Manglende diversitet udfordrer ikke kun medie-branchen, men også skolen

Der uddannes ikke nok journalister med anden etnisk herkomst end dansk, og det går ud over den journalistiske produktion. Det mener både DMJX’s ledelse, forperson for Ansvarlig Presse, Hanan Chemlali, og Sami Kleit, journaliststuderende på DMJX. Ifølge uddannelseschef for Journalistik, Henrik Berggreen, arbejder ledelsen med en løsning på udfordringen.

Også en fordel

Sami Kleit har ikke oplevet konsekvenser af sine libanesiske rødder på skolen. Faktisk har det på flere måder været en fordel for ham.

Da han på sidste semester skulle lave fortællende journalistik om en uledsaget flygtningepige, kunne han gennem sit ophav finde en kilde, som han kontaktede på arabisk. Og hvis der opstår kulturelle diskussioner på holdet, kan han ligeledes bidrage med andre aspekter:

”Hvis vi for eksempel diskuterer Muhammed-tegningerne, kan jeg bidrage med, at Muhammed faktisk har været tegnet i den muslimske verden i over 700 år.” 

Sami kan ikke udelukke, at han havde oplevet benspænd, hvis han havde heddet Hassan eller Ali, men han har endnu ikke oplevet negativ bias på skolen i sit virke som journaliststuderende.

Og de fordele, hans baggrund giver ham, synes han, skolen burde markedsføre, når de leder efter nye studerende.

Der arbejdes på sagen

DMJX er i gang med at se på, hvordan de kan få flere studerende med anden etnisk baggrund.

Lektor Solveig Schmidt er ifølge Henrik Berggren i gang med at se på, hvordan man for eksempel kan skrue på spørgsmålene til videnstesten, så den kan være mere hensigtsmæssig for folk med en anden kulturel baggrund.

”Vi kommer også til at gøre noget i forhold til markedsføring. Vi skal lave åbent hus online i år, og det vil sige, at vi skal have forproduceret nogle ting. Her vil det være oplagt at have nogle af de studerende med anden etnisk herkomst med, så man som ungt menneske med den baggrund måske bedre kan spejle sig i det,” siger Henrik Berggren.

Hanan Chemlali for Ansvarlig Presse er glad for, at der rent faktisk bliver kigget på det nu.

Hun mener, at Henrik Berggrens markedsføringsidé har potentiale:

”Det er et forsøg værd at finde nogle kampagneambassadører, fordi det er så enormt vigtigt at kunne spejle sig i nogle, der har klaret sig godt. Det gør bare, at ens drømme virker mulige, når der er nogle, der har været der før.” 

Ifølge Sami Kleit vil det være enormt gavnligt for skolen, hvis der kommer flere studerende med anden etnisk herkomst end dansk. Men det er ikke helt betænkningsfrit for ham:

”Man skal ikke begynde at lempe på optagelsesprøven, for det er klart, at der skal være noget kvalitet over det. Ikke hvem som helst skal kunne komme ind.”

Udover at skolen allerede kigger på optagelsesprøven og markedsføring, er planen, at der skal startes et projekt. Idéen med projektet er, at der kan søges nogle midler, så der kan findes en årsag og løsning på, at der ikke er flere journaliststuderende med anden etnisk herkomst end dansk.

De er der på vores første dag på skolen og er de første faglige forældre for en generation af journalist- og fotojournaliststuderende. Men hvem er de, når de ikke retter vores rubrikker og snakker om spidse vinkler?

Når journaliststuderende går rundt på journalisthøjskolens gange, ser de studerende overraskende ens ud. Illustreret Bunker har undersøgt, hvem de studerende er.

Hvor ens er journaliststuderende egentlig? Er der overvægt af piger eller drenge? Er der virkelig så få etniske minoriteter, som det ser ud til?

I denne artikel kan du finde svar på disse spørgsmål.

Køn er det punkt, hvorpå de studerende er mest balancerede. I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1944 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det gælder alle uddannelser – både på Helsingsforsgade i Aarhus og i Emdrup. Af dem var 812 mænd og 1132 kvinder. Det svarer til 58 procent kvinder og 42 procent mænd.

Sådan fordeler kønnene sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

Det er en rimelig ny udvikling. Fra 2005 til 2014 var der en overvægt af mænd på studiet. I 2014 vendte det rundt – her var 48 procent mænd, mens 52 procent var kvinder på studiet. Året før var fordelingen omvendt – 52 procent mænd og 48 procent kvinder.

Alder

Nogle studerende har brugt mange forsøg på at komme ind, mens andre end ikke færdiggør gymnasiet. Andre kom i gang med en anden uddannelse, før de indså at journalistik var vejen frem. Alle disse ting kan have indflydelse på gennemsnitsalderen på skolen.

