Først på Breaking

Først på Breaking

Først på Breaking

Danmarks mest læste nyhedssite vil også være de bedste på breaking. Ekstra Bladet vil være avisen, du klikker dig ind på, når du skal have de hurtigste opdateringer. Bag de mange artikler, der hver dag bliver sendt ud som breaking news, sidder Ekstra Bladets nye breakingcenter. En flok journalister, der hele tiden holder et vågent øje med det, der sker lige nu.

Skribent: Charlotte Kowal

Foto: Johanne Teglgård

Udgivet den 03. april 2020

”Vi har jo nemt ved at finde nyheder i de her dage,” fortæller Kim Vangkilde, mens han går gennem nyhedsredaktionen på Ekstra Bladet.

Kim Vangkilde er nyhedschef på Ekstra Bladet, og han har travlt i de her dage. Det er tirsdag den 10. marts, og coronavirussen fylder alt i medierne, efter at faren for smitte har lagt gader tomme i Danmark og det meste af Europa. Klokken er kvart over otte, og de fleste journalister er mødt ind på redaktionen ved Rådhuspladsen. Foran flere af computerskærmene står der papkrus med filterkaffe fra 7-eleven. En tallerken med krummer og æggeskaller vidner om, at nogen har spist sin morgenmad på redaktionen, mens de blev opdateret om dagens nyheder.

I oktober sidste år etablerede Ekstra Bladet et nyt breakingcenter. Det skal blandt andet gøre eb.dk stærkere på at være den hjemmeside, som danskerne klikker ind på, når de skal opdateres på, hvad der sker lige nu.

Breakingredaktionen på Ekstra Bladet har et mål. De vil være de første, de bedste og de rigtigste. Men hvordan sørger man for at være de hurtigste, der er ude med en nyhed og samtidig sikre, at historien er tjekket helt igennem for fejl i fakta? Det er en balance, som Kim Vangskilde er opmærksom på.

”Vi vil hellere være 5 min. senere ude med en historie for at være 200 procent sikker,” siger han.

Kim Vangkilde har arbejdet 9 år for Ekstra Bladet. De seneste to år som nyhedschef.

Ejerskab på breaking

Ved breakingbordene i midten af det store lokale, hvor mange af Ekstra Bladets redaktioner er samlet, sidder avisens forsideredaktør, Peter Roelsgaard, og opdaterer forsiden. Rykker historierne op og ned. Tilføjer gule baggrunde til de historier, som kræver ekstra opmærksomhed. Foran ham lyser computerskærmen gult med forsidens breakingbjælker.

”Nu præsenteres nye coronavirustiltag” står lige nu øverst hjemmesiden.

En anden af skærmene foran Peter Roelsgaard viser, hvor mange besøgende der har været på eb.dk, og hvor mange der klikker ind på de forskellige historier på forsiden. I går slog avisen sine rekorder for besøgende. Coronavirussen får danskerne til at klikke sig oftere ind på hjemmesiden for at få de nyeste opdateringer. Skaber en historie ikke nok aktivitet, bliver den hurtigt rykket længere ned. Det samme gælder, når den har ligget øverst for længe. Så skal der nye historier på forsiden. Andre historier bliver prioriteret højere oppe, for at skabe mix i historierne eller hvis de er særligt væsentlige. Det hele skal ikke være coronavirus.

I midten af bordene kører TV2 News. Lyden er skruet ned, mens skærmen viser billeder af den igangværende kandidatkamp mellem Bernie Sanders og Joe Biden, som næsten er glemt med coronavirussens udbrud.

Ved siden af Peter Roelsgaard sidder Jakob Hansen. Han er avisens nyhedsjæger. Foran er en skærm, hvor han kan overvåge opdateringer og pressemeddelelser, der kommer ud på Twitter. Lige nu tjekker han rigspolitiets hjemmeside for, hvor stor smittespredningen er i Danmark. Coronatallene opdateres åbenbart i smug på hjemmesiden, så Jacob griber telefonen for at ringe til tech-afdelingen: ”Kan man ikke få en alarm på, hver gang der kommer nye tal?”

Jakob Hansen har været med til at opstille de nye kriterier, som gør en nyhedshistorie til breaking.

”En historie må køre breaking, når det er noget, der ikke sker for tit. Det er det, der er vigtigst lige nu. Vi har nogle rettesnore for, hvornår vi kører breaking på nyheder. Men det handler selvfølgelig stadig meget om mavefornemmelse,” siger han.

Og på breakingredaktionen har de høje ambitioner for, hvor meget breakingnyhederne skal fylde på Ekstra Bladet.

”Vi vil gerne tage mere ejerskab på breakingnyheder. Det må gerne blive en del af vores brand, på samme måde som TV2 også vil være kendt for at være hurtige på breaking,” forklarer Jakob Hansen.

Ren corona

”Så lad os tage ren Corona,” ender Kim Vangkilde med at sige til redaktionsmødet, der starter 09:45. Her er der samlet repræsentanter fra hver af avisens redaktioner for at idéudvikle og diskutere dagens historier. De står alle med enten notesbøger eller telefonen fremme. Chefredaktør Poul Madsen er ude af huset, så det er Kim Vangkilde, der styrer mødet.

