På arbejde med en praktikant: Trine Lønbro Nielsen

På arbejde med en praktikant: Trine Lønbro Nielsen

HØR SKRIBENTEN FORTÆLLE ARTIKLEN

af Anne Baungaard | 5 min

HØR SKRIBENTEN FORTÆLLE ARTIKLEN

af Anne Baungaard | 5 min

På arbejde med en praktikant: Trine Lønbro Nielsen

Trine Lønbro Nielsen har i sin tid på Frederiksborg Amts Avis lavet forsidehistorier, opbygget et kildenetværk og lært, at det er en kæmpe gave at komme ud og lave fejl. Illustreret Bunker har været med Trine på reportageopgave.

Anne Baungaard

Skribent

Anne Baungaard

Fotograf

Skribent: Anne Baungaard

”Jeg håber, jeg kan finde nogle børn. De er svære at interviewe, men også enormt sjove,” siger Trine Lønbro Nielsen, mens hun skimmer en pressemeddelelse. ”De kan sige de skøreste ting.”

På tredje sal, i en lejlighed midt i Helsingør, holder en del af Frederiksborg Amts Avis til. Her er der indrettet med brede skriveborde, en dartskive og brune fliser i køkkenet. Byens tagrygge tager sig særligt godt ud i den klare efterårssol.

Det er mandag, det er efterårsferie, og i disse dage afholder Kronborg Slot deres årlige Renæssancefestival for børn og voksne – et af den slags arrangementer, der er oplagt for Helsingørredaktionen at dække.

For Trine er reportageopgaver blevet hverdag. Siden hun i starten af året begyndte som journalistpraktikant på Frederiksborg Amts Avis, har hun beskæftiget sig meget med netop dén genre. Andre gange kan man finde hende i byretten. Den slags opgaver er hun vild med, fordi hun får indblik i nogle helt andre miljøer end dem, de fleste danskere færdes i. Andre dage, som i dag, skriver Trine reportager fra arrangementer i Helsingørområdet.

Oprindeligt er Trine fra Hillerød. Derfor havde hun allerede et godt kendskab til Frederiksborg Amts Avis, som dækker hele Nordsjælland, før hun startede i praktik:

”Jeg sagde helt fra starten af, at det kunne være sjovt, hvis jeg havnede i praktik her,” siger hun.

 

Kildekontakten er vigtig

I festsalen på Kronborg Slot danser unge og voksne renæssancedans til tonerne fra et tremandsorkester. Selvom Trine forsøger at holde sig i baggrunden, bliver hun inviteret til at deltage i kædedansen; ellers er det ”lidt ligesom at tage på stranden uden at hoppe i vandet”, som en dansende ridder bemærker. Fotograf Allan Nørgaard sænker sit kamera. Han kan jo ikke have journalisten med på billederne.

Herefter er det tid til at gå udenfor på markedspladsen, hvor Trine bevæger sig rundt mellem sværdfægtere, akrobater og ferieramte børnefamilier. Engang imellem stopper hun op for at notere noget på sin blok. Trine vil hellere snakke med lidt for mange end for lidt, og hun får da også både snakket med dansere, en kvinde, der sælger sennep iført lang kjole, og Emma på fire år.

Selvom hun synes, det er spændende at interviewe mere medievante personer, kan hun også godt lide at møde helt almindelige mennesker. De bliver ikke sure, og de har ikke en skjult dagsorden.

Ifølge Trine er kontakten til kilderne vigtig, og her handler det om at være imødekommende.

”Det er fedt at have et kildenetværk, når folk kontakter mig med historier,” siger Trine.

 

Praktik blev en øjenåbner

De utallige modeller for vinkelsætninger og argumentanalyse, som Trine lærte i sin tid på Journalisthøjskolen, bruger hun ikke så meget til daglig – i hvert fald ikke bevidst. Det er der ikke tid til. Måske med undtagelse af nyhedstrekanten, som hun har i baghovedet, når hun skal skrive sine artikler.

”Jeg spørger mig selv: Hvad ville jeg selv gerne læse? Er det her pissekedeligt?” siger Trine.

Da hun startede i praktik, følte Trine sig ikke helt forberedt på, hvor benhårdt arbejde, det ville være – i en branche, der også er presset af nedskæringer. Omvendt gik det også op for hende, hvor meget brugbart, hun kunne tage med sig fra undervisningen. Især viden om samfundsøkonomi og Roger Buchs forløb om kommunalpolitik:

”Roger Buch er en stor gave,” griner Trine.

