De to nye medier Den Uafhængige og Frihedsbrevet vil lave magtkritisk journalistik, og derfor siger de nej til mediestøtte. Eksperter stiller sig tvivlsomme over for argumentet om, at fravalget skulle gøre de to medier mere frie.

Kanalchef Mads Brügger var yderst utilfreds, da det i oktober 2019 blev officielt, at Radio Loud vandt DAB-udbuddet for næsen af Radio24syv. Folketinget fik verbale lussinger af Mads Brügger, der mente, at lukningen skyldtes, at kræfter på Christiansborg ikke brød sig om indholdet på kanalen. Statens penge var blodet i Radio24syvs årer, og da støtten forsvandt, måtte taleradioen lade livet.

“I fremtiden vil jeg nok kraftigt overveje, om jeg skal arbejde for et statsejet medie igen, for det har været enormt skræmmende,” lød det fra Mads Brügger på Twitter.

I tomrummet efter Radio24syv er to nye medier opstået. Netradioen Den Uafhængige med den tidligere 24syv-vært Asger Juhl i spidsen kom til verden i februar 2020, og Grundlovsdag 2021 gik Mads Brügger i luften med mediet Frihedsbrevet.

Flere ord går igen, når de to nye medier beskriver sig selv, men en ting er særligt markant: De siger aktivt nej til mediestøtten. Den Uafhængige og Frihedsbrevet vil være kritiske over for magthaverne og fremhæver det derfor som en kvalitet, at de ikke er afhængige af statens penge. 

Eksperter påpeger, at de to medier formelt set bliver mere uafhængige ved at frasige sig mediestøtten, men at den egentlige forskel er minimal. For uanset hvad skal der penge til at finansiere journalistik. 

Frihed eller branding?

Hos Frihedsbrevet fremstår uafhængigheden fra staten som en central del af mediets eksistensberettigelse.

“Der er brug for og plads til et journalistisk medie, der er komplet frakoblet staten, som siger nej til mediestøtte, og som gør en dyd ud af at være så frit og uafhængigt som muligt,” udtalte Mads Brügger til Ritzau, da Frihedsbrevet gik i luften.

Det er dog begrænset, hvor meget journalistisk frihed fravalget af mediestøtte reelt giver. Det mener lektor i medieøkonomi og mediepolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aske Kammer, som påpeger, at der ikke findes eksempler på indhold, som mediestøttede medier ikke kan bringe – heller ikke magtkritisk journalistik.

“Man skal se deres frasigelse af mediestøtten som del af en positionering i markedet. Det ligger også i navnene Den Uafhængige og Frihedsbrevet,” siger han.

Eva Mayerhöffer, der er lektor ved Roskilde Universitets afdeling for Journalistik og Demokrati, har en lignende pointe.

 “Mediestøtten betyder ikke, at staten har noget at sige om det konkrete journalistiske indhold. Adskillelsen ligger snarere i, hvordan Den Uafhængige og Frihedsbrevet brander sig og ikke i selve indholdet,” siger hun. 

Lullet i søvn

Chefredaktør på Den Uafhængige, Asger Juhl, anerkender, at de, der modtager mediestøtte, ikke er bange for at være magtkritiske. Men fravalget af mediestøtten handler for ham om at tvinge sig selv til konstant at være på dupperne og relevant for sine lyttere.

 “Man bliver lullet i søvn af for mange penge fra det offentlige, og de, der modtager mediestøtte, kommer til at blive ligegyldige og irrelevante. Vi mener, at det giver liv og drivkraft hele tiden at skulle være skarpe,” siger Asger Juhl. 

Han mener, at det afspejler sig i, at Den Uafhængige er den eneste radio i landet, som laver kritiske interviews.

 Asger Juhl ser lukningen af Radio24syv som et eksempel på, hvorfor det kan være problematisk at være økonomisk afhængig af staten.

 “Der er jo hele miseren om Radio24syv, som politikerne ikke kunne lide. Der er også en angst inde hos DR for, at man ikke må fejle, fordi man hele tiden er i skudlinjen fra politikere,” siger Asger Juhl.

 De to nye mediers indhold og positionering er ikke blevet overset af mediebrugerne. Den Uafhængige overhalede for nyligt P1 Morgen på antallet af podcast-lyttere, mens omkring 10.000 har skrevet sig op til Frihedsbrevets gratis nyhedsbrev. 

Illusionen om uafhængighed

Det er et grundlæggende journalistisk ideal, at pressen skal være uafhængig. At man ikke er i lommen på nogen. Men fuldstændig uafhængighed i pressen er umulig at opnå, da man altid vil være afhængig af at skulle tilfredsstille dem, der betaler, påpeger Eva Mayerhöffer. 