Han havde ellers startet redaktionsmødet ud med at spørge efter historier, der ikke var relateret til corona. Selvom virussen fylder næsten alt, og læserne hele tiden gerne vil opdateres på situationen, er der stadig andre nyheder, som også skal ud. På sportsredaktionen er de fleste idéer præget af corona, som er skyld i flere aflyste sportsbegivenheder. Ekstra Bladets graverredaktion, ’Dagsorden’, er i gang med at undersøge, hvad det har kostet statskassen at ændre navnet på moderniseringsstyrrelsen. Krim-redaktionen venter på nyt omkring et skeletfund, mens underholdningsredaktionen Flash! undersøger plagiatanklagerne mod weekendens vinder af Melodi Grand Prix. Det ender dog alligevel med, at historierne hurtigt drejer sig over mod at handle om corona, som fylder stort set alt i nyhedsbilledet.

”Er der nogen, der ryger i karantæne igen?” bliver der spurgt.

Rundt omkring bordet bliver det diskuteret om man kan ryge i 14 dages karantæne ad flere omgange. Der bliver allerede snakket om eventuelle overskrifter, hvis sådan en historie bliver en realitet. ”Forårets mest uheldige mand?” er der en, der foreslår.

Snart holder Mette Frederiksen pressemøde om regeringens nye tiltag, og Ekstra Bladet har allerede sendt to journalister afsted for at dække det og stille spørgsmål til statsministeren. Kim Vangkilde vil gerne have nogle kritiske spørgsmål til Mette Frederiksen og foreslår, at de sender Brian Weichardt afsted mod Christiansborg også.

Efterhånden som der ikke er flere idéer tilbage, går de fleste tilbage på redaktionerne, for at arbejde videre med de artikler, der bliver diskuteret til mødet. Andre bliver stående og diskuterer videre på, hvordan den nye coronasituation skal dækkes. 

 

Ingen løftede pegefingre

På Ekstra Bladet er det netop vigtigt, at læserne hele tiden kan finde et mix af historier på hjemmesiden. Selvom artiklerne om coronavirussen fylder det meste på hjemmesiden, kan man også læse artiklen ”Hjemløs hund har fået nyt hjem”. Men hvorfor skal nyheder om hjemløse hunde sidestilles med påbud om at undgå myldretiden i den offentlige transport?

”Forsiden skal være for alle. Der skal hele tiden være et mix af historier, der underholder eller oplyser. Hvis du kommer for at læse en artikel om Paradise Hotel, kan det måske være, du bliver hængende på hjemmesiden og får mere samfundsoplysning fra nogle andre artikler. Det handler om fingerspidsfornemmelse. Er denne her historie relevant for tilstrækkelig mange mennesker?” siger Kim Vangkilde.  

Som eksempel nævner han nyheden om, at de tidligere skuespillere fra den populære tv-serie ’Friends’, bliver samlet igen for at indspille et nyt afsnit. Nyheden havde måske ikke stor samfundsrelevans, men alligevel var der en masse læsere, der klikkede sig ind for at læse mere om genforeningen.

Kim Vangkilde bekymrer sig heller ikke om, hvorvidt læserne kan miste blik for de vigtigste historier, som må vige forsidepladsen, for nye artikler der hele tiden bliver sendt ud på eb.dk.

”Vi vil ikke være en løftet pegefinger for vores læsere og fortælle dem, hvad der er vigtigst at læse,” siger Kim Vangkilde.

Lynhurtige rubrikker

Kl 11:00 holder Mette Frederiksen pressemøde om regeringens nye tiltag mod coronavirussen, der for alvor er ved at sprede sig i Danmark. Der bliver skruet op for lyden på fjernsynet, så alle kan følge med i statsministerens ord. Journalisterne på nyhedsredaktionen holder pause med historier, de er i gang med, for at vende kontorstolene om og rette sig mod skærmen, hvor pressemødet bliver streamet direkte fra TV2 News. Nogle af dem, der sidder længere væk, har sat sig i vindueskarmene ved breakingafdelingen for at kunne følge med i pressemødet.

”Da jeg stod her i går var 157 danskere smittede med corona. I dag har vi 514 smittede,” starter Mette Frederiksen.

Hun når knapt nok at afslutte sin sætning, før Jakob Hansen har sendt den første overskift afsted til eb.dk. Den bliver med det samme rykket øverst op på hjemmesiden og får den velkendte gule breakingbaggrund. Længere nede i lokalet sender SoMe-afdelingen med det samme nyheden direkte ud på Facebook, så den når ud til endnu flere mennesker. Lyden af fingre, der taster hurtigt på tastaturet, er det eneste, der forstyrrer lyden fra pressemødet.

”Jeg har allerede opdateret grafikken,” er der en der siger højt.

Ved siden af Peter Roelsgaards skærm hænger en iPad, hvor der løbende tikker breakingnyheder ind fra danske nyhedsmedier. Med få minutters mellemrum lyser skærmen med overskrifter fra DR og TV2.

I takt med Mette Frederiksens pressemøde kommer der endnu flere breakingnyheder op på eb.dk:

”Coronavirus LIVE: Nu præsenteres nye corona tiltag”

”Alle fly fra Norditalien til Danmark indstilles”

”UM: Flere danskere kan strande i udlandet”

De tre blinkende prikker viser, at nyhederne stadig er ved at blive opdateret. Livebloggen bliver opdateret hele tiden af Ekstra Bladets journalister, så læserne kan følge med i pressemødet minut for minut.

