med yderligere 100.000 kr. og af Dansk Journalistforbund med 35.000 kr. 

I første omgang skal undersøgelsen forsøge at finde frem til, hvorfor så få med anden etnisk herkomst søger mod journalistikken. Dernæst er målet at finde svar på, hvordan man inden for de kommende tre år kan rekruttere flere studerende med anden etnisk baggrund.  

Mette Mørk, som til dagligt er lektor på DMJX, sidder i projektets styregruppe, og har til opgave at få kontakt til de studerende, som kan give relevant input til undersøgelsen. 

‘’Vi kan spørge dem, der går på skolen, hvad der har fået dem til at søge ind, og hvad de tænker barrieren er. Vi håber, at de studerende vil stille op, og at de, der går på studiet med anden baggrund, vil svare, for det er vi afhængige af,” siger Mette Mørk.

”Det kan godt være lidt spøjst nogle gange, at man ikke har nogen at spejle sig i på samme måde, som jeg kunne der, hvor jeg voksede op.”

– Sheku Jatta Rymark Sankoh, journaliststuderende på DMJX

Den manglende diversitet afspejles i journalistikken 

Det er særligt brugen af kilder, som er et problem. Meget tyder på, at journalister i højere grad søger mod kilder, der ligner dem selv. RUC-rapporten ’Dem vi (stadig) taler om’ kortlagde, at kun 3,5 procent af kilder i medierne var indvandrere eller efterkommere i 2021. 

Thomas Funding, som er chefredaktør for TV2 Nyhederne, anerkender, at det er et fundamentalt problem, og at manglen på diversitet på skolerne og i mediebranchen har en effekt på de historier, som journalisterne bringer. 

’’Jeg tror på, at journalisterne trækker den virkelighed, de kender ind i redaktionslokalet. Hvis journalistikken skal være mangfoldig, kræver det, at journalister kommer fra en divers baggrund. Vi er nødt til at lave journalistik, der er til for hele befolkningen. Det gør vi ikke, når vi har en alt for homogen gruppe medarbejdere,” siger Thomas Funding.

Kildeproblematikken var Sheku Sankoh på forhånd klar over. Men han mener dog, at skolen bør gøre mere ud af at understrege for eleverne, hvor vigtigt det er, at vi kommer hele vejen rundt om samfundet. Samtidig bør de studerende få flere redskaber til at komme i kontakt med de grupper, som de normalt ikke ville. 

’’Jeg har en teori om, at mange finder kilder, som ligner dem selv. Jeg kan godt mærke, at nogle af de kilder, jeg gerne vil have fat i, blandt andet folk med mellemøstlig baggrund, typisk ikke får meget taletid i medierne,” siger Sheku Sankoh.

 

Den foreløbige løsning

Spørger man Mette Mørk, gør skolen allerede nu, hvad den kan for at gøre de studerende opmærksomme på, at der er blinde perspektiver. ’Det usynlige gruppemedlem’, som man introduceres til på 2. semester, og diskursanalyse-forløbet på 3. semester er nogle af måderne, hvor de studerende kan reflektere over, om der er andre måder at se en historie på. 

Mette Mørk mener dog ikke, at det har virket nok. Det er fortsat sjældent, at kilder med anden etnisk baggrund optræder i artikler på skolen. 

“Forleden blev jeg så glad, da der optrådte et par med anden etnisk baggrund end dansk i en historie, som handlede om, at de var sure over huslejen. De blev ikke brugt på grund af deres baggrund. Og det er faktisk sjældent,’’ siger Mette Mørk.

 

Hvem har ansvaret? 

I mediebranchen er tendensen og tallene stort set ens. De danske mediehuse har langt færre ansatte med anden etnisk herkomst end andre brancher, konkluderede en undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2020. Men problemet bør først og fremmest ændres på skolerne, før det kan ske ved mediehusene, mener Thomas Funding.