 “Den totalt uafhængige presse er en illusion. Hvis man er afhængig af brugerdonationer eller reklameindtægter, underlægger man sig også begrænsninger,” siger hun og refererer til, at medierne altid vil være afhængige af de penge, de har i ryggen – uanset om de kommer fra investorer eller brugere.

 Den Uafhængige lever af brugerdonationer. De får ikke penge fra private investorer og er derfor afhængige af, at deres lyttere er så tilfredse med deres indhold, at de får lyst til at betale. Det er der endnu ikke nok, der gør, og Den Uafhængige overlever kun, fordi der bliver lagt mange frivillige timer i taleradioen.

 Asger Juhl lægger ikke skjul på, at Den Uafhængige er et idealistisk projekt, og at økonomien er en udfordring. Han vil dog ikke afvise, at hans medie kan blive nødt til at tage imod penge fra private investorer i fremtiden.

 “Om vi har en økonomisk holdbar model nu, ved jeg ikke, men hvis mine medarbejdere begynder at søge væk, tror jeg, vi vil overveje alternativ finansiering,” siger Asger Juhl og fortsætter. “Vi er kritiske overfor politikerne, magthaverne og myndighederne i Danmark, så derfor er staten det værste sted at få penge fra. Jeg vil hellere have penge fra Toms Chokolade.”

 Chefredaktøren hos Den Uafhængige anerkender, at han giver køb på noget af sin uafhængighed, hvis hans radio ender med tage private investorer ind. Derfor vil han i første omgang gøre alt for at holde mediet i live udelukkende af medlemmerne. 

Staten ud, private ind

 Private penge udgør en væsentlig del af økonomien hos Frihedsbrevet, hvis slogan er “kun i lommen på dig”. Flere borgerlige personligheder, heriblandt den tidligere formand for tænketanken Cepos Bjørn Høi Jensen, har kastet penge efter Mads Brüggers nye medie. 

 Formelt set er der mindre afhængighed af staten i en konstellation som Frihedsbrevets, mener Aske Kammer. Tilgangen af private investorer medfører dog samtidig et nyt afhængighedsforhold.

 “Pengene kommer jo til gengæld fra en kreds af private investorer, og der kan man jo stille spørgsmålet: Hvordan forholder Frihedsbrevet sig til de investorer, i modsætning til hvis det var staten,” siger Aske Kammer.

 En potentiel faldgrube ved at være afhængig af private midler er, at investorerne kan trække deres støtte, hvis de er utilfredse med mediets indhold. Noget, der ikke er ukendt  i dansk presse. I 1999 bragte Berlingske en kritisk historie om Riffelsyndikatet, der omhandlede Mærsks forbindelser til den tyske hær under anden verdenskrig. Efterfølgende solgte Mærsk sine aktier i Berlingske.

 “Investorer og markedskræfterne kan bestemt have indvirkning ved at sanktionere eller straffe mediet for den journalistik, der bliver lavet,” siger Aske Kammer, der understreger at han ikke udtaler sig konkret om Frihedsbrevet.

 Mads Brügger er ikke vendt tilbage på Illustreret Bunkers henvendelser, men i Frihedsbrevets udgivererklæring lover ejerne, at Frihedsbrevets journalistik aldrig vil være forpligtet af deres private interesser. 

 “Det kan godt være, at vi er trådt sammen for at finansiere journalistik, men vi er ikke trådt sammen for at købe journalistik. Den forskel er altafgørende, og den står vi derfor vagt om,” skriver de. 

 Aske Kammer fremhæver, at netop kritiske historier om et privatejet medies investorer kan ses som lakmusprøven for disse mediers egentlige uafhængighed. 

En uafhængig fremtid?

 Aske Kammer tvivler på, om et medie, der hverken har mediestøtte eller private penge i ryggen, kan blive økonomisk bæredygtigt i Danmark.

 “Det er svært at leve udelukkende af brugerbetaling. Danmark er et lille sprogområde, hvor det er svært at skalere antallet af betalende brugere op. Så uden en eller anden støtte – enten fra staten eller investorer – er det svært,” siger han. 

 Idealet om at holde sit medie i live udelukkende af medlemmerne er et langt og sejt træk, som flere medier har knækket halsen på, uddyber Aske Kammer. Der er derfor noget, der tyder på, at danske medier bliver nødt til at vælge mellem at stikke snablen i statskassen eller i private investorers bankkonti.

 Asger Juhl fastholder dog sin optimisme omkring at skabe en radio, der kun er holdt i live af medlemmerne. Han tror på, at kvalitet og original, kritisk journalistik vil bane vejen. 