Da Mette Frederiksen når til spørgerunden, begynder de fleste på redaktionerne at rette blikket mod deres egne computere igen. Nu skal der skrives videre på de forskellige overskrifter, som er blevet sendt ud den seneste time. Jakob Hansen er allerede i gang med at finde citater fra pressemødet, som skal bruges i de artikler, der allerede ligger på eb.dk.

 

Nyt på forsiden

Der står flere tomme stole på redaktionen, mens folk er gået ned for at holde frokostpause. Andre sidder med tallerkener foran computeren. En telefon i den ene hånd og en gaffel i den anden.

I breakingafdelingen bliver Kim Vangkildes frokost hele tiden afbrudt af telefonopkald og andre på redaktionen, der skal høre hans mening om noget, de arbejder på eller skal i gang med. Der er en strøm af mennesker fra de andre redaktioner, der kommer ind på breakingafdelingen for at diskutere Mette Frederiksens ord. 

Coronavirussen fylder det meste af forsiden på eb.dk, hvor sidevisningerne allerede ligger over målet, men der går ikke længe før artiklen ”Undgå bus og tog i myldretiden” allerede er blevet rykkere længere ned på hjemmesiden, for at gøre plads til nye artikler der fortjener en forsideplads.

KunMors: Mediet på øen bag havet

KunMors: Mediet på øen bag havet

KunMors: Mediet på øen bag havet

Fra sit hjemmekontor i en murstensvilla i Nykøbing Mors på den smukke ø i Limfjorden, Mors, har journalist David Højmark, startet et medie om de lokale til de lokale. Han insisterer på at tage penge for noget, der i stigende grad forventes gratis. Og det fungerer.

Skribent: Kresten Andersen

Foto: Valdemar Ren

Udgivet den 23. marts 2020

David streger småirriteret sine skriblerier i notesblokken ud. Han vender sig igen mod telefonen og lytter.
”Så har vi et ærgerligt indbrud i en villa ude i Hanstholm…,” siger stemmen i den anden ende af røret. David streger endnu en gang.

Klokken er 08.05 onsdag morgen. Vi befinder os ved et skrivebord i en dagligstue i en rød murstensvilla i Nykøbing Mors. For enden af skrivebordet sidder 46-årige David Højmark. I den anden ende af røret messer en politimand monotont op fra politiets døgnrapport. Med en erfaren hastighed skribler David stikord i sin sorte notesbog.

Udover David Højmark er der tre andre med på linjen. Alle journalister med fokus på den nordvestlige del af Jylland, nærmere bestemt Thy, og i Davids tilfælde nærmere bestemt Mors.

Når man kører over den smukke Sallingsundbro, som de fleste af os kender fra halvtredskronesedlen, kører man ind på Davids journalistiske jagtmarker. Han dækker alt på Mors. Fra de stejle klinter på Nordmors til det lave landbrugsland på Sydmors. Han dækker de godt 20.000 morsingboere på den godt 360 kvadratkilometer store, naturskønne ø i Limfjorden.

Det er også grunden til, at David streger alle meddelelser ud, der kommer ind denne morgen. De omhandler nemlig Thy-regionen, ikke Mors, som David udelukkende dækker på sit nyopstartede webmedie KunMors.dk, som han lancerede i januar i år.

Et tomrum

Inden David søsatte KunMors var han sportsjournalist i 13 år på Morsø Folkeblad. Her dækkede han alt hvad der rørte sig i sportens verden på Mors, hvor håndbold er nationalsport. Det gjorde han, indtil den 142 år gamle avis sidste år lukkede, efter den  i 2013 blev opkøbt af Nordjyske. Det betød, ifølge David, at morsingboerne nu skulle kigge endnu længere i spalterne efter lokalnyhederne.

”De lokale manglede lokalstof. Når Nordjyske lukker en avis og siger, at redaktionen skal dække både Thy og Mors, så er der noget, de ikke får dækket. Morsingboerne har oplevet at dækningen er faldet,” siger David Højmark fra sin plads ved skrivebordet.

Det var i det tomrum, der blev skabt af Morsøs Folkeblads død, at David så et behov for et lokalt medie, der beskæftigede sig med Mors. Kun Mors. Her halvanden måned efter opstarten virker det til, at han har ramt plet.

”Det budget jeg sendte til banken, der skulle jeg være på 50 abonnenter ved udgangen af februar, og jeg skulle være ved 346 omkring nytår. Nu er jeg på 509… så jeg er mere end et år foran budgettet. Så jeg er meget, meget tilfreds med starten, ” siger David.

Det flotte resultat kommer i en tid hvor mange lokale medier drejer nøglen om. For at gøre bedriften endnu mere imponerende er KunMors et betalingssite. 69 kroner om måneden for de ultralokale nyheder, 49 kroner om måneden, hvis man betaler for et år. Intet gratis indhold.

Onde tunger vil kalde det en satsning at fokusere på betalingsindhold på ultralokalt stof i en verden, hvor de fleste er vant til at få verdensomspændende nyheder gratis. Men for David er netop dét filosofien.