Sådan er de studerendes alder fordelt:

Ifølge Danmarks Statistik var 95 procent af de studerende, der gik på skolen i 2019, mellem 20 og 29 år gamle. Kigger man nærmere på denne aldersgruppe, er der en overvægt i alderen 20-24 år, hvor man finder 60 procent af de studerende. I den andenstørste gruppe, 25-29 år, finder man 35 procent af de studerende.

Kun fire studerende var under 20 år. En enkelt studerende har rundet de halvtreds.

Generelt er mændene ældre end kvinderne.

Se, hvordan de studerendes alder er i forhold til deres køn:

 En af dem, der ligger over gennemsnitsalderen, er 62-årige Carsten Mortensen. Han studerer på 4. semester og er i øjeblikket i gang med praktikforberedelse.

Han fortæller, at han i starten tænkte en del over, at han var alderspræsidenten. Han fik frygteligt mange spørgsmål om sin alder. Men med tiden fyldte det mindre og mindre for ham.

”Så skal man også huske på, at der altid vil være én, der er ældst,” siger han.

Nu føler han sig tilpas på semesteret og oplever, at han er blevet en del af flokken.

Oprindeligt er han uddannet i historie med sidefag i samfundsfag. I mellemtiden har han dog nået at arbejde på et skibsværft, som orkesterbetjent og i en skolefritidsordning.

Politisk parti

 Også de studerendes stemmer til sidste valg ligner hinanden.

Helt overordnet svinger vægten mod rød blok. 70 procent af de studerende stemte på et parti fra rød blok, mens 21 procent stemte på et parti fra blå blok. De resterende stemte enten blankt, på et andet parti eller slet ikke.

Den klare vinder blandt journaliststuderende er Radikale Venstre, som fik næsten hver fjerde af de studerendes stemme ved sidste valg. På andenpladsen kommer Enhedslisten med 17 procent, mens Venstre indtager tredjepladsen med hver tiende stemme.

En enkelt stemme gik til både Stram Kurs og Kristendemokraterne, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fik to hver.

For nyligt fik 2. og 3. semester mulighed for at stemme om en forlængelse af deres praktikperiode på journalistuddannelsen. Afstemningen har dog ifølge flere elever været en kritisabel affære. På vegne af Illustreret Bunker har jeg sat mig for at undersøge, hvorfor skolen afviklede afstemningen, som de gjorde – og om de kunne have gjort det anderledes. 

Med opladte sind og brune knæ mødte 2. og 3. semester direkte ind fra sommerferien for at afgive en vigtig stemme: Ville de have ændret deres praktikperiode fra 12 til 18 måneder? Jeg har opsøgt ledelse, bestyrelse og elever for at få forskellige vinkler på afstemningsprocessen.

DMJX fik på kort tid eksekveret både informationsmøde og afstemning blandt de studerende, og resultatet lå klart i indbakken på efterårets første dag: 3. semester fortsætter med deres nuværende studieordning med 12 måneders praktik, mens 2. semester med nød og næppe fik et kvalificeret overtal. Derfor sætter de nu kurs mod en praktiklængde på 18 måneder.

Stemmegrænsen for at godtage praktikforlængelse var 75 procent.

Med en samlet stemmeprocent på 71 fordelt over 2. og 3. semester ville alle elever som planlagt gå i 12 måneders praktik, hvis ikke resultatet var blevet opdelt. Men var det hele tiden meningen at dele stemmerne op?

DMJX’ uddannelseschef Henrik Berggren udtaler:

”Ja, det var meningen. Eller i hvert fald at vi kunne vælge at opdele det. Vi havde to meget forskellige resultater.”

Han henviser til, at 76,7 procent fra 2. semester stemte for en forlængelse af praktikken, mens 64,9 procent på 3. semester ønskede 18 måneders praktik. Henrik Berggrens svar stritter dog lidt. Først forklarer han, at skolen kunne vælge at dele stemmerne op. Efterfølgende skifter han til, at han gik ud fra, eleverne var klar over stemmeopdelingen mellem semestrene. Men eleverne har intet fået at vide om den opdeling – hverken mundtligt eller på skrift.

Utilfredshed og uoplyste elever

Det er altså ikke umiddelbart til at finde svar på, om skolen fra start havde intention om separering af stemmerne.

Derfor dykker Illustreret Bunker i stedet ned i processen før den vigtige afstemning. Vi spoler tiden tilbage til to uger inden, eleverne fik stemmeresultaterne. I forbindelse med at DMJX overhovedet besluttede sig for at afholde en afstemning, skrev vores prorektor nemlig følgende 17. august:

”Det er vigtigt for os, at I kan afgive jeres stemme på et oplyst grundlag.”