‘’Jeg er glad for, at man faktisk har fokus på det. DMJX har en særlig rolle at spille i det her. Det er den eneste af de tre skoler, som ikke kræver en gymnasial uddannelse, og det er der jo faktisk en grund til. Derfor synes jeg også, at DMJX har en særlig pligt og rolle i at søge et mere diverst optag,’’ siger Thomas Funding. 

Ansvaret, mener Mette Mørk, hviler på begges skuldre.

‘’De siger jo altid, at det er vores skyld. I vidt omfang så hyrer medieverdenen også nogle gange talenter udenom os. Jeg synes, det er et samlet ansvar. Så kan vi godt sidde og skyde på hinanden med, hvem der har det største ansvar. Det første skridt er i hvert fald, at vi begynder at tale om det,’’ siger Mette Mørk. 

Funding anerkender, at TV2 i ansættelsessituationer ikke har været gode nok til at bryde ud af den klassiske tanke om, hvad det vil sige at være en god journalist. Når det kommer til praktikanter og journalister med anden etnisk baggrund, er TV2 som udgangspunkt meget interesseret. Man er bevidst om problemet og forsøger at gøre op med det ved at tage flere chancer, når der skal ansættes.  

’’Vi prøver også at tage lidt flere chancer en gang imellem og håber, at personen måske bryder den homogene størrelse. Hvis man vælger det sikre hele tiden, så er der en risiko for at reproducere. Men det grundlæggende og største problem er, at skolerne ikke lykkes med at få uddannet et diverst nok hold af nye journalister,” siger Thomas Funding.

Forandringer tager tid og forbedringer endnu længere. Undersøgelsen vil, udover etnicitet, indregne andre identitetskategorier som alder, socioøkonomisk og handicap. 

Undersøgelsen forventes at stå færdigt sommeren 2023 og vil bidrage med ny viden, anbefalinger og løsninger.

FORSIDEN
Orlov eller ej?

Orlov eller ej?

af | dec 8, 2022 | INDE

Orlov eller ej?

Burde jeg tage orlov? Valget kan virke stort og uoverskueligt, men overser vi en gylden mulighed for at udvikle os selv og få noget andet på CV’et end skolens foreninger og de studierelevante jobs? Illustreret Bunker har snakket med tre studerende fra DMJX, som for en tid udskifter studiet med højskolesang, arabiske drømme og en tænkepause.

TEKST: Hannah Mørkøre
Illustration: Louise Rix

Udgivet den 08. december 2022

”Det var faktisk først for nylig, jeg fandt ud af, at man kunne tage orlov,” siger Heidi Kirkeby Mogensen, som til januar skifter sin titel som journaliststuderende ud med højskoleelev. Hun er én af de i gennemsnit 72 elever, som hvert år tager orlov fra DMJX i Aarhus.

Tanken om højskole havde egentlig ligget og rumsteret i et stykke tid, men hvornår var den helt rette timing til at tage afsted? På DMJX skal man have gennemført to semestre for at søge om almindelig orlov. Heidi går lige nu på tredje semester og tager på højskole inden praktikken:

”Jeg tror bare, at det skulle ske nu. Det giver meget bedre mening for mig, end efter vi har færdiggjort uddannelsen. På det tidspunkt regner jeg med, at jeg skal ud og være en del af branchen og ikke starte som én af de ældste på en højskole,” siger Heidi Kirkeby Mogensen.

”Jeg skal bare bede om at eksistere lidt! Især uden forventningerne.”

– Heidi Kirkeby Mogensen, tager orlov på 4. semester

I det nye år starter Heidi på Ry Højskole, og hun har valgt at fokusere på bæredygtighed og skrivekundskaber i sine linjefag. Det var ikke kun tanken om at forbedre sit skrevne sprog og kendskabet til jordens ressourcer, som gav Heidi lyst til at tage orlov. Hun skal ud og møde nogle mennesker, som ikke er journaliststuderende. 