 

Det handler om at sige ja

Med sig hjem til redaktionen har Trine medbragt en duft af bålplads og en blok med notater. Nu skal historien skrives. Men der er en anden historie, der lige nu fylder lidt mere i Trines hoved. Hun er tidligere blevet kontaktet af en kvinde, der har en historie om plejefamilier, der ikke har nogen rettigheder. En historie, der har potentiale til at udvikle sig til en artikelserie.

Dorte Møller Rasmussen, som er Trines redaktør, giver Trine ret i, at det er sådan en interviewsituation, hvor Trine skal bruge diktafon for at få alle detaljerne med. Begge har i et stykke tid gerne ville have, at Trine skulle dække en stor sag.

”Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan,” siger Trine.

Hun tilføjer, at hun ikke oplever så høj en grad af hierarki på redaktionen. Det betyder, at hun som journalistpraktikant jævnligt skriver forsidehistorier til Frederiksborg Amts Avis. I omegnen af 20 er det blevet til indtil videre.

Det handler for Trine i høj grad om at sige ja til de muligheder, hun bliver tilbudt:

”Det er vildt vigtigt at eksperimentere og tage chancer,” siger Trine. ”Det er en kæmpe gave at komme ud og lave fejl og lære af dem.”

 

Medieforsker: DR’s udbud til danskerne vil blive forringet

Medieforsker: DR’s udbud til danskerne vil blive forringet

Medieforsker: DR’s udbud til danskerne vil blive forringet

Det er umuligt for DR at levere det samme udbud til danskerne, som de gør i dag, når de skal spare, lyder det fra ekspert. Fællestillidsrepræsentant i DR frygter både for den alsidige musik og for de ansatte.

Skribent: Andreas Nykjær

Når danskerne tænder for radioen, kan de i dag lytte til anderledes musik som jazz og indie på DR’s radiokanaler. Men mediegiganten vil fremover få sværere ved at tilbyde et alsidigt udbud af programmer til alle dele af befolkningen som følge af besparelser.

”DR kan ikke producere lige så meget som tidligere, fordi der bliver skåret i økonomien. Derfor vil den alsidighed og de muligheder, som brugerne præsenteres for i dag, blive mindre,” siger medieforsker ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard og nævner lukningen af P8 Jazz som et eksempel.

Han påpeger, at DR har valgt at lukke de radiokanaler, som har relativt få lyttere og skånet kanaler som P3 og P4 – altså de mest populære kanaler. Men selvom DR forsøger at prioritere de mest populære kanaler og programmer, vil færre danskere bruge mediekoncernen fremover.

”Jeg er overbevist om, at DR’s markedsandele vil blive mindre. Det er også det, som politikerne har villet, fordi man har syntes, at DR er blevet for stort. DR bliver ikke kun mindre i den forstand, at de får færre penge, men også i den forstand at de kommer til at fylde mindre i mediemarkedet. Public service vil dermed blive svækket,” siger medieforskeren.

Man sparer, hvor det gør mindst ondt

Henrik Friis Vilmar, formand for Journalistgruppen i DR, er bekymret for, at for eksempel jazz helt vil forsvinde fra programmerne.

”Den smalle musik vil ikke længere have nogen faste kanaler. Jeg er bekymret for, at vi ikke længere vil spille ret meget jazz, selvom det er vigtigt for en institution som DR, at der er de her smalle kanaler,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at DR som kulturinstitution bringer anderledes musik.

”Hvis ikke vi spiller anderledes musik, er der næppe andre, som gør det,” siger han.

I den nye public service-kontrakt står det, at DR skal fokusere mere på at producere indhold, som de kommercielle medier ikke gør. Alligevel er det som sagt fx jazz og indie-musik, som bliver sparet væk.

”Man kan godt sige, at det er et paradoks, at DR skal fokusere på ting, som ikke er så populære, når de samtidig sparer P8 Jazz væk. Men det skyldes, at DR gerne vil spare der, hvor det gør mindst ondt,” siger Henrik Søndergaard.

Fyringer på vej

Journalisterne er den største faggruppe i DR, og mange af disse vil blive fyret eller flyttet til andre afdelinger.