Hvis skolen ønsker, at de studerende skal tage en beslutning på oplyst grundlag, kan det umiddelbart forekomme irrationelt at åbne afstemningen syv dage inden, uddannelseschef Henrik Berggren og praktikkoordinator Martin Vestergaard holder det famøse green-screen-informationsmøde. Hvordan kan skolens elever tage et oplyst valg uden at være blevet oplyst først?

Henrik Berggren forklarer det med, at en tidlig åbning af den virtuelle stemmeurne blev igangsat for at få højere stemmeprocent.

”Vi tvang ingen til at stemme inden informationsmødet. Vidste man ikke nok, kunne man bare stemme efter mødet. Det er ikke vanskeligt.”

Meget tyder dog på, at en stor del af DMJX’ studerende faktisk stemte, inden de blev oplyst af skolen. Illustreret Bunker igangsatte en spørgeskemaundersøgelse – som kun kan besvares én gang – hvor omkring 25 procent af eleverne på 2. og 3. semester har svaret på, hvornår i processen de har afgivet deres stemme. 55 procent af de adspurgte har svaret ”før skolens online infomøde.”

Jeg spørger studenterrepræsentant Mats Piilmann Magnussen, hvad han tænker om skolens prioritering om at åbne afstemningen før informationsmødet.

”DMJX skulle selvfølgelig have afholdt informationsmødet inden afstemningen. Det er præcis ligesom til et folketingsvalg, hvor man i en lang periode op til afstemningen informerer om, hvad det handler om. Man skulle have gjort det samme på skolen,” siger han.

Netop Mats’ formulering stemmer godt overens med, hvordan Simone Nielsen, 2. semester, har afgivet sin stemme. Hun stemte nemlig for en praktikperiode på 12 måneder inden informationsmødet, men gør opmærksom på, at hendes valg ikke var velfunderet.

”Jeg var blank på, hvad jeg ville stemme, og at skolen åbnede afstemningen først, bidrog blot mere til forvirringen. Jeg mener bestemt ikke, vi fik nok tid og information til at tage et velbegrundet valg”.

Med manglende information henviser Simone Nielsen til, at hun savnede erfaringer fra mediebranchen og praktikanter, som har prøvet en 18 måneders praktikperiode.

”Jeg vidste jo ikke, hvad jeg ville få ud af henholdsvis 12 eller 18 måneders praktik. Jeg ville gerne have hørt noget fra praktikanternes og mediebranchens egen mund. Hvad tænker de om det?,” siger hun.

Henrik Berggren lægger dog stor vægt på, at skolens online informationsmøde skulle være upartisk. Han og praktikkoordinator Martin Vestergaard ville altså ikke sælge den ene praktikmodel bedre end den anden.

Han anerkender, at skolen godt kunne have brugt flere ressourcer på at oplyse eleverne med aktører udefra, men understreger, at det ville være et stort set-up at sætte i søen. I stedet henviser han til, at tvivlsomme elever kunne have taget spaden i egen hånd.

”Vi følte, at vores infomøde var nok. Hvis eleverne manglede oplysninger, kunne de bare selv have søgt dem, så de kunne stemme på et oplyst grundlag inden informationsmødet”.

I år blev optagelsesprøven til journalistuddannelsen på DMJX afholdt digitalt, og det er efter sigende gået så godt, at en digital optagelsesprøve kan blive normen. En overvejelse, der både vækker begejstring og betænkning blandt ansøgere.  

Igen i år sad forventningsfulde journalistdrømmere bag skærmen til den årlige optagelsesprøve på DMJX, men for første gang nogensinde var omgivelserne ikke de vanlige. Klasselokalerne og automatkaffen var byttet ud med spisebordet og hjemmeskoene, og de i alt 865 aspiranter skulle i år blot klikke sig ind på et link fra deres egne stuer for at deltage i prøven.

En af dem er 21-årige Mikkel Langerhuus. I år var det anden gang, han deltog i optagelsesprøven. En noget anderledes oplevelse end sidste år: 

”Sidste år var jeg væsentligt mere nervøs, da jeg skulle køre turen op på journalisthøjskolen. I år kunne jeg bare tage kaffen med fra køkkenet og sætte mig ind i stuen, helt for mig selv,” siger Mikkel Langerhuus.

Netop nervøsiteten forblev langt væk i år, hvor Mikkel Langerhuus derimod var bange for, at han ikke ville tage prøven seriøst nok:

”Jeg frygtede, at jeg ville tage for let på det hele, nu hvor formaliteten ikke var tilstede,” siger han.