Tanken om at skulle ud i nye sociale settings virkede både lokkende og skræmmende, da Heidi sendte sin ansøgning afsted til Ry Højskole. Det var dog ikke kun det at møde nye mennesker på sin kommende højskole, som Heidi var spændt på. Når hun vender tilbage til DMJX næste år, er hendes årgang i praktik, og hun skal starte op med et andet semester.

”Jeg synes, det er sygt noieren! Jeg synes altid, det er noieren at møde nye mennesker. Men på den anden side; man kender jo skolen, når man starter igen,” siger hun.

Du skal have en plan for din orlov! 

Én af de snakke, som du kan forvente, når du tager fat i en studievejleder angående orlov, er, at du skal have en idé om, hvad du vil bruge det halve års tid på. 

”Det er vigtigt at vide med sig selv, om man flygter væk fra noget ved at tage orlov, eller om man er på vej hen imod noget andet og har lavet en plan,” siger Joan Husted, studievejleder på DMJX. 

Når du søger om orlov, vil du først blive henvist til en af skolens studievejledere. Du er ikke tvunget til at tage imod tilbuddet om samtalen, men studievejledningen anbefaler det, da de til tider oplever, at studerendes ønske om orlov er kommet ud af et pres og uden at have en plan.

Emil Rosengreens plan om orlov startede allerede, da han var i Libanon på udveksling. Semesteret føltes som knapt begyndt, før kufferten blev pakket, og han skulle vende tilbage til sin hverdag i Danmark.

”Jeg ville faktisk ikke hjem, men det var for sent for mig at blive. Allerede dér vidste jeg godt, at jeg ville tage orlov og gøre noget mere ved det her,” siger han.

Mellemøstens kultur og sprog havde fanget Emil, som nu gik og drømte om at udvikle sit arabiske vokabular, mens han dækkede grænsekonflikten med Syrien. Men hjem måtte han. Da fjerde semester startede, begyndte Emil med de andre fra årgangen på praktik forberedelserne, således at når han på et tidspunkt ville søge praktik, var alt klar og i orden. 

”Jeg har ikke frygtet, at tage orlov i slutningen af fjerde semester skulle se dårligt ud for min praktiksøgning,” siger han.

”For mig handler det her om, at det er noget, jeg virkelig gerne vil, og det er også en måde at tage ejerskab over min egen udvikling og uddannelse på.”

– Emil Rosengreen, tog orlov på 4. semester

Praktikstederne kan lide dem, der skiller sig ud

Flere af medierne havde også bidt mærke i Emils orlov, da han valgte at søge praktik med efterårsholdet i år. Samtalerne foregik over Teams fra hans værelse i Beirut. Praktikstederne fandt Emils valg om at tage orlov interessant, og selvom spændingen i samtaleugen kunne mærkes hele vejen ned til Beirut, var det også med en vis selvsikkerhed, at han tog sine samtaler over en skrattende virtuel forbindelse: 

”Jeg har taget nogle selvstændige valg, som dyrker mine personlige interesser, men også gør mig stærkere fagligt. Det, tænker jeg, kun kan have et positiv udfald i praktikansøgningsprocessen,” siger han.

Det skulle vise sig, at Emil fik helt ret. Der var nemlig et medie, som synes, Emils selvstændige valg var en fantastisk idé, og om lidt flytter han til København for at starte på sin nye praktikplads på Zetland.

Grunden til at studievejledningen fokuserer meget på de studerendes plan, for orlov kommer af, at der på uddannelserne i perioder opleves større travlhed og pres fra skolens side, og det er også her, Joan Husted oplever, at flere elever strømmer til. 

”Vi ser især en træthed på andet semester. Folk har det helt vildt svært ved, at der er så meget auditorieundervisning og problemudredende journalistisk, og det er bare ikke for alle,” siger Joan Husted.

