VM i PR
VM i PR
Og så skyder han. Nej, han venter. Jaaaa, Michael Laudrup. Det er genialt, det der! Cirka sådan lyder det ikke til VM i PR. Til gengæld er det et intenst parløb på 48 timer, der indeholder drev med bold og blæksprutter, tusinder af post-its, ’pagne og meget lidt søvn.
TEKST: MAGNUS LØBNER ROSENBERG
ILLUSTRATION: MIRJAM MWAKA KAPEMBWA ROED
En kaskade af post-it-sedler dækker alle vægge som et farvehav af mosaikker. På hver seddel er en idé, der stirrer ind i rummet. Her sidder de to danske repræsentanter om et bord. En sofa står som en feltseng langs den ene væg. Den første nat er gået, og de skal vælge en idé hurtigt. De står skrevet på dørene med tusch, hvor kolleger kommer igennem med rationer.
I luften hænger en masse bolde – sådan rent metaforisk – og nu skal de løbe med en af dem.
”Vi fandt meget hurtigt ud af, at det er godt at have et war room,” siger Rose Klausen, der repræsenterede Danmark ved det netop overståede VM i PR.
Vi følger hende gennem 48 intense timer til PR-verdensmesterskabet 2023. Sammen med Miriam Hindsgaul kæmper de for at vinde guldet hjem til Danmark.
Hvad er VM i PR?
Før slaget i war room skal stå, kræver VM i PR en lille præsentation. I Den Danske Ordbog defineres PR eller pr, som indsats som en virksomhed, en institution el.lign. gør for at informere om sig selv og påvirke sit omdømme i offentligheden. Og på trods af, at det er præcis, hvad der dystes i, har de færreste nok hørt om ICCO’s Next Generation PR World Cup.
The International Communications Consultancy Organisation (ICCO) er en forening for verdens PR-bureauer over hele kloden. Deres mål er at fremme PR-evner med globalt samarbejde.
Her kommer verdensmesterskabet ind i billedet. En konkurrence, hvor verdens lande udvælger to pr-talenter under 35. Efter de regionale konkurrencer var finalisterne Sydafrika, Singapore, Ungarn, Indien, Polen, Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien og Danmark. En NGO stiller en case, og herefter venter der finalisterne 48 timers strategiudvikling, der kulminerer i en pitch, som bedømmes på kreativitet, effektivitet og kvalitet.
På højkant: Muligheden for at snakke realisering af sin ide med NGO’en, æren og selvfølgelig et ’Winners Trophy’.
Den danske delegation
Dagen inden konkurrencen mødes Rose Klausen fra Lead Agency med Miriam Hindsgaul fra Hindsgaul Kommunikation. De er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark af en jury bestående af tungvægtere i den danske kommunikationsverden.
”Vi har 48 timer til at løse casen, som både skal rumme kampagnestrategi, kreativt koncept og eksekvering. Så det er virkelig ikke lang tid. Oveni tidspresset kender vi ikke hinanden, og vi har aldrig prøvet at arbejde sammen,” siger Rose Klausen. Så nu skal der lyn-bondes:
De bor begge to på Amager, de har begge to en bachelor i kommunikation fra DMJX, og de ejer begge to en ødegård i Sverige. En imponerende omgang find tre ting, I har til fælles, men Rose Klausen ser også endnu en lighed. De er blæksprutter – faglige generalister, der kan meget på flere forskellige områder uden at være specialist i ét.
”De mange arme på en blæksprutte kan også være en styrke. Så længe de arbejder koordineret sammen og ikke går i hver sin retning,” siger Rose Klausen.
Med to blæksprutter og 16 arme, der skal danne fælles front, bliver dagen også brugt på at give hinanden indblik i arbejdsmetoder, værktøjer og tidligere eksempler på, hvordan man tænker kreativt.
Med fare for at jinxe udfaldet forholder Rose Klausen sig til de bedste og værste potentielle cases. Det er sandsynligt med en stor NGO, at opgaven bliver meget bred, og det kan give udfordringer.
”Skal man ramme alle med sin kommunikation, så rammer man ingen. Det får man fortalt mange gange under uddannelsen,” siger hun.
Det globale perspektiv er dog også spændende, når man til dagligt arbejder med strategier, der skal forankres lokalt. Derfor er drømmescenariet klima eller ulighed, fordi hun synes, det er det vigtigste lige nu.