Trods hans egne overvejelser, var han yderst tilfreds med selve optagelsesprøven, fordi det gav ham ro at kunne sidde med opgaverne alene derhjemme.

En ekstra delprøve
Optagelsesprøven indeholdt i år fem forskellige delprøver. Det er én mere end sidste år, så der er tænkt nyt i tilpasningen af den nye optagelsesprøve.

Ifølge uddannelseschef på DMJX, Henrik Berggren, måtte de, der står for optagelsesprøven på skolen på rekordtid overveje, hvordan de kunne gentænke prøven og tilpasse den bedst muligt til hjemmeformatet. Særligt ét emne blev vendt:

”Det er klart, at vi var bange for snyd. Et af de nye tiltag for blandt andet at mindske snyd var at give ansøgerne kortere tid til videnstesten,” siger Henrik Berggren.

Netop videnstestens tidsramme faldt da også fra de normalt 25 minutter til bare 15 minutter.

”Jeg blev stresset i starten, da jeg så, vi kun havde 15 minutter Det er jo 16 sekunder til både at læse og svare på hvert spørgsmål. En af mine venner, der også deltog i prøven, manglede at svare på 10. Og det er jo mega ærgerligt,” siger Mikkel Langerhuus.

Den kortere tid til videnstesten er ikke kun til for at mindske snyd. Henrik Berggren mener også, at det på sin vis er positivt at kunne få frasorteret en gruppe ansøgere tidligt i processen. Det vil dog betyde, at de, der ikke læser hurtigt nok, vil falde fra allerede ved videnstesten:

”Så kan vi jo spørge os selv, om der er nogen, der bare skal bruge lidt mere tid til at tænke sig om, men som i virkeligheden, hvis de får den tid, tænker meget bedre?” siger Henrik Berggren.

Det er ikke noget, Henrik Berggren frygter, men han understreger, at det er en af de ting, der skal evalueres grundigt. Han er positiv over for et digitalt optagelsesforløb, da processen også kan bidrage positivt for de kommende studerende på uddannelsen.

Det vil blandt andet sikre, at de, der hvert år ikke er i landet, når der er optagelsesprøve, også har mulighed for at deltage. Det vil samtidig spare ansøgerne for transporttid- og udgifter.

Et ønske om samtale til alle
En anden ting, der er helt ny i år, er, at alle ansøgere skal igennem en optagelsessamtale med en underviser. Det har ifølge Henrik Berggren længe været et ønske fra DMJX:

”Vi kan se, at de, der har været til en samtale forud for optagelse, faktisk har større chance for at gennemføre studiet,” siger Henrik Berggren.

Det har været og er fortsat et ressourcespørgsmål, at alle ansøgere ikke normalvis kommer til en samtale. Måske kan årets digitale afholdelse af være med til at sætte skub i den drøm. Ifølge Mikkel Langerhuus er ideen om at få alle til en samtale ikke helt ved siden af. Han mener samtidig, at DMJX burde overveje, hvorvidt den skal foregå online eller ej:

”Jeg følte ikke, at jeg kunne give et indtryk på samme måde, som da jeg var til samtalen sidste år. De lægger jo vægt på, om man kan være nærværende og holde øjenkontakt, og det er svært at vise gennem computerens kamera,” siger Mikkel Langerhuus.

Henrik Berggren forstår frustrationen, men siger også, at lærernes oplevelse med at vurdere ansøgerne generelt har været god. Han ser også en mulighed i at afholde prøven digitalt og samtalerne fysisk. Han understreger, at det er noget, der skal tages op til den endelige evaluering af forløbet, når hele dette års ansøgningsproces er ovre.

En anden udfordring, der skal vurderes er, at der hvert år kan opstå en række tekniske problemer undervejs i prøven. I de foregående år har ansøgerne haft tekniske hjælpere til stede til at guide undervejs. I år var det derimod bare ærgerligt, hvis internettet brød sammen, eller programmet ikke ville virke. Der var ingen mulighed for at tage prøven om. 

Der er registreret lige omkring 25 tekniske klager fra ansøgere, hvis forbindelse røg.

”Den fysiske hjælp kan vi ikke tilbyde dem, når vi laver prøven digitalt, så det er jo også noget af det på minussiden, vi skal se på. Det hele er en afvejning,” siger Henrik Berggren.

Nu hvor samtlige 400 samtaler er afholdt, kan den store evaluering gå i gang. Årets optagelsesprøve har været en blandet fornøjelse, men overordnet mener ledelsen på DMJX, at det er gået godt. Om det er gået så godt, at prøven i år er den første i en digitaliseret fremtid, ved ingen helt endnu.