“Orlov skal ikke være en sidste løsning som et forsøg på at beholde eleverne på deres uddannelse,” siger Joan Husted. Dog prøver de at hjælpe de studerende med at skabe overblik i deres hverdag og også snakke med dem om, hvad de kan forvente på de kommende semestre, inden de tager valget om orlov. 

”Man skal ikke gå og være ødelagt af tvivl på, om det er det rette studie, men jeg tror, at det er helt naturligt, at man med mellemrum sætter spørgsmålstegn ved studiet, og den retning man er på vej i,” siger Joan Husted.

 

Skal jeg overhovedet være journalist?

For Anna Marie Mikkelsen var tvivlen dog blevet for stor, og det var også den, som satte hendes tanker om orlov i gang.

”Jeg tænkte meget over, om jeg kunne se mig selv studere i det her miljø. Konkurrencen kan til tider føles hård, og mine forventninger til mig selv pressede mig for meget.”

– Anna Marie Mikkelsen, på orlov fra 2. semester

I sommerferien før Annas andet semester på journalistuddannelsen blev tvivlen dog erstattet med beslutningen om at tage orlov. Det var for svært at mærke ordentligt efter, når der konstant var deadlines, som skulle overholdes, og et nyt socialt forum, som skulle have fokus og energi. 

Når man søger orlov inden for det første år på uddannelsen, skal man have en lægeerklæring for at få tildelt orloven. Anna tog til sin læge og fik lægeerklæringen, hvorefter hun søgte om orlov. 

”Jeg går stadig og prøver at finde ud af, om det er det her, jeg skal, men jeg er ikke rigtig kommet frem til et svar endnu,” siger Anna Marie Mikkelsen. 

I sin orlov har Anna fået sig et arbejde og ellers fokuseret på at finde ro i sin hverdag for at få mere klarsyn over, hvor hun skal hen i fremtiden.

Der er ikke noget maksimum, når det kommer til antal orlovsperioder. Dog skal du søge på ny for hvert semester, du beslutter dig for at have orlov i. Når du søger om orlov, er det gennem studieadministrationen. Her skal du kort skrive en begrundelse for din orlov, og det er også den, som studievejlederne læser, hvorefter de tilbyder dig en samtale. Ingen af dem, Illustreret Bunker har snakket med, har oplevet et afslag på deres orlovsansøgning.

FORSIDEN
Jacob Valeur valgte at droppe ud af DMJX: ”Det var svært at fortælle, at jeg ikke havde lyst til at gå på skolen”

Jacob Valeur valgte at droppe ud af DMJX: ”Det var svært at fortælle, at jeg ikke havde lyst til at gå på skolen”

af | dec 8, 2022 | TEMA

Jacob Valeur valgte at droppe ud af DMJX: ”Det var svært at fortælle, at jeg ikke havde lyst til at gå på skolen”

Et studie kan være stedet, hvor drømme bliver til virkelighed. For Jacob Valeur blev det hjemsted for tvivl, præstationspres og “er jeg god nok”-mentalitet, men også en rejse mod statskundskab.

TEKST: Jens-emil Nørgaard
FOTO: Kasper Søholt

Udgivet den 08. december 2022

”Det er ikke det her, jeg skal være. Jeg skal ikke være journalist.”

Inden 22-årige Jacob Valeur, tidligere studerende på DMJX, tager den endegyldige beslutning og trykker på knappen for udmeldelse, venter han endnu svar på sin ansøgning til statskundskab. På dagen, hvor han og resten af studieansøgerne får svar, gnider han den resterende søvn ud af øjnene og tjekker e-boks.

Han er kommet ind.

Sådan fortæller Jacob Valeur om erkendelsen af, at journalistdrømmen var passé. Den nye drøm skulle i stedet findes i de gule bygninger i Universitetsparken. Her har statskundskaberne deres daglige gang.