 “Jeg tror på det, fordi de andre radioer er for kedelige og for ukritiske. Det er den vurdering, jeg laver på baggrund af min erfaring som journalist. De andre holder ikke. Det er os, der holder. Og hvis vi gør det, så tror jeg, at folk vælger os. Så må vi se, om det er mig eller eksperten, der får ret,” siger han.

Hvis dine praktikdrømme blev lagt i graven, da Radio24Syv i 2019 måtte se sig slået i kampen om den nye DAB-kanal, kan du måske begynde at grave dem op igen.

Det fortæller Radio Louds nytiltrådte chefredaktør – og tidligere nyhedschef på netop Radio24Syv – Simon Andersen. Han vil som led i en plan om at tiltrække landets dygtigste journalister og praktikanter genoplive kulturen og journalistikken fra sin tidligere arbejdsplads på Radio Louds redaktioner i Svendborg og København.

“Praktikanter på Radio Loud kan i vidt omfang forvente at komme til at arbejde på Radio24Syv. Vi skal være en magnet for de modige, grænsebrydende og tossede. Her skal der være plads til både de blå skjorter og mænd i dametøj.”

Ambitionen er at gøre Radio Loud, der lige nu har fire journalistpraktikanter, til Danmarks sjoveste “medielegeplads,” inden året er omme. Det indebærer, at Simon Andersen vil give journalistpraktikanter mulighed for at blive en del af et komplet brud med taleradioens tidligere stil.

 “Det er helt tydeligt, at der har været en legitim kritik af Loud. Vi har ikke leveret et produkt, der var godt nok, men brugt to år på groft sagt bare at kopiere Ritzau-telegrammer. Det er der jo ikke ret meget journalistik i,” siger han. 

Derfor skal der ikke længere være begrænsninger for journalistikken på Radio Loud. Heller ikke for praktikanter, der ifølge den nye chefredaktør i fremtiden vil få højt til loftet, uanset om de vil lave lydeksperimenter i natradioen eller en reportage fra Grønland.

 Det er med andre ord ikke ret meget af det hidtidige Radio Loud, der får lov at overleve den nye chefredaktørs journalistiske kniv. Planen er, at radioen, hvis lyttertal i Gallups seneste måling fra september stadig var for lave til at måle, skal blive medieverdens nye enfant terrible.

Spørgsmålet er, om den nye chefredaktørs plan om at skabe en af landets mest attraktive mediearbejdspladser er realistisk på et medie, der siden begyndelsen har været i strid modvind.

 60 millioner kroners publicservicemigirøven   

Kritikken har udover de manglende lyttere drejet sig om en række sager, hvor Radio Loud eksempelvis ikke har levet op til deres public service-forpligtelse, har afvist at lønne unge værter og fået ansatte på kanalen til at skrive gode anmeldelser af deres kollegers programmer på iTunes. 

 Som konsekvens af kritikken måtte radioen sidste år gøre en krisepsykolog tilgængelig for de ansatte, som udtrykte bekymring for deres mentale helbred. Det fortalte programchef på Radio Loud, Kim Pihl-Vester, til Jyllands-Posten i april.

 En af de stærkeste vinde i stormen er Silas Mikkelsen, der ved siden af sit studie på Københavns Universitet i halvandet år har udgivet satire om Radio Loud på Twitter og Instagram under aliasset “loudmigirøven”.

 Han mener dog ikke, at han kan være med til konkret at påvirke arbejdsmiljøet på Radio Loud. Overfor et medie, der årligt modtager mere end 60 millioner skattekroner, burde en internetprofil ikke alene blive det bristende punkt, mener han.

“Jeg tror primært, at Radio Loud selv kan gøres ansvarlige for den dårlige omtale. Det er selvfølgelig mig, der fremsætter kritikken, men det gør jeg kun, fordi den er legitim.”

Med henholdsvis 3500 og 7000 følgere på Twitter og Instagram fortæller Silas Mikkelsen desuden, at hans profiler nu er vokset til en størrelse, der afholder ham fra at lave personbåren satire om ukendte værter og journalister på Radio Loud.

 Derfor har han også positive forventninger til mediets nye chefredaktør, Simon Andersen, selvom de to allerede har været i karambolage på Twitter. 

 “Det er mit indtryk, at den nye ledelse på Radio Loud ikke har tænkt sig at skubbe de ansatte så meget foran sig som den forhenværende. Det bliver godt, at der for første gang sidder en chefredaktør, som alle ikke synes, er en total joke,” siger Silas Mikkelsen.

De studerende gider ikke Loud. Groft sagt.