”Jeg har besluttet mig for, at alt jeg leverer skal koste penge. Alt nyhedsstof, alt baggrund og alle portrætter. Alt jeg laver journalistisk skal man betale for. Jeg kan ikke forstå, at man bruger en masse penge på at uddanne journalister, fotografer og grafikere og så sætter man dem i arbejde og siger ”det I laver, det er sgu ingen penge værd, det forærer vi bare væk”… og så regner man med, at kunderne kommer.”

Kampen for et velfungerende lokalmedie på Mors er ikke bare netop det, men også kampen mod den tendens til gratisnyheder der har slået sig fast i branchen med internettets overtagen. En tendens der gør det svært for de små lokale medier.

”Jeg er en af dem, der går rundt og er temmelig sur på de medier, der eksisterede dengang internettet kom frem. Jeg kan godt forstå, de ikke vidste, hvad de skulle stille op med den her nye opfindelse, men at de reagerede ved at sige ’hov, dér kommer noget internet. Vi smider bare alt vores stof gratis på det, så skal kunderne og annoncørerne nok komme’… og nu står vi her 20 år senere,” siger David.

Højre: David Højmarks dag bød blandt andet på at give interview til tre lokale skoleelever, der skulle prøve kræfter med lokaljournalistik og derfor skrev om KunMors.

Succesen kommer ikke af sig selv

David er klædt i en blå nystrøget skjorte, der ikke afslører, at KunMors drives fra journalistens egen dagligstue. Den præsentable stil kommer efter morgenens oplæsning fra døgnrapporten hurtigt til sin ret. David skal ned i byen, godt 600 meter fra redaktionen, for at aflevere nogle dokumenter til sin revisor.

”Jeg troede fra starten, at jeg skulle ordne det hele med regnskaber og så videre, men det var ved at tage livet af mig. Jeg har taget nogle forskellige kurser. Så forstår jeg det og lukker computeren, næste morgen har jeg glemt det igen,” siger David med et grin.

Revisoren, som nu er én af 12 annoncører på det lille lokalmedie, har givet David lidt mere ro til at beskæftige sig med det sjove. Journalistikken.

Det betyder dog ikke, at David ikke har nok at kaste sig over. Med arbejdsdage der strækker sig fra politiets døgnrapport kl. 8 om morgenen og, som i dag, til han er hjemme kl. 23 fra dækningen af den håndboldkamp Mors-Thy Håndbold spiller i Aalborg, hvorefter der skal skrives kampreferat.

”Jeg har opdaget, at nogle gange har jeg forsøgt at sige ’så stopper jeg kl. 20 og ser en film om aftenen’… men jeg kan virkelig ikke slippe det, så sidder jeg bare der med min telefon i stedet,” siger David. ”Jeg ved godt, at det her kan jeg ikke holde til i 2 år. Jeg arbejder fra morgen til aften. Jeg er nødt til at køre på fra starten, og så forhåbentlig til efteråret eller næste forår får jeg råd til at ansætte en… på deltid… eller bare nogle timer, så jeg kan tage en fridag en gang i mellem.”

Det nære og det lokale

Lige over for revisoren ligger Nordjyskes halvtomme Mors-redaktion. David bevæger sig luntende mod KunMors-redaktionens hjemlige rammer ad Nykøbing Mors gågade. Selvom det er midt på formiddagen, og inden corona-karantænerne for alvor standsede landet, virker her utroligt mennesketomt. Kan man virkelig opdrive nyheder på daglig basis her? Det mener David. Han skriver om alt der rører sig på øen, og der er nok at kaste sig over.

”Jeg har det princip, at jeg som udgangspunkt ikke siger nej til en historie, hvis der er nogle der ringer og siger, at de har tabt et æg på gulvet, så drøner jeg nok ikke ud og tager et billede af det. Noget må jeg sige nej til, fordi jeg ikke har tid, men hvis der ikke sker andet, så skriver jeg om det hele, sådan er det jo også på andre medier, hvor der er agurketid,” siger David.

Derudover er det en stor gevinst at skrive lokalnyheder et sted, hvor befolkningen virkelig interesserer sig for lokalsamfundet.

”Morsingboerne er opsøgende omkring, hvad der sker i lokalsamfundet. Jeg ved også, at det her koncept med lokale nyheder og abonnementsbetaling har fungeret i andre dele af landet, det findes rundt omkring. Jeg tror på, at det her er vejen frem,” siger David.

Længere nede af gågaden, forbi byens gamle kirke, stopper David en ældre herre på en cykel, ”har du noget til mig?,” spørger David. Det er en af de lokale, der ifølge David, følger med i alt og kender alle. De vender aftenens håndboldkamp, som er blevet lukket for tilskuere grundet coronavirussen. Det giver David en helt speciel rolle. Nu venter læserne hjemme i stuerne på opdateringen. Det er den nærhed, og jagten på eneret på historierne, der er benzin på det bål, der er Davids passion for lokalnyhederne.

 

”Jeg er blevet spurgt om jeg ville dække en Champions League-kamp eller landskamp, og jeg vil da gerne være på stadion og se Real Madrid, men ikke som journalist, der sidder 200 andre og skriver nøjagtigt det samme. Hvis jeg er ude og dække en serie 4-kamp, så ved jeg at alle venter på, hvad jeg skriver om det her. Det er min opgave,” siger David.