”Der er en masse ting, der overlapper imellem statskundskab og journalistik, men det er rart, fordi på DMJX så jeg kun toppen af isbjerget af det, jeg nu får lov til at fordybe mig i,” siger Jacob Valeur. 

Selvom statskundskab og journalistik har fælles karakteristika, så var det alligevel et hårdt brud.

”Det var virkelig en speciel og ambivalent følelse. Det betød, at jeg var færdig på Journalisthøjskolen. Jeg vidste med sikkerhed, at jeg aldrig kom tilbage, og det var overvældende,” siger Jacob Valeur, der valgte at droppe ud efter 3. semester.

Jacob Valeurs afsked med Journalisthøjskolen er langt fra repræsentativ for DMJXs frafaldstendens. Journalisthøjskolen har mere end halveret frafaldsantallet på tre år.

Ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet var der i 2018 ikke mindre end 58, der forlod skolen. Det tal var sidste år nede på kun 22. På Professionshøjskolerne på landsplan ser man et andet billede med en markant stigning i frafaldstendensen.

Joan Husted, der er studievejleder på DMJX, erkender, at ansvaret ikke alene kan tilskrives studievejledningen, men alligevel tror hun, at den øgede ressourcemængde på studievejledningsområdet bærer en del af ansvaret.

”Vi har fået flere ressourcer til at hjælpe de studerende, og allerede fra første dag på første semester fortæller vi, at der er mulighed for at søge om støtte, hvis man er udfordret. Jeg tror, noget af forklaringen er, at der simpelthen er nogle, der får den nødvendige hjælp til at overskue studiet,” siger hun.

Men nogle gange matcher det at være journalist ikke med de arbejdsambitioner, man har, og så er ressourcer og tiltag underordnet, fortæller Joan Husted.

 

Tvivlsspørgsmålet 

Jacob Valeur var i lang tid bosat i sin illusion om et drømmestudie. Illusionen begyndte i slutningen af andet semester at smuldre mellem hænderne. Især nagede det ham i det lange tilløb til, når kilderne skulle kontaktes. I begyndelsen sparkede han bekymringen til hjørne, men han måtte sande, at det alligevel var en svær barriere at bryde.

”Det var svært at komme ud over rampen og tage fat i folk. Især hvis det var nogle, som man vidste havde travlt, eller som man vidste tog tid ud af kalenderen for at lave et interview med mig,” forklarer Jacob Valeur.

Tanken om de nervepirrende sekunder, inden kilden tager telefonen og det generelle præstationspres, står Jacob Valeur ikke alene med. 

”Der er en del studerende, der kommer og siger, at de er i tvivl om, hvorvidt de er gode nok, når de skal ud at interviewe kilder,” siger Joan Husted.

Det er ikke kun på de lange videregående uddannelser, at præstationspresset er blevet en mere væsentlig del af hverdagen. En voksende andel af studerende på professionshøjskoler går rundt og tvivler på egne faglige kompetencer. 

En rapport fra 2018, foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet, angiver, at der blandt frafaldne på professionshøjskoler er 40 procent, der tvivler på egne faglige evner. Samme undersøgelse viser, at der er lige så mange aktive studerende, som der er frafaldne studerende, der bekymrer sig om uddannelsesniveauet. 

Det er der generelt slet ingen grund til, mener Joan Husted.

”Den faglige tvivl er ofte noget, der gror i de studerendes hoveder. Det viser sig gerne, at der ikke er noget at være bekymret for,” siger hun.

“Det var virkelig en speciel og ambivalent følelse. Det betød, at jeg var færdig på Journalisthøjskolen. Jeg vidste med sikkerhed, at jeg aldrig kom tilbage, og det var overvældende”

– Jacob Valeur, tidligere journaliststuderende på DMJX 

Forventninger stiger eksponentielt

Jacob Valeur informerede ikke sine medstuderende om den voksende tvivl, men valgte i stedet at opretholde den tilfredse facade. 