Spørger man journalistpraktikant Josephine Romby, der studerer journalistik og Computer Science på Roskilde Universitet, oplever hun som nyansat ikke, at redaktionen er særligt påvirket af kritikken længere. Men ifølge hende er det også et spørgsmål om, hvorvidt kritikken er berettiget.

“Det er min opfattelse, at den storm, der har været mod Radio Loud, har handlet om, at Radio24syv skulle lukke. Ikke vores indhold. Når jeg for eksempel følger med på internet-profiler, der anklager os for at lave dårlig journalistik, er jeg ikke enig,” siger hun.

 Siden august har hun arbejdet på Radio Louds aktualitetsprogram, Feedet, hvor hun finder kilder, forbereder nyhedsindslag og arbejder på større nyheder. Indtil videre lever arbejdspladsen op til hendes forventninger.

“Jeg tror ikke, at man som praktikant skal være bekymret for, om man får foden ind det forkerte sted, fordi man starter sin karriere på Radio Loud. Det er også en del af læringen at være på et medie i forandring, der forsøger at udvikle sig.”

Den nytiltrådte chefredaktør, Simon Andersen, oplever også, at de ansatte ser lyst på fremtiden for radiokanalen, som flere kritikere ellers længe har villet give dødsstødet.

  “Lige nu er der mere spænding i luften end nervøsitet. Holdet herinde vil gerne vende denne her skude sammen,” siger han. 

 Han tilføjer dog, at en praktikantstilling på Radio Loud stadig kræver, at man nogle gange slår koldt vand i blodet. Hvis man er for bekymret for sit journalistiske ry ved at starte på et udskældt medie, skal man groft sagt finde et andet sted at være, mener Simon Andersen.

 I en spørgerunde blandt 23 journaliststuderende på fjerde semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, svarer 19 respondenter, at de ikke vil søge praktik på radioen. En enkelt planlægger at søge praktik på Radio Loud, mens to endnu ikke har taget stilling.

Én skriver i sit svar, at mediet på den ene side har fået et virkelig dårligt ry og haft en række møgsager i sin levetid. På den anden side, skriver respondenten, er det et nystartet medie, hvor man som praktikant måske kan få mulighed for at påvirke visionerne og arbejdsgangene mere end andre steder.

 Den holdning afspejler Simon Andersens planer for journalistpraktikanter på Radio Loud.

 “Hvis unge mennesker ikke tør at være på en arbejdsplads, der står midt i en brydningstid, så er de ikke særligt modige. Som journalistpraktikant har man jo alle muligheder for at bevise, at kritikerne tager fejl om Radio Loud. Hvis alle går og siger, at det er dårlig journalistik, så kom da ind og lav noget god journalistik,” siger han.

Fra Lou(d)punkt til vendepunkt?

Den tidligere administrerende direktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, er positivt indstillet over for at se grundtankerne fra sin tidligere taleradio genopstå på Radio Loud-redaktionen. 

Han oplevede grundlæggende, at Radio24syv var en fantastisk arbejdsplads for den modige journalistik. Det skabte en kultur, som vil klæde alle danske medier, mener han.

“Hvis man vil genskabe den arbejdskultur hos Radio Loud, kan jeg ikke se andet at sige end hurra. Man kan selvfølgelig aldrig lave det samme, men man kan lave noget, der ligner. Det er en smuk tanke.”

Ud fra sin mangeårige erfaring i den danske medieverden mener han, at det altid er en unik mulighed at kunne være med til at forme et medie fra bunden. Derfor tror han også, at Radio Loud har gode forudsætninger for at blive til en interessant arbejdsplads.

 Flere tidligere Radio24Syv-profiler er allerede blevet headhuntet af Radio Loud, og senest har Simon Andersen ansat jurist og tidligere Radio24syv-journalist Nima Zamani som vært på et nyt programformat. Men hvorvidt planerne om at gøre Radio Loud til Radio24syv vil lykkes, vil kun tiden vise. 

 Simon Andersen udtrykker selv sine ambitioner enkelt.

 “Radio24syv startede og var en fiasko det første år, men blev en succes. Radio Loud startede og var en fiasko det første år, men bliver en succes. Så større er forskellen sådan set ikke,” siger han.

 Hvorvidt Radio24syv bliver genfødt på Radio Loud, bekymrer ikke Silas Mikkelsen fra loudmigirøven-profilerne.

 “Jeg er ikke så kritisk overfor de planer, de har nu. Jeg fokuserer mest på, om de lever op til deres public service-forpligtelse,” siger han.

Radio- og TV-nævnet skal i løbet af efteråret offentliggøre dets umiddelbare vurdering i forhold til, om Radio Loud har levet op til de oprindelige løfter.