De lokale sportskampe er noget, der virkelig trækker læsere til KunMors, for som David siger:

”Når de lokale møder hinanden, det interesserer virkelig.”

Måske af samme årsag har David en portrætserie i støbeskeen. Portrætter af morsingboere til morsingboere.

”Morsingboerne elsker den slags. Man behøver ikke at være berømt eller have udrettet et eller andet men de vil gerne læse om hinanden. De vil gerne læse, hvad naboens barnebarn har bedrevet,” siger David, der er i gang med første føljeton omkring historierne bag de kælenavne mange af øens indbyggere bærer.

Morsingboerne

Jakob Rughave – 19 – Morsø HHX

”Jeg betaler ikke for nyheder. Jeg følger mere med i landsdækkende nyheder, ikke for Mors. Det her er et lille samfund, så sker der noget mærkværdigt, spreder det sig alligevel så hurtigt, at man får det at vide.”

Palle Thomsen – 52 – Entreprenør

”Jeg tror sgu, han har ramt plet med det her. Alle savner de lokale nyheder, min kollega og jeg havde faktisk tidligere i dag talt om, at jeg skulle tegne et abonnement.”

Preben Bonde – 67 – Pensionist

”Jeg synes, idéen er god. Jeg abonnerer på Nordjyske, men der er ikke nok lokalstof. Men jeg kommer nok ikke til at abonnere, jeg vil gerne have min avis på papir.”

Ikke helt alene

På vej hjem fra gåturen får David et opkald. Det er en af abonnenterne, der har bøvl med at logge ind på siden, derfor må David skrue lidt op for det luntende tempo, så han kan komme hjem foran computeren og agere IT-supporter. Det er bare en af de mange kasketter man må tage på, når man driver et nyhedsmedie fra hjemmet.

David er den eneste fuldtidsansatte på KunMors, men han får fra tid til anden en hjælpende hånd fra en journalist, to skribenter, samt en grafiker og en fotograf, alle med tilknytning til øen. Det er dog udelukkende David, der driver KunMors i det daglige, også når det kommer til IT-udfordringerne.

Det er dog ikke kun IT-udfordringerne, der kan være nyt for den efterhånden garvede journalist. Med mange års erfaring i sportsjournalistikkens verden er der nogle ganske nye udfordringer, når øen skal dækkes fra andre sider end håndbold og fodbold. Heriblandt lokalpolitikken. For det skal dækkes.

”Jeg skulle lige tilbage i den tankegang. For 13 år siden, da jeg sad på Dagbladet Holstebro, dækkede jeg byrådsmøder i Herning. Men at sidde og læse en mødedagsorden igennem om et brønddæksel, der er sprunget af. Der skal jeg lige tilbage i at tænke, hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt,” siger David.

Sporten ligger David meget nært, og det er også noget, der betyder meget for en stor del af de morsingboere der abonnerer på øens nyeste medie. Men som så mange andre steder i medieverdenen skal der selvfølgelig gøres nogle prioriteringer for at tilgodese, så mange abonnenter som muligt.

”Jeg har fra starten meldt ud, at sporten vil også blive prioriteret, og jeg har fået de første henvendelser fra folk der siger ‘det er jo ikke andet end sport’ der kan jeg så sige, det er altså 2/3 der ikke er sport, men det ser voldsomt ud. Især i weekenden, hvor rigtig meget er sport,” siger David.

En uvant situation

David er tilbage ved skrivebordet i stuen, der fungerer som kontor. Han får skrevet de sidste linjer på en artikel, der skal ud til de nu 510 abonnenter, der afventer deres lokale nyheder. I et tilstødende rum i hjemmet tripper hans hund Bonga, opkaldt efter den tidligere AaB angriber Siyabonga Nomvethe, rundt. Det er ved at være tid til den daglige luftning, som også skal passes ind i dagsprogrammet.

Mens hunden tålmodigt afventer er Davids telefon, som så mange gange i løbet af dagen, på overarbejde. Aflysninger i skyggen af coronavirussen vælter ind, og det skal abonnenterne selvfølgelig holdes opdateret på.

Da coronavirussen begyndte at få konsekvenser i det nordvestjyske, kom det gule breaking-banner for første gang i brug på forsiden. Denne eftermiddag er det, som i alle andre danske medier, coronavirussen, der er begyndt at indtage spaltepladsen.

Den skal selvfølgelig også dækkes, så abonnenterne der læser KunMors får noget for de penge de betaler, og der skal hele tiden noget på hjemmesiden, når man kæmper en brav kamp mod gratisnyheder. Selvom KunMors har fået en flyvende start bliver det, som David selv påpeger, spændende de næsten måneder om der er tale om reel interesse fra morsingboerne eller om det blot er spændende fordi det er nyt. David er dog positiv:

”Jeg tillader mig, at bilde mig selv ind, at det jeg laver, er penge værd.”

”Vi er mere en bevægelse, end vi er en avis”

”Vi er mere en bevægelse, end vi er en avis”

”Vi er mere en bevægelse, end vi er en avis”

Det er snart 75 år siden, en gruppe aktive modstandsfolk etablerede Dagbladet Information i Store Kongensgade i København. Men oprøret er ikke slut. Væbnet med illustrationer understreger Jesse Jacob Møller Lindkvist hver dag Informations identitet.