”Jeg ville ikke have, de skulle bekymre sig om mig. Det var svært at fortælle, at jeg egentlig ikke havde lyst til at gå på skolen, da alle andre tilsyneladende var glade og tilfredse. Det ville også være virkelig frustrerende at fortælle om et studieskift, hvis jeg nu ikke kom ind,” siger Jacob Valeur.

Han aflastede i stedet i de familiære relationer og i venskabelige samtaler.

”Først begyndte jeg selv at gå med tanker om, at jeg skulle noget andet. Jeg opvejede fordele og ulemper ved de fagprioriteringer, jeg havde haft i løbet af studiet. Jeg begyndte at sætte ord på det over for min familie og nærmeste venner,” fortsætter han.

Joan Husted mener, det er vigtigt at tale med hinanden. Det gælder også med sine medstuderende.

”De fleste står jo i samme situation og er pressede over de samme ting. Der er desværre mit indtryk, at det kan være svært at snakke med sine medstuderende om, fordi miljøet godt kan være præget af konkurrence,” siger Joan Husted. 

Især det voksende pres op til det infamøse praktiksemester var med til at skubbe Jacob Valeur i retning af statskundskab. Han mindes ikke, at forventningerne var så intense i løbet af det første og andet semester.

”Hele tredje semester begyndte det at være en slags udstilling af studerende. Der blev snakket om, at skulle man have en god praktikplads, så skulle man tænke på CV, studiearbejde og medlemskab af foreninger på skolen,” siger Jacob Valeur.

Det er ikke noget, der kommer bag på Joan Husted.

”Når virkeligheden med et fuldtidsarbejde venter lige om hjørnet, er det naturligt, at det føles som et pres. De studerende skal ud at prøve kræfter med et helt nyt arbejdsliv og være deres løn værd, så kan man godt blive usikker på, om man nu har de kompetencer, der skal til,” siger hun.

Studievedjledning havde ikke gjort skade

Med Joan Husteds snart 10 år på studievejlederpinden har hun hørt lidt af hvert fra fortvivlede studerende.

”Nogle studerende kommer, når beslutningen om at forlade DMJX allerede er taget. Andre har brug for at høre, at det er okay at ville noget andet. Det afgørende er, at der bliver igangsat en dialog om, hvilke kompetencer man tager med sig,” siger Joan Husted.

Selvom Jacob Valeur ikke har snakket med studievejledningen om egne kompetencer, mener han ikke, at han er kommet tomhændet fra sin tid på DMJX. Han fortæller, at han har fået en fundamental forståelse for journalistiske virkemidler og større indsigt i det samfundsstrukturelle.

Jacob Valeur har heller ikke fortrudt måden, han forlod studiet på, men indrømmer at en snak med studievejledningen ikke havde gjort skade.

”Det kunne godt være, at de kunne bidrage med noget andet. Og set i bakspejlet burde jeg nok have kontaktet dem og hørt, hvad de kunne tilbyde. Jeg ville gerne have mødt nogle medstuderende, som også var i tvivl, så jeg ikke var alene med det,” siger han.

FORSIDEN
Hastværk er lastværk… og ikke særlig lærerigt

Hastværk er lastværk… og ikke særlig lærerigt

af | dec 8, 2022 | OPINION

OPINION
Hastværk er lastværk… og ikke særlig lærerigt

Journalistuddannelsen på DMJX forsøger at favne for vidt og for bredt på kort tid. Det giver mindre tid til fordybelse, og det høje tempo risikerer at slække på kvaliteten af undervisningen.

TEKST: Josefine harboe
Illustration: Louise rix 

Udgivet den 08. december 2022

Debatindlæg bragt i Illustreret Bunker er alene et udtryk for skribentens eller skribenternes holdninger.

Jeg er virkelig glad for at gå på journalistuddannelsen på DMJX. Jeg husker den nat, hvor studiepladserne blev offentliggjort, og jeg kunne vågne op til et optagelsesbrev. Begejstringen var stor, og den er her stadig.

