Den moderne skolerevy: DMJX Memes har skabt en succes på indspisthed og kærlige roasts
Et uheldigt host midt i onlineundervisningen blev starten på DMJX Memes, og siden har meme-profilen været et humoristisk spejlbillede på studielivet. Meme-ekspert peger på to grunde til de humoristiske billeders popularitet.
Et uheldigt host midt i onlineundervisningen blev starten på DMJX Memes, og siden har meme-profilen været et humoristisk spejlbillede på studielivet. Meme-ekspert peger på to grunde til de humoristiske billeders popularitet.
Skribent: MADS OXLUND PETERSEN
Simon Porse og resten af andet semester havde kun været corona-hjemsendt i ganske kort tid, da kedsomheden så småt begyndte at melde sig. Det ellers så sociale studieliv var forsvundet med et fingerknips, og der skulle gøres noget ekstraordinært for at holde humøret oppe.
En dag midt i online-forelæsningen fik underviser Thomas Pallesen pludselig lidt frisk hasselnød galt i halsen.
“Det er ikke corona!” forsikrede han eleverne på den anden side af skærmen.
“Hasselnødder kan bare godt give lidt kriller-hals.”
I et illustreret opslag i semestrets Facebook-gruppe døbte Simon Porse få øjeblikke senere Thomas Pallesen ‘Kriller-Halsen’. Et meme var født.
I løbet af kort tid fik Simon Porse en meme-side op at stå. Han udnævnte sig selv som chefredaktør, og de mange memes fik deres egen Instagram-profil.
Her blev forskellige billedskabeloner sat i kontekst med livet som journaliststuderende ved blot at tilføje en relaterbar tekst. Ofte noget med refleksionsrapporter eller udfordrende kilder. I første omgang blev det amputerede sociale liv meme-sidens brændstof.
“Vi manglede en fælles ramme, hvor vi kunne sidde og småbrokke os over prisen på kaffen eller kunsten på skolen. DMJX Memes skabte et fællesskab, som vi virkelig stod og manglede,” siger Simon Porse.
”Jeg tror, at vi journalister er meget glade for at pille os selv lidt i navlen, og derfor kommer indholdet nok ofte til at handle om os selv.”
– Simon Porse
”Jeg tror, at vi journalister er meget glade for at pille os selv lidt i navlen, og derfor kommer indholdet nok ofte til at handle om os selv.”
– Simon Porse
Simple memes stimulerer os
Tina Thode Hougaard er sprogforsker og meme-ekspert på Aarhus Universitet. Ifølge hende har de små billeder med tilhørende tekst opnået stor popularitet, fordi de til trods for deres simple format kræver, at modtageren bruger hovedet.
“Det stimulerer os intellektuelt, at man skal kæmpe lidt for at afkode pointerne i memes. Man skal vide, hvad der foregår ude i verden, før de giver mening.” siger hun.
Tina Thode Hougaard fremhæver også en anden væsentlig pointe, og det er, at de altid er skabt ud fra en skabelon. Faktisk sammenligner hun filosofien bag memes med dogme-begrebet fra 90’ernes filmproduktion, fordi man opstiller benspænd og begrænsninger for sig selv.
Det gør det nemt for enhver at overføre en idé til et færdigt meme.
“Memes er frugtbar underholdning for os, fordi det er så nemt at kopiere idéer, bearbejde billeder og skræddersy en tekst,” siger hun.
Studieliv i meme-format
Som tiden er gået, har DMJX Memes fået mere og mere opmærksomhed blandt de studerende, redaktionen er vokset og Instagram-profilen runder snart 1.600 følgere. Indholdet bliver enten produceret af profilens egne meme-smede eller af studerende på skolen med en god idé.
På grund af sin praktik i København er Simon Porse ikke længere chefredaktør på siden, men inspirationen til indholdet bliver stadig hentet direkte fra undervisningen, afleveringsopgaverne og studietlivet – i medgang og modgang.
“Jeg tror, det er blevet en platform, der afspejler den kultur, der er på skolen. Man tager noget, der optager de studerende, og så koger man det ned til et format, hvor folk kan grine af det,” siger han.
Inspireret af de mange traditionelle memes har det fra starten været hensigten, at indholdet skulle være præget af satire, som kunne sætte livet på skolen lidt på spidsen.
Derfor har meme-smedene bag indholdet heller aldrig været bange for at inddrage lærerne i deres spydige, men ofte kærlige memes. Det hænger ifølge Simon Porse sammen med, at noget indhold bare er mere memeable end andet.
“Alle kender Søren Boy Skjold. Men det er de færreste, der nødvendigvis forstår et meme om dialogbaseret journalistik,” siger han.
Samtidig ser Simon Porse en lighed mellem kravene til memes og kravene til journalistik. Folk skal enten føle sig forargede, opleve en konflikt eller blive informerede af et meme.
“Men vigtigst af alt er det nok, at man kan spejle sig i det, som memet beskriver,” siger han.
Gammel vin på nye flasker
Når man i de senere år har set skoler og andre af samfundets institutioner producere deres egne memes, er det for Tina Thode Hougaard ikke et tegn på nogen ny tendens. Det er bare indpakningen, der har forandret sig.
“Memes består af en masse elementer, som vi før har set i sladderblade og skolerevyer, men på grund af de sociale medier er det blevet meget nemmere for os alle sammen at producere memes,” siger hun.
Samtidig knytter meme-produktionen bånd mellem de studerende, ansatte eller andre modtagere, fordi humoren tilhører et bestemt fællesskab. Og så er memes en oplagt mulighed for at være sjov på en sofistikeret måde.
“Man skaber en gruppefølelse, når man kan grine af noget sammen. En enkelt skole kan lave noget indhold, som ingen andre vil kunne forstå. Man gør måske grin med nogle lærere på en særlig måde, som det kun er “os”, der forstår,” siger Tina Thode Hougaard.
Den pointe er Simon Porse enig i. Med et smil forklarer han den indspiste tendens som en form for miljøskade ved journalistfaget.
“Jeg tror, at vi journalister er meget glade for at pille os selv lidt i navlen, og derfor kommer indholdet nok ofte til at handle om os selv,” siger han.
Samtidig knytter meme-produktionen bånd mellem de studerende, ansatte eller andre modtagere, fordi humoren tilhører et bestemt fællesskab. Og så er memes en oplagt mulighed for at være sjov på en sofistikeret måde.
“Man skaber en gruppefølelse, når man kan grine af noget sammen. En enkelt skole kan lave noget indhold, som ingen andre vil kunne forstå. Man gør måske grin med nogle lærere på en særlig måde, som det kun er “os”, der forstår,” siger Tina Thode Hougaard.
Den pointe er Simon Porse enig i. Med et smil forklarer han den indspiste tendens som en form for miljøskade ved journalistfaget.
“Jeg tror, at vi journalister er meget glade for at pille os selv lidt i navlen, og derfor kommer indholdet nok ofte til at handle om os selv,” siger han.