Skribent: Jeppe Schropp

Foto: Jonathan Damslund

Udgivet den 08. marts 2020

Forsiden er delt i to: sort/hvid.

Dagens forsidehistorie er to udlægninger af en families tvangsudsendelse. Pludselig, men med dyb overvejelse, har Information valgt side i den ellers nøgterne gengivelse af de to parters udlægninger.

På den sorte side står politiets forklaring, på den hvide er familiens.

Den store diskussion på redaktionen gik på, om Informations identitetsmarkør, prikken over i’et, skulle være hvid.

Hvis den var hvid, ville Information klart og tydeligt tage den tvangsudsendte families side, men ved at beholde den røde farve bevarede de trods alt en afstand.

Bannerfører for det frie ord

Jesse Jacob Møller Lindkvist har i nu 13 år været ansat på Informations redaktion i Store Kongensgade. Titlen er Art Director. 

Søger man på Art Director på Wikipedia, får man følgende definition: ”En AD’er er med til at udvikle og synliggøre et præcist defineret budskab i en kampagne.” Det afføder to spørgsmål. Hvad er Informations budskab? Og hvad er det for en kampagne, de fører?

Information hviler stadig på sin arv fra modstandsbevægelsen. Dagbladet var illegalt indtil 1945, da den tyske besættelsesmagt blev tvunget ud af landet. I avisens begyndelse var der et klart budskab: at være bannerfører for det frie ord. Og det bryster han og resten af Information sig også af i dag.

”Vores tegninger og grafik skal matche det frie ord og det, der står i avisen. Det skal være lige så klogt og aktivistisk, og det skal have det samme præg som vores ord, for at det går op i en højere enhed. Der må ikke være disharmoni mellem de ting,” siger han.

For at få avisens design og visuelle udtryk til at hænge sammen med artiklerne, kronikkerne og lederne, involveres alle. Redaktører, journalister og grafikere vender og drejer forslag, indtil det hele falder i hak. 

“Det er et samarbejde med fotografer, grafikere og redaktører. Og der er diskussioner undervejs, som er pissevigtige. Alle har en ide om, hvordan vi skal fremstå derude, og det er noget, vi har lært hen ad vejen. Og så løfter vi hinanden i fællesskab,” siger han.

Informations tema om kunstterapi

“Seriegrafik, et citat, et bærende billede, illustration, infografik eller en stor rubrik er alt sammen indgange til en historie.

Så det er vigtigt, at vi får så mange elementer ind som overhovedet muligt. Det handler om at fastholde læserne.”

Koncept og konsekvens

Da Storbritannien den 31. januar definitivt vinkede farvel til de nu 27 lande i EU, blev Informations forside forvandlet til Union Jack i spraymaling. Og da Tour de France-rytterne cyklede op ad Col du Tourmalet i sommers blev forsiden dækket af bjergtrøjens ikoniske prikker, selvfølgelig med Informations signatur i toppen.

Hver dag udformer Jesse sammen med resten af den grafiske afdeling illustrationer. Det bliver til op imod 1.000 styks om året. Og som han selv stålfast og målrettet siger, så skal det sidde i skabet hver eneste dag, og det er uden undtagelser.

”Vi vil få den her avis til at se godt ud hver eneste dag,” siger han.

Og den ser godt ud, hvis konceptet holder. Og hvis konceptet er konsekvent. Designerne og illustratorerne arbejder derfor ofte i samme grafiske univers. Farverne skal være klare og iøjnefaldende, linjerne skal være rene. De skal vække læserens opmærksomhed, og endnu vigtigere er det, at de overrasker læseren. For indholdet er klogt, siger han, og det skal det visuelle leve op til.

På den grafiske afdelings kontor hviler en sværvægter sig på en reol. Bauhaus står der på bogen. Den tyske skoles rene linjer og klare formsprog er integreret i Jesses stil og kommer ofte til udtryk i avisen, for eksempel når der skal bygges et grafisk univers op omkring en artikelserie, og som han selv udtrykker det ”vi er ikke til pynt og parfume”.  

Det lader til, at konceptet holder. SNDS (Society for Newsdesign Scandinavia, red.) har i hvert fald af flere omgange honoreret avisen med et væld af priser. I 2017 blev det til 13 priser for deres printdesign. Men da snakken falder på prisuddelingerne, stepper Jesse hurtigt videre til næste emne.

Information er også et forlag. Huset afholder skrivekurser og arrangementer, og ja, så sælger de merchandise, for så rød er prikken over i’et heller ikke.

”Det starter som et journalistisk projekt, som vi pakker ind i et grafisk design og giver en identitet. Så bliver det lige pludselig til en bog, og så bliver det til nogle arrangementer. Så bliver det solgt inde i butikken, og så kommer der lige pludselig et citat på en mulepose. Projekterne har et konstant flow,” siger han.

Den grafiske afdeling arbejder altså seriegrafisk. Det vil sige, at når avisen laver en serie om klima, Indien eller kunst som helbredelse, så skal de artikler, som bliver skrevet, pakkes ind i et grafisk univers. Så når seriens artikel nr. 20 bringes, skal læseren ud fra grafikken kunne forbinde den med den første artikel i serien. Hvis der skrives en bog med afsæt i artikelserien, skal den følge seriens grafiske spor. Læseren skal på den måde kunne genkende Information alene ud fra det grafiske design.