Jeg lærer noget nyt hver dag og har, modsat mange af mine venner på universitetet, en oplevelse af at forstå, hvad jeg laver. Jeg får ikke en kandidatgrad og bliver ikke akademiker, men jeg uddanner mig til en rigtig jobtitel. 

Jeg har dog én anke mod denne skole: tempoet. Hvordan kan det være, at vi japper os igennem alle forløb, projekter, temaer og opgaver? 

På DMJX’ hjemmeside står der om journalistuddannelsen, at ‘du lærer det hele’. Det er netop min anke, at vi skal rundt om så meget. Vi kradser i overfladen, men dvæler ikke ved noget. Jeg tror ikke, det er umuligt at skære en kommuneopgave fra eller mindske artikelproduktionen og i stedet bruge den tid på at forfine det journalistiske håndværk.

Første semester føltes som en feberdrøm. Det var noget med at skulle ud i en kommune, men først efter vi besøgte nogen med en fritidsinteresse. Den historie udkom da også både som tv-indslag og nyhedshistorie. Vi brugte lidt tid på at skrive refleksionsrapporter, en retsreportage, fik en intro til det fængende sprog, og jeg er helt sikker på, at vi også forsøgte at skrive rubrikker. 

Jeg forstår vigtigheden af det hele, og derfor ærgrer det mig også, at jeg ikke har en følelse af at være blevet god til noget af det.

Tempoet lægger ikke op til fordybelse, men snarere en arbejdsparole, der lyder, at det ikke skal blive godt, det skal bare blive færdigt. 

Journalisthøjskolen er ikke en akademisk uddannelse, og derfor er meget læsestof og teori skåret fra. Men også et håndværk kan forfines. 

Et eksempel er det kritiske interview, som vi brugte én uge af andet semester på. Som undervisningen slog fast, behøver det kritiske interview hverken være vredt eller ubehageligt, men kan bruges i mange sammenhænge. Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at der ikke blev viet mere tid til det.

Misforstå mig ikke, for det var en lærerig uge. Vi havde et oplæg, brugte flere dage på research og selve interviewet blev udført foran en underviser, der kom med brugbar feedback. Der var omkring 10 ting, jeg ville gøre anderledes, da jeg kom ud fra den interviewsituation, men før det sidder på rygraden, har jeg brug for gentagelse. Ind til nu har den ikke været til stede.   

Efter fem dage med veltilrettelagt undervisning i kvantitativ metode sidder jeg med samme følelse af at have smagt på noget virkelig brugbart stof, som ikke har fået nok plads at udfolde sig på.

Jeg tror ikke, det havde stillet mit behov i stedet at læse på universitetet, hvor man virkelig får lov at begrave sig i akademisk læsestof. For det er jo sådan set ikke det, jeg efterspørger, eller pensum jeg anfægter. Det, jeg mangler, er fordybelse i det, vi allerede lærer og lidt kyndig vejledning sideløbende. Jeg ved det findes her på stedet. 

Jeg forstår godt, at uddannelsen afspejler en branche med højt tempo og hurtige historier, men det skræmmer mig, hvis udviklingen i nyhedsbilledet fortsætter på denne måde. Netop derfor synes jeg, Journalisthøjskolen har et ansvar. Vi må ikke underkende den indflydelse, som mere end 200 færdiguddannede journalister hvert år har på branchen og industrien. Hvis vi fik fyldt den journalistiske værktøjskasse med tålmodighed og fordybelse, kunne vi bidrage til et nyhedsbillede, der var mere nuanceret.

 

Hvad mener du? Illustreret Bunkers opinionssektion giver studerende og medarbejdere mulighed for at give deres mening til kende om studie, skole, journalistisk eller kommunikation. 

Vi bringer debatindlæg i avisen ad to omgange per semester.

Har det interesse for dig? Så skrive til: debat@dmjx.dk

FORSIDEN