”Den måske alvorligste konsekvens af besparelserne er, at mange journalister mister deres arbejde. Der er også mange, som vil blive flyttet til andre afdelinger, og som derfor får nye kolleger, så det skaber meget kaos i DR,” siger Henrik Friis Vilmar.

Men selvom der vil blive fyret journalister, påpeger Henrik Søndergaard, at ledelsen i DR forsøger at beholde flest muligt af dem.

”DR har prøvet at beskytte de journalistiske arbejdspladser bedst muligt, og det er derfor, at de også har tænkt sig at spare i ledelseslaget og inden for administration,” siger han.

Skal spare 420 mio. kr.

Baggrunden for, at DR skal trimme sin organisation, er, at et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at DR skal spare 20 procent af sit budget frem mod 2020. Det svarer til 420 millioner kroner.

DR har for nylig fremlagt en plan for, hvordan besparelserne skal gennemføres. Den indebærer blandt andet lukning af P8 Jazz samt P7 Mix og P6 Beat. Derudover vil tv-kanalerne DR3 og DR Ultra fremover kun blive vist som web-tv, mens DRK og DR2 vil blive lagt sammen til én tv-kanal.

I alt vil 382 stillinger blive nedlagt frem mod 2020. Den 10. oktober fik 205 DR-medarbejdere beskeden om, at de står til at blive fyret. De resterende stillinger nedlægges gennem frivillige aftrædelser og omplaceringer af stillinger internt i DR.

Tag chancen og vind en Kravling

Tag chancen og vind en Kravling

Tag chancen og vind en Kravling

Hvert år i maj uddeles Kravlingprisen, som hylder danske mediestuderende. Men hvad skal der egentlig til for at kunne stå med trofæet? Hvis man snakker med dette års vindere af Kravlingprisen i journalistik, handler det om at turde tage en chance.

Skribent: Caroline Rossmeisl

”En historie, som intet dansk medie ville turde satse en krone på,” lyder det fra talerstolen.

Alles øjne er rettet mod scenen.

Midt i scenelysets blålige skær står journalist på Berlingske Chris Kjær Jessen. Han har en konvolut i hånden. Om få sekunder ved salen, hvem der vinder årets Kravling i journalistik.

Kravlingprisen er en pris, der hædrer de danske mediestuderende. Ikke blot indenfor journalistik, som den gjorde før i tiden. I dag er det en pris, der uddeles i både kommunikation, design, foto og journalistik.

Denne 19. Maj i Bremen Teater er rækkerne fyldt med studerende fra de forskellige medieuddannelser. Stemningen er ekstatisk. Overalt ses brede smil, og øllene skvulper i glassene, når de studerende rejser sig til tonerne fra et af aftenens gæstebands, FOOL.

Et stærkt felt

Udvælgelsen til de Kravling-nominerede bliver foretaget af professionelle indenfor området. I Kravlings journalistkomite i år sidder blandt andet Chris Kjær Jessen, Kristoffer Eriksen og Abdel Aziz Mahmoud. Spørger man dem, har det ikke været en nem opgave at finde de nominerede. Komiteen har i år valgt at nominere ikke bare fire men hele fem til prisen.

”Der er et meget stærkt felt. Der er mange projekter, som kan noget forskelligt. Der er både avis, radio, og tv-projekter blandt de nominerede,” siger Chris Kjær Jessen.

Samtidig påpeger han, at det især er den undersøgende journalistik, der brænder igennem i mange af projekterne.

”Der er en stærk undersøgende journalistik i de indstillede projekter, og de studerende viser generelt et højt niveau,” siger Chris Kjær Jessen.

Journalisthøjskolen skal forvandles til et moderne forsamlingshus

Journalisthøjskolen skal forvandles til et moderne forsamlingshus

Journalisthøjskolen skal forvandles til et moderne forsamlingshus

Bunkerens dage er talte. I hvert fald som undervisningsinstitution for de journaliststuderende. I 2020 flytter Journalisthøjskolen til Katrinebjerg, men skolen bliver til en vis grad bevaret. Planen er at forvandle den til et moderne forsamlingshus for lokalområdet.

Skribent: Nina Gaunø Fredberg

Det har længe været kendt, at Journalisthøjskolen skal flytte til nye, mere moderne og studievenlige lokaler, når den nye Journalisthøjskole på Katrinebjerg efter tidsplanen står klar i første kvartal af 2020. Men selvom DMJX forlader de grå betonmure, så får Bunkeren til vis grad lov at leve videre, dog med fornyet indhold og funktion.