Det er det, Jesse kalder avisens visuelle identitet.

Arven fra 1945

Der er byggerod på redaktionen. Med hurtige bevægelser åbner Jesse en papkasse, lukker den igen og åbner en ny. ”Hmm, hvor er den?,” spørger han sig selv. Første udgave af Dagbladet Information gemmer sig på det kontor, som i øjeblikket huser avisens historie i en hær af papkasser.

Jesse bladrer i en udgave af Information fra 1950’erne. Til venstre for Informations logo står ”uafhængig af partipolitik” skrevet i kursiv, til højre står der ”uafhængig af økonomiske interesser”. I dag står det skrevet på bagsiden af avisen med store bogstaver.

– Den første forside af Information fra 1945.

Informations historie og værdier vækker genklang i redaktionen på Store Kongensgade, hvor avisen har ligget, siden grundlæggerne stormede den nazistiske avis Fædrelandet og overtog trykpressen på befrielsesaftenen den 4. maj 1945.  

De aktivistiske gener træder af og til frem i illustrationerne. For eksempel når Jesses kollega Sofie Holm Larsen pakker weekendens avis ind i agitprop-stil med tydelige nik til sovjetisk propaganda. Jesse fortæller, at det er et greb, som de har brugt flere gange før, fordi de ved, at det passer ind i deres profil og deres visuelle identitet.

”Den russiske konstruktivisme har et præg af aktivisme. Selv på de gamle revolutionære sportsplakater kan man mærke en intensitet i aktivismen. Så det er noget, vi vender tilbage til, fordi det har det der propagandasprog. Propaganda er genialt! Der er både følelse, politik, grafik og farver,” siger han.

Oprøret lever i illustrationerne. Når Jesse laver en illustration på tegning, med spraymaling eller bruger billeder af skulpturer, træffer han en nøje afstemt beslutning. Men det er en beslutning, som også skal kunne virke overraskende, for at læserne vil kunne mærke avisens nerve. Informations arv skal give ekko. 

”Vi er en nicheavis. Folk skal nok holde ved. De vil stadig læse Information, fordi vi ligger, hvor vi ligger. De andre kan variere mere op og ned, hvis de er mere folkelige,” siger han.

Og måske er det derfor, avisens identitet optager Jesse så meget. Det er genetisk, og så er det, fordi de vil levere, hver gang de sætter en streg på papiret. 

”Vi har en vision, og vi brænder for det her – det er hjerteblod” siger han.

Informations tema om drab

Alle illustrationer og avisopslag er tilsendt og bragt med tilladelse fra Jesse Jacob Møller Lindkvist og Information.

Jesses illustrationer og arbejde kan findes her

Mere end bare en sød stemme

Mere end bare en sød stemme

Mere end bare en sød stemme

Bag knapperne på Den Korte Radioavis sad kvinden med den søde stemme, Nina Ahrenkiel. Når hun endelig trådte hen foran mikrofonen var det ofte for at blive skældt ud af Kirsten Birgit for sine fejl, men med sin flydende rolle var hun en stor del af programmet både ved mikrofonen og i maskinrummet.

Tekst og foto: Magnus Mio Slott Nielsen

Udgivet den 18. december 2019

Vejen til jobbet som producer på Radio24syv var atypisk for Nina Ahrenkiel, som forinden havde været i praktik på Ekstra Bladet. Hun havde i sit arbejdsliv udelukkende skrevet og arbejdet sporadisk på filmproduktioner, så et job indenfor radio lå ikke i kortene.  

En veninde, der arbejdede på 24syv, taggede hende i et link til en DBA-annonce fra Kirsten Birgit, hvor den efterspurgte vare var en ny Zissel.

”Jeg sad i bussen på vej til Aarhus, og så skrev jeg en ansøgning.. eller, jeg skrev faktisk også et DBA-opslag. De søgte en ny Zissel. Jeg søgte en mentor,” siger hun.

Samtalen foregik i to runder. En klassisk jobsamtale og en jobsamtale, hvor seks forskellige piger skulle til samtale live i radioen.

”De kommer ind en efter en, og så bombarderer jeg dem med spørgsmål om deres privatliv og om deres arbejdsliv, og så finder vi i fællesskab ud af, hvem jeg synes skal være den nye Zissel,” startede Kirsten Birgit programmet med at sige.

Nina, der på daværende tidspunkt ikke var ellevild med ideen om en jobsamtale live i radioen, kom ind i programmet, lige efter den første deltager havde været igennem. Hun blev hurtigt bedt om at beskrive sig selv og point of no return i hendes liv.

”Jeg kommer fra en nordjysk kernefamilie, hvor der aldrig nogensinde er gået mig noget imod. Jeg har på en eller anden måde båret rundt på denne her naive idealist, lige indtil jeg kom på Ekstra Bladet,” svarede hun Kirsten Birgit.

Emnet skiftede hurtigt til, at Poul Madsen var en ”pikspiller”, og styrkeprøven var bestået. Nina blev kort tid efter ringet op med spørgsmålet, om hun kunne starte mandag morgen.