”Forestil dig, at du er hoppet ud i vandet. Du ved, at du skal over på den anden side, og det virker utrolig langt væk, men du ved også, at du bare må blive ved med at svømme et armtag ad gangen. Det nytter ikke noget at give op”
– Rose Klausen, deltager ved VM i PR
To blæksprutter går ind i et war room
Det er den 30. november, og Rose Klausen og Miriam Hindsgaul sidder klar ved computeren for at høre casen, der skal være omdrejningspunktet for nogle hæsblæsende dage.
Frem på skærmen toner Boaz Paldi, Chief Creative Officer hos UNDP.
Gennem dobbeltdørene sjosker en dinosaur. FN’s generalforsamlingssal bliver hurtigt et kaos af forpjuskede diplomater, der føler trang til at komme længere væk fra midtergangen. Det glubske og snaksalige rovdyr indtager talerstolen.
”Listen up people, I know a thing or two about extinction,” lyder det med skuespilleren Jack Blacks stemme efter en smule feedback fra den forsvarsløse mikrofon.
”At least we had an asteroid, what’s your excuse?” lyder brandtalen til det fokuserede publikum.
Har du ikke set UNDP’s video, skulle du gøre dig selv en tjeneste og søge ‘dont choose extinction’ frem. Den kan også findes på dansk med Nikolaj Coster-Waldau som dinosaur. Kampagnen står Boaz Paldi bag, og den bliver inspirationen for de danske vm-deltageres tilgang til casen, der i grove og korte træk lyder: Hvordan aktiverer man den stille majoritet på 80 procent, der ikke har nok klimahandling?
I år var det UNDP, der skulle levere et pitch. Det er FN’s udviklingsprogram og med deres tilstedeværelse i 170 lande og territorier er det FN’s største udviklingsorganisation. Det spejlede sig i den case, de fik briefet.
”Det var en meget, meget, meget bred brief med en meget bred målgruppe og en meget bred dagsorden, men som handlede om klimakrisen og den manglende klimahandling fra verdensbefolkningen,” siger Rose Klausen, efter konkurrencen er slut. Casen var altså både skræk- og drømmescenariet i ét.
Kreativitet på tid
”Vi kunne godt lide ordet ’absurd’. Der er noget absurd i klimakrisen. Der er noget absurd i alt det, der sker. Der er noget absurd i, hvor svært vi har ved at handle på det,” siger hun.
Her begyndte 48 timer med meget lidt søvn, tusinder af post-it-lapper og tusch på dørene. Ud på de sene aftentimer faldt blodsukkeret og ordene flød sammen.
”Så var det jo bare med at fylde på med snacks, så man kunne lidt igen. Og så få flere post-it-lapper op,” siger Rose Klausen.
Til sidst måtte de bare vælge en idé og tage springet. Der er ikke tid til at træde vande og overveje, om man svømmer den rigtige vej.
”Forestil dig, at du er hoppet ud i vandet. Du ved, at du skal over på den anden side, og det virker utrolig langt væk, men du ved også, at du bare må blive ved med at svømme et armtag ad gangen. Det nytter ikke noget at give op,” siger Rose Klausen.
Deres kreative koncept fokuserede på de 40 lande med det højeste klimaaftryk per indbygger. Helt konkret en video, hvor de sendte Earth i ”Løvens hule” for at pitche sig selv som ”verdens bedste business case” foran et panel af verdensborgere. Dog var det ikke økonomi, men handling, der skulle investeres. Så kan alle være med.
De så noget absurd og provokerende ved at sammenligne Jorden med en business case, men det giver mulighed for at snakke til de borgere med det højeste CO2-aftryk med deres eget sprog og jargon.
Dommen
Det blev ikke til en dansk sejr ved årets VM i PR. Den gik til de britiske repræsentanter. Det er konkurrence i forskellige ideer, hvor casen kan løses på så mange måder, og her valgte dommerne noget helt andet.
”Vi kiggede på hinanden. ’Ved du hvad? Det der, det gik i nogle helt andre retninger.’ Vi er sgu stolte af det, vi har lavet,” siger Rose Klausen.
Hun mener, at VM i PR giver en mulighed for at sætte lys på den kreativitet, der også er i faget. Det behøver ikke være tørt og kedeligt.
”Man kan rykke ting med ord, og man kan rykke ting med rigtig godt PR- og kampagnearbejde. Det er netop spændet mellem det praktiske og det kreative, der gør PR til et virkelig interessant felt at arbejde i,” siger hun.
”Det har da været kæmpestort! At få lov til at repræsentere et land. Altså, jeg synes, det lyder lidt skørt. Men det er jo dét, vi gjorde,” siger Rose Klausen.