Ejendomsforeningen Domis har købt bygningen og har i samarbejde med blandt andet FO Aarhus og Aarhus Kommune planer om at forvandle Bunkeren og området omkring til et nyt bykvarter med 1.100 beboere. En del af Bunkeren vil derfor skulle rives ned for at skabe plads til det nye boligområde. Hovedbygningen fra Olof Palmes Allé og ned gennem vandrehallen vil dog blive bevaret som moderne forsamlingshus.

Et forsamlingshus, som skal danne fysisk ramme som aktivitets- og mødested for beboerne i Skejby-området.

“Det kommer til at bestå af både café, værksteder, konference- og mødelokaler og plads til forskellige små som større frivillige aktiviteter,” siger Torben Drejer fra FO Aarhus, der er en del af den nye ejerkreds bag Skejby Forsamlingshus, som Bunkeren får navneforandring til, når DMJX flytter.

Kurt Strandbar bevares

Prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lars Poulsen, fortæller, at Bunkeren, på trods af sin nye funktion, overordnet ikke kommer til at ændre sig meget i forhold til, hvordan man kender den i dag. Noget som vækker begejstring, da det giver dem, som er kommet på skolen i mange år, mulighed for også i fremtiden at kunne besøge Bunkeren.

Han kan blandt andet oplyse, at de studerendes fredagsbar, Kurt Strandbar, vil blive bevaret.

“De nye ejere ønsker at bevare mest muligt, som det er. De vil måske skifte gulvtæppet nede i fredagsbaren, men de vil stadigvæk bevare de røde barbænke og selve baren. På den måde kan folk, som benytter forsamlingshuset til møder og andre arrangementer, fortsat slutte dagen af med en fredagsøl,” siger Lars Poulsen.

Samtidigt bliver det muligt for de studerende, som i sin tid har studeret på Bunkeren, at vende tilbage til der, hvor det hele startede, når de senere hen for eksempel ønsker at holde 20 års jubilæum med deres tidligere studiekammerater. Planen er nemlig at etablere et bookingsystem, så man kan leje Kurt Strandbar og andre lokaler til festlige arrangementer.

Nyt fyld – samme lokaler

Ligesom Kurt Strandbar bibeholdes, vil den røde kantine, lærerværelset, Frøberts og Lille Audi ligeledes blive bevaret.

Torben Drejer fra FO fortæller, at han drømmer om at benytte Frøberts til filmvisninger, debatskabende arrangementer, foredrag og kunstneriske optrædener, mens Lille Audi blandt andet vil kunne benyttes som værksted for børn, hvor de for eksempel vil kunne arbejde kreativt med malerier. Samtidig vil kantinen og glasburet, der i dag fungerer som lærerværelse, kunne benyttes til café, så brugerne af forsamlingshuset har et sted, hvor de kan få en kop kaffe eller en hurtig frokost.

Museum Overtaci flytter ind på biblioteket

Også det eksisterende bibliotek i Bunkeren skal bevares. Her har Museum Overtaci lejet sig ind. Et kunstmuseum, der blandt andet rummer en af Europas største samlinger af kunst lavet af mennesker med psykiske lidelser. Siden 1951 har det været placeret på Psykiatrisk Hospital i Risskov, men da det psykiatriske hospital er blevet solgt, har museet skullet finde nye lokaler.

Derfor flytter museet ind på biblioteket. En placering som Mia Lejsted, muserumsleder på Ovartaci Museum, er begejstret for.

“Biblioteket rummer flere niveauer, hvilket giver os gode muligheder for at ryste posen og skabe nogle helt nye udstillinger. Desuden kan det være en fordel for os, at vi er en del af et forsamlingshus i forhold til at tiltrække nye besøgende, da nogle vil komme i forbindelse med andre aktiviteter og måske dermed også besøge museet,” siger Mia Lejsted.

Hvornår Skejby Forsamlingshus kan tages i brug er endnu ikke sikkert, da det afhænger af, hvornår den nye Journalisthøjskole på Katrinebjerg står endeligt færdig. Torben Drejer håber dog på at kunne åbne Skejby Forsamlingshus i løbet af 2021.