”Det var en periode, hvor jeg tilbragte rigtig meget tid inde på 24syv. Jeg kom til at kalde det hjem et par gange,” siger 28-årige journalist Nina Ahrenkiel.

Ikke hvilket som helst job

Nina fandt hurtigt ud af, at der ligger mere i rollen som producer end blot at få programmet til at køre, når der sendes.

”Den første opgave, jeg fik, da jeg mødte ind på min første dag, var, at jeg skulle finde en mongol, som Kirsten Birgit kaldte det, og så skulle jeg arrangere en sejltur rundt om Lindholm med noget snaps,” siger hun. 

At arrangere sejlture om Lindholm og søge tilladelser, når der skulle hænges en Martin Rossen ballon op, hørte til den mere praktiske del af jobbet, men det var kun en af mange roller.

Jobbet var en blæksprutterolle, hvor den vigtigste funktion var at afvikle programmet, mens de sendte. En stor del af arbejdet lå i teknikken, i at klippe lyde sammen og i at være en del af tilrettelægningen af programmet, men specielt ved Ninas rolle var, at hun også blev en del af den satire, som Rasmus Bruun og Frederik Cilius byggede programmet op omkring. Hun beskriver selv, at de dyrkede at have forskellige personligheder at spille op ad rent satirisk.

”Der var en ting med, at jeg lavede fejl, og Kirsten så blev sur på mig over, at jeg lavede fejl. Det gjorde det faktisk mindre angstprovokerende, fordi jeg måtte godt lave fejl. Det var i virkeligheden sjovt, at jeg lavede fejl,” siger hun.

Det var ikke kun fejl, som hun bidrog med rent satirisk. Da kampagnen ”Bryd tabuet” kørte, tog Kirsten Birgit del i den. Det skabte forargelse, da mange mente, at kampagnen blev latterliggjort. Det førte til en aften sammen med en kollega, hvor Nina tweetede: ”Jeg har haft forstoppelse i otte år, fordi jeg ikke har kunnet skide, når min kæreste er hjemme. Sæt lorten fri for skam, kvinder! #brydtabuet #sejdame #godtbrøltsøster”. Kvindekampen fik en drejning, og det blev omdrejningspunktet for radioprogrammet på daværende tidspunkt.

Omdrejningspunkt blev Nina også, da diskussionen faldt på Henrik Sass Larsen. I et program blev det diskuteret, hvad han lavede, da de på redaktionen ikke mente, at han varetog sit arbejde på Christiansborg. 

”I den forbindelse fortalte jeg, at det kunne være, at han ikke var at finde på Christiansborg, fordi han på Fyn og have sex med sin elsker, som var tidligere DSU-formand. Det var der virkelig ramaskrig over,” siger hun.

Hun beskriver, at det i perioden efter var interessant at være i midten af en ophedet debat. Reaktionerne, og hvem der blev taget i forsvar, var forskellige og nødvendigheden af at nævne den tidligere DSU-formand, Alexander Grandt, ved navn er hun til dels blevet i tvivl om.  

”Men om jeg decideret fortryder det? Nej, det tror jeg ikke jeg gør. Det er også en af de ting, der var helt unikt ved 24syv. Jeg har aldrig følt, at nogen kiggede mig over skulderen, eller at der ikke var plads til at begå fejl,” siger hun.

Faldet ind i det rigtige

Selvom vejen til radioen ikke var oplagt, så har mediet altid trukket i Nina. Både som lytter og producent beskriver hun, at der er noget helt særligt ved det. Måske var det det, der fik hende til at tage springet ud i et job som producer på en landsdækkende kanal med kun en smule erfaring fra valgfag og frivillige programmer på Journalisthøjskolens radiokanal Genlüd.

”Det er ligesom om, at det først er, da jeg får jobbet som radioproducer, at jeg tænker: Gud, jeg ved jo slet ikke, hvordan man gør det her,” siger hun.

Et spring, der betalte og belønnede sig.

”Det gik overraskende hurtigt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man skal føle sig så bundet, af hvad man har lavet før. Hvis der virkelig er noget, man ville synes, det var sjovt at lave, så bare gør det. Man skal nok finde ud af, hvordan man gør det hen ad vejen,” siger hun.

Hen ad vejen blev fejlene mindre, og Kirsten Birgit havde mindre at blive sur over. Da Den Korte Radioavis holdt sommerferie, overtog Nina midlertidigt som producer på Det Lille Mememageri. Det gik så godt, at hun efter sommerferien endte med at sidde som producer på begge programmer sideløbende.

”Det var en periode, hvor jeg tilbragte rigtig meget tid inde på 24syv. Jeg kom til at kalde det hjem et par gange,” siger hun.

Da 24syv drejede nøglen i den 31. oktober, lukkede begge programmer samtidig ned. ”Hjem” var altså forsvundet bort på auktion, hvilket var en svær tanke at vænne sig til for Nina.

”Det er svært at komme tilbage fra 24Syv. Det var et sted som passede rigtig godt til mit temperament, den måde jeg er, og den måde jeg arbejder på.”

Stemplet som radioproducent er dog blevet siddende, og den journalistiske identitet, som 24syv har været med til at forme, skal stadig bruges gennem lydmediet.

”Det skal stadig være radio, og nu må vi se. Der er nogle ting i støbeskeen,” siger hun.