DMJX’er har fået den første e-sportspraktikplads nogensinde

DMJX’er har fået den første e-sportspraktikplads nogensinde

DMJX’er har fået den første e-sportspraktikplads nogensinde

Alexander Søgaard Brisling fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået den første praktikplads, der udelukkende dækker e-sport. Han mener, det skal dækkes som en rigtig sport, fordi det er en rigtig sport. Derfor vil han fremover skabe flere nuancer i historierne om sportsgrenen.

Skribent: Solveig Helles Eriksen
Fotograf: Sophie Plougheld Voisin

Den første februar kan 24-årige Alexander Søgaard Brisling træde ind på e-sportsredaktionen på TV3 Sport. Han er den første praktikant, der kommer til at have sin daglige gang på redaktionen i et helt år. Op til Panikdag oprettede TV3 Sport den første praktikplads nogensinde indenfor e-sport. Og på dagen var det Alexander, der er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der takkede ja til pladsen.

”Det er fedt, at jeg kan hoppe med på vognen nu, hvor e-sport er på vej op. Dækningen af det er stadig så meget i opstartsfasen, at jeg kan være med til at sætte mit præg på den,” siger Alexander.

“E-sport skal dækkes som en rigtig sport”

”Vi var på udkig efter en, der brænder for historierne om e-sport. En, der kan folde historierne ud, så de er interessante for alle vores kunder,” siger Rune Knudsen, der er redaktionschef hos MTG Sport. Det er den organisation, TV3 Sport formelt hører under.

Alexander har selv en idé om, hvorfor valget faldt på ham.

”Jeg tror, de kan mærke, at jeg brænder meget for det, og at jeg tager det meget seriøst,” siger han.

Under sin samtale med TV3 Sport lagde Alexander blandt andet vægt på, hvad han synes, der fungerer i dækningen af e-sport, og hvad der kan gøres bedre. Ifølge ham fokuserer dækningen af e-sport i Danmark tit på to ting: At en dansk spiller har vundet noget, eller at spillerne tjener mange penge. Det er ikke nuanceret nok, for e-sport er fuld af historier.

”E-sport mangler at blive dækket som om, det er en rigtig sport, for det synes jeg, det er. Jeg vil gerne komme nogle andre vinkler på tingene end de klassiske og typiske, som danskerne bare lige hurtigt kan relatere til. Der er for eksempel mange intriger, og der er folk, der bliver udelukket fra sporten på grund af aftalt spil. Det hører vi aldrig om i Danmark,” siger han.

I sin praktikperiode kommer Alexander til at lave indslag til tv-stream og arbejde med sociale medier. MTG Sport laver produkter for den store e-sportsvirksomhed ESL, og det er disse, Alexander skal være med til at producere indhold til. Han vil blandt andet dække ESL Pro League, som er e-sportens svar på Champions League samt de internationale nyhedsmagasiner World of Esports og Esports Weekly.

Efterspørgsel på e-sportpraktikplads

Det er blandt andet den voksende efterspørgsmål på indhold om e-sport, der har fået TV3 Sport til at oprette praktikpladsen. Rune Knudsen var med til at træffe beslutningen om det.

”Vi har oplevet en del praktiksøgende, der har vist interesse for en ren e-sportspraktikplads. Det fik os til at kigge på, om det kunne lade sig gøre,” siger han.

Tidligere har nogle praktikanter på TV3 Sport været i praktik i et par måneder på stationens e-sportsredaktion for så at rykke videre til en ny redaktion. Denne gang mente MTG Sport dog, at deres dækning af e-sport havde okset sig stor nok til, at de kunne tilbyde en praktikant en ordentlig uddannelse på e-sportsredaktionen.

Redaktionen består af 10-12 fastansatte, der kun dækker e-sport.

”Vores dækning bliver ikke anderledes af, at vi får en fast praktikant. Men unge mennesker som Alexander kommer jo med et andet syn på tingene, og det kan skubbe os i nye retninger,” siger Rune Knudsen.

Alexander har opbygget en stor viden om sporten, fordi han selv spiller meget og følger med på den professionelle scene. Derfor var et år på e-sportsredaktionen en drømmeplads.

”Alt det, jeg skal lære i praktikken, får jeg lov at lære gennem min største fritidsinteresse. Jeg tror ikke, jeg kan forestille mig noget, der er federe,” siger han.